Hvis man som sukkersygepatient har øjne med en særlig karakter, kan et kraftigt og pludseligt fald i blodsukkeret give svære skader på nethinden, viser ny dansk forskning. (Foto: Colourbox)

Det har været lidt af en gåde, hvorfor mindst en ud af hundrede sukkersygepatienter udvikler svære synstab og i værste fald blindhed under deres sygdom.

Men måske står et hold danske læger nu med en stor del af svaret. Deres opdagelse er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift, Ophthalmology.

Svaret er todelt: For det handler til dels om, hvor god den enkelte patient er til at behandle sin sygdom, og dels hvordan patientens øjne er skruet sammen fra naturens hånd.

Forskerne med reservelæge Christoffer Ostri og professor Michael Larsen fra Glostrup Hospital i spidsen har i samarbejde med Steno Diabetes Center kigget på fotografier af nethinden fra hele 2066 unge og midaldrende danskere med sukkersyge (type 1-diabetes) og sammenholdt det med data fra blodprøver, som kunne afsløre, hvor gode patienterne med støtte fra deres læger havde været til at kontrollere deres blodsukker med insulin over en otteårig lang periode.

Stort fald i blodsukker kan give øjenskader

Ud af de 2066 patienter var der fem patienter, der udviklede en svær form for øjensygdom med et stort synstab til følge. Da forskerne granskede de fem patienters data, var der specielt to forhold, som sprang i øjnene.

En sukkersygepatients øje før (til venstre) og efter (til højre) en alvorlig øjensygdom er brudt ud. Øjensygdommen er opstået på grund af en kraftig nedsættelse af blodsukkeret som følge af intensiveret insulinbehandling. Fotografierne forestiller et udsnit af øjenbaggrunden. Til venstre ses det helt normale og raske øje, som har en relativt lille synsnerve, som er tæt pakket med blodkar og nervevæv (den lyse plet i midten af billedet). Til højre ses samme øje nogen tid senere, efter der er opstået hævelse på synsnerven, udspilede blodkar og talrige blødninger i nervevævet (Kilde: Michael Larsen, Glostrup Hospital)

Alle fem patienter havde umiddelbart inden øjensygdommens udbrud fået forstærket deres insulinbehandling, fordi deres blodsukker i en længere periode havde været for højt.

Det vil sige, at de fem patienter pludselig har oplevet et stort fald i deres blodsukker.

»Det bekræfter en tidligere fremsat hypotese om, at det er et kraftigt fald i blodsukkeret, som kan give skader på nethinden. Det er med andre ord de få patienter, som har svært ved at kontrollere og justere deres blodsukker ordentligt, som er i risikogruppen,« siger Michael Larsen og uddyber:

»Det er groft sagt de patienter, som med øgede doser af insulin halverer deres blodsukker fra den ene dag til den anden, og fastholder et lavere og mere stabilt blodsukker derfra. Det er dem, som kan få problemer med øjnene. Men der er imidlertid nogen, som tåler det bedre end andre.«

Særlige øjne har størst risiko

Og det er præcis her, at den anden vigtige observation kommer ind i billedet. For udover at de fem patienter havde oplevet et kraftigt fald i blodsukkeret op til øjensygdommens udbrud, afslørede billederne af deres nethinder et andet fællestræk:

Hvis man med insulin-indsprøjtninger er god til at holde sit blodsukker stabilt, er risikoen for at udvikle en sukkersygerelateret øjensygdom lille. Hvis man tværtimod har problemer med at styre blodsukkeret i en længere periode, kan et kraftigt fald i blodsukkeret give skader på øjet, viser ny forskning (Foto: Colourbox)

For de omtrent hundrede porer, som forsyner nethinden med blodkar og nerver, var snævret ind. Med andre ord: Nerver og blodkar var klemt tættere sammen hos de fem patienter. Et fænomen, som også gør sig gældende hos ca. to pct. af befolkningen. Det er uproblematisk for raske mennesker, men noget kunne nu tyde på, at det sandsynligvis er et problem for sukkersygepatienter, som har svært ved at holde styr på blodsukkeret.

For det pludselige fald i blodsukkeret kan ifølge Michael Larsen få nethindens blodkar til at lække væske og få nethinden til at hæve op. Det betyder, at den trange plads for nerver og blodkar bliver endnu trangere, og det kan blive et problem hos de sukkersygepatienter, hvor pladsen er trang i forvejen.

»Det kan formodentlig klemme de blodkar sammen, som forsyner nethinden med blod. De små blodpropper kan stoppe gennemblødningen af nethindens væv, og det kan under uheldige omstændigheder fremkalde større eller mindre synsskader. Enten forbigående eller permanent,« siger Michael Larsen.

Flere sukkersygepatienter vil bevare synet

Forskerne kan altså alene ved at se på øjets opbygning få en idé om, hvem der vil være i høj risiko for at få skader på synet, hvis man som sukkersygepatient har problemer med at holde sit blodsukker stabilt.

»Vi kan bruge den nye viden fremadrettet til at udpege de patienter, som man skal holde særligt øje med og opfordre til at være ekstra opmærksom på at holde blodsukkeret konstant og på et acceptabelt niveau. Der er derfor god grund til at tro, at antallet af sukkersygepatienter med synshandikap vil fortsætte med at falde de kommende år,« siger Michael Larsen.

Vi kan bruge den nye viden fremadrettet til at udpege de patienter, som man skal holde særligt øje med og opfordre til at være ekstra opmærksom på at holde blodsukkeret konstant og på et acceptabelt niveau.

- Michael Larsen

Optimismen bunder ifølge Michael Larsen også i, at sukkersygepatienterne med moderne insulinpumper og automatiske sukkerfølere har fået bedre muligheder for at styre behandlingen af deres sygdom.

Selvom den aktuelle undersøgelse er gennemført på patienter med type 1-diabetes, vil den nye viden også komme patienter med type 2-diabetes til gode, da den grundlæggende årsag til øjenkomplikationerne synes at være den samme ved begge sygdomme.

»Fra en øjenlæges synspunkt gør det ikke nogen forskel, om der er tale om type 1- eller type 2-diabetes,« siger Michael Larsen.

Den ny viden vil med andre ord kunne få betydning for de ca. 425.000 danskere, som lider af sukkersyge og specielt de patienter, som fra naturens hånd er udstyret med et sæt øjne, hvor de er i særlig fare for at udvikle øjenkomplikationer.