Derfor kan lyden, når andre smasker, drive nogle til vanvid

Misofoni er en stærkt invaliderende lidelse, som betyder had for lyde. (Video: New Scientist)

Kilde: 
03 februar 2017

En våd og ublu smasken. Knitrende papir. De uafladelige klik fra et gennembanket tastatur.

Små, skurrende hverdagslyde, som nok kan gå de fleste af os på nerverne, hvis vi har fået det forkerte ben ud af sengen. Men for nogle er det langt værre, skriver newscientist.com.

De tre lyde er nemlig kendte udløsere for den sjældne lidelse misofoni, som betyder had til lyde. For personer med lidelsen kan de tre lyde hver især være så stor en belastning, at den eneste udvej er at forlade lokalet.

LÆS OGSÅ: Lyde kan ændre, hvordan mad smager

»Som lidelse virker misofoni så mærkelig, at det er svært for folk at begribe, hvor invaliderende den kan være,« siger neuroforsker Vilayanur Subramanian Ramachandran fra University of California, som har forsket i lidelsen, til newscientist.com.

Misofoni blev opdaget og navngivet i år 2000, men først inden for de seneste år har der vist sig at være tale om en selvstændig lidelse og ikke et symptom på eksempelvis OCD (tvangslidelser), ligesom lidelsen ikke kan tilskrives overfølsomhed.

Der er nemlig blevet forsket meget lidt i den særlige lidelse, men det har forskeren Sukhbinder Kuma og hans forskerhold fra Newcastle University i England nu forsøgt at rette op på.

LÆS OGSÅ: Hvorfor får man gåsehud af bestemte lyde?

Forskerne udførte en række eksperimenter på 20 frivillige med lidelsen og 22 uden. De to forsøgsgrupper blev sat til at lytte til både neutrale lyde (f.eks. lyden af regn), ubehagelige lyde (f.eks. babygråd) samt kendte triggerlyde for personer med misofoni som de nævnte.

Resultaterne viste, at de to grupper reagerede ens på både de neutrale og de ubehagelige lyde. Til gengæld gav triggerlydene tydeligt udslag hos misofonipatienterne i form af hudrespons og forhøjet hjerterytme. Man taler om en såkaldt 'fight or flight'-reaktion, en kropslig reaktion på trusler og belastninger, som kun muliggør to reaktioner: Flygt fra kilden eller bekæmp den. Sidste mulighed er sjældent tilrådelig i hverdagssituationer.

Ved hjælp af hjernescanninger kunne forskerne se, at triggerlydene satte gang i et område af hjernen, den insulære lap, som spiller en nøglerolle i et komplekst system, som fortæller os, hvad vi bør være opmærksomme på.

LÆS OGSÅ: Mysterium løst: Derfor laver fingre lyde, når de knækker

En af forskerne bag studiet, som er udgivet i tidsskriftet Current Biology, er neuroforsker Olana Tansley-Hancock, som selv lider af misofoni. Hun var med til at udvikle forskningsdesignet.

»Jeg fik triggerlydene afspillet for mig igen og igen - alt sammen i forskningens navn,« siger hun ifølge newscientist.com.

Tansley-Hancock plejede at spise for sig selv som barn, fordi hun ikke kunne holde ud at høre andre mennesker tygge og smaske. Senere i livet kunne hun finde på at skifte togkupé, hvis en anden passager sad og stødte tåspidsen mod gulvet, eller hun kunne forlade kontoret uden varsel, når kliklydene fra tastaturerne tog overhånd.

I dag bærer hun som regel hovedtelefoner, når hun er blandt mennesker, ligesom hun forsøger at tygge synkront med andre mennesker, når hun spiser.

LÆS OGSÅ: Forskere undersøger lyden af fingernegle mod en tavle

jo

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.