Annonceinfo

Duft af rosmarin kan booste din hjerne

En æterisk olie i rosmarin kan forbedre hastigheden og præcisionen, når vi tænker. Det viser ny opsigtsvækkende forskning.

Krydderurten rosmarin - som tit bliver brugt til at give lammekød smag - har hidtil ukendte egenskaber. Når vi dufter til dens æteriske olier, bliver vi kvikkere i pæren, mener forskere. (Foto: Colourbox)

Rosmarin er siden oldtiden blevet hyldet for sine medicinske egenskaber.

Nu har hjerne-forskere fra Performance and Nutrition Research Centre på Northumbria University i England rent faktisk vist, at vores hjernes præstationsevne bliver forbedret, når vi har en rosmarinolie-komponent i vores blod.

Der er tale om stoffet 1,8-cineol, som bliver optaget i vores krop via næsen eller lungerne – altså, når vi indånder de æteriske olier, som rosmarin udsender.

»Hvis det er rigtigt, er det jo ret spændende. Folk i den alternative branche, der arbejder med aromaterapi, har længe hævdet, at de æteriske olier påvirker folks sindstilstand. Så for dem kommer det nok ikke som en overraskelse – og de vil nok sætte pris på videnskabelig evidens for, at æteriske olier virker.«

»Perspektivet her lyder jo som en naturlig performance-enhancer,« siger lektor Anna Jäger, der forsker i naturlægemidler ved Institut for Medicinalkemi, Københavns Universitet.

20 mennesker duftede til rosmarin

De engelske forskere testede 20 menneskers kognitive præstationer, mens de blev udsat for forskellige niveauer af rosmarin-aroma.

  • Forsøgspersonerne blev udsat for tests, der undersøgte, hvor hurtigt og præcist deres hjerner arbejdede.
     
  • Samtidig tog forskerne blodprøver, der viste, hvilken mængde af 1,8-cineol deltagere havde absorberet i deres blod.
Æterisk olie gør hjernen hurtig og præcis

Resultaterne antyder, at jo højere en koncentration af 1,8-cineol, et menneske har i blodet, desto bedre fungerer dets hjerne.

Rosmarin-duften får os ikke til at tage flere sanseindtryk ind, men det, vi tager ind, behandler vi hurtigere og mere præcist.

»Vi ved allerede, at der i rosmarin er noget, der ændrer blodgennemstrømingen i hjernen. Så resultatet er ikke helt ude i skoven,« vurderer Ulf Simonsen, der er professor i farmakologi ved Aarhus Universitet.

Danske forskere: Det skal efterprøves

Anna Jäger har læst de engelske forskeres abstract, og på baggrund af det har hun en kritisk indvending: Forsøget kunne med fordel have involveret flere forsøgspersoner.

Fakta

Rosmarin (Rosmarinus officinalis) er en af mange traditionelle lægeplanter, der indeholder æteriske olier.

Den æteriske olie 1,8-cineol findes – udover i rosmarin – i mange aromatiske planter. Blandt andet eukalyptus, laurbær, malurt og salvie.

Det er stadig uklart, hvordan de æteriske olier præcis påvirker menneskers adfærd.

»Det, at der kun var 20 deltagere – et meget lille forsøg – gør, at de skal have meget signifikante data for at kunne konkludere, som de gør,« siger Anna Jäger.

Samme toner lyder fra Ulf Simonsen.

»Deres fremgangsmåde lyder umiddelbart fin. Men studiet er lille, og andre skal nok konfirmere det.«

»Det er dog meget almindeligt, at man starter med et mindre antal patienter, når man skal afprøve en hypotese. Så må senere undersøgelser konfirmere det, man er nået frem til,« siger Ulf Simonsen.

Sådan når rosmarin-duften vores hjerner

1,8-cineol er et såkaldt terpen. Det er en af de kulstofforbindelser, der udgør størstedelen af planters og blomsters æteriske olier. Dens vej fra rosmarinplanten til vores hjerner er kringlet:

  • Vi dufter til rosmarinen, som udsender 1,8-cineol.
     
  • 1,8-cineol når vores næses eller vores lungers slimhinder, og derfra trænger det ind i blodbanen.
     
  • Med blodet føres det op til hjernen.
     
  • Terpener er små fedt-opløselige organiske molekyler, og derfor bliver de nemt overført fra blodet til vores hjerne, som de åbenbart kan påvirke.
Kan føre til Alzheimer-medicin

Blandt forskere er der i øjeblikket stor interesse for de mekanismer, som rosmarin kan starte i hjernen.

»Interessen for det her er stor. Håbet er, at man kan finde midler, der kan bruges til behandling af Alzheimers demens, hvor netop den kognitive funktion går ned,« fortæller Ulf Simonsen.

Opdagelsen er publiceret i februar-nummeret af Therapeutic Advances in Psychopharmacology.

 

20 testpersoner?

Det kan ikke være ret valid data med kun 20 testpersoner? Er der nogen der ved om der er lavet en større test?

Ikke nogen helt ny viden

Jeg sidder med en lille bog skrevet af Christine Grey-Wilson i 1987 og udgivet på GADS forlag i 1994. Bogens titel er URTER. Der står lidt om dyrkningsbetingelser for urterne og også lidt om historie og medicinsk brug. Om rosmarin står der:

'Rosmarin-te er især god mod mavebesvær og grækerne brugte den for at skærpe hukommelsen'.

Hvad brugte de mon ellers?

re: Lidt tyndt datagrundlag

Du har helt ret Morten - det er et spinkelt grundlag og jeg er da også gerne en af de føste til at påpege den slags - men og her kommer mit helt private men - jeg er selv helt vild med rosmarin og som du kan se så er der flere der byder ind med bemærkninger om denne dejlige krydderurt.

Tilfældig fik jeg et par kommentarer med fra venner og bekendte der havde læst mit indlæg og det viste sig at der er ret mange der er vilde med både lugt og smag af rosmarin - langt flere end jeg troede - om det så er fordi den i det skjulte gør os "høje" uden vi ved det eller er det bare fordi den smager godt- dunno - men jeg kunne godt forestille mig at vores hjerner siger jadak og "lokker" os til at bruge den urt uden at fortælle os hvorfor ;)

Under alle omstændigheder der er åbenbart lidt om snakken og selvom det er en plante der smager igennem og som sådan ikke burde have så mange fans - så er den åbenbart temmelig populær i vide kredse.

Lidt tyndt datagrundlag

Er 20 personer ikke et lidt tyndt grundlag at konkludere noget på? Hvis man som mig elsker rosmarin kan man jo blot have det overalt, men synes datagrundlaget er lidt tyndt

Madlavning

Det kunne da godt ske man lige skulle købe dobbelt op på rosmarin næste gang man er ude at handle ind så.
Jeg plejer som regel at bruge rimelig meget frisk rosmarin, når jeg laver mad, i hvert fald mange i mange af mine retter, men det lyder da nu som om, at det kunne være en god idé at have lidt rosmarin stående fast på køkkenbordet.

Hvem ved, måske det kan gøre noget godt for én også.

Og lidt rosmarin...

...iblandet pibetobakken Sveet Dublin - den med et stænk whisky, er en herlig tobaksnydelse, som kan få humøret og hjerneaktiviteten i omdrejninger :-)

Duften af rosmarin

er efter min mening aldeles vidunderlig. Jeg kan blive helt "høj" af den.

Jeg holder også meget af smagen - lammekød med rosmarin og hvidløg er "guf" for mig.

Jeg lærte for alvor den skønne krydderurt at kende på mine rejser til Provence.

Spændende, om man finder ud af andre velgørende olier - f. eks. er jeg ret vild med frisk basilikum, specielt de sorter, der dyrkes i middelhavsområdet.

Lavendel-, citrus- og rosenolie er vel rimelig udforsket?

Påvirkning af hjernen.

Også unge mennesker i nattelivet kender til, at man kan indtage stoffer over
næse-slimhinden, over til blodbanen og derfra op til hjernen.
Men desværre forholder det sig ofte således, at danske arbejdsmedicinere synes at glemme dette faktum, når de undersøger folk, som har arbejder i forurenende industri.

Rosmarin er kendt for at indeholde rigtigt meget antioxidant, og dette kunne vel i teorien også være årsagen til forbedring af hjernens præstationsevne.

Vil det sige...

at man skal købe eucalyptus drops eller lignende når man skal koncentrere sig ekstra meget... som f.eks. i en eksamenssituation?
Når 1,8-cineol mon slimhinderne i lunger og næse i tilstrækkelige mængder mens man sutter på et bolsje?

Kaos og krystaller

Jeg er ret vild med smagen af rosmarin og har igennem mange år forsøgt at blande det i alt muligt - for en del år tilbage opdagede jeg at jeg altid følte mig frisk og klar i hovedet når jeg havde fået et eller andet med frisk rosmarin - men det var måske ikke kun fordi jeg havde spist det men måske også fordi jeg havde forarbejdede det friske rosmarin og af den vej havde inhaleret lidt olie.

Under alle omstændigheder så var det ikke noget jeg gik rundt og snakkede om eftersom jeg delvis var overbevist om at det bare var indbildning - men nu viser det sig at der muligvis er noget om snakken og at det ikke var noget jeg bildte mig selv ind men at jeg rent faktisk var lidt frisker oven i pæren efter at have rodet rundt med frisk rosmarin.

Nu må man da ikke håbe jeg går hen og bliver ”alternativ” og køber en krystal i overmorgen ;)

Seneste fra Krop & Sundhed

  • Ebola: Flagermus er under kraftig anklage

    Smitsomme sygdomme er årsag til en fjerdedel af alle dødsfald blandt mennesker på verdensplan og mange af dem er zoonoser, dvs. at de kan overføres fra dyr til mennesker. Flagermus er i den sammenhæng en af de helt store syndere, men samtidig er de utroligt vigtige for vores miljø.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Danske forskere slukker celler for at kurere kræft

    Når en særlig type celler kaldet fibroblaster er aktive, spreder kræft sig i kroppen. Forskere er igang med at undersøge, hvordan de kan slukke for de aktiverede fibroblaster-celler. På sigt kan forsøgene måske føre til en kur mod ellers uhelbredelig kræft.
    Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd
  • Kinesisk medicin gemmer på et muligt værn mod fedme

    Stof fra planter brugt i traditionel kinesisk medicin har en slankende effekt, viser nyt studie på mus. Stoffet kan meget vel forebygge sygdomme og have en slankende virkning hos mennesker, mener dansk forsker.

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer