Derfor bliver vores hår gråt
Endelig er forskerne kommet til bunds i et af vore mest irriterende mysterier: Hvorfor håret bliver gråt.

Det er uundgåeligt.
En dag, forfjamsket foran spejlet, opdager du det allerførste grå hår. Det ser næsten nuttet ud, sådan som det ligger der, som et enligt spøgelse blandt alle dets livskraftige søskende. Senere, når dette uhyggelige varsel har formeret sig tilstrækkelig, er det ikke så festligt længere.
Men hvad er det egentlig, som gør, at vi falmer med alderen?
Et team af europæiske forskere mener, de er kommet til bunds i sagen. De har fundet ud af, at hovedsynderen ironisk nok er det samme kemikalie, som vi bruger til at blege håret af mere frivillig karakter: brintoverilte.
Nogle af os kender nok stoffet som den virksomme ingrediens i de blegemidler, som kan forvandle os til kække kloner af Marilyn Monroe. Men selv nidkære brunetter undslipper altså ikke.
Sandheden er nemlig, at ifølge forskerne har håret sit eget, personlige blegningsprojekt. Hårrødderne danner nemlig selv lidt af dette stof.
Efterhånden som hårsækkene bliver ældre og mere slidte, ophobes der en masse brintoverilte i dem. Så begynder kemikaliet at blokere for den normale produktion af melanin - det stof som giver håret farve.
»Det er ikke kun blondiner som skifter hårfarve med brintoverilte,« konkluderer Gerald Weissmann (som for øvrig netop betyder 'hvid mand'), redaktøren af 'The FASEB Journal' hvor undersøgelsen er publiceret.
»Alle vor hårceller danner bittesmå mængder af brintoverilte, men efterhånden som vi bliver ældre bliver disse bittesmå mængder til meget. Vi afbleger vort hårpigment indefra, og håret bliver gråt og siden hvidt.«
Dermed har vi altså kun os selv at takke for de grå hår.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen
7. februar 2012 kl. 12:47Hvilken af de to figurer i artiklen er mest lys i midten? Når hjernen snyder dig, er det måske ikke en fejl, men en slags forbedring af virkeligheden. -
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Kærligheden er et trekantdrama
13. februar 2009 kl. 11:20 -
Danskere udvikler røntgenkamera til kæmpesatellit
2. februar 2012 kl. 03:52 -
Kan det bringe liv i fare at vise Osamas lig?
5. maj 2011 kl. 10:30
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
21:15
-
09:48
-
09:44
-
09:38
-
09:35
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Tine Andersen for 1 time 24 minutter siden
[Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?]
-
Af Lars Kristensen for 1 time 39 minutter siden
[Exoplaneter drejer den forkerte vej]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Gråt hår?
Jeg er een af de kvinder, som tidligt blev gråhåret. Det er jo naturens gang, og jeg har altid haft det fint med den grå top.
Mange tror, de bliver kønnere at at farve deres grå hår i en rød eller sort farve. Men det bliver de bare ikke, for inden ugen er omme efter farvningen, ses det grå i bunden.
Jeg er kisteglad for mit grå hår. Jeg kan have mange farver i tøjet, som passer til den grå farve i håret, og alle siger, at mit hår er flot i farven og at jeg ikke skal lave om på det. Det er jeg enig med dem i.
Jeg spekulerer ikke i kemikalier, og hvorfor jeg blev tidligt gråhåret. Det er livet for kort til.
Daniella
Nu er det jo ikke helt
Nu er det jo ikke helt katastrofalt at begynde at gråne. Mange kvinder dåner simpelt hen over en mand med "let grående hår". Har mænnerne ikke dette let sexede grående skær, skal kvinderne skam hurtigt give ham grå hår !!
Allerførst: DET VIL BLIVE
Allerførst: DET VIL BLIVE INTERESSANT AT LÆSE SVARET PÅ lASSE e'S SSPØRGSMÅL.
Dernæst: Jeg har altid fået at vide, at håret bliver gråt, fordi produktionen af farvestoffer mindskes, og i takt med at hårene bliver mere hule og luftfyldte bliver de mere grå. Er dette forkiert, eller er det også en del af den nye teori?
Med venlig hilsen
Alex Birch
Interessant ny viden! Der er
Interessant ny viden!
Der er dog meget at sige om gråt og hvidt hår, men det skal jeg ikke komme ind på her.
En lille brintoverilte mængde bliver til meget når vi ældes? Jamen produceres der mere, eller er det bare fordi der hobes brintoverilte op i de enkelte hårsække?
I begge situationer, må man jo kunne regulere mængden. Enten ved motion og almindelig fjernelse af 'affaldsstoffer' fra kroppen og hårsækkene i første tilfælde (hovedbundsmassage og lignende) og måske gennem kost og kirtel- og hormon-regulerende øvelser eller tilskud i det sidste tilfælde. Det kunne være interessant hvis der var nogen der fandt ud af mere her...
"Dermed har vi altså kun os selv at takke for de grå hår." som afsluttende sætning giver da ikke rigtig mening?