Kære Ove Kjær,

Vi fødes naturligvis ikke 'med et Jeg', 'Vi' ER Jeg'et/Jeg'er, men kobler Os til en ny organisme, iklæder Os et nyt legeme. Det er naturligvis forprogrammeret, da det rummer summen af tidligere erfaringer/tilværelser, som mennesket repeterer fra sædcelle/fiskestadiet og frem til det 30ste år, fra 26½ til 30 år repeterer Vi forrige tilværelse/inkarnation, og fortsætter hvor Vi slap sidst.
Hjerner og solsorte er naturligvis også underkastet organismeudskiftningsprincippet.
Noget andet er, at bevidstheden er ikke i hjernen, men fungerer gennem hjernen, og det samme med hukommelsen, den er ikke i hjernen, selvom den så at sige er organisk synkroniseret mht lagring i, og forbindelsen til hukommelsen.
En mand fra Texas havde ligget i koma i 17 år, og efter nogle spæde livstegn tog opvågningen mere og mere fart, et halvt år efter levede han en normal tilværelse, ni mdr senere var det meste af den halve hjerne der var grå, igen blevet lyserød.
(forbindelsen til hukommelsen var blevet genetableret)
Manden nægtede pure og på det bestemteste at have været 'væk' i 17 år.
Ja, Ove, det er faktisk meget let at se at Vi er evige, det svære er at få øje på det,
men det har altid været tættere på end vor egen næsetip, det er faktisk en af grundene, men erfaringen er afgørende.
Da det meget langt fra, er almindeligt at folk er urokkeligt bevidste i Deres egen udødelighed,
udgør de få der er, et forsvindende lille antal, i de 27 år Jeg har været urokklig bevidst om evigheden og min egen udødelighed, har Jeg ikke mødt nogen med samme erfaring, Jeg ved at et kendt navn som Eckhart Tolle, og en nordmand der helst vil være anonym, er urokkeligt bevidste i Deres egen udødelighed. Man kan også finde en lang række af navne fra litteraturen,
på personer der har været bevidste om deres udødelighed.
Hvis man ved det, er det ikke et spørgsmål om tro, hvis man ikke ved det, må det blive et spørgsmål om tro (religion) eller tvivl,
det er klogt af Dig at lade døren til evigheden stå på klem, indtil videre,
for der er ikke nogen af de mange, der ikke selv kommer til at opleve el. gen-opleve evigheden, og det sker altid når man allermindst venter det, og så har man passeret en slags milepæl, som man ikke kan gøre ugjort.
Indenfor en overskuelig fremtid vil videnskaben passere denne markante milepæl.

Holger Jørgensen. Du mener vi fødes med et jeg? Til dels f.eks. temperament, men vi bygger dog på dette gennem erfaringer og indlærte forhold.
Forskningen i dag viser, at vi er i stand til at slette ubehagelige oplevelser i hjernen f.eks. krigs oplevelser.
Vores adfærd er styret af vores hjerne (hardisk) ligesom en computer.
I princippet er vi i stand til at slette al uønsket adfærd. Efter min mening vil det påvirke vores indentitet (jeg opfattelsen) der jo også er opbygget af alle de erfaringer og tillærte forhold vi har været udsat for, gennem vores opvækst.
Måske tager jeg fejl. Måske vores hjerner er programmeret fuldt ud fra fødslen, så vi ligesom solsorten er i stand til at bygge reder og udruge æggene rigtig, selv om det ikke er tillært?
At jeget skulle være evig er efter min mening religion, indtil videre.

Kære Ove Kjær,
Udviklingen af bevidstheden og hjernen står i et dynamisk forhold, det burde være indlysende at 'hjernen' er redskab for bevidstheden, ligesåvel som øjne og øvrige sanser er.

'Et Jeg', er ikke noget Vi har, Jeg er mig, bevidsthed er noget Jeg har,
Jeg'et er evigt, og har altid været knyttet til sin evige bevidsthed (s-princip).

Kort fortalt, er Overbevidstheden det evige bevidstheds-princips grundstruktur,
Underbevidstheden udgøres af Dags-bevidstheden og Nat-bevidstheden.
En detaljeret udredning af dette er omfattende, men dog mulig.

Holger Jørgensen. Vi har det bevidste og ubevidste jeg.
Det sidste bruger hypnotisøren, når de har koblet det bevidste jeg fra, og kan få menesker til
at spille mange roller de ikke er bevidste om og således ikke kan huske.
Du spurgte tidligere om det kunne være rigtigt, at din hjerne ved, hvad dine øjne vil se?
Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, idet vi som børn lærer hvordan vi skal forholde os til alt nyt, dels gennem egne erfaringer, men også ved at se hvordan omgivelserne ( andre mennesker) reagerer på det.
På den måde opbygger hjernen en del forudindtaget adfærd, der dels er erfaret og tillært, men dog således, at det også er plads til nye erfaringer og tillært viden.
Men grundlæggende bygger vi videre på det vores øjne vil se, gennem et indre belønningssystem (dopamin) der animere til at hjernen kan tillære noget nyt.
Det er gammel lærdom for mig og alle der har beskæftiget sig med psykologi.

Jeg'et bag organismen, bestemmer over organismen inkl. hjernen,
'Hjerne-Jeg'et' bestemmer over hjernen, men har naturligt skæbnefællesskab med organisme-Jeg'et, for ellers ville den jo ikke være der, og der er ikke plads til den i en myre.
Lidt drastisk måske,,, men hvis 'organisme-Jeg'et beslutter at begå selvmord, så bliver det jo også hjerne-Jeg'ets skæbne.
(Det med hjerne-Jeg'et er sikkert nyt for de allerfleste, det er noget der bliver mere aktuelt at beskæftige sig med i fremtiden, det er alt for tidligt for nuværende.)

Bedre sent end aldrig,

Belønnings systemet i hjernen aktiveres, når vi ser eller læser noget ,som vi er forberedt for eller parat til. Heri kan også indgå betingede reflekser som behaiorismen.
Derfor kan f.eks. religion også få en indflydelse på menneskers adfærd.

Jeg forstår ikke helt, bestemmer jeg'et over hjernen eller hvordan?

Derudover vil jeg godt se henvisninger til videnskabelige artikler, der stemmer overens med dine postulater.

mvh.
Jesper

'Din hjerne ved, hvad dine øjne vil se',

Er det nu også helt rigtigt ?

indehaveren af hjernen og øjnene, er Jeg'et, der udover hjerne og øjne m.m. har bevidsthed,
det er Jeg'ets bevidsthed der virker gennem hjerne og øjne m.m.
I dette perspektiv, ved hjernen ikke noget, og øjne ser ligeså lidt som en kikkert.

Det er da en interessant konstatering unge Martin Rolfs her har gjort, men ikke særligt overraskende. Enhver, der har forsket i perceptionspsykologi, har kunnet konstatere denne effekt på mange forskellige måder. Alverdens illusionister benytter sig af den, og den har en klar parallel i vores måde at tænke på. Vi baserer vor forståelse af omverdenen på vores forventning om, hvordan den er. Det gælder f.eks. også vores opfattelse af tekster, hvor talrige undersøgelser viser, at vi læser tekster "som Fanden læser Biblen."

Selv debatterne her er præget af deltagernes rigide opfattelse af, hvad der er "videnskab", og hvad der er "overtro". Evnen til en nogenlunde fordomsfri tænkning mister de fleste allerede i barndommen, og erstatter den med en fast tro på, at deres verdensbillede repræsenterer "sandheden" om, hvordan alting forholder sig.

Som en debattør i en anden tråd har bemærket, medfører det ofte en skinger tone, der er glimrende beskrevet af Holberg i diskussionerne mellem Erasmus Montanus og Per Degn, og som gør grin med både autoritetstroen og akademikerhovmodet (forskellen er ikke særlig stor).

Al menneskelig fremgang skyldes alternativ tænkning (læs; kreativitet). Men alternative ideer og nytænkning står desværre ikke i så høj kurs som fordomme og autoritetstro hos denne verdens Erasmus'er og Per Degn'e. Derfor udvikler debatterne sig ofte til en kamp om retten til "sandheden" i stedet for at være en inspiration til nytænkning.

Mvh

Ole Bjørn :o)