'Du gode Gud! Der er det igen! Eller er det et nyt et?!' (Illustrationsfoto: colourbox)

Det er uundgåeligt.

En dag, forfjamsket foran spejlet, opdager du det allerførste grå hår. Det ser næsten nuttet ud, sådan som det ligger der, som et enligt spøgelse blandt alle dets livskraftige søskende. Senere, når dette uhyggelige varsel har formeret sig tilstrækkelig, er det ikke så festligt længere.

Men hvad er det egentlig, som gør, at vi falmer med alderen?

Et team af europæiske forskere mener, de er kommet til bunds i sagen. De har fundet ud af, at hovedsynderen ironisk nok er det samme kemikalie, som vi bruger til at blege håret af mere frivillig karakter: brintoverilte.

Nogle af os kender nok stoffet som den virksomme ingrediens i de blegemidler, som kan forvandle os til kække kloner af Marilyn Monroe. Men selv nidkære brunetter undslipper altså ikke.

Sandheden er nemlig, at ifølge forskerne har håret sit eget, personlige blegningsprojekt. Hårrødderne danner nemlig selv lidt af dette stof.

Efterhånden som hårsækkene bliver ældre og mere slidte, ophobes der en masse brintoverilte i dem. Så begynder kemikaliet at blokere for den normale produktion af melanin - det stof som giver håret farve.

»Det er ikke kun blondiner som skifter hårfarve med brintoverilte,« konkluderer Gerald Weissmann (som for øvrig netop betyder 'hvid mand'), redaktøren af 'The FASEB Journal' hvor undersøgelsen er publiceret.

»Alle vor hårceller danner bittesmå mængder af brintoverilte, men efterhånden som vi bliver ældre bliver disse bittesmå mængder til meget. Vi afbleger vort hårpigment indefra, og håret bliver gråt og siden hvidt.«

Dermed har vi altså kun os selv at takke for de grå hår.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov