Cirka en tredjedel af Danmarks 900.000 rygere har et ønske om at holde op med at ryge. Men det er svært, fordi cigaretterne er stærkt vanedannende.
En mulig vej til at forlade den usunde vane er at deltage i rygestopkurser.
Der findes et hav af tilbud, men nu har amerikanske forskere fra University of Michigan i USA måske fundet det videnskabelige svar på, hvorfor personlige og skræddersyede rygestopkurser virker bedre end de rygestopkurser, hvor man ikke tager udgangspunkt i den enkelte rygers liv.
Resultaterne offentliggøres i denne uges udgave af det anerkendte tidsskrift Nature Neuroscience.
Personlige beskeder tænder egocenter
Ved at skanne hjernerne hos 87 storrygere, mens de deltog i et webbaseret rygestopkursus, fandt forskerne ud af, at de rygestop beskeder, som tog udgangspunkt i den enkelte rygers liv, tændte et område i hjernen, som er kendt for at blive aktivt, når man relaterer ting til sig selv. Helt præcist det dorsomediale præfrontale cortex, som ligger midt for til i hjernen.
Populært kunne man sige, at de personlige rygestopbeskeder tændte storrygernes svar på et egocenter i hjernen, mens neutrale og upersonlige rygestop beskeder samt ligegyldige beskeder, som ikke var relateret til rygning, ikke påvirkede egocenteret.
Røgfri i fire måneder
Og så blev det for alvor interessant. For det viste sig, at jo større aktiviteten i egocenteret blev som følge af de personlige rygestop beskeder des større var chancen for, at storrygerne kunne holde sig fra cigaretterne i en fire måneders opfølgningsperiode.
Af de 87 deltagere, som i gennemsnit røg 16.7 cigaretter om dagen, lykkedes det 45 at blive røgfri op til fire måneder efter kursets ophør, mens 42 faldt tilbage til cigaretterne.
»Det er et meget elegant studie, der viser, hvordan personligt relevante rygestopbeskeder griber fat i storrygerne og øger deres chance for at kunne kvitte tobakken. Det er et godt biologisk eksempel på, hvordan ord kan føre til en bestemt form for hjerneaktivitet og følgende få personen til at ændre adfærd til en sundere livsstil,« siger professor Andreas Roepstorff, da Videnskab.dk præsenterer ham for de dugfriske resultater.
Der er cirka 900.000 danskere over 15 år, der ryger. Af dem har cirka 300.000 et ønske om at holde op.
Af de 300.000 danskere, som ønsker at holde op med at ryge, bruger 20 procent en eller anden form for hjælpemiddel. Cirka 5 procent har været tilmeldt et rygestopkursus.
Hvert år falder antallet af rygere med cirka 50.000.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Alternativ til piller og elektrostimulation
Andreas Roepstorff er professor i hjerne- og kognitionsforskning ved MINDLab på Aarhus Universitet.
Han ser de nye resultater som et bevis på, at det ikke kun er piller eller elektrostimulation, som kan skabe gunstige forandringer i hjernen. Det at lytte til de rette ord kan øjensynligt også gøre det.
»De personlige rygestopkurser er i bund og grund kognitiv terapi, og nu har vi i form af hjerneskanninger fået et instrument til at måle, hvor effektivt rygeterapien virker på en gruppe af storrygere. Det er meget interessant,« siger Andreas Roepstorff.
Rygestop gennem personlige sms´er
I Kræftens Bekæmpelse har man netop søsat et digitalt og webbaseret rygestopprogram, hvor deltagerne modtager daglige sms´er, som indeholder rygestopbeskeder, der så vidt muligt er skræddersyet til den enkelte.
Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse, som har en ph.d. i adfærds- og sundhedskommunikation, finder de nye forskningsresultater spændende, fordi de antyder, at de skræddersyede rygestopkurser måske er mere relevante sammenlignet med de upersonlige og mere generelle rygestopkurser. Og samtidig kommer den nye undersøgelse med et bud på, hvad det er for en mekanisme, der er på spil i hjernen, når rygere vælger at lægge cigaretterne på hylden.
»I dag ved vi meget lidt om, hvad det er for nogle rygestopkurser, som virker mest effektivt. Nu har de amerikanske forskere taget et stort skridt på vejen, men det er for tidligt at sætte to streger under,« siger Peter Dalum.
Peter Dalum og hans kolleger i Kræftens Bekæmpelse er i øjeblikket ved at teste to former for webbaseret rygestopkursus, hvor det ene kursus er mere skræddersyet til den enkelte deltager end det andet.
»Her vil vi få et stærkt fingerpeg om det meget personlige rygestopkursus også er det mest effektive. Hvis det bliver tilfældet, vil det bekræfte de amerikanske resultater,« siger Peter Dalum.
Jeg køber ikke historien om
Jeg køber ikke historien om 300.000 rygere, der har et ønske om at holde op med at ryge men ikke kan fordi cigaretterne er stærkt vanedannende.
Der er et stærkt socialt pres for at rygere skal sige, at de gerne vil stoppe, selvom det i virkeligheden ikke passer. Det kan endda være,a t de overbeviser sig selv om løgnen. Men det er netop en løgn, for vil man faktisk gerne stoppe med at ryge, så kan ingen midlertidige abstinenser forhindre det. Problemet er at tygere godt kan lide at ryge.
Resten af artiklen fortæller jo netop om hvordan rygerne kan motivere sig selv til at holde fast i deres beslutning. Kun dem, der er blevet trætte af at ryge kan holde fast i deres rygestop.
Udskyd morgensmøgen.
I 2008 holdt jeg, efter fyrre års misbrug, op med at ryge og må konstatere, at det var temmelig nemt, da jeg først havde taget beslutningen.
For det er jo det, som er det afgørende, uden motivation går det simpelt hen ikke!
Men måske kan andre lære af mine erfaringer?
Jeg startede med, at kortlægge mine rygevaner og opdagede hurtigt, at den altid foregik som en del af gamle fastlagte ritualer.
Morgensmøgen. Helst et halvt skod fra askebægeret på natbordet. Smøgen til morgenkaffen. Til frokosten, eftermiddagskaffen osv.
Den dag jeg stoppede, skete det ved, at jeg udsatte morgensmøgen indtil morgenkaffen, Derefter udsatte jeg denne indtil frokosten, så til eftermiddagskaffen osv. osv. Og opdagede, da dagen var omme, at jeg også kunne undvære den cigaret, jeg plejede at ryge, inden jeg lagde mig til at sove.
Så løsningen er simpel:
Udskyd dagens første smøg, så slipper du også for abstinenserne.