Dine sanser skærpes kl. 18
Forskere er nået frem til, at sanseopfattelser kan ændre sig i løbet af dagen. Og noget tyder på, at vores sanser virker bedst og hurtigst om aftenen.
Ny viden om ændringer i vores sanseegenskaber i løbet af dagen kan blandt andet være til hjælp, når man skal fastlægge tidspunkter for medicinering. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-110865095/stock-photo-hand-caressing-some-ears-of-wheat.html?src=CtWNvi80HLEiNbUJfmGPxw-1-14"target="_blank">Shutterstock</a>)

Når klokken runder 18, har mange af os fået overstået arbejdsdagen og har måske fået rigeligt med sanseindtryk for én dag - følger vi i hvert fald. For nu tyder et nyt koreansk studie på, at det netop er omkring denne tid, at vores sanser er mest skærpede.

I eksperimenterne, som er udført ved Yeungnam-universitetet i Sydkorea, blev forsøgspersonerne udsat for en række tests på tre forskellige tidspunkter af dagen: klokken 9:00, 13:00 og 18:00.

Her oplevede forskerne, at resultaterne ændrede sig i løbet af dagen, og når klokken nærmede sig middagstid, skete der noget.

Sådan blev de testet

Alle tre tests blev foretaget tre gange i løbet af dagen, på de nævnte tidspunkter.

Først blev forsøgspersonerne udsat for stigende mængder af stød. De blev bedt om at sige fra, når de kunne mærke, at de fik stød, hvorefter eksperimentlederen noterede, hvor mange millivolt de blev udsat for på det pågældende tidspunkt.

Det viste sig, at evnen til at opdage, at man fik stød, var bedre, når klokken var 18 end tidligere på dagen, selvom der ellers var store variationer blandt forsøgspersonerne.

Forskerne oplevede samme resultat, da de undersøgte proprioception, sansen der informerer hjernen om, hvor ens kropsdele befinder sig i forhold til kroppen.

Forsøgspersonerne fik bind for øjnene, mens forsøgslederen holdt de midterste fingerled i en bestemt vinkel. Derefter skulle forsøgspersonerne finde tilbage til den samme vinkel, stadig med bind for øjnene.

Der var små ændringer på de forskellige tidspunkter, men igen var det klokken 18, at udfaldene var mest nøjagtige.

Den sidste test gav samme resultat

I den sidste test undersøgte forskerne evnen til at kunne føle afstanden mellem to punkter og kunne adskille dem fra hinanden.

I denne test prikkede man til forsøgspersonerne med et måleinstrument, der havde to stumpe ender. Afstanden mellem enderne kunne justeres helt ned til 0,01 millimeter.

Forsøgspersonerne skulle melde ud, når de mente, at der kun var én ende, der prikkede i deres hånd.

Hvis du nu tænker, at der var kortest afstand mellem enderne, når personerne sagde stop, klokken 18, ja, så har du fuldkommen ret. 

Hvad er det med klokken 18?

Forskerne har ikke undersøgt, hvorfor sanseindtrykkene ændrer sig i løbet af dagen, men de spekulerer i, om det kan skyldes, at faktorer som kropstemperatur, hormonniveauer og/eller opmærksomhed følger en daglig rytme.

Der findes ikke ret meget andet forskning på området, men andre studier har ligeledes vist, at sanseegenskaberne kan være mest nøjagtige hen på eftermiddagen.

Det nye studie involverede kun 21 forsøgspersoner, og testene blev kun gentaget i løbet af én dag, og det betyder selvfølgelig, at resultaterne har en række begrænsninger.

Kan vurdere det rigtige tidspunkt for medicinering

Viden om, hvordan hjernen opfører sig forskelligt i løbet af dagen, kan være utrolig gavnlig på flere områder, fortæller Siri Waage, der er forsker ved Universitetet i Bergen og rådgiver ved Nationalt kompetencecenter for søvnlidelser.

»For eksempel gives der en del medicin, som virker på receptorerne i hjernen. Vi ved, at receptorerne reagerer forskelligt på forskellige tidspunkter i døgnet, og derfor er selve tidspunktet for medicineringen vigtig,« siger Siri Waage.

Hun fortæller, at flere af vores egenskaber ændrer sig i løbet af døgnet.

»Overordnet set er vores reaktionstid bedst tidligt på eftermiddagen, men der er store individuelle forskelle,« fortæller Siri Waage.

Lysfølsomhed er også en sanselig oplevelse, som opleves forskelligt på forskellige tidspunkter i døgnet.

»Vi når et nulpunkt i døgnrytmen, som er ca. to timer, før vi vågner. Omkring dette tidspunkt er vores følsomhed over for lys allerstørst, hvorefter den aftager gradvist i løbet af dagen.«

© forskning.no Oversat af Anna Bestle