»En sund latter forlænger livet,« er et kendt mundheld. (Foto: Colourbox)

Sammenhængen har været påvist tidligere. Mennesker, som er lykkelige, har tilsyneladende også et bedre helbred og kan dermed leve længere end dem, som er mindre lykkelige.

Men problemstillingen ligner mistænkelig meget den med hønen og ægget:

Er lykkelige mennesker lykkelige, fordi de har et godt helbred, eller har de et godt helbred, fordi de er lykkelige?

En ny undersøgelse hævder, at det er lykken, som kommer først.

Forudsætter man er rask

»At være lykkelig fører i sig selv til bedre helbred. Effekten for livslængden er til at tage og føle på og kan sammenlignes med, om man ryger eller ej,« lyder det fra forsker Ruut Veenhoven, som står bag gennemgangen.

Han tilføjer, at lykke ikke ser ud til at have nogen helbredende effekt på mennesker, som allerede har et dårligt helbred. Men for folk med et godt helbred er udsigten lysere:

»Hos raske mennesker er der en klart påviselig positiv sammenhæng mellem lykke og længere levetid,« skriver forskeren fra Erasmus Universiteit Rotterdam, Holland i rapporten.

Hans forskningsarbejde er publiceret i 'Journal of Happiness Studies'.

Amerikanske nonner

Det, som forskeren Ruut Veenhoven har gjort, er at gennemgå resultater fra tredive tidligere lykke-undersøgelser. I disse undersøgelser blev forskellige grupper af deltagere fulgt over en længere periode. I en af undersøgelserne blev for eksempel en gruppe nonner i USA fulgt igennem hele 60 år.

Metodikken i undersøgelserne varierede, men fælles for dem alle var, at deltagernes fysiske helbred blev kortlagt både før og under undersøgelsen.

Den modsatte konklusion

Cirka halvdelen af undersøgelserne konkluderede, at lykkelige mennesker også lever længere.

Problemet var, at andre undersøgelser nåede frem til den stik modsatte konklusion, nemlig at lykkelige mennesker lever kortere end andre.

Atter andre undersøgelser kunne ikke påvise nogen sammenhæng mellem lykke og levetid.

Dårligt helbred

Veenhoven, som nu har sammenlignet de tidligere undersøgelser, mener, han forstår, hvorfor resultaterne blev så forskellige.

Man kan ikke bare bestemme sig til at være lykkelig. Dobbelt deprimerende må det nu være at vide, at manglende lykke også går ud over helbredet. (Foto: Colourbox)

Det viser sig, at de undersøgelser, som fandt lille eller ingen positiv sammenhæng mellem lykke og levetid, også startede med deltagere, der som udgangspunkt havde et dårligt helbred.

En af undersøgelserne kiggede for eksempel på, om den subjektive lykkefølelse havde nogen betydning for livslængden hos hjertepatienter. Det havde den ikke.

Op til ti år

Men i de undersøgelser, hvor deltagerne stort set begyndte med et godt helbred, havde lykken meget at sige.

Flere af undersøgelserne viste, at lykkelige mennesker kunne forvente at leve mellem 7,5 og 10 år længere end andre. Dette kan, ifølge det nye stykke forskningsarbejde, sammenlignes med effekten af at ryge eller ej.

Psykisk stress

Så hvad er grunden til, at de, som beholder lykken i deres liv, også ser ud til at få et bedre fysisk helbred? Forsker Veenhoven nævner flere muligheder:

En forklaring kan være, at mennesker, som er mindre lykkelige, også lever med betydelig mere psykisk stress. Dette kan så føre til blandt andet højere blodtryk og et svækket immunforsvar. Det fremhæves også, at lykkelige mennesker formentligt er bedre til at passe på sig selv og er mere optaget af motion, kost og en sund livsstil.

Dårligt jobvalg

Med en så tydelig sammenhæng mellem lykke og fysisk helbred, mener forskeren, at det at fremme lykke bør vurderes som et sundhedstiltag på linje med andre.

Nogle mennesker kan virke næsten kvalmende lykkelige. Forskeren bag den nye undersøgelse ønsker at sprede information om, hvordan alle kan foretage lykkelige valg her i livet. (Foto: Colourbox)

Veenhoven mener blandt andet, at myndighederne kan informere mere om, hvad der bringer lykke. Den nye gennemgang nævner blandt andet flere undersøgelser, som viser, at det at sige 'ja' til et bedre betalt job, men som indebærer mere pendling, gennemgående fører til mindre lykke.

Tilsvarende refereres der til andre undersøgelser, som påviser, at det at blive forældre faktisk kan indvirke meget negativt på lykkefølelsen.

Ved at gøre denne lykkeforskning kendt for almenheden, mener den hollandske forsker, at folk vil blive bedre i stand til at foretage lykkelige valg i deres egne liv.

Penge giver lykke

På det større samfundsplan er der også flere kendte mekanismer, som fører til øget lykke i befolkningen, og som dermed bør efterstræbes.

Flere undersøgelser påviser for eksempel en klar sammenhæng mellem købekraft og lykke. Men kurven er ikke lineær. Det er specielt de fattige, som har størst lykkeudbytte af øget købekraft.

Hos velstående mennesker fører yderligere øget købekraft kun til en moderat forøgelse af lykkefølelsen.

»Et effektiv tiltag for at sprede lykke over stor skala vil derfor være at tilføre flere ressourcer til særligt fattige mennesker,« hedder det i den nye gennemgang.

Der henvises også til undersøgelser, som påviser en klar positiv sammenhæng mellem lykkefølelse og det at leve i et åbent, veldrevet demokrati. En spredning af demokratiske styreformer vil dermed kunne bidrage til at øge den generelle lykkefølelse i befolkningen, skriver forskeren.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov