Derfor bliver kroppen ældre - version 2.0
Vi er programmeret til at blive gamle og til sidst dø - sådan lød budskabet i en artikel hos Videnskab.dk mandag. Men sådan hænger det altså ikke helt sammen, forklarer lektor fra Aarhus Universitet.

Forklaringen i den oprindelige artikel gik på, at menneskekroppen er udstyret med et biologisk ur, som gør, at kroppens celler kun kan dele sig et endeligt antal gange. Det var denne påstand, Suresh Rattan opponerede imod. (Foto: Colourbox)

Forleden udkom på Videnskab.dk en artikel, der tager udgangspunkt i en video fra ASAP Science, som skulle forklare, hvorfor kroppen bliver ældre.

Læs artiklen her: Derfor bliver kroppen ældre

Forklaringen i artiklen gik på, at menneskekroppen er udstyret med et biologisk ur, som gør, at kroppens celler kun kan dele sig et endeligt antal gange. Når cellerne døde, ville der således opstå alderstegn, lød det.

Kort tid efter artiklen blev sendt ud med vores nyhedsbrev, tikkede en kommentar ind fra Suresh Rattan. Han er biogerontolog og lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og kunne bidrage med et mere nuanceret syn på kroppens aldring, end videoen lagde op til.

Aldring skyldes ikke celledød

»Der findes mere end 200 typer celler i menneskets krop, hvoraf kun omkring 30 typer undergår gentagende celledeling – men aldring foregår i alle celletyper,« forklarer Suresh Rattan og fortsætter:

»Selv med de delende celletyper er det ekstremt sjældent, at cellen deler sig så mange gange, at den faktisk opbruger sin evne til at dele sig i kroppen.«

Suresh Rattan arbejder, i stedet for med forestillingen om celledød, ud fra et begreb, der hedder homeodynamik. Begrebet hjælper til at forklare processerne i aldring og beskriver den måde, hvorpå biologiske systemer holder sig sunde og levende.

Menneskets formål er at reproducere

For at overleve indgår de biologiske systemer i en balance mellem de skader, de bliver udsat for, og de reparationsmekanismer de besidder – og det sker også i menneskekroppen.

Tilsammen kalder Suresh Rattan og hans kolleger inden for homeodynamik balancen for "Det homeodynamiske rum". Det spiller sammen med menneskets - og alle andre biologiske systemers - biologiske formål med sin eksistens; nemlig at reproducere sig selv og dermed føre sine egne gener videre.

Ethvert barn bliver således født med et homeodynamisk rum, der bl.a. afhænger af generne, og som vokser sig større, mens barnet vokser og modnes. På et tidspunkt i menneskets liv holder dette rum op med at vokse, og det er på dette stadie, at mennesket er mest sundt og har de bedste forudsætninger for at overleve. Netop på dette stadie er det relevant at tale om reproduktion.

Reproduktion er en afgørende faktor i aldring

Reproduktionen kan ikke finde sted, før mennesker er kønsmodne, og de er kun fysisk i stand til det i en vis periode. Den periode kaldes den essentielle livsperiode.

For de fleste vil det løb være kørt omkring 40 års-alderen. Når den alder er nået, er kroppens biologiske formål altså overstået.

Biologisk set begynder eksistensberettigelsen at svinde ind herefter – og det gør det homeodynamiske rum også.

Forsvaret bliver mindre med tiden

Menneskets fysiologiske velvære afhænger af størrelsen på det homeodynamiske rum, og når det bliver mindre, så reduceres kroppens sundhed også.

Forsvaret bliver mindre, og sandsynligheden for nedsat funktion i organer og andre sygdomme stiger i takt hermed – og til sidst leder det til døden. Men der er ikke noget 'ur', en 'timer' eller et bestemt program i kroppen, som forårsager aldring, understreger Suresh Rattan.

Mens menneskekroppens homeodynamiske rum, og dermed sundhed, er bestemt af hundredvis af gener, er der også faktorer, der spiller ind på udviklingen. Det er faktorer som ernæring, infektioner og fysisk aktivitet, der kan være med til at bestemme, hvor god kroppen er til at reparere sig selv.

Hvis man tager hensyn til de faktorer, kan det medføre en sundhedsmæssigt bedre aldring.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud