En gammel dame falder i sin ældrebolig. Hun har længe haft smerter i benene og knæet, og da hun kommer ud af balance, falder hun ned og brækker hoften. Den gamle dame dør seks måneder senere som følge af hoftebruddet.
Sådan går det faktisk for en del af de 40.000 ældre på 65 eller derover, der ifølge Sundhedsstyrelsens seneste tal hvert år indlægges efter en faldulykke. Og selv om det ikke er alle, der ligefrem dør, kan faldet betyde sygdom og tab af førlighed.
Et nyt studie fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet har undersøgt, hvorfor vi overhovedet falder. Undersøgelsen viser, at smerter i muskulaturen i benene svækker balanceevnen. Resultatet er nu udgivet i flere videnskabelige tidsskrifter, blandt andet i European Journal of Applied Physiology.
To tredjedele af din kropsvægt er placeret på den øverste tredjedel af kropshøjden. Det gør, at kroppen fra naturens side er ret ustabil. Men kroppen går automatisk ind og regulerer stabiliteten i sunde og raske mennesker.
Man har længe vidst, at et nedslidt knæ for eksempel svækkede balancen. Men studiet fra Aalborg er det første, der beviser, at smerte i sig selv gør balancen ringere. Det kan fungere som et endnu stærkere incitament til at smertebehandle ældre mennesker.
Forskerne fra Aalborg placerede folk med og uden smerter i benene på en såkaldt kraftplatform. Den måler, hvor meget man svajer. Dermed kan den også sige, hvor god balancen er. Forsøgspersonerne blev udsat for en ydre påvirkning, f.eks. et underlag der bevægede sig.
»Mens stående forsøgspersoner 'kom sig' over de uventede påvirkninger, som vi påførte, målte vi muskelaktiveringsmønstre, led-positioner og svaj i kroppen i personer med og uden smerte fra benet og knæet. Forsøgene viste, at smerterne svækkede kroppens balanceevne,« siger professor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Thomas Graven-Nielsen.
Thomas Graven-Nielsen forklarer, at hjernen koordinerer de forskellige muskler i kroppen, så de laver en modreaktion på den udefrakommende påvirkning. Men hvis modreaktionen kommer for sent, mister personen balancen, og så er der risiko for at falde.
Hvis de muskler, der skal modarbejde påvirkningen, er ramt af smerter, ændrer det de kontrolsignaler, der sendes til musklerne, som kontrollerer balancen. Da ældre meget ofte er smerteramt, kan det være en forklaring på, hvorfor de vejer så tungt i statistikken over faldulykker.
Når et smerteramt område ikke kan afværge et fald, tager andre muskler over. Men det svækker stadig evnen til at blive stående på benene.
Fakta om fald blandt ældre i Danmark
• I Danmark er fald den hyppigste ulykkestype blandt ældre
• Cirka 40.000 ældre er årligt i kontakt med skadestuen på grund af faldskader
• 40-60% af faldene fører til skader
• Direkte konsekvenser er sygdom eller død
(Kilde: Sundhedsstyrelsen)
Desuden viser undersøgelsen, at knæleddet har stor betydning for balancen. Jo tættere smerten er på knæet, jo dårligere er balancen både før og efter en uventet påvirkning.
Thomas Graven-Nielsen forklarer, at de hidtidige forsøg har været med yngre personer.
»Det er svært at finde ældre mennesker uden ondt i underekstremiteterne, men det vil vi prøve i fremtiden,« siger han.
Forskningen viser, at det er vigtigt at holde patienter fri af smerter, enten ved hjælp af medicinering eller genoptræning.
Når ældre først er faldet, er der stor risiko for, at det sker igen. Dels fordi risikoen stiger med alderen, dels fordi smerter fra et tidligere fald gør det sværere at holde balancen.
