Derfor beskytter blodtype O dig mod malaria
Hvis du har blodtype O, er chancen for at dø af malaria mindre, end hvis du har blodtype A. Nu ved forskere hvorfor. Forskningen forklarer også fordelingen af blodtyper rundt om i verden.

Malariamyggen er en af klodens største dræbere. Nu har forskere fundet en af malariaparasittens hemmeligheder, hvilket blandt andet viser, hvorfor mennesker med blodtype A er mere tilbøjelige til at dø af alvorlig malaria. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/cat.mhtml?lang=da&language=da&ref_site=photo... target="_blank">Shutterstock</a>)

Ved alvorlig malaria, kan de malariainficerede celler få blodet til at klumpe sig sammen i blodårene.

Klumpen kan blokere for strømmen af blod, så vigtige dele af kroppen – eksempelvis hjernen – ikke får ilt. Det kan ødelægge organerne eller endda slå dem ihjel.

Der er dog et twist i historien. Forskere har nemlig længe vidst, at folk med blodtype 0 er beskyttede mod denne effekt af alvorlig malaria, mens folk med især blodtype A ofte går i koma og dør, hvis de rammes.

Nu har et skandinavisk forskerhold med dansk deltagelse fundet ud af, hvorfor folk med blodtype 0 er bedre beskyttet mod alvorlig malaria. Opdagelsen kan også være med til at forklare, hvorfor folk i store dele af Afrika syd for Sahara har netop blodtypen 0.

»Vores forskning viser, hvorfor nogle mennesker har en højere risiko for at dø af malaria end andre. Det skyldes nogle specifikke proteiner, som malariaparasitten udskiller. Disse proteiner reagerer forskelligt på de forskellige blodtyper, og derfor rammes folk med blodtype A oftere af alvorlig malaria end folk med blodtype 0,« fortæller studiet danske islæt, professor Klas Ola Blixt fra kemisk Institut på Københavns Universitet.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.

Kollega: Det er smukt

Ph.d. og seniorforsker Michael Theisen fra Statens Serum Institut forsker selv i malaria, men han har ikke deltaget i det nye studie.

Fakta

Malaria er en af verdens mest dødelige sygdomme.

Hvert år smittes 200 millioner mennesker med malaria, og af dem dør 600.000. Størstedelen er børn under fem år.

Ifølge Michael Theisen forklarer det nye studie endelig, hvorfor blodceller klumper sig sammen i forbindelse med alvorlig malaria, der især rammer hjernen.

»Det er et smukt, grundigt og meget overbevisende stykke forskning i malariaparasittens basalbiologi. Når man laver så grundigt et stykke forskningsarbejde, vil det med tiden også blive brugt til noget i forbindelse med at afhjælpe sygdommen. Lige nu ved jeg dog ikke hvad, men jeg er sikker på, at det kan bruges til et eller andet,« siger Michael Theisen begejstret.

Protein klumper blodet sammen

I studiet har forskerne studeret proteinet RIFIN, som malariaparasitten udskiller inde i de inficerede blodceller.

Forskere har kendt til malariaparasittens RIFIN i mange år, men proteinets funktion har indtil nu været ukendt.

Ved at lave forskellige forsøg på både celler og dyr, fandt forskerne ud af, at RIFIN bliver transporteret ud til celleoverfladen på de røde blodlegemer, efter proteinet er blevet udskilt.

Når RIFIN rammer celleoverfladen, begynder proteinet at opføre sig som en lim, der får nærliggende blodceller til at klistre sig fast til den inficerede celle. Derved opstår de dødelige blokeringer af blodstrømmen, der især rammer de fine blodårer i hjernen.

Der er dog forskel på, hvordan RIFIN binder til de forskellige blodceller, afhængigt af blodtype, viser forskningen.

Fakta

Studiet kort

Langt de fleste tilfælde af dødelig malaria skyldes parasitten Plasmodium falciparum. Ofte sker det, at blodet klumper sig sammen, hvilket kan lede til iltmangel, koma, hjerneskader og dødsfald. Forskere kalder det for hjernemalaria, da blodklumperne ofte sætter sig fast i det fine kapillærvæv i hjernen. Teorien er, at sammenklumpningen er en overlevelsesmekanisme, som malariaparasitten har udviklet for at undgå at blive ført med blodet til milten, hvor den ville blive slået ihjel.

Forskere har i årevis kæmpet med at forstå, hvorfor blodcellerne klistrer sammen. Det har et skandinavisk forskerhold nu fundet ud af.

(Kilde: RIFINs are adhesins implicated in severe Plasmodium falciparum malaria)

RIFIN binder nemlig ikke særlig godt til celler af blodtype 0, mens celler af blodtype A til gengæld bliver klistret godt og grundigt sammen.

Dette skyldes forskellige antigener på overfladen af de forskellige blodcelletyper.

»For at kunne bekæmpe malaria mere effektivt, og måske lave vacciner mod sygdommen, er det vigtigt at forstå, hvordan malaria inficerer de røde blodlegemer og sørger for at holde sig selv i live. I den henseende ser RIFIN ud til at spille en vigtig rolle i at få blodcellerne til at klistre sammen hos folk med blodtype A. RIFIN gør, at de inficerede celler kan sætte sig fast i siden på blodårerne, så de ikke bliver udskilt fra kroppen,« siger Klas Ola Blixt.

Derfor har afrikanere blodtype 0

Det nye studie gør ikke blot forskerne klogere på, hvorfor nogle mennesker er i større risiko for at dø af malaria end andre.

Studiet giver også en helt ny indsigt i den globale distribution af blodtyper. Eksempelvis har mere end 50 procent af befolkningen i Nigeria blodtypen 0, og kun 15-20 procent har blodtypen A. Til sammenligning har 'blot' 35 procent af den danske befolkning blodtypen 0, mens hele 37 procent har blodtypen A.

»Vores studie bringer disse fund sammen. Vi kan forklare mekanismerne bag beskyttelsen af folk med blodtype O, og det kan forklare, hvorfor distribueringen af de forskellige blodtyper globalt er, som den nu en gang er, og hvorfor så mange mennesker har blodtype 0 i malariaområder,« siger en anden af forskerne bag studiet, professor Mats Wahlgren fra Karolinska Instituttet i Sverige.

Mats Wahlgren er forskeren, der oprindeligt opdagede sammenklumpningen af blodcellerne og sammenhængen mellem sammenklumpningen og alvorlig malaria.