Forskere fra University of Alberta har foretaget forsøg med A- og B-mennesker og fundet store forskelle i hvordan hjernebarken tager imod stimuli, hvordan rygmarven sender signaler, samt forskelle i maksimal muskelstyrke.
De atten personer, som deltog i undersøgelsen blev delt op i to lige store grupper - de morgenfriske, som sagde de følte sig mest vågne og produktive om morgenen, og natteravnene, som var livligere hen mod aften.
Efter at have udfyldt et skema om søvn, spisevaner, træning og andre faktorer, blev deltagerne testet fire gange i løbet af en dag. De blev testet med forskellige metoder klokken 9, 13, 17 og 21.
»Vi målte først hvor stor muskelkraft, hver deltager kunne generere ved maksimal sammentrækning, og vi kørte elektrisk stimuli i en nerve bag knæet, for at se på de nervebaner, som går gennem rygmarven,« siger studenten Olle Lagerquist i en pressemeddelelse.
Han fortæller også, at de brugte magnetiske stimuli ved at holde en magnet over hjernebarken for at stimulere hjerneceller til at sende signaler til forskellige muskler.
»Hos de morgenfriske så vi, at hjernebarken blev mindre og mindre modtagelig for stimuli henover dagen. Hos natteravnene var det omvendt.«
Han siger, at det er første gang, det er lykkedes at bevise disse forskelle mellem A- og B-mennesker.
Forskerne skriver, at de blev overrasket over resultaterne fra rygmarvstesten. De viste nemlig at refleksresponsen blev bedre og bedre henover dagen hos både A- og B-mennesker.
Den test som belyste styrke og muskelkraft viste, at de morgenfriske klarede sig dårligst. Her blev natteravnene stærkere henover dagen, mens de morgenfriske holdt sig på et lidt svagere niveau.
»Vi tror morgenmennesker måske aldrig når deres maksimale muskelstyrke, fordi hjerneaktiviteten går i én retning og rygmarven i en anden, således at de ophæver hinanden.«
»Hos natteravne er både hjernebark og rygmarv på toppen om aften,« siger Dave Collins, som var med til at gennemføre undersøgelsen.
Olle Lagerquist siger at han nu kunne tænke sig at finde ud af, om det er muligt at få de morgenfriske til at opføre sig som natteravne og omvendt.
»Det har man heller ikke gjort tidligere, og det kan blive spændende at se, hvad der sker med nervebaner og hjerneaktiviteten hos folk, men det kan blive en meget tidskrævende proces.«
»En sådan undersøgelse kan få konsekvenser for skifteholdsarbejde, og der er jo masser af spørgsmål, som man kan stille. Hvor hurtigt kan man ændre døgnrytmen? Hvor svært er det for en aftensperson at fungere i et morgen-arbejdshold?« afslutter han.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
