Annonceinfo

Dårlige øjne giver dårlig søvn

Ny dansk forskning peger på, at søvnforstyrrelser skyldes cellerne i øjnene, der bliver dårligere til at regulere vores døgnrytme, jo ældre vi bliver.

Emner: , ,
Alle mennesker udvikler med alderen en gul misfarvning på deres linser, men processen sker hurtigere, hvis man ryger eller har diabetes. (Foto: Colourbox)

Vi sover generelt både mindre og dårligere, når vi bliver ældre.

Grunden til de søvnløse nætter har hidtil været ukendt, men nu viser et nyt dansk studie, publiceret i det amerikanske tidsskrift Sleep, at vores øjne med alderen får en gul misfarvning.

Den gule misfarvning forhindrer lyset i at trænge ind på nethinden, og det forstyrrer vores døgnrytme.

»Vi har måltforbindelsen mellem meget gule linser og dårlig nattesøvn, og det var tydeligt, at de forsøgsdeltagere, der havde en meget gul linse, også sov dårligere,«  siger Line Kessel, seniorforsker fra Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

»Resultatet kan bruges til at forklare, hvorfor søvnforstyrrelser blive hyppigere i takt med alderen,« forklarer hun.

Alle får gule linser med alderen

Den gule misfarvning er helt naturlig, og med alderen får vi alle mere og mere gule linser.

Det betyder dog ikke, at vores øjne kommer til at se gule ud. Processen kan ifølge Line Kessel kun ses af en øjenlæge, men den gule linse gør, at der trænger mindre lys ind på nethinden, og det kan føre til søvnløse nætter.

»Det skyldes, at øjet stimuleres af blåt lys - altså solens lys.«

Den gule misfarvning har en relativt lille betydning for selve synet, men en meget gul linse er knyttet til søvnforstyrrelser hos ældre. (Foto: Colourbox)

»Lyset skal ind i øjet, for at hjernen kan justere døgnrytmen, og vi ved fra forsøg, at hvis fuldstændigt raske forsøgspersoner kommer ind i et lyst eller mørkt rum, så mister de deres døgnrytme i løbet af ganske kort tid. Det samme gælder for nogle blinde, der har mistet de lysfølsomme celler i øjet,« fortæller Line Kessel.

Døgnrytmen er vigtig for vores velbefindende

Vores døgnrytme har altså brug for lys for at fungere. Det skyldes, at døgnrytmen bliver reguleret via et center i hjernen, der frigiver et hormon, melatonin, når det er mørkt.

Hormonet gør os søvnige og bereder os på, at vi skal sove. Omvendt er vi vågne og aktive, når det er lyst, fordi der ikke bliver frigivet så meget melatonin, forklarer Line Kessel.

»Forstyrrelser af døgnrytmen kan ødelægge vores velbefindende. Det kan man se på folk med spædbørn. De bliver fuldkommen smadret, fordi deres døgnrytme forstyrres.«

»Det samme gælder, når man rejser på tværs af tidszoner. Det handler om evne til at regulere døgnrytmen, og hvis den evne forstyrres, kan det føre til søvnproblemer, som vi kan se i vores undersøgelse,« fortæller Line Kessel.

970 deltagere fik målt linserne

I forsøget fik 970 frivillige forsøgsdeltagere i alderen 30 til 60 år målt, hvor meget blåt lys, der kom ind til deres nethinder.

Derudover blev forsøgsdeltagerne spurgt til deres søvn og brug af sovemidler, hvilket forskerne bagefter sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik om danskernes forbrug af sovemedicin.

Forsøgsdeltagerne blev anset for at have en søvnforstyrrelse, hvis de bekræftede, at de ofte led af søvnløshed eller havde købt receptpligtig sovemedicin inden for de seneste 12 måneder.

Forsøgsdeltagere med mere gule linser havde søvnproblemer
citatHvis man har meget gule linser, vil man se verden i et mere gult lys. Men man bemærker det ikke, fordi det er langsom udvikling, som hjernen når at vænne sig til undervejs. Først i det øjeblik, hvor man bliver opereret for grå stær, og den gule linse fjernes, bemærker man forskellen. Derfor oplever mange patienter, at verden ser helt blå ud det første døgn efter grå stær operation - ikke fordi verden bliver mere blå, men fordi de lige pludselig kan se blåt lys igen.
- Line Kessel, seniorforsker, Glostrup Hospital

Undersøgelsen viste, at markant flere kvinder, rygere, ældre og personer med diabetes led af søvnforstyrrelser.

Tidligere undersøgelser har påvist, at linsen ældes hurtigere hos rygere, patienter med diabetes og dem med høj risiko for åreforkalkning af hjertet - men sammenhængen mellem en meget gul linse og søvnforstyrrelser var betydelig, selv efter at Line Kessel og hendes kollegaer havde korrigeret for alder, køn, diabetes, rygning og risikoen for åreforkalkning af hjertet.

Resultatet vedrører alle mennesker

Den viden er vigtig, fordi den kan hjælpe os til at forstå, hvad der giver forstyrrelser i døgnrytmen.

»Resultatet vedrører rigtigt mange mennesker - f.eks. folk med skiftende arbejdstider. Men eftersom vi alle sammen får gule linser med alderen, kan den nye viden bruges til at afhjælpe søvnforstyrrelser i fremtiden,« uddyber Line Kessel.

Effekten af operation er stadig uklar

Næste skridt bliver at undersøge, hvad der sker, når man fjerner den gule linse.

I princippet er det det, der sker, når man opererer for grå stær - et indgreb, som med 50.000 operationer årligt rent faktisk er den hyppigst udførte operation i Danmark, beretter Line Kessel.

»Men om operationen har en gavnlig effekt på søvnkvaliteten, ved man endnu ikke nok om. Det bliver derfor næste projekt at teste det i et større studie,« fortæller hun.

Hvorfor dårlig søvn og glemsomhed?

Forringelse af en specifik hjerne region svækker søvn kvaliteten som ældre kan opleve.
Aldring er forbundet med gradvis tab af hjerneceller, søvnforstyrelser og faldende hukommelse, men hvordan disse faktorer er relateret til hinanden, har hidtil været uklar.
Se linket med henvisning til Nature Neuroscience som blev offentlig for nogle dage siden.

http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=why-poor-sleep-and-forg...

Økonomi

Folk kunne måske med rette sige at samfundet skal blande sig udenom og lade folk æde – drikke og ryge som de vil – det er en privatsag og evt. en sag mellem dem og deres læge – problemet er bare det koster samfundet kassen når folk æder og drikker sig selv ihjel – penge vi kunne bruge bedre hvis alle bare passede lidt bedre på sig selv.

Jeg har plukket lidt fra nettet om fedmeøkonomien:

Herhjemme viser økonomiske beregninger, at de årlige samfundsmæssige omkostninger ved svær overvægt er omkring 14,4 mia. kr. Hertil kommer, at sundhedsvæsenet hvert år bruger omkring 13 mia.kr. til at behandle patienter med type 2-diabetes. Desuden er fedme forbundet med en betydelig reduktion i såvel levealder som livskvalitet.

Den voldsomme udvikling i de såkaldte livsstilssygdomme er en følge af et kompliceret samspil mellem genetiske og adfærdsmæssige forhold – fx ændringer i kostens sammensætning og befolkningens fysiske aktivitet. Vi er imidlertid stadig langtfra at forstå disse sammenhænge til bunds.

Eksempelvis ved vi ikke nok om de sociale, økonomiske og kulturelle årsager til, at folk reagerer så forskelligt på kravet om at lægge usunde vaner om.

Det er også velkendt, at de tilgængelige lægemidler mod såvel diabetes som de relaterede hjerte-karsygdomme er langtfra perfekte. En vigtig årsag er mangel på viden om disse sygdommes årsager på genetisk, molekylært og cellulært niveau.

http://forskning.ku.dk/pdf/tema7.pdf/

Livsstilssygdomme bliver det største globale sundhedsproblem i 2020.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/livsstilssygdomme-bliver-det-storste-gl...

Perspektivering - Estimat på landsplan

Individuelle analyser (direkte omkostninger, eksklusiv medicin):

• Diabetes: 12,08 mia. kr.

• KOL: 5,36 mia. kr.

• Hjertekar: 28,40 mia. kr.

Risikojusteret fordelingsmetode (direkte omkostninger, eksklusiv medicin):

• Diabetes: 9,62 mia. kr.

• KOL: 4,48 mia. kr.
• Hjertekar: 19,91 mia. kr.

Perspektivering – COI på landsplan

Samlet Cost of illness i DK: 34 mia. kr. pr. år (2005 priser)

- Heraf ca. 16,8 mia. kr. kommunalt finansieret og 17,2 mia. kr. statsligt finansieret

- Dertil estimeret direkte udgifter til medicin på ca. 2,5 mia. kr. pr. år (2005 priser),
samt indirekte og uhåndgribelige omkostninger

http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_34259/ImageVaultHandler.aspx

http://www.slankogrask.dk/index.php?mode=livsstilssygdomme

Piller ikke altid løsningen

Enig Kim Kaos.
Piller er altid en afvejning af forskellige løsningsmodeller, men jeg syntes det ofte er godt ,at starte på pillerne, for ofte giver formaning om livsstils ændringerne ingen resultat, og det afstedkommer ofte over en årrække ødelagt kredsløb, hvis blodtrykket ikke kommer ned, og patienten samtidigt undersøges for evt. sygdomme som årsag dertil, der ofte tager lang tid.

MVH.Ove Kjær Kristensen

Ole:"Der er ingen

Ole:"Der er ingen modsætninger i både at udskrive medicin og samtidigt at gøre en indsats for at ændre livsstilen, og evt. senere nedtrappe medicinen.

Det er det jeg kalder et forsigtighedsprincip som jo gerne skulle komme patienten til gavn."

Jeg fik for år siden konstateret for højt blodtryk - diabetes og et kolesterol tal der var faretruende højt - jeg fik naturligvis den fornødne medicin og så en kraftig formaning om at skifte livsstil.

I starten gik det langsomt - men da aktivitetsniveauet steg og kilo efter kilo forsvandt så forsvandt behovet for medicin også - nu er det bare den sidste nedtrapning af den daglige diabetes dosis der venter og så er jeg pillefri. Det var ikke sket hvis jeg ikke havde lagt stilen om.

En nabo til mig fik på nogenlunde samme tid konstateret de samme problemer som mig - han har ikke valgt at ligge stilen om og er i dag mere syg end før.

Så jeg må give dig ret - sund kost og en god gang daglig træning betyder alt for ens sundhed og mange livsstilssygdomme kan "helbredes" med ganske enkelte midler - men det kræver at patienten er modtagelig og er villig til at deltage aktivt i sin egen helbredelse hvilket en del ikke er selvom de ved at de kan risikere at blive blinde og få skåret en del bidder af deres fødder og ben eller skal udsættes for andre barske indgreb for at skulle holde dem i live.

Piller en en god begyndelse men det er ikke løsningen på den type sygedomme

Degenerering øjne/hypertension

950.000 dansker går ifølge Hjerteforeningen rundt med forhøjet blodtryk. Det afstedkommer varige skader på kredsløbet, tidlig død og invaliditet.
Derforuden afstedkommer det spild af store økonomiske ressourcer for den enkelte og samfundet.
Det er mest sandsynlig , at det er sygdom der ikke er opdaget , hos den enkelte med hypertension (forhøjet blodtryk) der er den egentlige årsag, kombineret med usund livsstil , for en del af dem med hypertension.
Uopdaget sygdom der ikke er elimineret giver skader på kredsløbet, idet grænseværdierne for det systoliske og diastoliske tryk er væsentlig lavere.
Mange forhold i miliøet giver også forhøjet blodtryk f.eks. støj og stress hvor tærsklen for udløsning er genetisk betinget, men kan dog afhjælpes gennem ændret livsstil.
Artiklen her om degenerering af øjene ved stigende alder som alene i sig selv skaber forhøjet blodtryk .Det sætter fokus på hvor stor en faktor sygdom har, omkring forhøjet blodtryk og krav om større målrettet forskning i sygdoms indflydelse på forhøjet blodtryk.
Jeg syntes at de læger der hurtig udskriver blodtrykssænkende medicin, er meget samvittighedsfulde, fordi alternetivet er usikker og ødelæggende for kredsløbet, hvis problemet ikke hurtig elimineres. Der er ingen modsætninger i både at udskrive medicin og samtidigt at gøre en indsats for at ændre livsstilen, og evt. senere nedtrappe medicinen.
Det er det jeg kalder et forsigtighedsprincip som jo gerne skulle komme patienten til gavn.

MVH. Ove Kjær Kristensen

Seneste fra Krop & Sundhed

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg