De fleste af os har prøvet at sove lidt for lidt. Lidt søvnunderskud gør typisk, at man føler sig lidt mat, men man kan nu alligevel fint holde sig vågen - tror man.
Et nyt studie, hvis forskningsresultater netop er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, viser nemlig, at små grupper af nerveceller i vores hjerner, de såkaldte neuroner, på skift tager sig en lille lur.
Forskningsprojektet, som blev gennemført af et hold psykiatere ved Medical School of Public Health ved University of Wisconsin i USA, gik ud på at studere hjerneaktiviteten hos rotter, der igennem en længere periode var blevet forstyrret i deres søvn, så de led af en smule søvnmangel.
»Søvn er hidtil blevet opfattet som en tilstand, der rammer hele hjernen. Men vores studie viser for første gang nogensinde, at små grupper af neuroner kan falde i søvn uafhængigt af hinanden i forskellige dele af hjernebarken. Vores studie hjælper med at finde ud af, hvor og hvordan søvnprocesserne starter og kan potentielt afsløre, hvilken rolle søvnen overhovedet spiller,« fortæller Vladyslav Vyazovskiy, der har ledet studiet, til Videnskab.dk.
Tidligere studier har vist, at en dødtræt hjerne kan nuppe en slags mikrosøvn, hvor den sover mellem 3 og 15 sekunder.
Mikrosøvn er et globalt fænomen, hvor hele hjernen sover. Mikrosøvn er koblet til et bredt tab af bevidsthed, der får personen eller dyret til at lukke ned. Under mikrosøvn er alle - eller de fleste - neuroner sovende.
»Den lokale søvn, som vi har dokumenteret, finder sted, adskiller sig markant fra mikrosøvn, der kun rammer små grupper af neuroner. Den rammer typisk personer, der ikke har sovet nok,« siger Vyazovskiy.
Men den nye forskning tyder altså på, at enkelte neuroner, som står for kommunikation og informationsbehandling i hjernen, kan tage sig et lille nap længe før mikrosøvnen indtræder, og det har ifølge Vyazovskiy store konsekvenser for vores evne til at løse opgaver.
For luftåndende, vandlevende dyr, f.eks. pattedyr som sæler, søkøer og hvaler, udgør søvn et særligt vejrtrækningsproblem. Hvaler og muligvis også sæler synes at løse problemet ved at veksle mellem vågen og sovende tilstand på skift mellem de to hjernehalvdele.Fugle har samme søvnmønster og er således i stand til at holde øje med eventuelle rovdyr; de sover så at sige med ét øje åbent, nemlig dét modsat den vågne hjernehalvdel.
»Allerede længe før, du føler trang til at sove, er der tegn i din hjerne på, at du skal geare ned og slappe af og lade være med at beskæftige sig med ting, der kræver hjernens fulde opmærksomhed – bilkørsel, f.eks. Selv en smule søvnunderskud får vitale neuroner til ind i mellem at falde i søvn og nedsætter din evne til at tænke klart,« siger han,
Forskerne nåede frem til deres konklusion på baggrund af et eksperiment, hvor de implanterede elektroder ind i hjernen på 11 voksne rotter. Ved rotternes sovetid gjorde forskerne alt for at forhindre kræene i at falde i søvn ved hele tiden at holde dem beskæftiget med forskelligt legetøj og videooptagelser.
Rotterne blev holdt på pinebænken igennem fire timer, under hvilke elektroderne målte den elektriske aktivitet i neuroner i den del af dyrenes hjerne, der kaldes for den frontale cortex, som findes lige bag panden.
»Mens de fire timer gik, skete der underlige ting i rotternes hjerner. Via elektroderne kunne vi se, at små områder af neuroner i hjernen ind i mellem stod stille. De opførte sig, som om de sov, selv om rotten var bevidst og aktiv,« fortæller Vyazovskiy.
Søvnperioderne fandt kun sted i nogle få celler. Ud af de i alt 20 neuroner, som forskerne overvågede i deres eksperiment, var 18 vågne, mens to så ud til at sove, og korte perioder af fuld aktivitet blev efterfulgt af perioder, hvor neuronerne faldt til ro.
De perioder, hvor der var sovende neuroner, blev hyppigere jo længere rotterne holdt sig vågen. Antallet af perioder steg med 57 procent fra den første til den fjerde time.
Det samme mønster tegnede sig i et andet forsøg med ni rotter, hvor forskerne denne gang indsatte elektroder i parietallappen, som er området på toppen af hovedet. Forskerne så præcis det samme mønster med stadigt mere søvnige neuroner.
Forskerne ville gerne vide, om de søvnige neuroner ændrede dyrenes adfærd, og for at teste det, trænede forskerne en lille flok rotter i få kløerne i en lille fastklemt sukkerknald.
Eksperimentet viste, at sovende neuroner hæmmede rotternes evne til at få fat i sukkeret. Manglen på søvn gjorde dem ganske enkelt mere kluntede, så de missede eller tabte sukkeret og måtte starte forfra.
Hvis neuroner faldt i søvn 300 til 800 millisekunder før rotten skulle stikke sin ene pote frem, var rotterne 37,5 procent mere tilbøjelige til at tabe eller gå glip af en sukkerknald, når de greb ud efter den. Og jo længere tid, dyret blev holdt vågen, des dårligere var de til at løse opgaven, som om de havde glemt, hvad det var, de skulle gøre.
Foreløbigt har forskerne kun gennemført den slags studier med rotter, men Vyazovskiy og hans kolleger er ikke et sekund i tvivl om, at den slags offperioder også finder sted hos mennesker.
»Rotter er en god dyremodel til at studere søvn hos mennesker. Faktisk så vil samtlige dyr, der hidtil er blevet studeret, vise nogle fællestræk omkring søvn, det gælder faktisk selv bananfluer. Rottehjerners anatonomi og fysiologi ligner vores, og det kan lade sig gøre at overføre mange af de generelle observationer, som man har gjort på rotter, til mennesker,« sagde han.
Faktisk burde det være muligt at lave lignende forsøg på mennesker.
Det kræver dog, at man finder nogle forsøgspersoner, der på forhånd har elektroder implanteret i deres hjerner af medicinske årsager.
Oplagte forsøgspersoner kunne være epilepsipatienter, siger han, da nogle af dem allerede har elektrodeimplantater indopereret i hjernen, som bruges til at lokalisere kilden til deres anfald. Nogle af disse patienter har også fået påtvunget et søvnunderskud i et forsøg på at udløse og spore anfald.
»Disse patienter er oplagte forsøgspersoner, fordi de alligevel får frarøvet deres søvn i forbindelse med deres behandling,« sagde han.
Søvn defineres som en naturlig tilstand med sænket bevidsthedsniveau, men med mulighed for fuldstændig vækning til vågen tilstand i løbet af sekunder til minutter. Søvn kendes fra hvirveldyr, men har meget forskellig fremtrædelsesform hos forskellige arter.
Umiddelbart lyder det måske harmløst, at en smule søvnmangel gør én lidt mere kluntet i hverdagen. Men i særlige situationer kan det faktisk have store konsekvenser.
»Der betyder noget at få sovet nok. Selv en smule søvnmangel kan have stor betydning for, hvordan man agerer, og det er jo ikke særligt smart at blive uopmærksom på grund af sovende neuroner, mens man f.eks. kører bil eller udfører halvfarlige opgaver på jobbet eller i hjemmet,« siger Vyazovskiy.
Den danske overlæge Poul Jennum fra Glostrup Hospital nikker genkendende til Vyazovskiys udmeldinger.
»Studiet bekræfter vores teorier om, at vi, så længe vi er vågne, ophobes et stof i hjernen, som vi kalder for en faktor s, som gør os søvnige, og som kun kan ophobes i en vis mængde, før vi falder i søvn. Jo længere tid vi er oppe, des trættere bliver vi, og des større risiko er der for, at hjernen falder i søvn,« siger han.
Han mener, at det nye studie er både spændende og vigtigt, fordi det har nogle budskaber, der er vigtige for alle mennesker, selv om en del af pointerne i studiet er velkendte.
»Resultaterne bakker op om tidligere studier, der har påvist forandringer i den frontale cortex ved søvn. Man taber så at sige en lille smule bevidsthed, før søvnen indtræder. Når du sidder til et foredrag og falder lidt hen, så befinder du dig i en mellemtilstand mellem at være vågen og at sove, og det, de har fundet, er et fænomen af samme skuffe. Man bliver uopmærksom et øjeblik, fordi der er små områder af hjernen, der falder hen og bliver mindre aktive,« siger Poul Jennum.
Det nye studie kaster altså lys over overgangsperioden mellem vågenhed og søvn, som endnu er noget af et mysterium.
»Studiet giver os en bedre forståelse af overgangsfænomener som natlig forvirring hos børn og søvngængeri, hvor kroppen render rundt, selv om vi ikke er ved bevidsthed,« siger Poul Jennum
jeg har narlæst jeres kritik
Og set at den udelukkende handler om mit sidste indlæg.
Hvad med at læse hele linien igennem og se, hvad der sker. Ellers kan I kontakte mig direkte på min mail, så skal jeg detaljeret fortælle hvad der sker på disse sider. Og har gjort længe inden at jeg selv begyndte at skrive på dem.
En ting er sikker, jeg lader ingen svine mig til uden at tage til genmæle.
Om at holde sporet
Den besked I giver i denne linie, kunne I faktisk give i hvert af de indlæg, der kommer.
Måske skulle I i den forbindelse gribe i egen barm. For mange, ja, vel de fleste har intet med videnskab at gøre. Så hvordan finder de vej til en side, som hævder at handle om videnskabelige emner?
Hvis der ses tilbage til starten af denne linie, vil man se, at jeg i det første eller et af de første indlæg forholdt mig til emnet. Hvorefter min person og min faglighed blev beklikket..
Det er let at konstatere ved at bladre til de første indlæg.
Jeg blev forfulgt fra et andet forløb i en anden linie.
At det er muligt at svine debattører til, synes jeg var vigtigere at tage op, end at der køres ad andre tangenter. Dette sker ofte fordi, den indledende artikel ikke har dybde nok.
Men tag og påtal, at man knap kan udtale sig, uden at blive personligt generet. Det er det der er sket hele vejen igennem i denne og andre linier.
Mvh Jens Kamstrup Larsen
Citat.
Plattenslagere plager hjerneforskning
Af: Jonas Salomonsen8. september 2009 kl. 09:13 0 kommentarer
Emner: Etik, Hjernen, Kroppen, Markedsføring, Portræt, Psykologi
Pas på! En række snydepelse slår plat på hjerneforskningens store succes, som de tjener kassen på, advarer en hjerneforsker, der fremover blogger på videnskab.dk.
Elektroder på hovedbunden og gigantiske hjerneskannere kan muligvis give os svar på en lang række af livets gåder om, hvorfor vi mennesker egentlig handler, som vi gør.
Hjerneforskningen er i hastige fremskridt, og neurologernes nye viden om hjernen vækker stor opsigt og bliver ædt råt især i markedsføringskredse. Men succesen er næsten blevet for stor.
»Efterhånden kan du bare vise en hjerne med nogle lysende pletter på, og så tror folk mere på det, du siger. Så det er blevet et salgsargument, og det er altid farligt for en videnskab,« siger hjerneforskeren Thomas Z. Ramsøy, der er tilknyttet både Hvidovre Hospital og Copenhagen Business School (CBS).
Her undersøger han sammen med sine kolleger i Decision Neuroscience Research Group alt fra hjernens udvikling hos børn over det neurale grundlag for ludomani til den hjernemæssige baggrund for vores præferencer og beslutninger.
Og fremover vil Thomas Z. Ramsøy fortælle om forskning i hjernens mysterier her på videnskab.dk i den nye hjerneblog.
For meget varm luft om hjernevidenskab
Den danskgifte nordmand er uddannet neuropsykolog og har taget en ph.d. i kognitiv hjernevidenskab. Han har en bred og dybfølt interesse for hjerneforskning, og derfor falder det ham naturligt at protestere, når han føler, at hans forskningsfelt bliver udnyttet kommercielt af smarte plattenslagere.
Da videnskab.dk møder ham på kontoret på CBS, er han lige vendt tilbage fra en fotosession, hvor han skulle have boksehandsker på.
»Det er simpelthen, fordi jeg er den person, der slår igen og siger: Vi skal ikke bruge det til det her. Der er alt for meget varm luft om hjernevidenskab. Der er mange, der prøver at tjene penge på det uden at være berettiget til det,« siger han tydeligvis irriteret.
»Man kan læse nogle artikler og nogle populærvidenskabelige bøger og måske udgive en bog selv, og så kan man kalde sig selv hjerneforsker. Det samme som terapeut. Det er ikke nogen beskyttet titel. En bager kan tage et weekendkursus og kalde sig psykoterapeut. Det er jo skræmmende,« siger Thomas Z. Ramsøy.
Savner kritiske spørgsmål
Den hårdtslående hjerneforsker langer ud efter en række personer, der profilerer sig selv og udbreder myter om hjernen på baggrund af tvivlsom forskning.
Det gælder f.eks. påstanden om, at pige- og drengehjerner er så forskellige, at piger skal begynde tidligere i skole end drenge. Men det er noget sludder, mener Ramsøy, for forskellen på børns hjerner i det hele taget er langt større end forskellene kønnene imellem.
Og så kritiserer han i skarpe vendinger bølgen af folk, der på en meget poppet og usaglig måde forsøger at smelte markedsføring og hjernevidenskab sammen.
Neuromarketing hedder den kommercielt interessante cocktail, som der bliver skrevet storsælgende bøger om, og som blæses op i medierne som guds gave til reklamebureauerne.
Men meget af det, som markedsføringsguruerne siger, når de sælger deres viden om neuromarketing, er baseret på et utroværdigt grundlag, mener Ramsøy.
Masser af firmaer påstår således, at de kan måle folks købspræferencer, eller hvad de synes om en reklame, uden at selskaberne fremlægger dokumentation for deres resultater, siger hjerneforskeren fra CBS.
Han mener, at firmaerne slipper godt fra det, fordi dem, der køber undersøgelserne, ikke har forstand på hjerneforskning, og fordi de ikke stiller de nødvendige, kritiske spørgsmål.
»I marketingbranchen er de ikke vant til at have den kritiske tilgang. Der er de vant til at følge guruerne. Så det er en farlig branche, og der bliver spildt ufatteligt med millioner på det,« siger Ramsøy.
Ny blogger på videnskab.dk
Plattenslagerne er problematiske, fordi de dels udvander hjernevidenskaben med deres opportunistiske tilgang til faget, men også fordi de snyder folk, og derfor føler Ramsøy sig forpligtet til at råbe op.
»Lad os nu sige, at der kom en eller anden og påstod, at han havde astronomiske data, som viste, at jorden skulle gå under i morgen, eller han vidste, hvilke koordinater en komet skulle falde ned på, og at han ville sælge dem til højestbydende. Så ville astronomer rejse sig op af stolen og sige: 'Prøv lige at høre, det passer ikke!',« fastslår Thomas Z. Ramsøy.
»Det er på samme måde her. Folk prøver at tjene penge. De slår plat på, at folk tror på hjerneforskningen. Jeg kan se, at det er forkert, og så synes jeg, at jeg har en moralsk forpligtigelse til at sige fra,« siger hjerneforskeren.
Og det får han så fremover mulighed for på Hjernebloggen, hvor nogle af emnerne netop vil omhandle, hvad en hjerneforsker egentlig er, og om neuromarketing er reel videnskab eller bare varm luft.
På bloggen vil den passionerede forsker også søge dybt inde i hjernen for at finde svar på, hvorfor vi mennesker opfører os, som vi gør, hvilken rolle følelser spiller for vores beslutninger, og om vi i virkeligheden er langt mindre rationelle, end vi går rundt og tror.
Tilbage på sporet
Denne artikel handler hverken om Milena Penkowa, Bente Klarlund eller arbejdsmiljø i forskningsmiljøerne. Således hører debat herom ikke hjemme i denne tråd.
@Dorte
Er der en særlig grund til, at du ikke deltager i debatten om Klarlund i artiklen om den falske anklage mod hende. Og sms trusler til andre.
Faktisk er der nu en person med direkte indsigt i forskermiljøet, som faktisk bekræfter den kritik, jeg har været forfulgt for også at have fremført.
At henvise til en anden linie i hjerneforskningen er for nemt. Ogdå i daglig praksis arbejder psykiatere og neurologer sammen, når der stilles diagnoser. Især hvis disse har økonomiske implikationer som feks tildelelse af pension. Desuden er en del psykiatere også neurologer. Og nogle neurologer arbejder som psykiatere.
Forskere er også mennesker, siger du. Det var ikke det jeg hørte, da vi tidligere diskuterede. Der blev jeg præsenteret for billedet af nogle mennesker med høj menneskelig og faglig etik.
Når man i er arbejdsmiljø bekæmper kollegaer med falske anklager og truer andre med sms om at lide samme skæbne som Penkowa, så er man enten selv syg, eller arbejdsklimaet er dødsygt. Og det uanset om det er denne dør eller døren ved siden af.
Jeg har lavet mange analyser af arbejfsklimaer. Hvis en afdeling er syg, så er der også problemer i de andre. Man kan ikke udvikle en syg moral et sted, som deler ledelse med en anden, uden at problemerne spejler sig. Det er fristende at sige, at et råddent æble fordærver hele kurven. Så enkelt er det ikke.
Du kan nægte, at der findes fraktioner i miljøet, som bekriger hinanden.
Men vi er nogen, som ved, at det forholder sig anderledes. Folk indenfor siger det. Jeg ved det. Og er begyndt at forstå de grundlæggende årsager, ud over den enkeltes personlighedsskade. Faktisk minder det om religiøse sekter, som bekriger hinanden. Men mon ikke økonomiske forhold også gør sig gældende.
Ingen skal nogen sinde søge at overbevise mig mere med, at en person er "højt estimeret". Betyder det andet end at man har været særligt god til at skubbe andre til side.
Folk er begyndt at snakke. Det nogen kalder at, "klapperslangerne æder hinanden". Ledelsen spiller altid en rolle. Enten ved gennem en analyse at få fjernet problemet. Eller ved at dække over det. Det sidste sker, når de selv har røven i klemme.
Det der undrer mig er, at selve det system som påberåber sig at finde løsninger på folks problemer, i den grad korrumperes enten økonomisk eller værre fagligt.
Det kan sgu ikke forsvares. Jeg går efter det i egne rækker, når kollegaer svigter. VI ARBEJDER MED MENNESKER!!
Jeg har i årevis plæderet for stopprøver inden for vores fag. Ikke faglige, men byggende på vurderinger af vores personlighed.
Måske fangede vi så nogle pædofile og personlighedsskadede, inden de gjorde skade på kollegaer eller patienter.
Der er virkelig lang vej.
denne artikel handler om neurologi
I anden artikel er der udsagn om konkrete personlige anklager mellem rivaliserende forskere indenfor metabolisme-området.
Milena Penkowa har iøvrigt ikke forsket indenfor psykiatri, så vidt jeg ved.
I disse tider er det nok en fordel at pointere, at flertallet af forskere, er ganske almindelige mennesker. Der kommer nogle sager frem i offentligheden om ekstremer også indenfor forskning. Men de giver næppe et dækkende billede af forskere - og det ville være noget forvrænget at tro, at det hører til normalen med de ting, som der er mistanke om at få forskere har gjort i egeninteresse. De fleste forskere ville vel afholde sig fra den form for risikofyldt spil, med risiko for at blive taget med bukserne nede?
mvh Dorte
Hvorfor...
Hvorfor deltager ingen af dem som har svinet mig og draget mine kompetencer i tvivl i debatten om en galnings klage over en kollega på Rigshospitalet?
Jeg har flere gange fremført tvivl om redeligheden blandt hjerneforskere og psykiatere. Nu melder folk sig med indsigt ind i denne kritik af et sygt system styret af personlige motiver og anløben moral. Kliker der bekriger hinanden og meget mere.
Jeg burde have en undskyldning for de personlige angreb jeg har været ude for. Og andre også. Men på den side skrives mærkeligt nok ikke.
Det virker som om hjerneforskningen og psykiatrien på især Rigshospitalet er et råddent søle.
Intet under at brugerne skriger på bedre psykiatri. Jeg er sur over det der er skrevet på denne side. Hvis I vil vide hvorfor, så læs om den falske klage og sms trusler mod kollegaer. "Nu slap vi af med Penkowa, næste gang er det dig". Jo, det ernogen kønne planter...
Glemte noget.
Du skriver at jeg er ond i sulet. Det er ikke den følelse, jeg sidder med.
Det er faktisk vanskeligt at få mig derhen. Selv om en psykiatrisk moderator engang sagde til mig, at hvis han skulle være uvenner med nogen, så var jeg nok den sidste han ønskede.
Men som sagt er jeg ikke der.
Det handler ikke engang om at få det sidste ord. Eller sætte det sidste stød ind.(Skal se kampen med Holyfield i morgen) ;-)
Nej jeg er ærgerlig over niveauet og tonen. Og fravær af kontekst.
@Dorre
Jeg er for første gang enig med i lang tid.
Da dette er sket før med interessante indlæg og svar fra begge sider.
Det kan ikke være rigtigt, at ses vores tre navne i samme linie, så holder andre op med at deltage.
Jeg har henvendt mig til dig på anden vis. For jeg ved jo godt, at jeg delvist overskred etikken i den sidste bemærkning. Men dels gav du lov til at gå efter dig. Og dels er vi ikke så perfekte, som vi gerne vil give indtryk af. Så jeg tror det kan ændres. Men så må vi alle hanke op i os selv. For nok kalder du Ole og mig for din børnehave.
Men jeg har ærlig talt ingen steder set noget fra din hånd, som beretter til dette hovmod.
Og er du den læge, jeg for ikke så længe siden ændrede syn på til noget mere positivt, så har du dels en empati, som gør dig i stand til at behandle andre med en anden respekt, der bygger på indlæggets indhold mere end form. Dels må du med den selverkendelse ikke have behov for konstant at gøre opmærksom på dine kvalifikationer. Ole har jo ret i at argumentets indhold verificerer sig selv.
Mvh Jens
Jeg finder debatten morsom
Og det tilskriver jeg først og fremmest dette usaglige niveau, som den befinder sig på. Det kan da godt være, at du ikke finder den slags sjovt. Men som du bør vide Jens: Hvis du mente, at jeg var skrøbelig, så havde du langt overskredet den etiske grænse for at genere mig med dine antydninger. Du er ond i sulet - og du bidrager så på den måde, du åbenbart gør når du er sur.
I virkeligheden er jeg ret vild med at læse forskningsartikler. Så nej. Jeg vil ikke kalde mig åleekspert. Men jeg har faktisk læst videnskabelige artikler indenfor åleforskning blot for sjov. Ligesom jeg har læst en del artikler om delfiner og mange andre dyr. Det er først og fremmest pga naturvidenskabelig interesse. Og når man alligevel er naturvidenskabeligt uddannet, så er det naturligt at læse primærartiklerne - nogle gange inspireret af populærvidenskabelige web-sites som videnskab.dk - og flere af lignende websites indenfor videnskab. Det er et af frynsegoderne ved at have studeret lægevidenskab. Lægevidenskab handler om en enkelt dyreart - men biologisk er det ikke svært at læse om de øvrige dyrearter indenfor "zoologi" også, når man først har vænnet sig til det videnskabelige sprog. Jeg har faktisk læst rigtig meget om neanderthalere - som jo altså også blev udryddede - ligesom så mange andre arter er i færd med at blive.
Som så mange gange har debatsektionen lidt karakter af en form for "chat". Nogle af disse chats fremkalder de værste sider af folk - og her har vi et klasseeksempel i denne debat, hvor jeg trådte ind med mit indspark med delfiners skift mellem hjernehemisfærer mht søvnmønster. Så kom der naturligvis prompte reaktioner fra nogle, (dig og Ole), som jeg har en form for børnehavedialog med. Det synes jeg er morsomt, selvom det også er meget kraftige injurier der kommer på banen. Men det er en del af gamet, når videnskaben går fløjten. Men jeg ville sådan godt kunne deltage i en konstruktiv debat om selve artiklens emne også - men næppe med dig eller Ole Bjørn : ). (Pga de store stygge følelser mellem os : ) )
Hvad i himlens navn er så morsomt...
Så dit indlæg skal hedde hæ, ha?
Jeg stillede et spørgsmål om ål, som du også gør dig til international ekspert på. Uden tilsyneladende at vide, at når du snakker om røvhuller så er der tale om knaphuller.
Resten må du selv rode med. Uanset at jeg har din tilladelse, så er der ting, jeg ikke vil skrive til dig. Jeg har stadig et etisk ansvar.
ha ha
Jens og Ole. I taler som vinden blæser. Vi har en Jens, som ikke har fattet, at Ole vil udnytte enhver lejlighed til at genere samfundsfjende nummer 1: Kritisører af Oles tilgang til forskning indenfor akupunktur, hvor han på snedig vis løber udenom, at hans kombiløsning med meridianer og kvanter er så søgt og uvidenskabelig, at det er synligt for enhver, der har forsøgt at læse hans indlæg. Han er blot ganske almindeligt gal i skralden - og forsøger at jorde sin "modstander" - nu også ved at insuinere psykisk lidelse hos hende - og diverse andre ting, som han har dårligt forstand på.
Det er fuldstændig korrekt Jens, at man ikke kan sige noget så absurd, som at mennesker med psykisk lidelse ikke har erkendelse af deres lidelse. Det gælder naturligvis en del psykotiske i nogle faser af lidelsen - typisk når de er svært produktivt psykotiske som led i en skizofreni, mani eller andet. Der findes også andre tilstande, hvor sygdomserkendelsen er på hele skalaen fra kun delvis benægtende - til hårdt benægtende af psykisk lidelse - og kraftigt insisterende på at få et stempel på somatisk sygdom. Jeg har undervist i sundhedspsykologi - og dette felt med forskellig opfattelse af baggrunden for symptomerne hos patient og læge er et kæmpe felt indenfor sundhedspsykologi. Men lad os lige slå fast, at det overvejende flertal med psykisk lidelse har i alt fald en ret stor form for erkendelse af psykisk lidelse.
At kalde mig en stalker overfor Jens - efter få dages stalking af ham - er da lidt morsomt, når man personligt har stalket mig gennem så lang tid : ). Og bare rolig Jens. Jeg er ikke psykisk skrøbelig - du kan bare fortsætte med dine vanvittige beskrivelser af mig.
Jeg skal lige høre. Víl det så faktisk sige, at de andre psykoterapeuter uddannede i Danmark (ligesom dig) - som heller ikke har "dansk psykolog-uddannelse" - også kan kalde sig psykologer - og få rettens godkendelse af titlen - på trods af, at de hverken har dansk eller udenlandsk universitetsuddannelse på området? Dem der har udenlandsk psykolog-uddannelse på universitetsniveau på nogenlunde samme niveau som et dansk universitet, kan jo godt få anerkendelse som psykologer i Danmark. Men du skriver tyder da på, at en bunke af dem, der blot er psykoterapeutisk uddannede skulle kunne kalde sig psykologer? Det ville da være en nyhed af de større.............................
Nej Ole Bjørn. Jeg er da sådan ret ung og frejdig stadig væk. Mener du nu også, at jeg gammel i dine øjne - og så skulle have et problem med at have skiftet speciale? Jeg har over 20 år tilbage af min karriere, og ser det ikke som noget problem, at jeg har været ude og snuse godt og grundigt til almen praksis og universitetsmiljøet - udover mine tidligere hospitalsophold som led tidligere uddannelsesstilling. Du skriver de ting - og du har jo ikke lav IQ. Du gør det sådan set blot for at genere mig. Jeg ved godt, at man siger: "Don't feed the troll". Men du er jo så interessant som denne her virkelig træge påståelige indenfor alternativ behandling, at det er så skønt at se dine retoriske metoder, når du vil tvære sådan een som mig ud. Jens tror du gør det for at støtte ham. Der tror jeg, Jens tager fejl. Du ville næppe støtte Jungs teorier eller fupmagere, der kalder sig falske titler, hvis det ikke lige var, at du så fik lejlighed til at more dig i fællesskab med en anden i dit forsøg på at jorde mig.
Det er noget nyt her. Vi har haft mange skæve eksistenser her på videnskab.dk indenfor det alternative. Regressionsterapi og erindringer fra før fødslen var Jens vist den første, der oprigtigt skrev, at han troede på i dette selskab. Det er jo en helt ny kreativ ide, som man skulle udnytte indenfor hukommelsesforskningen. At man ligefrem skal medtage erindringer fra fosterstadiet som er af en karakter, så den pensionerede psykoterapeut fortsat kan huske dem...
Tak for kaffe.
Ganske kort til dorte
Ål og slimål er to vidt forskellige dyr.
Jeg har trods fangst at tonsvis af ål aldrig stødt på slimål.
Da du skriver at du har kommunikeret med forskere på området (hæ, hæ"), som du slutter denne information med, så må du da kende denne meget afgørende forskel.
Jeg ved det ikke, men jeg tror slet ikke slimål spises. Avlet bliver de ikke.
Hvor har du hørt om formering af ål i fangenskab? Det er aldrig lykkedes før. Man kender end ikke det sted i Sargasso havet, hvor de yngel. Man ved heller ikke om de dør bagefter, da BLANKÅL ikke vender tilbage. Kun BLANKÅL er kønsmodne og vandrer.
Det sker ved nymåne. Dvs det fiskere kalder MØRKE. Det bedste tidspunkt er oktober mørket, hvor fangsten er størst. Når månen når ca første kvarter, stopper ålen med at vandre.
Angiv venligst hvor man kan finde noget om åls formering i fangenskab. Tak.
Jens
@Ole
Ja.
Og jeg så selvfølgelig også ironien i dit forrige indlæg og forstod den.
Men du har jo ret i dine ræsonnementer.
Jeg er heller ikke så svær at skræmme. For et indlæg er jo en del af en helhed, som vi alle forhåbentlig kan hjælpe hinanden med at stykke en helhed ud af.
Jeg havde blot behov for at sige tak til dig for din støtte.
Mvh Jens
@Ole
Ja.
Og jeg så selvfølgelig også ironien i dit forrige indlæg og forstod den.
Men du har jo ret i dine ræsonnementer.
Jeg er heller ikke så svær at skræmme. For et indlæg er jo en del af en helhed, som vi alle forhåbentlig kan hjælpe hinanden med at stykke en helhed ud af.
Jeg havde blot behov for at sige tak til dig for din støtte.
Mvh Jens
@Ole
Du nævner i dit indlæg, at det er blevet nævnt at mennesker med psykisk sygdom ikke selv er klar over deres tilstand.
Dette er for langt de flestes tilfælde ikke rigtigt. Kun svært psykotiske vil typisk være uden sygdomserkendelse. Det kan også være tilfældet ved alvorlige personlighedsforstyrrelser.
Men man kan ikke bruge det til feks at diagnosticere en psykisk sygdom. Men er fænomenologien på plads, kan det have betydning for behandlingsstrategien. For selv om en person med skizofreni ikke konkret erkender dette, så vil det stadig være risikabelt grænsende til skadeligt at benytte eksplorativ terapi. Der vil behandlingen typisk bestå af kognitiv og støttende terapi fulgt op med socialpædagogisk træning og virkelighedskorrektion.
Iøvrigt kan manglende sygdomserkendelse hos en diagnosticeret skizofren være et sundhedstegn. En del har af psykiatere fået denne diagnose på kort tid og uden hensyntagen til om halunisatoriske fænomener har en ydre årsag, eller om de stammer fra indre emotionelle faktorer, som omfatter hele personligheden. Man kan således finde såkaldte skizofrene på bosteder, hvor de er parkerede efter en sådan fejlagtig diagnose.
Der kan man sige, at patientens manglende erkendelse af at være skizofren er sund. Selv om det kan være aldeles vanskeligt at gøre noget ved sådanne sager.
Jeg er aktuelt konsulent på en sådan et sted i landet, uden selv at deltage direkte.
Bliv du bare i debatten, Jens.
Den ældre psykiatrilærling, som stalker dig, og som den eneste her påberåber sig sin "akademiske" uddannelse, har forlængst strippet sig ud af enhver respekt for sin debatoptræden.
Neuronsøvns effekten kan også have sammenhæng med et andet fænomen. Læreevnen er jo størst i barndommen og aftager livet igennem, men erstattes i en vis grad af den større erfaring, som årene giver. Når man derfor starter sin uddannelse f.eks. 15 år senere end normen, er man både blevet ringere til at lære, og har 15 års mindre erfaring med sit fag. Et sådant handicap på 30 år er svært at komme ud over, og kan derfor let resultere i en mindreværdsfølelse, som udmønter sig i aggressivitet og selvhævdelse.
Læg mærke til, at ingen af os med naturvidenskabelig eller anden akademisk baggrund bruger nogen af vore titler her. Vi har ikke dette behov for at stive os af med at appellere til autoritetstroen. Det behøver du heller ikke. Lad dine indlæg tale for sig selv.
Du kan jo også se, hvordan konspirationsteoretikerne bliver til grin her, når de påberåber sig autoriteter. Det er ikke titlerne, der afgør sandfærdigheden af påstande, men deres beviselighed, og evidens er ikke på nogen måde bevis for noget som helst. Det lærer man allerede på gymnasieniveau.
Det er derfor jeg hele tiden slår til lyd for mere hjerneforskning (og forskning i det hele taget). Vi ved alt for lidt om sammenhængen mellem krop og psyke, men mange forskere lider af en berøringsangst for alt, hvad der ligger udenfor de herskende paradigmer.
Det kan få katastrofale følger, for verden har mere end nogensinde før brug for alternative løsninger på vore selvskabte problemer, især i lyset af den seneste demografiske UN rapport fra i tirsdags der forudsiger, at vi vil passere ti milliarder mennesker i dette århundrede. F.eks. vil Nigerias 162 millioner vokse til trekvart milliard, som der skal skaffes mad og drikkevand til, så migrationspresset vil formodentlig eksplodere verden over.
Men det er en helt anden snak, som burde have en debat for sig selv.
Mvh
Ole Bjørn :o)
@Stig
Det er fuldstændigt rigtigt. Min morfar var erhvervsfisker med ål som sit særlige mål. Og fra jeg kunne nå op og kikke i kassen med ål, har jeg kunnet holde dem på samme måde som dig.
At ålene er på retur skyldes ændringer i vores miljø. Desværre har Dansk Naturfredningsforening, som jeg selv er medlem af, et vist ansvar for dette, da mange fredninger af fjorde har gjort disse helt uegnede for åls modning, inden de skal vandre for at formere sig.
Det er er kæmpe tab for vores liv i vandet, at ålen næsten er væk. Jeg har håndteret ål tykkere end en voksen mands arm. Vil man spise en ret ål i dag, så koster et bundt små ål en formue.
Og jeg savner også det sociale ved at røge sine egne større ål. Eller en stille juli aften ved "bluslunt" selv at stange ål i lampens lys. Noget du givetvis også har prøvet.
Mvh Jens
den finger har jeg bare ikke lært om
Men så skulle man jo direkte i berøring med de slimede dyr??????
@Stig
Det er fuldstændigt rigtigt. Min morfar var erhvervsfisker med ål som sit særlige mål. Og fra jeg kunne nå op og kikke i kassen med ål, har jeg kunnet holde dem på samme måde som dig.
At ålene er på retur skyldes ændringer i vores miljø. Desværre har Dansk Naturfredningsforening, som jeg selv er medlem af, et vist ansvar for dette, da mange fredninger af fjorde har gjort disse helt uegnede for åls modning, inden de skal vandre for at formere sig.
Det er er kæmpe tab for vores liv i vandet, at ålen næsten er væk. Jeg har håndteret ål tykkere end en voksen mands arm. Vil man spise en ret ål i dag, så koster et bundt små ål en formue.
Og jeg savner også det sociale ved at røge sine egne større ål. Eller en stille juli aften ved "bluslunt" selv at stange ål i lampens skærm. Noget du givetvis også har prøvet.
Mvh Jens
Re: nu vi har alt det fnidder, vil jeg henvise til relevant arti
Bare en kort bemærkning om 'ålefangst'.
Jeg er ikke særlig stolt af det, men i min 'bandom' fangede vi ål med bundsnøre (vist forbudt i dag).
Men når du snakker de der levende 'ting', kunne man faktisk godt holde dem uden særlige handsker.
Jeg ved ikke rigtig om jeg bruger forbudte ord, men man brugte 'fuckfingeren' for at fastholde dem i et særligt greb.
Kun til Ole.
Jeg ville ønske, jeg kunne give dig denne information andetsteds. Grunden til at jeg vil give dig den er, at du faktisk har været tæt på i et gæt på noget med dispensation.
Jeg har en ikke dansk uddannelse som psykolog. Derfor blev jeg aldrig medlem af Dansk Psykologforening, selv om jeg kunne det. Jeg har været medlem af foreninger inden for analyse af børn og unge og familier, som er mit speciale. Derimod har jeg en domstols kendelse og godkendelse af uddannelsen.
Jeg har en analytisk terapeutisk uddannelse fra det psykiatriske system og andre retninger. Alt tidligere beskrevet.
Derfor har jeg også kunnet være chef for distriktpsykiatri, misbrugsomradet og et sygehus socialpsykologiske del. Og deltaget i psykiatriske forskergrupper på internationalt plan.
Jeg er træt af forfølgelse, som også du må være, i stedet for perfide personangreb. Jeg hverken gør mig til af disse uddannelser, eller har noget neurotisk behov for at sole mig i det. Dertil har jeg fået de roser, jeg har brug for.
Så det eneste du har gættet galt er, at jeg ikke er analytisk uddannet. For over halvdelen af den psykiatriske træning er analytisk i Freudsk forstand. Men min kærlighed faldt mere på den analyse, som er skabt af Jung. Og det førte til det eksistentielle af omveje over andre uddannelser.
Men nu nævner jeg ikke disse ting mere.
Jeg deltager i debatten, hvis jeg kan få lov uden angreb. Og forlader den, hvis jeg ikke kan.
I dit sidste indlæg antyder du ting, som også bekymrer mig. Derfor er der en person som jeg af faglige grunde ikke tør angribe mere. Du skriver faktisk selv grundene.
Mvh Jens
nu vi har alt det fnidder, vil jeg henvise til relevant artikel
Det handler om ålefangst. Slimede ål har flere gange været til debat i videnskab.dk. Vi har danske eksperter på åleområdet, og det mener jeg, vi kan være stolte af.
Selv skal jeg ikke gøre mig til en åleekspert, selvom jeg i højeste grad har udbasuneret mig om emnet, og endda kan prale med, at jeg direkte har kommunikeret på videnskab.dk med en af store åleforskere i Europa, som er projektleder på et åleprojekt i EU-regi. hæ hæ. Jeg har faktisk leget ekspert sammen med andre mandfolk om de slimede ål. Og jeg vil fremhæve Kim Kaos, der fandt et superpraktisk link til artikel, når man nu vil sætte sig for at fange nogle ål. Som jeg har gjort opmærksom tidligere, er den europæiske ål i fare for at lide udrydningsdøden. Det er noget med at vores livsstil inkl den teknologiske udvikling har ført til, at det altså er gået udover de her slimede ål. I Østen ser det bedre ud på den front. Der er de faktisk længst fremme mht at udvikle metoder til større åleproduktion i fangenskab.
Men nuvel. Der var en gang, hvor jeg intet vidste om, at ålene var udrydningstruede. I vores sø var der mange ål, som vi fangede ved hjælp af åleruse. Og det var ikke den store kunst - selvom det var sjovt. Det krævede større teknik at slagte de slimede ål. Man tog grove arbejdshandsker på, når man skulle holde fast på den glatte ål, som ville sno sig, for at slippe for det væmmelige.
Men Kim Kaos fandt som nævnt udmærket artikel om ålefangst, som jeg vil give link til. Den var morsom.
Og så må jeg jo lige med på mine to useriøse meddebatørers niveau. Den glatte ål Jens har det med at smyge udenom, når man konfronterer ham med hans løgne. Han har ikke besvaret et simpelt spørgsmål: Er det korrekt, at han ikke er psykolog, selvom han underskriver sig som psykolog? Tillægsspørgsmål: Han har fortalt medlemmerne i hans psykoanalytiske selskab, at han betegner sig som psykolog på videnskab.dk? Hvad synes de egentlig om det?
Nå hermed link til fantastisk artikel om ålefangst:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/velbekomme-mod-alen-med-de-usae...
mvh Dorte
Vel vidende...
om at denne linie handler om noget andet, som ikke har haft en reel chance i det fnidder, der har været, så vil jeg blot nævne et eksempel på ændringen af folkekarakteren, som jeg beskrev i mit sidste indlæg.
Folk var anderledes under feks anden verdenskrig. Derfor var det også en uundgåelig konsekvens, at de ansvarlige blev fjernet fra jordens overflade. Man var styret af at mærke gennem følelser og relationer.
Uden direkte sammenligning om omfanget af forbrydelser, så har nu lederen af starten på noget, der ligner 3. verdenskrig nu lidt samme skæbne.
Men nu ser vi forskellen. Vi betragter i sikker afstand fra Ground Zero ikke dette gennem en følelsesmæssig forløsning. Men som en oplevelse på tv.
Det samme var tilfældet ved de to tårnes fald. Det var en oplevelse, omend en grum en.
Men nu FØLER vi ikke den retfærdige forløsning ved bagmandens fald. Vi identificerer os med den beskrevne oplevelse af en 12-årig piges vidne til faderens død.
Og vi er tæt på at føle en harme mod dem, som har sat livet på spil for at befri verden for endnu en tyran.
Samtidig kunne vi opleve reklamer fra et bestemt telefirma, hvor en telefon (Nokia) falder sammen med direkte synsmæssig sammenhæng med den måde tårnene faldt sammen på. Med teksten: "men den er intet uden et godt netværk". Endnu er man bevidste om dette. Efter Bin Ladens død, falder telefonen nu sammen i en bunke af plastikklodser.
Jeg har ikke tid til at nævne alle de etiske faktorer, som spiller ind. Kun for at give et aktuelt eksempel på folkekarakterens historiske forandring.
Til Ole
Det er et spændende spørgsmål, du rejser. Der kunne sagtens tænkes eksempler på, at din fornemmelse er rigtig. Vi kender mere eller mindre alvorlige søvnforstyrrelser med vel sovesyge som den værste, som kan sige noget om dette. Jeg håber nogen vidende personer vil melde sig på linien for at tilføje noget kvalitativt til dette. Jeg er selv gået i gang med at se på det. Men der må være forskere med dette som speciale, der kan besvare ordentlige spørgsmål på en faglig sober måde.
Mvh Jens
Kan neuronsøvnen blive permanent?
Vi ved fortsat alt for lidt om søvnfunktionerne, og undersøgelsen rejser et nyt spørgsmål. Kan f.eks. en langvarig søvntilstand i en lille gruppe neuroner føre til en permanent dysfunktion. Det kunne f.eks. forklare, hvorfor den medfødte drift til at lære nyt er blokeret hos ældre mennesker og især hos ældre kvinder. Det fremgår af forsøget, at det er de neuroner, der står for kommunikation og informationsbehandling, det går ud over, og nedsætter evnen til at tænke klart.
Sociologiske undersøgelser over ældres brug af moderne teknologi viser klart, at det mest er kvinder, der modsætter sig ændringer i deres tillærte rutiner, men der nævnes intet i forsøget om, at der skulle være en tilsvarende forskel på hanrotter og hunrotter, så man kan ikke konkludere, at der skulle være tale om en biologisk forskel.
Selv om forsøget er foretaget på rotter, er der alligevel så mange lighedspunkter med menneskelige reaktioner, at der foreligger en klar evidens. Man behøver ikke at gå længere end til debatterne her, før man ser masser af eksempler på blokeringer af tænkeevnen, så de pågældende opfatter alle debatemner som en invitation til at forfølge anderledes tænkende med anklager, som intet har med emnet at gøre, og ofte i et simpelt og injurierende sprog.
Det er selvfølgelig en sygelig tilstand, men som en ældre psykiatrilærling har forklaret andetsteds, så er den syge ikke selv klar over sin tilstand, men føler sig enormt kvalificeret til at udtale sig om hvad som helst uden at have indsigt i emnet. En sådan pusten sig op som en ballon får ikke blot den syge til at projicere sit problem ud på omverdenen, men kan logisk nok også resultere i en panisk angst for nåle (acuphobia).
Det er måske den samme effekt, der har været kendt under betegnelsen "at sove i timen", og som kan medføre store huller i tilegnelsen af viden og i evnen til saglig kommunikation.
Det bliver spændende at se, om den nye opdagelse vil få indflydelse på den generelle forståelse af hjernens behandling af information, især forståelsen af skriftlig kommunikation.
Mvh
Ole Bjørn :o)
!
!
tja
Du kan skrive, hvad du lyster naturligvis. Men lad mig lige supplere med, at det er ikke mig selv, jeg skriver om. Jeg har heller ikke tyet til desperate løgne om min uddannelse, for at opnå den beundring, som skulle pynte på min selvtillid. Hvor mange titler er det nu, du anvender? Psykolog skriver du blandt andet, at du er? Det mener jeg sådan set er ret tydeligt, at du ikke er. Hvorfor har du skrevet det - hvis det ikke var for at låne fjer fra de universitetsuddannede?
Men det var nu mest en kommentar til en kvinde, som tidligere har været inde på lignende tema i en anden debat, hvor antimælkemafien var meget højtråbende med deres trommespil. Det er nøjagtig det samme, som gør sig gældende her.
Sjov du nævner narcissisme
Dit meget lange indlæg er besynderligt. Du bruger metaforer, som i en let analyse alle kunne placeres på - og forklare en adfærd, som den, du selv benytter dig af.
I dette indlæg er det eneste med en smule faglighed dit udsagn om, at den narcisistiske personlighedsforstyrrelser er relativt sjældne.
Ud over at du bruger det i en ikke faglig sammenhæng, så er det også meget tvivlsomt , såfremt man et øjeblik frigør sig fra diagnosesystemet. Mange psykiatere stoler slet ikke mere på denne skematisering af personlighedsforstyrrelserne. Dels fordi beskrivelsen og opfattelsen konstant ændrer sig, så en egentlig diagnose ikke er brugbar i en behandlingssrrategi over for disse lidelser. Derfor bruges begrebet "psykisk sårbarhed" i højere og højere grad. Dette er egentligt ret klart. For alle mennesker har deres egen individuelle brudgrænse, som nås i forholdet mellem sårbarhed og belastning.
Det andet er, at begrebet narcissisme går igen i mange andre former for skematisk personlighedsforstyrrelser.
Det tredie har jeg været inde på flere gange. Nemlig at det, som med et ældre ord kaldes vores "folkekarakter", mere og mere er kendetegnet ved narcistisk og ren oplevelsesrelateret type. Forstyrrelsen nærmer sig så at sige normaliteten.
Dette ses i udviklingen af vores ageren i den kulturudvikling, som pågår hele tiden.
Historisk startede dette i de industrialiserede lande, hvor det offentlige har overtaget nærhed og omsorg først og fremmest for vores børn fra en meget tidlig alder. Men jo i realiteten fra fødsel til grav.
Konsekvensen er, at børn fra meget tidligt lærer at nærhed til voksne er styret gennem oplevelse. Og jo mere der spares på pasningen i institutioner, jo mere er man tvunget til at "administrere" børnene ved at bringe dem i oplevelsesrelaterede situationer.
Dette smitter af på det minimerede samvær med forældrene, som selv tilhører en generation, hvor dette var reglen.
I starten kan barnet "parkeres" foran et pc spil.
I puberteten, som af andre grunde indtræder tidligere, bliver oprøret mod forældrene fortsat styret af lysten til at opleve mere end at "mærke". De fleste af os har vel oplevet dette skred i karakterudviklingen.
Jeg har forsøgt at tage dit indlæg alvorligt ved at hage mig fast til det eneste faglige, du er inde på. Hvad resten angår ser jeg dette som en beskrivelse, som omhandler dig selv. Og hvis du ikke mener dette, så er det snarere et projekrivt forsvar. Og dermed det samme i en mere alvorlig kontekst.
Om tomme trommer, der buldrer højst
Dejligt med kvinder i debatten også. Tomme trommer buldrer højt - det er et fantastisk instrument i musikken med lyden fra de tomme trommer.
En anden metafor er de opblæste balloner udenom selve personen. Du skal forestille dig, at vi alle er "omgivet" af en ballon - som er metaforen for det indtryk vi vil give andre, om os som personer. Hvis vi giver det mest rigtige indtryk, så er ballonen ikke opblæst, men klæber sig blot usynligt til vores hud. Hvis den er opblæst, så sidder den inde bag den opblæste ballon en person, som slet ikke kan leve op til det image, personen vælger at præsentere som sig selv for omverdenen. Narcissistisk personlighedsforstyrrelse - som er relativt sjælden - er det bedste eksempel, jeg kan komme i tanker om. De føler nemlig denne tomhed som gør, at de er afhængige af at spejle sig i andres beundring, for at kunne føle sig som noget værdifuldt. I virkeligheden har de godt en rædselsvækkende fornemmelse af, at de ikke er noget - deres selvfølelse er på det dybere plan meget sårbar. Hvis man stikker i ballonen, således at den punkterer - og personen vises i sit sande format, så bliver de voldsomt aggressive og nedladende - og kan også udvikle en dyb form for depression pga deres "anden side", som mangler tro på sig selv. Det er klassisk at nævne mænd i pensionsalderen med denne sjældne personlighedsforstyrrelse, som bliver forværrede, nu hvor de har vanskeligere ved at opnå den beundrende spejling fra omgivelserne, som de er så afhængige af.
Så for mig at se, er der store ligheder mellem årsagen til at tomme tønder buldrer højst, og at opblæste narrer desperat vil forsøge at undgå at blive stukket. De kan ikke buldre med samme slagkraft, hvis man ser deres sande forkrøblede størrelse.
Det var måske lidt uklart formuleret.
Men jeg tror også, det er en del af forklaringen på, at man særligt ser dem uden solidt fagligt fundament fremture på den måde, de nogengange gør. De har ikke sans for, hvad de har forstand på - og føler samtidig sig meget provokeret af dem der faktisk har noget af have deres udsagn i. Så de vælger som det første at foregive, at en universitetsuddannelse nærmest er skadelig for refleksionsevnen - og nævner eksempler på, hvorfor det skulle være så parakdoksalt at den naive uvidende faktisk er langt bedre kvalificeret end en læge eller anden højtuddannet til at udtale sig om sygdom - rent principielt : ). Så henviser de til de internationale eksperter, som også forsvarer, at det er USAs regering, som bestilte 911 - en hel liste af eksperter, som har udtalt dette : ). Der er også en læge et eller sted derude, der har udtalt, at meridianpunkter præcis rammer sygdomsbaner - til forskel fra andre punkter på kroppen. Der nævnes så ikke, at disse få læger er uenige med det store flertal af læger naturligvis.
Men man skal ikke underkende, at tomme trommer lyder godt - og at det kun er i metaforen at deres lyd kan have en desperat panisk lyd : )
mvh Dorte
Det har du fuldstandig ret i.
Det kan ikke siges mere præcist. Derfor forlader jeg rimeligt hurtigt de linier, hvor jeg ikke kan få lov at skrive, uden at det fører til et neurotisk personligt angreb. Men desværre bliver man forinden så forbandet, at man selv springer på vognen.
Men se selv, hvordan denne linie startede, og hvordan og af hvem det sygelige drej skete. Det kan du se i flere linier. Denne vender jeg kun tilbage til for at se, om nogen har skrevet noget interessant.
Jeg har gjort op, at skal dette cirkus fortsætte, så bliver det uden mig. Så sjov er denne barnlige intersubjektivitet heller ikke. Medmindre man vælger at forske i dens fænomologi.
Mvh Jens
Og artiklen handler om søvn... ?
og endnu et klogt hoved melder sin ankomst..
"hvorfor andre mulige intelligensvæsner i galaksen ikke kan se os (ok, NOGEN trænger virkelig til at læse en bog om astronomi)..."
Hvis du vil väre så venlig at henvise til den bog hvor i jeg kan läse om hvad der teknologisk er muligt om 5 milliarder år, så skal jeg fluks skynde mig ned og köbe.. Vi er jo nogen der pröver at tänke uden for boksen i stedet for at bare forholde os til hvad der teknologisk er muligt lige nu...
Lad os ikke håbe din mekaniker siger til dig näste gang du stiller et spörgsmål om bilen; "ok, NOGEN trænger virkelig til at læse en bog om Biler)..."
You know you are Malene Steen Nielsen Flagga :)
Og artiklen handler om søvn... ?
:))))))
40 kommentarer på en artikel om, at dele af vores hjerne sover... Ok, det er så Blå Stue 5 år, krav om dokumentation og krav om at få at vide, hvorfor andre mulige intelligensvæsner i galaksen ikke kan se os (ok, NOGEN trænger virkelig til at læse en bog om astronomi)...
Er nok tilbøjelig til at syntes, at folk ikke bør være så nærtagende ... og huske den gamle sandhed om, at tomme tønder buldrer mest. Det er ganske rigtigt svært at undgå at blive revet ind i en diskussion med små-fanatiske galninge - især for fagfolk, der er vant til et helt andet niveau og en helt andet type argumentation...
You know who you are :)
@Ole Björn
Nå men vil du fremlägge beviser for din uhyrlige påstand ?
Men tak Ole, det har väret underholdende at träkke dig rundt i manegen, du har på bedste maner illustreret min pointe omkring voksne som opförer sig som 5´te klasses börn..
Over and out
Michael Tegner
@Michael Tegner
Det fremgik overhovedet ikke af dit indlæg fra november sidste år, hvor du blot undrede dig over, at man ikke kunne se lyset fra fjerne civilisationer.
Dit nye spørgsmål er tåbeligt. Ingen mennesker kan forudse teknologiens udvikling blot 50 år frem. Det viser erfaringen os, og om fem milliarder år er jorden forlængst opslugt af en voksende sol, så til den tid vil ingen civilisationer være i stand til at se os, uanset hvor avancerede deres teknologi er.
Du er ikke seriøs, men fortsætter i stedet din hånlige tone, så du skal ikke forvente flere seriøse svar fra mig.
Men der er en del hemmelige medlemmer af B-a-B, som måske vil informere dig om den skjulte fremtid, hvis du er rigtig flink.
Mvh
Ole Bjørn :o)
@Ole Björn
"Hvis du undlader personangreb på andre, vil du altid kunne få et seriøst svar fra mig, hvis det er noget, jeg kender til."
Nå Ole, men når du nu er så klog så vil jeg gerne have en beskrivelse af det teknologiske niveau 5 milliarder år ud i fremtiden.. det var nemlig ikke et spörgsmål om hvorfor vi ikke kan se andre planeter som evt. er beboet og derfor bruger lys, men et spörgsmål om hvorfor DE ikke med deres (må man formode) meget mere avancerede teknologi kan se os....
Så näste gang du mener du föler trang til at nedgöre et spörgsmål bör du nok sikre dig at du har forstået det först...
Mvh
Michael Tegner :-o
@Michael Tegner
Hvad får dig til at tro, at en hånlig kommentar, om at tre andre debattører opfører sig som børn, skulle stå uimodsagt. Den havde jo intet med debatemnet at gøre.
Jeg skal da gerne svare dig på dit spørgsmål. Når man ikke vil kunne se lyskilder fra eventuelle civilisationer på fjerne planeter, så er det af samme grund som du ikke kan se stjernerne om dagen eller på fotografier af månevandringerne. Solens (stjernens) lys er simpelthen for kraftigt i forhold til kunstigt lys, og styrken svækkes yderligere med kvadratet på afstanden.
Man er ikke engang i stand til at se de fjerne planeter. De detekteres på grund af, at deres passage af stjernen periodisk svækker dens lys. og ud fra det kan man så beregne deres bane, størrelse, vægt m.m. og dermed også deres sandsynlige sammensætning.
Hvis du undlader personangreb på andre, vil du altid kunne få et seriøst svar fra mig, hvis det er noget, jeg kender til.
Mvh
Ole Bjørn :o)
@Ole Björn
og vupti.... prompte kommer der et modangreb !!
Sjovt nok läste jeg at du i en af dine kommentarer til Dorte beskyldte hende for at angribe andre som forsögte at lave indläg i debatten.....
Hvad angår mit eget bidrag, så er det klar det må synes enfoldigt for en klog mand som dig, mens vi andre "dumme" tänker dumme tanker som 5´te klasses elever kan svare på... så vil jeg da gerne have du svarer på spörgsmålet da du jo (formoder jeg) har gået i 5´te klasse.
Mvh
Michael Tegner :P
@Michael Tegner
Og hvad har du selv bidraget til morskaben med, ud over at undre dig over, at man ikke kan se gadelygterne på planeter mange lysår fra os.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/iss-fylder-10-ar-her-er-de-beds...
Men du kan jo spørge eleverne i 5'te klasse. De kan sikkert give dig svaret.
Mvh
Ole Bjørn :o)
@Jens + @Ole + @Dorte
Har med stor morskab läst jeres kommentarer til hinanden og jag gläder mig over at i til trods for at i er kommet et pänt stykke ind i det vi kalder voksen alderen, stadigväk opförer jer som om i gik i 5 klasse.. med jeres indbyrdes angreb på hinanden lykkedes det jer at dräbe en hver optakt til fornuftigt diskkusion herinde... godt gået...i må väre meget stolte af jer selv :)
"så skal jeg nok opføre mig professionelt"
Hvis man som uenig med dig, lover du Ole, at såfremt han bliver din patient, så.......
Er dette et professionelt udsagn? Kunne du virkelig sidde med den tanke, at det kunne være anderledes?
Som hævn? for uenighed, eller hvad?
Hvad er det for en etik, som ligger bag sådan et udsagn? Jeg skal nok vare mig for insinuationer, men har du det rigtig godt Dorte?
@Dorte
Det er sgu utroligt at du i et indlæg spørger Ole Bjørn, om han er interesseret i liniens emne.
Faktisk oplevede jeg, at da jeg forholdt mig til emnet, så "spoilede" du det med endnu et perfidt angreb på min person.
Man kunne få den tanke, at du ikke interesserer dig for nogle af de emner, du går ind i, men snarere tvangsmæssigt søger en konflikt, som du også meddeler Ole, at du sidder og hygger dig med ved siden af klummen.
Til alle debattører på videnskab.dk
For de af jer, som har orket at følge denne diskussion, må det efterhånden stå klart, at lægen Dorte føler sig berettiget til at fremsætte løgnagtige påstande om andre debattører uden at kunne eller ville dokumentere dem. Et krav om dette medfører blot, at hun fremkommer med yderligere løgne og citatfusk mundende ud i endnu grovere løgne. Hendes begrundelse for sin fremfærd synes at være, at hun som almindelig læge er klogere på sygdomsbehandling end alle andre uden hendes uddannelse, herunder også læger i andre lande, der forsker i nye terapier.
Lad mig med det samme sige, at det akademikerhovmod, som hun her udviser, og det sprog hun bruger, ikke skal lægges lægestanden til last. Den enkelte læge er generelt mere åben for nye tanker, så Dorte er mere en undtagelse end reglen.
Når jeg har krævet af hende, at hun skal dokumentere sine injurierende påstande om mig, så er det ikke for at fremtvinge en sådan dokumentation. Det vidste jeg jo på forhånd var umuligt, da der ikke er det mindste hold i hendes påstande, hvad enhver jo kan læse sig til. Formålet var kun at dokumentere Dortes uvederhæftighed og mangel på debatkultur, så ingen fremover behøver at tage hendes personkritik alvorligt. Man skal ikke lade sig såre af typer som hende, men snarere have medlidenhed med hendes problemer med andre mennesker.
Nu har vi så Dortes fremfærd på tryk i arkiverne, så vi kan vende tilbage til den seriøse debat, som redaktionens journalister og de udvalgte bloggere lægger op til. Selv om nogle af oplæggene ikke synes at have nogen bred interesse, så medvirker de dog alle til at give os indsigt i, hvad der foregår på mange videnskabelige fagområder, og til at skabe større forståelse for vigtigheden af at udvide den menneskelige viden på alle områder.
Hvad der får nogle mennesker til totalt at lukke af for nytænkning er noget, som vi må undgå at give videre til vore børn. Som verden har udviklet sig i de seneste generationer har vi mere end nogensinde brug for alternative metoder til at løse energiproblemerne, miljøproblemerne, sygdomsproblemerne og ikke mindst samfundsproblemerne. De gamle metoder har vist sig utilstrækkelige, og har ført til en utryg fremtid for vore børn og børnebørn. Vi kan ikke nå at løse vore selvskabte problemer, men vi kan måske undgå at fastlåse vore børns tankevirksomhed i gamle paradigmer.
Vi fødes alle som forskere. Gennem barndommen udforsker vi ivrigt verden omkring os for at finde ud af, hvordan den fungerer. Kan vi bevare denne forskertrang hos børnene i stedet for at indoktrinere dem med de faste meninger, som de flestes hjerner er stivnet i, tror jeg, at ingen af vore selvskabte problemer er uløselige.
Debatten her kan yde et beskedent bidrag til dette, hvis vi holder os åbne for nytænkning på alle områder, men især for en forståelse af, hvad der foregår inde i vore egne hoveder.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Nu har du skrevet en lang lang svada igen
Jeg gentager, at du skriver ufatteligt dræbende lange og gentagne indlæg om mig. Jeg gider dig ikke - og jeg finder dig aldeles frastødende, og det er muligt at jeg har overdrevet din selvforherligelse en smule. I så fald skyldes det måske dine mange angreb på mig - og min helt åbne afsky for dig. Jeg finder dig helt og aldeles usympatisk. Når du nu ved det - så kan du vel ikke undre dig over, at mine svar til dine kaskader af henvendelser til mig vil være præget af dette. At du i den grad mener, at alt hvad du skriver er rigtigt og meget klogt - og i den grad ikke kan tåle kritik eller blot manglende rygklapperi, det må være problematisk for dig psykisk. Pu ha hvor stressende. Er der andre end mig du stalker, fordi de har sagt, at de faktisk ikke finder dig så ufejlbarlig - og at det akupunkturkvantefis, den må du længere ud på landet med - og iøvrigt er du hverken naturvidenskabeligt uddannet eller viser tegn på sygdomsforståelse, når du udtaler dig om emnet - så well - du skal drilles lidt.... Hvis det er at du bliver så stresset over kritik, rigtig eller ej, så er det jo noget, du kan noget ved på et tidspunkt. Igen. Jeg driller dig. Det er utrolig sjældent at møde en mand, der er så følsom for kritik - og så sikker på at alt hvad han har skrevet er rigtigt. Og at man nærmest skal anklages for injurier, hvis man viser sin antipati. (Selvom han selv må latterliggøre og svine andre til. Han giver sig selv særvilkår - fordi han opfatter sig som hævet over os andre formentlig)
Jeg opfatter dig som ny stalker. Velkommen i flokken. Jeg plejer at give mange konkrete advarsler, f'ør jeg evt kontakter politiet. Hvis du kontakter mig privat, så lad være med at true med diverse ting, som du alligevel ikke finder på. Gider du lade være med at ringe til min overlæge om aftenen - han er familiemand? Altså det er ikke fordi, du ikke må stalke mig - selv her på et offentligt websted. Det er helt ok. På et tidspunkt dropper jeg at læse dine indlæg. Det gjorde jeg med bruger 475.
Jo, Dorte.
Du kan intet sted finde, at jeg har anbefalet alternative terapier overfor det autoriserede sundhedsvæsen. Jeg har helt klart givet udtryk for det modsatte. I din diskussion med Marian gjorde jeg det også, men dit sprogbrug overfor hende var ikke en psykolog eller psykiater værdigt.
At der findes charlataner indenfor de alternative terapier har jeg også klart understreget, og jeg har truffet flere af dem end du, men ligesom de talrige eksempler på groft lægesjusk ikke skal lægges andre læger til last, så skal charlatanerne ikke lægges de seriøse behandlere til last.
Jeg sviner ikke bunker af folk til. Det er en ny løgn fra dig, som du heller ikke kan dokumentere, men jeg og nogle af dine venner har gjort os lystige over nogle debatterrorister, som overdængede debatten med links til konspirationssider og kaldte alle os andre for naive idioter. Vores aktion viste sig at virke, så debatten kunne blive mere seriøs igen.
Indtil 1994 havde Jens ret til at kalde sig psykolog, og jeg ser ingen indikationer på, at han efter den tid har forsøgt at bruge titlen til at skaffe sig patienter på. Han har tværtimod understreget, at han forlængst er holdt op med at praktisere, så han har ikke gjort sig skyldig i lovbrud. At du ikke kunne se, at hans uddannelse var i psykoanalyse, tyder ikke på at du er særlig velbevandret i de forskellige psykologiske fagområder.
De psykisk syge er også nemme ofre for religiøse bevægelser og konspirationsteoretikere, men din "omsorg" for de syge ser ikke ud til at strække sig længere end at bekæmpe alle alternative terapier, uanset at højtbegavede forskere ser muligheder for at hjælpe folk med alternative metoder. Du nøjes med at cherrypicke nogle negative rapporter og ignorerer alle de positive. Jeg ignorerer ingen af dem men konstaterer, at de stort set alle er fejlbehæftede. Jeg slår kun til lyd for yderligere forskning. At du finder det forkert at forske i nye helbredelsesmetoder, er et snæversyn, så det batter.
Mit eneste behov for at "jagte dig", som du påstår, er, at jeg ikke vil finde mig i konstant at blive beløjet af dig eller se dig nedgøre alle anderledes tænkende, der gerne vil deltage i debatten. Der skal være plads til alle, der er interesseret i videnskab. Derfor vil du se en reaktion fra mig hver gang du sviner mig eller andre til, blot fordi de har en anden mening, og har svært ved at formulere sig stringent.
Hold dig til saglige argumenter om emnet, så vil jeg kun kommentere dine argumenter, men din nye udenomssnak ændrer ikke ved mit krav om, at du skal dokumentere dine beskyldninger mod mig eller give mig en uforbeholden undskyldning. Det er på tide at få afklaret din seriøsitet som debattør.
Ole Bjørn :o)
nej Ole
Jeg gider ikke sidde og læse dine mange indlæg igennem idag - som nævnt tidligere. Og hvis du bemærker det, så forsøger jeg at forsvare skrøbelige patienter mod at havne i hænderne på de forkerte behandlere. Eller nu du nævnte Marian, så forsøger jeg at undgå, at alvorligt syge - ofte psykotiske ubehandlede patienter skræmmes væk fra det bedste behandlingstilbud de kan få. Hun er en del af anti-psykiatrien - og uanset hvor skrøbelige nogle af disse mennesker er, så skader de rigtig meget ved deres stigmatiserende holdning overfor det at nogen har en psykisk lidelse ved at påstå, at lidelserne ikke findes.
Jens har kaldt sig psykolog flere gange - og han har endnu ikke korrigeret mig, og skrevet at han er psykolog i ordets faglige betydning. Altså har han foregivet noget, som han formentlig ikke har belæg for at foregive. Det ville være ilde set i alle anerkendte psykolog-foreninger med den slags løgn omkring sin faglige baggrund.
Jeg har i samme ombæring forholdt mig yderst kritisk overfor en del alternative behandlere her på sitet. Det har været kendetegnende, at de har påstået, at de kan behandle sygdomme - og som kommer de gerne med nogle forvrængede anklager mod lægestanden, når de skal begrunde, hvorfor man skulle opsøge en helsekost-dame når drengen har vejrtrækningsproblemer eller lignende.
Og så har vi den akupunktør, der kaldte sig projektleder, og har et center for smertebehandling og tilbyder børnene behandling for deres astma ved at stikke dem. Han har sværtet mig til en del.
Et par stalkere har her også været. Nogle mere syge end andre. Det er almindeligt for læger at møde stalkere på deres vej. Det kan jeg godt leve med.
Sig mig en gang. Hvis du mener, at jeg helt urigtigt påstår, at du er selvforherligende, når du fortæller om alle dine evner på diverse områder, mens du sviner bunker af folk til på disse debat-sider - kan du så ikke være så selvsikker og tro, at det ville være fuldt gennemskueligt for andre - og være ligeglad?
Jeg føler mig ikke trængt op i en krog Ole Bjørn. Jeg føler, at du har et behov for at jagte mig. Og så har du det også med at latterliggøre komplet uskadelige folk, som har nogle absurde forestillinger, som ikke kan gøre en kat fortræd.
Jeg kæmper for de syge, på den måde, jeg kan finde ud af det på. Det er i høj grad psykisk syge, som opsøger alternative behandlere. Alle sværhedsgrader af psykisk lidelse kan begrunde en opsøgen hos en alternativ behandler. Og de er virkelig ude med krogen efter de psykisk syge, som kan være nemme ofre for kvaksalvere.
At bede om dokumentation for en påstand er vel ikke at sværte.
I så fald har du jo sværtet en masse mennesker her på debatten, men det er da et morsomt synspunkt, du har der.
Næh, Dorte, jeg sværter dig ikke. Det klarer du rigeligt selv med dine påstande om andre debattører, der oser af foragt for dem. Marian og Jens er blot et par af de værste eksempler, og så i beskedenhed undertegnede. Men der har du så forregnet dig, Dorte, for jeg kan stå ved alt, hvad jeg har skrevet, eftersom det er sandt, men jeg vil da ikke stå ved dine forvanskninger af mine udtalelser.
Du er ved at male dig selv godt og grundigt op i et hjørne, og du kan kun takke dig selv for det. Det er selvfølgelig overraskende, at du med den baggrund du påstår at have, har så lidt fornemmelse for, hvad der rører sig i dine medmennesker, især når de åbent indrømmer, at de har haft psykiske problemer. Men det er måske derfor, du tror, at du kan jorde dem uden konsekvenser. Men da du gav dig på mig, gjorde du regning uden vært, for jeg har aldrig haft psykiske problemer, og jeg har respekt og empati for enhver, der tør tilstå sine svagheder.
Jeg finder det usselt at angribe sårbare mennesker, der ikke er her for at genere andre, og den indstilling burde enhver psykolog og psykiater have, ikke blot i konsultationen men i alle menneskelige kontakter. Mig kan du hverken såre eller ophidse med dine påstande, men for at andre debattører kan se, hvad du står for, vil jeg fastholde mit krav.
Kom så med den dokumentation, eller giv mig en uforbeholden undskyldning for at have beløjet mig.
Ole Bjørn :o)
det er netop det jeg mener
Du sværter mig til - og hvad du finder så morsomt ved det, har jeg en kraftig ide om, som jeg ikke kede dig med.
Så du har en mening om hvorvidt, jeg kan kommunikere med mine patienter - ud fra mine slet skjult irriterede udfald mod dine idelige anklager mod mig. Hvis du bliver min patient en dag, så skal jeg nok opføre mig profesionelt, og spørge hvad du mener, du har behov for hjælp til - og fortælle dig, hvad der at byde på i den retning efter min lægelige vurdering. Indtil da vil jeg sådan heller ikke begynde at skrive om min teoretiske og praktiske kunnen indenfor patient-kommunikation og sygdomsbehandling og undersøgelse for sygdom. Ikke pga dine udfald imod mig i alt fald.
Du behøver jo ikke læse mine indlæg, hvis du ikke føler trang til at skulle hævde dig overfor mig igen og igen. Men du bliver aldrig træt af mig har jeg en stærk mistanke om : )
Kom nu med den dokumentation, Dorte.
Efter dit eget udsagn findes den jo i mine indlæg, som er fuldt tilgængelige for både dig og andre.
Det hjælper ikke at du forsøger at dække dig bag en ny stribe løgne, som du heller ikke kan dokumentere uden at benytte dig af groft citatfusk. Jeg ber bare om dokumentation for sølle to af dine påstande, så kom nu med den dokumentation eller kom med en undskyldning for dine grove forsøg på at sværte mig. At du samtidig sværter en masse seriøst arbejdende læger og forskere i ind og udland er ikke min sag. De er nok lige så ligeglade med din mening om dem, som jeg er.
Det kan vel ikke være så svært at finde et par eksempler, siden du påstår, at jeg har udgivet mig for ekspert gentagne gange. Når du har kunnet klare en lægeeksamen, så må du vel også kunne klare at forstå en tekst udtrykt i klart dagligsprog. Ellers kan du da ikke kommunikere med dine patienter.
:o)
og hvad med dig?
Du har diverse steder skrevet, at du er særligt vidende på et område - jeg vil sige, at det slet ikke kan misforstås på den måde, at du ikke opfatter dig selv som ekspert. Det drejer sig i særdeleshed om sygdomsbehandling med metoder, du kan vælge at opfatte som alternativ medicin - og som jeg opfatter som helt almindelige behandlingsmetoder, der skal opfattes som andre sygdomsbehandlingsmetoder - også fra et forskningssynspunkt. Her findes en del kompetente folk, som har udført seriøs forskning, som samtidig har en lægelig baggrund. Du kommer med nogle sandsynligt svært forvrængede udtalelser i favør for akupunkturs effekt - og nævner eksempler på hvorfor det skulle passe, som er klart uvidenskabelige og upålidelige. Jeg vil starte med at nævne det berømte og berygtede forsøg med at narre folk til at tro, at patient blev opereret kun med akupunktur som smertelindring. Dette fupnummer er debunket adskillige steder - og næppe et godt argument for akupunktur. At du selv har afprøvet akupunktur på dig selv er absolut ikke nogen indikator for eller imod akupunkturs effekt. Når der er lavet gennemgange af kvalitetsforskning på området tyder det på effekt svarende til placebo - eller højst så lille effekt, at det slet ikke har klinisk betydning - og ikke en gang kommer på linie med håndkøbsmidler - langt fra endda...
Nå ja. Du nævner også, at der er lavet forsøg med akupunktur hos dyr - og så kan det ikke være placebo.. Det er for det første noget sludder - da dyr også er påvirkelige af psykologiske faktorer - og deres tilstand afhænger også af mennesket, de er sammen med. Herudover er der jo ikke lavet seriøse forsøg på området, som gør at man kan kalde det et vægtigt argument. Der er lavet adskillige undersøgelser, hvor der er manglende effekt af akupunktur sammenlignet med placebo.
Dette er sådan set ikke kontroversiel eller ny viden. Det er helt almindelig viden - og der er jo lavet mange analyser af den del af forskningen, som er værd at beskæftige med. Intet lægemiddel ville få lavet så mange undersøgelser, før man afviste effekten. Det ville blive droppet lang tid før. Det virker lidt patetisk med disse forsøg på at gøre akupunktur til noget, man skulle kunne bruge som virksomt middel mod egentlig sygdom. At psykologisk behandling virker mod meget - også sygdomsangst - som en del kunderne nok har - er til gengæld noget bedre dokumenteret.
Så jeg tror dig gerne, når du siger, at du læst en del af undersøgelserne. Men du har tydeligvis ikke forstået, hvordan man kan få overblik over anvendeligheden af en metode. Du har ikke forstået hvor sandsynligt det er, at det er publikationsbias etc, som i virkeligheden ikke kan dokumentere at akupunktur ikke har effekt som gør det interessant til sygdomsbehandling.