Det gør søvnen ved kroppen
Når vi sover, fyrer kroppen op under en lang række processer, der skal gøre os klar til at gribe den næste dag. Videnskab.dk giver her et overblik over søvnens gavnlige effekter.

Søvnen er gratis og bivirkningsfri medicin, der gør os friske i hovedet og holder sygdommene fra livet. (Foto: Colurbox)

Vi sover næsten en tredjedel af livet og tager søvnen som en selvfølge. Men når det kommer til stykket er det de færreste der ved, hvad søvnen gør ved vores krop. Faktum er, at søvn er gratis og bivirkningsfri medicin, der gør os fit for fight og holder sygdommene fra livet.

Når vi sover, sker der en lang række ting i kroppen, som sørger for at holde os sunde og raske. For at få det optimale ud af søvnen, skal man sove på nogenlunde samme tidspunkt hver nat og sove i et mørkt og køligt rum. De voksne har behov for omkring syv timers sammenhængende søvn, mens børn har større søvnbehov.

Får man det, vil søvnen have en helbredende, forebyggende og genopbyggende funktion på rigtigt mange områder, og videnskab.dk giver her et lille overblik.

Nedsætter energiniveauet

Søvnen har en energibesparende effekt fordi den nedsætter kroppens energiniveau ved at reducere kropstemperaturen. Når kropstemperaturen er lavere, har kroppen ikke brug for så meget energi for at holde sig i gang, og behøver derfor heller ikke at indtage så store mængder føde.

Dette er et trick fra evolutionen, som går igen hos alle pattedyr. Når det er mørkt, er det svært at finde føde, og så er det smart at kunne sænke temperaturen og holde energiforbruget på et absolut minimum.

Omvendt så bliver kroppens evne til at sænke kropstemperaturen ødelagt, hvis ikke man sover nok, og i ekstreme tilfælde kan det sætte kroppens termostat helt ud af funktion.

Det viser en række kontroversielle historiske forsøg, hvor man forhindrede nogle gnavere i at sove igennem flere uger - enten gav man gnaverne elektriske stød, hver gang dyrenes øjenlåg faldt i eller også blev de sat op på en platform, som vippede dem af i det øjeblik de faldt i søvn. Man tvang kort sagt dyrene til at holde sig vågne døgn efter døgn.

»Dyrene døde inden for meget kort tid, fordi deres kropstemperatur pludselig steg eksplosivt. Når de ikke kunne sove, kunne de heller ikke længere regulere deres temperatur,« fortæller lektor på Københavns Universitet, overlæge, dr. Med. Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, der understreger, at man af etiske hensyn ikke længere udfører den slags forsøg på dyr eller mennesker.

Genopbygger kroppens væv

Søvnen har også vist sig at have en stor betydning for genopbygning af kroppens væv.

Så længe vi er vågne, kører organerne på højtryk og det nedbryder dem. Men søvnen kommer os til undsætning ved at producere forskellige hormoner, der medvirker til hjernens og kroppens genopbygning.

Dårlig søvn kan resultere i overvægt, viser flere studier. (Foto: Colourbox)

Da kroppens energiforbrug er sat ned under søvnen, får kroppens celler et velfortjent pusterum til at kunne udbedre skaderne inden det går løs igen.

Styrker immunforsvaret

Søvn har også en afgørende betydning for kroppens immunforsvar. Sover vi ikke nok bliver kroppen eksempelvis dårligere til at danne visse stoffer af betydning for immunsystemet. F.eks. påvirkes proteinet Interleukin-6, der bekæmper infektioner i kroppen, og som også har vist sig at spille en vigtig celle-dræbende rolle i forbindelse med kræft.

Frarøver man eksempelvis rotter deres søvn, vil de efter to uger udvikle forskellige infektioner og dø. Årsagen kan være, at immunforsvarets hvide blodlegemer og antistoffer ikke reagerer, som de skal.

I det hele taget ser det ud som om der er en stærk kobling mellem immunforsvaret, søvnmangel og stress. Det er bl.a. tydeligt ved store kirurgiske indgreb, der typisk stresser kroppen så meget, at det har en negativ effekt på søvnkvaliteten.

Mens et kronisk, stort søvnunderskud og gentage søvnforstyrrelser har en direkte skadelig effekt, så viser nye forskning, at en enkelt søvnforstyrrelse én gang i ugen faktisk kan være gavnlig.

I et dyreforsøg placerede man nogle mus på en platform, der tippede dem af, hver gang de faldt i søvn. Dyrene fik altså ikke lov til at sove på noget tidspunkt og døde efer kort tid pga. overophedning.
(Foto: Colourbox)

»Helt nye studier viser, at mus generelt lever længere, hvis de får forstyrret deres REM-søvn én gang om ugen. Den lille forstyrrelse virker ganske enkelt som en form for stress, der får kroppen til at ruste sig til at kunne klare den ekstra belastning,« fortæller lektor, dr. og ph.d. Suresh Rattan fra Laboratoriet for Cellulær Aldring på Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Den milde stress, også kaldet for homesis, gør altså kroppen stærkere, så den kan klare mere end den ellers havde gjort. Men søvnforstyrrelser en stor del af ugens nætter får derimod dyret til at bukke under og dø. En enkelt søvnforstyrrelse i ny og næ gør altså ingen skade, men har nærmest en gavnlig virkning. Men tager stressen overhånd i form af natlige søvnforstyrrelser, så kan det få fatale konsekvenser for helbredet.

Lagrer informationer i hukommelsen

Søvnen er også helt afgørende for opbygningen af hjernen - specielt den del af søvnen, hvor vi drømmer, fordi den er med til at lagre begivenheder i vores hukommelse.

Under den såkaldte REM-søvn afspiller vi en film, der er med til at dirigere de forskellige informationer de rigtige steder hen i hjernevindingerne.

Uden tilstrækkeligt med søvn bliver informationerne ikke lagret ordentligt, og vi vil derfor også have sværere ved at kunne genkalde ting, som vi tidligere har oplevet.

Søvnen er med til at holde humøret højt, så det er endnu en god grund til sove godt. (Foto: Colourbox)

»Hvis man sover meget lidt, så bliver indlæringen klart forringet. Du kan godt løse opgaver, som du er rutineret i, men du kan ikke indlære nye ting. Alle ved jo godt, at man har sværere ved at koncentrere sig, hvis man igennem længere tid har sovet dårligt,« siger overlæge, dr.med. Poul Jennum fra søvnforskningslaboratoriet, Glostrup Hospital.

Ny forskning viser dog, at søvnen ikke kan tage æren for hele lagringsprocessen. Tidligere troede man, at tilstrækkeligt med søvn var det, der skulle til for at kunne lagre informationer på 'harddisken'. Men nu viser nyere forskning, at en del af lagringen faktisk også sker mens man er vågen.

»Når det gælder hukommelsen så er søvn og vågenhed uløseligt forbundne med hinanden som ying og yiang,« siger Poul Jennum.

Holder blodkarrene i form

Nye studier viser også, at søvnen sørger for at holde blodkarrene i form, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Uden tilstrækkeligt med søvn bliver den funktion ødelagt, og konsekvensen er, at blodkarrene begynder at stivne.

»Stivnede blodkar kan være et forgangsstade til en senere udvikling af en forkalkningssygdom,« siger Poul Jennum og henviser til studier, hvis resultater i slutningen af 2008 blev offentliggjort i American Medical Association.

Dyrene døde inden for meget kort tid, fordi deres kropstemperatur pludselig steg eksplosivt. Når de ikke kunne sove, kunne de heller ikke længere regulere deres temperatur

Poul Jennum

I studierne fulgte forskerne en gruppe forsøgspersoner, der igennem et længere stykke tid sov et forskelligt antal timer hver nat. Studierne viste, at der i næsten en tredjedel af de forsøgspersoner, der sov mindre end fem timer om natten var sygdomsfremkaldende åreforkalkninger i årerne.

For de deltagere, der sov en ekstra time hver nat faldt tallet til hver tiende, og risikoen for at få en sygdom pga. åreforkalkning var lavest for de forsøgspersoner, der sov mere end syv timer hver nat.

Forskerne kender endnu ikke forklaringen på fænomenet, men en mulighed kan være de deltagere, der sov i kortest tid, havde et højere blodtryk, end hvad der er normalt. Når blodtrykket er forhøjet øger det risikoen for åreforkalkning.

Sover man længe nok, sænkes blodtrykket normalt under søvnen. Sover man derimod for lidt, vil blodtrykket være højere i længere tid end normalt, hvilket dermed også giver flere åreforkalkninger.

Regulerer appetitten

Dårlig søvn kan tilsyneladende også være kilden til fedme, viser flere studier. Således har forskere i en amerikansk undersøgelse fundet ud af, at folk, der i gennemsnit sover 7,7 timer om natten generelt er slankere end dem, der sover mindre end det.

Hvis man sover meget lidt, så bliver indlæringen klart forringet. Du kan godt løse opgaver, som du er rutineret i, men du kan ikke indlære nye ting.

Poul Jennum

Når vi sover, reducerer kroppen mængden af stresshormonet kortisol, der er et hormon, som styrer vores appetit. Indeholder

blodet en stor mængde kortisol, bliver vi meget sultne og får lyst til at spise hvad som helst, og det gør, at vi hurtigt kommer til at indtage flere kalorier, end hvad vi egentlig har brug for.

Om man kan sove sig til en slankere krop ligger stadig hen i det uvisse, men det er en af de faktorer, der pt forskes intenst i verden over.

Ud over at regulere appetitten er søvnen også med til at øge kroppens omsætning af sukker og fedt. Har man et overskydende lager af energi til overs fra dagen, vil det derfor blive reduceret kraftigt under søvnen. Det mindsker risikoen for diabetes, insulinresistens, åreforkalkning og fedme.

Holder humøret oppe

Søvn og humør hænger også uløseligt sammen, viser flere studier. Hvis du ikke sover nok, vil du på længere sigt med garanti komme i dårligt humør. Ikke alene giver for lidt søvn kortere lunte - man bliver også betydeligt mere nærtagende, sur og tvær.

I 2003 offentliggjorde det franske tidsskrift Revue Neurologique resultater, der viste, at der ikke skulle mere end seks dage til med sølle fire timer hver nat, for at vende op og ned på forsøgspersonernes hormonprofiler. Søvnmanglen resulterede i hormonprofiler svarede til dem, som er typiske for meget gamle mennesker eller mennesker, der lider af depression.

Smugtræner kroppens muskler

Tilstrækkelig med søvn er også vigtig for en optimal sports- og træningspræstation. I august 2005-nummeret af Psychiatric News, var budskabet ganske enkelt at "søvn kan være atletens bedste boost for præstationen".

Den udtalelse er senere fulgt op af flere studier, der alle viser det samme resultat, nemlig at søvn er en vigtig ingrediens i den cocktail der skal til, for at få kroppen til at yde det optimale.

Så - god nat - og sov godt.