Vi er i vores holdninger vold. Hele vores verdensbillede er en tolkning, der bliver farvet af vores holdninger og værdisystemer.
Det indikerer et nyt hollandsk eksperiment, hvor forskerne har målt aktiviteten i hjernen, når vi læser politiske udsagn.
Allerede inden udsagnet er læst til ende, har vi ubevidst taget stilling. Herefter ser vi hele sagen i vores holdningers optik.
»I stedet for at læse udsagnet grundigt, inden en mening bliver dannet, reagerer hjernen intuitivt 200 millisekunder efter, den mere eller mindre har fanget, hvad sætningen indtil videre indikerer. Her efter bliver resten af sætningen tolket i den optik,« skriver forskerne med Jos Van Berkum fra Max Planck Institute for Psycholinguistics i spidsen.
Så der går altså ikke mere end 200 lynhurtige millisekunder, før vi fuldstændig har inficeret den sætning, vi læser, med vores eget personlige værdisystem - som meget vel kan ligge milevidt fra udsagnets egentlige betydning.
Det viser målinger af aktiviteten i hjernen på forsøgspersoner, der har læst udsagn fra politiske valgprogrammer.
Forsøgpersonernes hjerne går i hastig aktivitet ved ord, der er i strid med deres overbevisning.
Hvis dybt religiøse for eksempel læser udsagnet 'Medlidenhedsdrab er helt acceptabelt...', så går deres hjerne amok ved ordet acceptabelt og inficerer resten af sætningen med deres religiøse moralsystem. Dermed har de allerede taget stilling til sætningen, inden den er tilendebragt.
Den danske hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy mener, det hollandske resultat er af stor betydning.
»Det viser, at vores beslutningsproces i langt højere grad, end vi troede, foregår automatiseret og ubevidst ud fra vores holdninger og sociale forhold,« siger han.
»Det er interessant, fordi man tidligere har betragtet for eksempel politisk stillingstagen som noget meget rationelt og bevidst. I virkeligheden er det en proces, der i høj grad bliver styret helt ubevidst,« siger Thomas Z. Ramsøy, der er leder af Decision Neuroscience Research Group på Copenhagen Business School.
»Der kommer en meget tidlig ubevidst markør, der påvirker resten af beslutningsprocessen og meningsdannelsen,« forklarer Ramsøy.
Han har netop afsluttet en række endnu ikke offentliggjorte forsøg, der viser, at danske vælgere erklærer sig enige i politiske holdninger, som deres hjerneaktivitet viser, de ikke er enige i.
Det viser, at vores beslutningsproces i langt højere grad, end vi troede, foregår automatiseret og ubevidst ud fra vores holdninger og sociale forhold...Det gør de, fordi de tror, at holdninger kommer fra det parti, de stemmer på.
»Min egen forskning viser det samme som den hollandske forskning,« siger Ramsøy.
»Vi har bedt tilhængere af Dansk Folkeparti og SF om at tage stilling til udsagn, hvor de på forhånd fik at vide, om udsagnet kom fra Dansk Folkeparti eller SF. Vi har så byttet om på udsagnene, og det et meget tydeligt, at der opstår et meget hurtigt mismatch i deres hjerner mellem afsender og udsagn, men at de alligevel vælger at erklære sig enig i udsagnet, hvis de tror, det kommer fra det parti, de støtter,« forklarer Thomas Z. Ramsøy.
»De føler selv, at de tager aktivt stilling til udsagnet, men i virkeligheden går de på kompromis med deres holdning for at få det til at passe med afsenderen,« siger Thomas Z. Ramsøy.
Det hollandske forskerhold undersøgte en gruppe kristne og ikke-kristnes reaktioner på en række sætninger fra politiske programmer.
Forsøgspersonerne skulle tage stilling til udsagn om emner som medlidenhedsdrab, abort, sæd-donation, kvinders ligeberettigelse, ægteskab mellem homoseksuelle og lovliggørelse af hash.
Så snart forsøgspersonerne mente at have forstået sætningen, tog de intuitivt stilling til udsagnet ud fra deres værdisystem.
Med andre ord reagerede kristne stærkt negativt på udsagnene allerede inden, de havde hørt udsagnet til ende.
Der var også en tidlig reaktion, når udsagnet syntes at stemme overens med personens overbevisning, men her var udslaget mindre kraftigt. Forskerne mener, at det kan have at gøre med, at hjernen afsætter større ressourcer til at forholde sig til 'truende' informationer for at rydde problemet af vejen, inden det bliver farligt.
Thomas Z. Ramsøy hælder dog mere til den forklaring, at hjernen konstant skanner omgivelserne for relevans og reagerer på relevant information.
I dette tilfælde information, der er relevant i forhold til ens holdninger, fordi der er et mismatch mellem holdning og udsagn.
Det helt store spørgsmål er dog, om det er hjernens reaktion på vores holdninger og normer, der kommer først, eller om vi er viljeløse zombier, der danner vores holdninger ud fra de impulser, vores hjerne er disponerede for.
»Vi kan endnu ikke sige, om hjernen reagerer, som den gør, fordi vi har de holdninger, vi har, eller om vi har de holdninger, vi har, fordi hjernen reagerer, som den gør,« siger Thomas Z. Ramsøy.
guitsr
er sæ'fø'li' guitar
Jeg elsker pgier!
Du mener piger ...
Jamen, hvad så med pgierne, dem kan jeg da også lide?
Hvem er den anden?
"Det er interessant, fordi man tidligere har betragtet for eksempel politisk stillingstagen som noget meget rationelt og bevidst. ... siger Thomas Z. Ramsøy"Øh, kan vi få navnet på den anden, som anlagde den interessante betragtning?Når man har oplevet, at en person kan blive indvalgt i folketinget, fordi vedkommende har spillet på guitsr på TV, får man nemt en anden anskuelse.
Gamle nyheder?
>Så der går altså ikke mere end 200 lynhurtige millisekunder, før vi fuldstændig har inficeret den sætning, vi læser, med vores eget personlige værdisystem
Var det ikke det Nørretranders forklarede for, var det 1o år siden?
Indtrykket går via urtidens underbevidste, lynhurtige kanaler, mens erkendelsens moderne kanaler, er en del langsommere.
Hvordan kan det være nyt for skribenter på videnskab.dk?
pas på med at have en fasttømret holdning om hvordan din holdnin
Der er mange typer hjerneforskning, der bekræfter ovenstående resultater. Nu skal jeg passe en smule på, da det er lang tid siden jeg har læst nogle undersøgelser, som jeg vil bruge som eksempel. De handler om cola og pepsi. Indenfor marketing sælger man kun cola eller pepsi, hvis man er dum. Man skal nemlig sælge koncepter, som er mere komplekse. Så marlboro det er ikke en cigaret. Det er noget med frihed - og kvinder der (røg......) i reklamer, de var også rigtig frie i forhold til det tyende, deres mødre var osv. Så første grundregel er, at et produkt er et større koncept i vores hjerner - hvis det er godt markedsført.
Cola og pepsi er så noget amerikanere har stærke holdninger til - uanset at de vil benægte det, og sige at det handler om smag og behag. Dette er modbevist i flere uafhængige eksperimenter. De holder stædigt på, at de bedst kan lide coca cola - og i enhver blindsmagning vil de sige, at pepsi smager bedst............. De her ting ligger så fasttømrede i os, at vi ikke har meget styr over dem. Det hjælper naturligvis at blive gjort opmærksom på hvor irrationelle vi er som mennesker. Men det ER vi altså - også når det gælder mere komplekse holdninger. Så det er snarere en principiel holdning vi også har, der hedder at vi ikke er som primitive dyr - for i virkeligheden er vi ganske svært rokkelige - selvom vi hører nok så mange rationelle argumenter. Vi efterrationaliserer og kommer frem til noget på subtil facon, som kan få det til at virke logisk, hvad vi gør og har gjort. Så udfra multiple videnskabelige fund er vi langt mindre rationelle, end vi bilder os ind og gerne vil være i princippet.
mvh Dorte
Man har et standpunkt
Til man tager et nyt, sagde hedengangne Jens Otto Krag.
Artiklen ligestiller mennesket med de laveststående dyreracer, som reagerer på reflekser. Det er dog noget af et postulat, men måske det kan forklare at et bestemt politisk parti går frem med samme procent, over hele landet, ved folketingsvalg :)
Politik er ikke det bedste at bruge, i denne sammenhæng, da man, ligesom i religion, har hængt hatten på knagen da man trådte ind. (Hatten skal måske læses som hjernen)
Det samme gælder homofobi - Man vil jo ikke undertrykke de homofile og har et svar parat, så man er "inde i varmen", hvis man spørges. Ikke træde på de svage - Vel ?
og dog?
@mogensSpørgsmålet er vel om de religiøses værdisystemer ikke står i vejen for at dømme "sagligheden"? det ses ofte hvorledes folk benægter fakta fordi det ikke stemmer overens med deres verdensforestilling.Men det er klart en bedre tilgangsmåde en uindholdsmæssig hån og angreb på religionen. Desuden ved vi også vores holdninger er tillærte, og langt hen ad vejen hvordan vi lærer at skulle håndtere dem. Det kunne være spændende med eksperimenter der ser på hvordan forskellige fx. religiøse og ikke religiøse reagerer(fysisk/hvor stærkt påvirkede de bliver) alt efter hvordan de har lært at håndtere deres følelser...Mvh Jonas
Saglighed
Eftersom det jo faktisk forekommer, at folk ændrer holdning til noget, så må det nok (heldigvis!) være "hjernen der reagerer som den gør, fordi vi har de holdninger, vi har".
At vi kan ændre vores holdning, selv når det er noget der ellers må siges at være en "stærk holdning" mener jeg man kan se ved f.eks. holdningen til homoseksualitet. Den har ændret sig ikke så lidt i de senere år, i hvert fald i de fleste vestlige lande. Det er ellers typisk noget, hvor folks reaktioner i en konkret situation er ret så "automatisk" på den måde der tales om i artiklen, vil jeg mene. Hvis man er homofob, så tager man meget hurtigt stilling til, hvad man mener om en person, lige så snart vedkommende siger eller gør noget, der blot antyder homoseksualitet.
Man kan måske kritisere disse undersøgelser for, at de åbenbart kun har undersøgt folks reaktion på enkeltstående og isolerede udsagn? Resultatet kunne være anderledes, hvis man skal forholde sig til en mere dybtgående og kompleks udtalelse. På den anden side er det jo netop sådan i dag, at de udtalelser man bliver præsenteret for i de moderne medier i høj grad er fragmenterede. En politiker får sjældent lejlighed til at gå i dybden med sine egne holdninger på TV.
Men undersøgelsens resultater er efter min mening et godt argument for, at hvis man f.eks. gerne vil have religiøse mennesker til at stille spørgsmålstegn ved deres tro, så er det mest hensigtsmæssigt med saglig religionskritik, frem for et hånende og spottende angreb på deres religion (som f.eks. Muhammed-tegningerne). Simpel hån og spot er kontraproduktivt, fordi folk reagerer automatisk på det.