Hvad er meningen med at have 4-5 drømmeperioder hver nat, hvis indhold vi næsten altid er glemt om morgenen? Det spørgsmål har mange forskere grublet over, men ingen har endnu med sikkerhed kunnet give et svar på, hvad drømmeperioderne egentligt skal gøre godt for.
Der er dog fremsat en lang række
og formodninger om denne indretning af vores hjerner, som vi i øvrigt har til fælles med alle andre pattedyr, der dog både kan have meget længere eller kortere 'drømmeperioder' end menneskerne - hvilket man heller ikke forstår meningen med.
Blandt de mest udbredte drømmeteorier kan vi i flæng nævne følgende fire:
Drømme tjener blot til at motionere hjernecellerne en gang i mellem under søvnen, så de ikke tager skade af lang tids inaktivitet - ligesom muskelceller bliver svage af ikke at blive benyttet i længere tid.
Drømme tjener til at
falske aktivitetsmønstre i hjernevævet. Mønstre som er opstået ved en slags kortslutning mellem hjernecellerne og som - hvis de ikke bliver fjernet - kunne skabe alvorlige forstyrrelser i den vågne hjerne om dagen. (Ud fra denne teori er det ikke blot unyttigt at erindre sine drømme om dagen - det er direkte uheldigt).
Den tredje teori er næsten lige modsat den foregående: Ifølge denne teori tjener drømmene til at fæstne dagens oplevelser i hjernevævet, så de bedre huskes senere hen. Denne teori har dog svært ved at forklare, at drømmene er så mystiske og urealistiske.
Endelig går den fjerde teori også ud på, at drømme tjener et fornuftigt formål i vores psykiske liv. Men denne gang mere vedrørende følelseslivet end vedrørende hukommelsen. Den pågældende teori foreslår, at drømme tjener til at fordøje dagens
begivenheder, især de overvældende og skræmmende begivenheder, så de ikke virker så skræmmende i fremtiden.
Den sidstnævnte teori opfatter næsten drømme som en slags psykoterapi, hvor man i en fantasiverden kan vænne sig til skræmmende begivenheder, så man oplever, at de ikke så skræmmende, som man tror, og
kan undgå at blive overvældet af angst om dagen ved tilsvarende begivenheder.
Den undersøgelse, der ligger til grund for dette, bygger dog på lidt løse erfaringer og spekulative formodninger, og nu har et canadisk forskerhold underkastet teorien en anderledes grundig test - og er nået frem til den stik modsatte konklusion!
De canadiske forskere lod 35 forsøgspersoner sove en nat i et søvnlaboratorium, hvor de blev vækket flere gange: Halvdelen i starten af hver drømmeperiode og den anden halvdel lige efter hver drømmeperiode. Idéen var at forsøge at undgå, at den første halvdel fik så meget drømmetid som normalt.
Om aftenen en times tid inden hver forsøgsperson blev lagt til at sove i søvnlaboratoriet, blev vedkommende udsat for nogle ganske uhyggelige oplevelser.
Det foregik ved, at man foreviste en række lysbilleder på en stor skærm, og en del af disse lysbilleder var af en sådan art, at de kunne virke meget skræmmende på de fleste f.eks. billeder af lemlæstede mennesker efter trafikulykker, billeder af hjerteoperationer, billeder af farlige dyr, der angriber et menneske, eller billeder af et voldeligt overfald på en sagesløs person.
Disse uhyggelige billeder var blandet op med billeder af helt almindelige ting som husholdningsredskaber og naturscenerier m.m.
Efter at have fået forevist hvert billede i ti sekunder skulle forsøgspersonerne på et lille spørgeskema angive, hvor stærkt følelsesmæssigt de var blevet berørt af det pågældende billede, herunder hvor meget angst eller frygt de havde oplevet ved de skræmmende billeder.
Det viste sig som ventet, at stort set alle forsøgspersoner havde vurderet de skræmmende billeder som temmelig stærkt angstfremkaldende, og spørgsmålet var så nu, om disse angstoplevelser ved de pågældende billeder blev påvirket af nattens drømmesøvn, når man næste morgen gentog den samme test.
Som sagt bestræbte forskerne sig for at variere mængde af drømmesøvn uden at variere antallet af de gange, forsøgspersonerne blev vækket om natten i forsøgslaboratoriet. Det sidste var en vigtig forholdsregel, for man ved fra tidligere undersøgelser (og mange af egen erfaring!), at det kan være stærkt stressende at blive vækket flere gange om natten.
Hvis nogle af forsøgspersonerne blev mere stressede af denne grund, kunne det let påvirke deres angstreaktion om morgenen, uden at det havde noget med drømmesøvn at gøre.
Det lykkedes faktisk forskerne ved at benytte nogenlunde det samme antal opvækninger af hver forsøgsperson at sørge for, at den ene halvdel fik meget mindre drømmesøvn end normalt, mens den anden halvdel stort set fik den normale mængde drømmesøvn.
Hvis teorien om at drømmesøvn hjælper med til at vænne os til skræmmende oplevelser, skulle gruppen med megen drømmesøvn i løbet af natten score lavere ved de skræmmende billeder om morgenen sammenlignet med den gruppe, der kun havde fået ganske lidt drømmesøvn.
Det viste sig imidlertid lige tværtimod, at det var den gruppe, der ikke havde fået særlig meget drømmesøvn, som om morgenen viste den største nedgang i angst ved de skræmmende billeder.
De canadiske forskere hævder på denne baggrund, at det bestemt ikke ser ud til, at drømmesøvn hjælper os til at overvinde dagens angst. Tværtimod ser det snarere ud til, at drømmesøvn har den modsatte virkning - altså at gøre os mere sårbare overfor skræmmende påvirkninger!De canadiske forskere hævder på denne baggrund, at det bestemt ikke ser ud til, at drømmesøvn hjælper os til at overvinde dagens angst. Tværtimod ser det snarere ud til, at drømmesøvn har den modsatte virkning - altså at gøre os mere sårbare over for skræmmende påvirkninger!
De canadiske forskere mener i øvrigt, at dette måske lidt overraskende resultat kan forklare to andre fund.
For det første har man konstateret, at kriseramte mennesker med såkaldt PTSD (post traumatisk stress forstyrrelse) efter skræmmende oplevelser som f.eks. under krig ofte har natlige mareridt, hvor de genoplever de grusomme begivenheder. Hvis disse angstdrømme hjalp folk til at overvinde angsten, skulle
mareridt hos PTSD-ramte mennesker være et godt tegn for deres snarlige helbredelse, men faktisk ser det ifølge tidligere undersøgelser ud til, at det er et
tegn: Mange mareridt forudsiger snarere en længere end en kortere varighed af PTSD-lidelsen.
For det andet har man for en del år siden undret sig over, at deprimerede mennesker, der fik stærkt nedsat drømmesøvn om natten (ved at blive vækket ved starten af hver drømmeperiode), om morgenen var væsentligt
deprimerede, end de havde været dagen før. Desuden har meget antidepressiv medicin den bivirkning, at det
mængden af drømmesøvn om natten, og enkelte forskere mener ligefrem, at dette kan være selve grunden til, at den pågældende medicin svækker depression om dagen!
Forklaringen skulle altså være, at drømmesøvn ligefrem kan
vores negative følelser.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Sjovt
Det er sjovt fordi, at mange andre forskningsresultater peger på de positive effekter ved søvnen. Her kan henvises til denne artikel:http://videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/det_gor_sovnen_ved_kroppen
Men har man været ude for traumatiske begivenheder har dette sikkert også kunnet mærkes på underbevidstheden. Jeg kunne forestille mig, at folk som oplever disse traumatiske oplevelser vil ligge dem bag sig, glemme dem og komme videre? Måske er underbevidsthedens konstante genkaldelse af disse minder et tegn på, at de skal bearbejdes frem for blot at glemmes.
Kan det mon nu også passe?
Lige for at krybe udenom Tinna og Holgers pseudo-videnskabelige interesser, så vil jeg da gerne komme med et lægeligt kendt eksempel.
Folk der ryger cannabinol dagligt reducerer deres REM søvn til mellem 1 og 10% i forhold til normalen som er 20 til 30%. På et tidspunkt, nogen efter få år, andre efter årtier, lider hjernen i større eller mindre grad af søvnstress. Mangel på at slå sine folder i drømme. Dette medfører depression, angst og andre lignende udmattelsestegn fra hjernen.
Stopper man med at ryge helt og aldeles, kommer drømmene tilbage efter ganske få dage. Så intense og fulde af indhold og action at de næsten føles som virkelighed. REM aktivitet på 50% som et spædbarn. Efter ganske få uger viser "patienten" markant bedring og hjernen afstresses langsomt, selvom man kan føle en drøm har været ret anstrengende og hård.
Det modsiger i dette forhold artiklen, men sådan er der jo så meget vi ikke ved om hjernen. Mange tror de ved en masse, men jeg har det lidt som Goethe: Jo mere man ved, desto mere tvivler man.
Og for at vende tilbage til pseudo-videnskaben som også er ganske spændende. Der findes, så vidt de fleste teosoffer, 7 astrale planer. De 7 stråler. Når man sover kan man så glide ind på et andet plan, men om det er en drøm eller noget helt andet, kan jeg ikke overskue. Jeg har vænnet mig til at tænke at 1 tese kan sagtens have flere forskellige forklaringer. Husk Goethe.
God weekend og drøm sødt >8^)>
(Dags-) bevidsthed
Det er ikke bare mennesker og dyr, det gælder for alle levende væsener, at de foruden det fysiske legeme har fem overfysiske legemer, der er identiske med de fem dybsøvnsperioder. Det er koblingen af dags-bevidstheden, fra legeme til legeme, der sker gennem koblingslegemet, men hvis man er alt for optaget af hændelser fra dagligdagen, kan man være i koblingslegemet hele natten, uden at komme ind i de øvrige legemer, og så blandes tanker og oplevelser fra dagligdagen sammen på abstrakt vis, til det Vi kalder drømme eller mareridt. Når Vi er uforstyrrede og sover en normal søvn, så husker Vi ikke drømme, de forskellige organ-områder af legemet er blevet vitaliseret, hormoniseret via de overfysiske legemer, område for område, derfor føler man sig ofte ikke særligt udhvilet når man drømt, og sovet uroligt,
Søvnforskerne har meget viden om dette, men perspektivet fatter De endnu ikke, Og for en ordens skyld, bevidstheden er ikke i hjernen, der forbinder bevidstheden med det fysiske legeme, det er altså forbindelsen til bevidstheden, de fleste hjerneforskere vil forstå som bevidstheden.
Med venlig hilsen, Holger
Drømme og Helbred.
Drømme og Helbred.
Gentagende drømme advare mod kommende sygdomme.
Pavlov-Instituttet i Leningrad har fortaget en serie undersøgelser der viser sammenhæng mellem folks helbred og drømme .DR Karatin.Professor i neuropatologi,har analyseret over 24.000 drømme.
Og det er i flere tilfælde lykkes ham at opdage livstruende sygdomme i så god tid at helbredelse har været muligt .
Det er ikke svært at skelne mellem normal drømme og drømme der forudsiger kommende sygdomme .Urolig og mereridtsagtig drømme kan naturligvis forårsage af følelselsmæssig stress,af at spise for meget eller af at drikke for meget spiritus,men hvis man gentagende gange drømmer den samme drøm er der grund til at være på vagt siger DR .Karatkin,som fortæller om et par typiske tilfælde.
En Akitekt kom til ham og fortalte at han mange gange havde drømt at bygninger han havde haft med at gører faldt sammen og at han blev ramt i brystet af betongstykker og fik voldsomt ondt .
En grundig hospitalundersøgelse afslørede en blodprop der på et senere tidspungt kunne havde forårsaget et Hjertetilfælde.
Arkitekten blev opereret og drømmen forsvandt .
I et andet tilfælde blev en 47 årig kvinde ved med at drømme at hun spiste rå grøntsager og fik voldsomt ondt i maven.På Hospitalet fandt man imidlertidig intet unormalt Hun kom tilbage tre mdr efter og klagede over at hendes drømme fortsatte og blev mere og mere væmmelige ,Hun drømte at hun spiste råddent kød og levende orme sammen med rå grøntsager og fik voldsomme mavesmerter deraf.
Kvindenblev indlagt til undersøgelse og denne gang fandt lægerne en ganske lille kræftsvulst i hendes mave region,Kræften blev opdaget i så god tid at hun kunne opereres med godt resultat,hun blev helt rask og drømmene forsvandt.
De undersøgelser instituttet har gjort viser at det er gentagende drømme af ubehagelige natur man skal lægge mærke til,Er drømmen et advarselom en sygdom drømmer man at man får ondt i den pågældende del af kroppen .forvarsler på kræft ,man drømmer ikke at man får kræft man drømmer om smerter,f.eks fra et knivstik et slangebid eller lignende ,der hvor kræften er ved at udvikle sig .
Drømmen der forvasler Hjerte anfald kommer op til tre måneder i forvejen man kan f.eks drømme at man bliver ramt over brystkassen af et træ,der vælter i disse drømme føler man desuden ofte voldsom dødsangst .
Drømmer man gentagende gange at man er ved at drukne eller at man sidder fast i et snævret hul eller rør,så man ikke kan trække vejret kan det være et forvarsel om lungeproblemer.
Undersøgelsen har også vist at mindre alvorlige sygdomme såsom forkølelse,Infruenza og Halsbetændelse Kan give ubehag drømme i forvejen hvor man drømmer at man går rundt uden tøj,bader i snavset koldt vand eller simpelthen føler sig ubehagelig til mode over hele kroppen,En person drømte at han bar et alt for stramt slips og nogle dage senere fik han ondt i halsen Forvarslerne for de mindre alvorlige sygdomme kommer nogle dage før ,man bliver syg ,Det ser altsår ud til at den tid det tager for en sygdom at udvikle sig bestemmer hvor lang tid i forvejen man drømmer om den.
Folk der siger at de ikke drømmer eller ikke kan huske deres drømme har som regl et udmærket helbred og det samme gælder folk der for det meste har behagelige drømme.