Annonceinfo

Du kan blive overfølsom over for smerte

Ny forskning viser, at langvarig smerte i for eksempel knæene kan gøre dit centralnervesystem ekstra følsomt. Derfor kan det stadig gøre ondt, selvom årsagen til smerten er væk.

Fodbold kan give knæskader, som i det værst tænkelige tilfælde kan ende med kroniske smerter. Vores centralnervesystem kan nemlig blive overfølsomt, hvis det bliver udsat for smerte det samme sted over lang tid. (Foto: Colourbox)

Et dårligt knæ er en af de mest kendte årsager til, at mange danskere har et såkaldt nedsat funktionsniveau.

De kan altså ikke spille fodbold eller gå lange ture med barnebarnet, enten fordi de har pådraget sig en alvorlig akut skade på grønsværen, eller fordi slidgigt har tæret på knæet.

Mange knæpatienter oplever i dag, at deres knæ stadig gør ondt, på trods af at de har været igennem to knæoperationer, som har haft til formål at fjerne smerterne.

Disse patienter kunne ofte være sparet for den sidste af de to operationer.

Ny forskning viser nemlig, at hvis du først har fået langvarig smerte fra for eksempel slidgigt i knæet, så kan du udvikle en overfølsomhed over for smerte, hvis du er uheldig.

Det betyder, at din smerte ofte bliver hængende, selvom kirurgerne fjerner årsagen til smerten. 

»Det er uhyre vigtigt, at vi nu har fundet en mulig årsag til, hvorfor patienter efter to knæoperationer bliver ved med at have ondt. På det her tidspunkt har det ikke nødvendigvis noget med knæet at gøre. Det er nemlig ikke sikkert, at det er knæet, som driver smerten. Det kan være, der er sket en følsomhedsændring i centralnervesystemet,« siger professor på Aalborg Universitet Thomas Graven-Nielsen, som er en af forskerne bag de nye forskningsresultater, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Pain Med.

Gentagne smerte aktiverer centralnervesystemet

Lang tids gentagne smerte på eller i knæet kan nemlig gøre, at vores centralnervesystem bliver lidt for opmærksomt på eksempelvis ømhed andre steder i kroppen.

Smerter, som vi ikke havde følt som en stor belastning, hvis vi ikke havde fået den oprindelige knæskade.

Thomas Graven-Nielsen og hans kollegaer har lavet to studier for at nå frem til ny viden om smerte-overfølsomhed.

De undersøgte en mekanisme, der er specielt følsom for forandringer i smertesystemet i centralnervesystemet. Forsøgspersonerne blev udsat for gentagende og regelmæssige tryk fra en blodtryksmanchet, som i løbet af 1-2 sekunder blev blæst op, så den kortvarigt strammede om armen. Metoden fremkalder smerter, som gør det muligt for forskerne at vide, at centralnervesystemet nu er aktiveret.

»Hvis man prikker sig selv med en nål mange gange, det samme sted og med samme tryk, så vil smerten stige i intensitet. Det er, fordi hjernen eller rygmarven, også kaldt centralnervesystemet er det sted, som summerer smerten i stedet for de lokale nerver,« fortæller Thomas Graven-Nielsen.

Smerte forandrede centralnervesystemet
citatDet er uhyre vigtigt, at vi nu har fundet en mulig årsag til, hvorfor patienter efter to knæoperationer bliver ved med at have ondt.
- Thomas Graven-Nielsen, Aalborg Universitet

Forskerne brugte i et indledende studie 15 raske forsøgspersoner. Deres centralnervesystem aktiverede forskerne med gentagne smerte og målte derefter, hvor intens denne smerte var. Smerte-oplevelsen blev værre, når det samtidig gjorde ondt i knæet.

»Det viser, at personer med knæsmerte kan få en sensibilisering af smertesystemet, og det forsøg var det første skridt til at forstå, at smerter kan give de her ændringer i centralnervesystemet. Det viser, at der ikke kun var en lokal effekt af smerterne,« siger Thomas Graven-Nielsen.

Smerterne forandrede altså smerte-registreringen langt væk fra de lokale nerver – nemlig i centralnervesystemet.

Langvarige smerter gør patienter mere følsomme

Forskerne lavede endnu en undersøgelse. Her tog de udgangspunkt i knæpatienter, som var blevet opereret for slidgigt. Forsøgsdeltagerne havde haft ondt efter første operation og var derfor blevet genopereret. 20 af dem havde ikke længere smerter.

De sidste 20 havde den anden operation ikke hjulpet på, og de oplevede stadig smerter.

Begge grupper blev udspurgt om deres oplevelse af smerte. Den heldige gruppe, hvor smerterne var forsvundet efter operation, vurderede, at smerterne efter gentagne påvirkninger på underbenet (temporal summation af smerte) ikke var lige så intense, som den mindre heldige gruppe. Havde man stadig ondt i knæet, så gjorde alting altså mere ondt.

Forskerne brugte også den førnævnte metode til at aktivere centralnervesystemet. Og patienterne med fortsatte knæsmerter var også langt mere følsomme over for smerte andre steder i kroppen.

Det betyder, at den anden operation med stor sandsynlighed ikke havde kunnet gøre nogen forskel for disse patienter. Patienterne var sandsynligvis allerede blevet overfølsomme over for smerte.

Nye smerter kan vedligeholde overfølsomhed

Thomas Graven-Nielsen siger, at den nye viden måske kan resultere i, at vi i fremtiden kan screene patienter med kroniske smerter for at se, om det overhovedet hjælper at operere en mulig årsag til smerten væk.

»Hvis man har en patient, der er blevet overfølsom over for smerte, så kan det være, at patienten ikke skal genopereres efter den første operation. Enten fordi overfølsomheden kan forklare det, eller fordi operationen gør, at man får endnu flere smerte-stimuleringer, som kan vedligeholde smerteoverfølsomhedsændringen,« siger professoren.

Forskerne ved endnu ikke, om det smerte-overfølsomme centralnervesystem er en permanent tilstand, eller om det kan bedres i det lange løb. De ved heller ikke, hvorfor nogle udvikler overfølsomheden og andre ikke gør det.

Men man ved, at yderligere smerter efter eksempelvis en operation kan vedligeholde overfølsomheden, hvis man er så uheldig at have fået den.

Nu er knæ jo ikke det eneste, som kan belaste psyken.

Efter at have rykket min rygrad i stykker, i bogstaveligste forstand, i 1975, var der nogle ting, jeg oplevede som "kroniske" smerter; men som kroppen nedgraderede til "almentilstand", og som derfor opfattedes som "mindre, konstante smerter".

Når kroppen udsættes for voldsomme smerter, som når eksempelvis en diskusprolaps opstår, og disse smerter, som følge af manglende behandling, bliver konstante, vil kroppen automatisk hæve smertegrænsen, så disse smerter, som virkelig er voldsomme, opfattes af hjernen som værende "moderate". Smertetærsklen hæves.

Ingen læger har nogensinde forsket i mine smerter; men da jeg efter 18 lange år i smertehelvede blev opereret for den "spondylolisthese" jeg havde pådraget mig; spurgte lægerne (ortopædkirurgerne) mig gentagne gange, om jeg ikke havde haft ulideligt ondt.
Mit svar var, at jo, gu' gjorde det ondt; men efterhånden som kroppen vænnede sig til det, var det jo ikke noget, jeg ikke kunne sove for om natten.

Min teori er, at konstant smerte, man oplever 24 timer i døgnet, vil kroppen gradvist vænne sig til, og derefter nedgradere oplevelsen af "voldsomheden" af smerterne.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg