Annonceinfo

Hvorfor får vi allergi?

Spørg VidenskabenCLASSIC: Foråret banker på, og det samme gør irriterende nys, røde øjne og kløen. Kroppen reagerer voldsomt på uskadeligt pollen, fordi en del af immunforsvaret har misforstået sin opgave.

Træernes pollen kan få immunforsvaret til at reagere, selvom der ikke er noget at være bange for. (Foto: Colourbox)

Selvom træerne endnu ikke er sprunget ud, så er pollen-sæsonen skudt i gang. For høfeber-allergikerne er det begyndelsen på flere måneders nysen, stoppet næse, røde øjne og medicin. Men hvorfor bliver vi allergiske?

Det spørgsmål svarer en professor i allergier på her.

Vores immunsystem, som normalt værner os mod sygdomme ved at beskytte mod angreb fra virus, bakterier, svampe, parasitter og skadelige cellemutationer har sine egne sygdomme. Allergi er en af dem. Og den opstår, når immunsystemet læser sin parasitbeskyttelsesmanual forkert.

Sådan fungerer kroppens forsvar mod parasitter

Vi har alle et indbygget forsvar mod parasitter. Hvis en snylter for eksempel prøver at trænge ind i næsen, reagerer kroppen ved at skabe et voldsomt stormvejr (vi nyser) og en slimet oversvømmelse (vi bliver snottede), for at blæse/skylle fremmedlegemet ud eller drukne det.

Hvis et snyltedyr alligevel trænger ind i kroppen vil immunsystemet bekæmpe det, og for at beskytte sig i fremtiden, uddanner den nogle såkaldte IgE-antistoffer til at sidde ude ved kroppens indgange med en fantomtegning af parasitten. Skulle en snylter fra samme art forsøge at snige sig ind igen, reagerer kroppen på invasionen i løbet af 10-15 minutter.

»Det er meget hensigtsmæssigt,« forklarer professor i basal allergologi Lars K. Poulsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»Virus og bakterier er så små, at de kun langsomt kan flytte sig rundt i kroppen, men en parasit, som er meget større end selv den største bakterie, kan aktivt og hurtigt bevæge sig længere ind og nå vitale organer som hjerte og hjerne.«

Allergi betyder, at kroppens forsvar tror, at for eksempel pollen, insektgift eller visse fødevarer er parasitter. Og immunsystemet reagerer med samme voldsomhed på disse ting, som på et farligt snyltedyr.

Derfor går det galt

Fakta

VIDSTE DU

Allergi er en sygdom, der sidder på kroppens slimhinder. Det er øjen- og næseslimhinderne (høfeber), lungeslimhinderne (astma), eller mavetarmslimhinderne (fødevareallergi).

Pollen er bittesmå, kun omkring 15 mikrometer store, dvs. 0,0015 centimeter i diameter, så de kan holde sig svævende i luften rigtigt længe. Inhalerer en birkepollenallergiker et birkepollen lander det først i næsens våde, bløde slimhinde.

»Nogle af de proteiner, de molekyler, som et pollen består af, bliver nemt opløst i den fugtige, varme slimhinde,« fortæller Lars K. Poulsen.

»Derefter siver de ind og møder nu kroppens første 'line of defence' mod invaderende mikrober. Lige under slimhinderne ligger en række immunsystemsceller kaldet mastceller.«

'Mast' er tysk og betyder 'proppet', og disse mastceller er proppet med små kugler som blandt andet indeholder histamin. Samtidig er de blandt de eneste immunceller, som ligger helt ude i front, når der ikke er slået alarm, men de findes også i vores hjerte og andre organer samt omkring marvetarmkanalen.

»De ligger der bare og venter og bliver først aktive, hvis det rigtige fremmedlegeme 'trigger' dem,« forklarer Lars K. Poulsen.

»Allergikeren har særligt uddannede IgE-antistoffer siddende på deres mastceller, som reagerer på proteiner fra for eksempel birkepollen, som var det en parasit. Og så tager fanden ved mastcellerne.«

Anafylaktisk chok - når allergien dræber

»En allergisk reaktion er en af de hurtigste, immunsystemet overhovedet kan komme med,« fortæller Lars K. Poulsen.

»Hvis du for eksempel er hvepseallergiker og bliver stukket af en hveps, kan du være død efter 10 minutter, hvis du går i anafylaktisk chok.«

Fakta

Dette er en Spørg Videnskaben Classic, som første gang blev bragt 1. april 2009.

Når mastcellerne bliver aktiverede, lukker de blandt andet store mængder histamin ud i kroppen. Histamin er et ganske lille molekyle bestående af carbon, hydrogen og nitrogen, det tjener som et af kroppens biokemiske signalstoffer og er dermed en måde, immunsystemet bruger til at komme i kontakt med nerver og muskler.

At en allergisk reaktion sker så hurtigt, skyldes at histamin overordnet set virker på tre ting i kroppen.

Det:

  • Får glatmuskulaturen - som der er meget af i lungerne - til at trække sig sammen.
  • Stimulerer kirtler til at frigive slim i næsen og lungerne.
  • Får blodkar til at udvide sig, så væske siver ud i det omkringliggende væv (det hæver op).

»Histamin i næsen får dig til at nyse,« fortæller Lars K. Poulsen.

»Det er en meget lokal reaktion. Hvis pollen kun trænger ind i det ene næsebor, bliver det stoppet og løber, mens det andet ikke gør. Og det er ganske uskadeligt. Men kommer der histamin i hele kroppen, så åbner alle blodkarrene sig. Kroppens idé er at sende immunstoffer ud fra blodet for at dræbe et fremmedlegeme, men sker det i stor stil, så styrtdykker blodtrykket så voldsomt, at det slår ihjel. Det er det, vi kalder anafylaktisk chok.«

Astmaanfald - Når histamin kvæler

Hele vejen rundt om vores luftvejsrør ligger glatmuskulatur. Frigiver mastcellerne deres histamin, så trækker glatmuskulaturen sig sammen, så tværsnittet af luftvejsrøret bliver mindre - og det bliver sværere at få luft. Samtidig skaber kirtlerne slim i luftrør og lunger for at fange, hvad immunsystemet tror, er en indtrængende parasit - og resultatet bliver et endnu mindre tværsnit af luftvejsrøret. Endelig udvider blodkarrene sig om luftvejsrøret og presser det dermed endnu mindre sammen.

»Alt i alt et astmaanfald,« forklarer Lars K. Poulsen.

»Prøv at tage et almindeligt sugerør og træk kun vejret gennem det. Så lidt luft får en allergiker under et astmaanfald. Oven i købet går de ofte i panik, fordi de ikke kan få vejret, hvilket blot gør anfaldet til en endnu værre oplevelse.«

Fødevareallergi er farligere end inhalationsallergi
citatPrøv at tage et almindeligt sugerør og træk kun vejret gennem det. Så lidt luft får en allergiker under et astmaanfald. Oven i købet går de ofte i panik, fordi de ikke kan få vejret, hvilket blot gør anfaldet til en endnu værre oplevelse
- Professor Lars K. Poulsen

Et birkepollen indeholder omkring fem picogram (5 x 10-12 gram) af de allergifremkaldende proteiner. Et picogram er en tusind milliardendedel af et gram.

»Vi spiser tæt på et kg føde om dagen, og da en peanut vejer omkring 1 gram, får fødevareallergikeren hen ved tusind milliard gange så meget allergen, som en høfeberallergiker, der inhalerer et pollen,« fortæller Lars K. Poulsen.

Og hvor pollen bliver opfanget i næsens slimhinder, så kommer nødden helt ind i kroppen, og det i en massiv stor dosis.

»Selve pollenet kommer jo ikke ind i kroppen, det er kun proteinerne, der siver gennem slimhinden. Men optager du dit allergen over tarmen, bliver det sendt rundt i hele kroppen til alle mastceller, som samtidig bliver ramt indefra. Der bliver frigivet enorme mængder histamin, som får alle blodkar til at reagere, og så indtræffer det anafylaktiske chok.«

»Allergi er - så at sige - prisen for at have antistoffer mod store parasitter,« siger Lars K. Poulsen.

»Immunsystemet kan hos visse mennesker fejlfortolke pollen, insektgifte, støvmider, dyrehår og visse fødevarer som snyltedyr. IgE'erne tager simpelthen helt grundlæggende fejl af parasit og allergen.«

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Antistoffer

Der findes grundlæggende fem forskellige slags antistoffer, kaldet IgM, IgG, IgA, IgD og IgE ( Ig = Immunoglobulin). De kan sammenlignes med fem forskellige typer af politi, der uddannes til at udføre forskellige opgaver i kroppen.

IgM og IgG er de mest almindeligt forekomende antistoffer i blodet, og vi bruger dem til at bekæmpe virus- og bakterieinfektioner. Har vi fået en vaccination mod for eksempel stivkrampe, så bliver nogle af IgG-antistofferne uddannet til at genkende dele af bakterien Clostridium tetani.

IgA sidder ude på slimhinderne, i selve slimen, og binder sig til de fremmedlegemer, som de støder på og neutraliserer dem. Og så er der IgD, som forskerne stadig arbejder på at forstå. Den spiller en rolle for modningen og udviklingen af immunsystemets såkaldte B-celler, men der er næsten intet af den i kroppen. IgE er der mellem titusinde og hundredetusinde gange mindre af end IgG'en.

Partnerartikel

Kost og allergi

Med den rigtige kost kan man langt hen af vejen afgifte / afbøde for diverse miljøforgiftninger.
F.eks. har tungmetaller disse effekter:
1) Ødelægger svovl-bindinger
2) Ødelægger selen-bindinger
3) Medfører harskning af fedtstoffer.
4) Belaster organismens niveau af antioxidanter

Kost

Når jeg ser på meget af det research jeg har lavet om allergi, er der meget, der tyder på, at kost er en væsentlig faktor. Søg eks. på paleo + allergies/allergi

Allergiiske reaktioner

Glimrende artikel, alle kender sikkert nogen, der er plaget af en eller anden allergiform.
Jeg så en TV-udsendelse engang, hvor nogle menneskers immunforsvar begyndte at angribe sunde celler, hvilket var livstruende.
Årsagen til lidelsen blev angivet som for høj renlighed, kroppen fik for lidt "skidt" som immunforsvaret kunne angribe - mange af patienterne tog bad 1-2 gange dagligt..
De livstruede patienter blev faktisk helbredt med en kur bestående af indtagelse af nogle små orme, som immunforsvaret kunne angribe.
Hanne Koplev nævnte miljøgifte som en årsag til allergi, det er sikkert rigtigt, men alt for megen renlighed kan også befordre allergi.

Artiklen giver ingen forklaring på årsagen til allergi.

Som Lars Hareskov så rigtigt skriver (citat): "Ting som findes i naturen (pollen, græs) er ikke farlige og immunforsvaret bør derfor ikke reagere." (citat slut).
Når immunforsvaret reagerer mod naturlige ting, hos snart en fjerdedel af befolkningen, så kunne det måske skyldes, at immunforsvaret generes af de mange miljøgifte, som moderne mennesker udsættes for.

Vil man forske i mus / rotter med allergi, astma eller autoimmune lidelser, så tager man følsomme dyrestammer og udsætter dyrene for kviksølv.

Måske skulle man gå den modsatte vej og teste allergikere for kronisk kviksølv-forgiftning?
Det kendes også, at aluminium kan medføre autoimmune lidelser hos piger, som udvikler skadelig virkning efter Gardasil-vaccination.

Allergi

Immunforsvaret hos et normalt menneske har en database tilknyttet, så det ved hvad der er farligt og hvad der ikke er farligt. Ting som findes i naturen (pollen, græs) er ikke farlige og immunforsvaret bør derfor ikke reagere. Hos nogle mennesker er den omtale database beskadiget så pollen ikke mere står på positivlisten. Derfor reagerer immunforsvaret, som om pollen er farligt og det giver en såkaldt allergisk reaktion.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg