Det er dejligt at have nogen at dele sine hemmeligheder med. Ny forskning viser, at det måske endda kan være sundhedsfremmende. (Foto: Colourbox)

Hvis du har prøvet at miste en person tæt på dig, at opleve store forandringer i dit liv eller i det hele taget prøvet at være et menneske, har du sikkert oplevet behovet for at dele dine tanker og følelser med andre.

Nu viser ny forskning, at den trang ikke blot hænger sammen med vores psykiske sindstilstand, men at den også kan have en stor indflydelse på vores fysiske velbefindende.

Ifølge data fra en omfattende undersøgelse med knap 9.000 personer, som ph.d.-studerende Alice Jessie Clark fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har gennemgået, har folk, som ikke selv vurderer at have en fortrolig i deres liv, dobbelt så stor risiko for at udvikle lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom), som de der har mindst én fortrolig.

Og det er endda efter, at indflydelsen af rygning er taget med i betragtning.

Det kan muligvis skyldes, at kroppens forsvar mod udefrakommende skadelige stoffer – som eksempelvis tobak - bliver dårligere, når vi oplever stress, som vi gør, når vi sidder alene med vores problemer.

»Tidligere forskning har fokuseret meget på, hvilke sociale relationer folk har, når først de er blevet syge med KOL. Disse resultater understreger, at det er mindst lige så vigtigt at se på, hvad vores relationer til andre mennesker betyder for udviklingen af sygdommen,« siger Alice Jessie Clark om resultaterne.

At have en fortrolig vejer tungest

For folk med KOL kan hverdagsaktiviteter, som at gå på trapper, blive næsten uoverkommelige. Det skyldes, at deres lungefunktion er stærkt nedsat. (Foto: Colourbox)

I undersøgelsen er folk blevet spurgt om en række parametre, blandt andet om de boede alene, og om de var tilfredse med mængden af kontakt til familie og venner. Nogle parametre slog mere ud for kvinder end for mænd og omvendt:

• At bo alene og mangle kontakt til familie og venner gav omtrent halvanden gang større risiko for at udvikle KOL for mændene, mens den øgede risiko generelt var lidt mindre for kvinderne, selvom den stadig var til stede.
   
• Utilfredshed med socialt netværk betød markant mere for kvinderne med halvanden gang større risiko for at udvikle KOL, mens der ikke var en øget risiko for mændene ved dette parameter.
   
• For mænd var der 1,75 gange større risiko for at udvikle KOL, hvis de selv følte sig socialt isoleret, mens den forøgede risiko for kvinder lå på cirka 1,5. Altså en selvvurderet version af deltagernes sociale netværk, som ikke havde noget at gøre med, om de for eksempel boede alene eller ej.

Det største udslag for både mænd og kvinder var dog uden sammenligning manglen på en fortrolig. For kvinder var risikoen for at udvikle KOL fordoblet, mens risikoen for mænd var 2,5 gange større, hvis de ikke selv følte, at de havde en fortrolig i deres liv.

»Det, der har overrasket mig mest ved disse resultater, er, at det er folks egen vurdering af kvaliteten af deres kontakt med de nære relationer, der har størst betydning. Vi har data på, om folk bor alene, hvor meget kontakt de har til deres familie osv., men i sidste ende er det deres selvvurdering af at have en fortrolig eller ej, der slår mest ud i sygdomsfrekvensen,« siger Alice Jessie Clark, som er i gang med at udarbejde den videnskabelige artikel. Hun understreger, at hun stadig er i gang med at gennemgå dataene, og at resultaterne derfor er foreløbige.

Dårlige relationer belaster systemet

I dataene fra den store befolkningsundersøgelse har Alice Jessie Clark medregnet, om folk var rygere eller ej, og hvor meget de røg. Man har dog ikke forsøgt at justere for effekten af rygning, da de involverede forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Købehavns Universitet ser rygning som en mekanisme, hvorigennem utilstrækkelige relationer påvirker risikoen for sygdomsudviklin. Derfor ville man skjule dele af den fulde effekt af de sociale parametre ved at kontrollere for rygeadfærden.

»Vi ved jo, at rygning og KOL hænger tæt sammen, så derfor har vi forsøgt at tage højde for rygning som et parameter. Rygning påvirker resultaterne, men kan ikke isoleret set forklare de fundne sammenhænge. Ud fra vores foreløbige data ser det ud til, dels at vi er mindre modstandsdygtige over for tobakken, supplerende analyser tyder også på, at rygere ryger endnu mere, hvis de ikke har en fortrolig,« siger Alice Jessie Clark.

Eksempelvis har mænd, der er stoppet med at ryge, en større tendens til at begynde at ryge igen, hvis ikke de føler, de har en, de kan dele deres tanker og følelser med. Men samtidig bliver ensomme måske også mere syge, når de ryger, end folk med et velfungerende netværk.

»Det tyder på, at utilstrækkelige nære relationer kan belaste det fysiologiske system, hvilket måske kan være en medvirkende faktor til, hvorfor nogle rygere får KOL, mens andre ikke gør,« uddyber Alice Jessie Clark.

Sundhedsfremmende skilsmisser?

Tidligere har Videnskab.dk skrevet om, at bekymringer i hjemmet kan være med til at gøre mænd syge.

Ifølge Alice Jessie Clark vil det være en oplagt opfølgning på hendes resultater at dykke mere ned i de 'funktionelle' aspekter af sociale relationer, som betyder, at man kigger på for eksempel betydningen af belastende sociale relationer for udviklingen af KOL.

»Det er jo ikke sikkert, at folk er glade for deres kontakt til familien eller kede af manglen på samme, eller at de har gavn af relationen til en ven de ser af pligt. Måske vil det ligefrem være sundhedsfremmende for nogen at afskære nogle af deres belastende sociale relationer, hvis de eksempelvis er i et ulykkeligt ægteskab – det siger denne undersøgelse imidlertid ikke noget om,« siger Alice Jessie Clark.