Dårlige øjne giver dårlig søvn
Ny dansk forskning peger på, at søvnforstyrrelser skyldes cellerne i øjnene, der bliver dårligere til at regulere vores døgnrytme, jo ældre vi bliver.
Alle mennesker udvikler med alderen en gul misfarvning på deres linser, men processen sker hurtigere, hvis man ryger eller har diabetes. (Foto: Colourbox)

Vi sover generelt både mindre og dårligere, når vi bliver ældre.

Grunden til de søvnløse nætter har hidtil været ukendt, men nu viser et nyt dansk studie, publiceret i det amerikanske tidsskrift Sleep, at vores øjne med alderen får en gul misfarvning.

Den gule misfarvning forhindrer lyset i at trænge ind på nethinden, og det forstyrrer vores døgnrytme.

»Vi har måltforbindelsen mellem meget gule linser og dårlig nattesøvn, og det var tydeligt, at de forsøgsdeltagere, der havde en meget gul linse, også sov dårligere,«  siger Line Kessel, seniorforsker fra Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

»Resultatet kan bruges til at forklare, hvorfor søvnforstyrrelser blive hyppigere i takt med alderen,« forklarer hun.

Alle får gule linser med alderen

Den gule misfarvning er helt naturlig, og med alderen får vi alle mere og mere gule linser.

Det betyder dog ikke, at vores øjne kommer til at se gule ud. Processen kan ifølge Line Kessel kun ses af en øjenlæge, men den gule linse gør, at der trænger mindre lys ind på nethinden, og det kan føre til søvnløse nætter.

»Det skyldes, at øjet stimuleres af blåt lys - altså solens lys.«

Den gule misfarvning har en relativt lille betydning for selve synet, men en meget gul linse er knyttet til søvnforstyrrelser hos ældre. (Foto: Colourbox)

»Lyset skal ind i øjet, for at hjernen kan justere døgnrytmen, og vi ved fra forsøg, at hvis fuldstændigt raske forsøgspersoner kommer ind i et lyst eller mørkt rum, så mister de deres døgnrytme i løbet af ganske kort tid. Det samme gælder for nogle blinde, der har mistet de lysfølsomme celler i øjet,« fortæller Line Kessel.

Døgnrytmen er vigtig for vores velbefindende

Vores døgnrytme har altså brug for lys for at fungere. Det skyldes, at døgnrytmen bliver reguleret via et center i hjernen, der frigiver et hormon, melatonin, når det er mørkt.

Hormonet gør os søvnige og bereder os på, at vi skal sove. Omvendt er vi vågne og aktive, når det er lyst, fordi der ikke bliver frigivet så meget melatonin, forklarer Line Kessel.

»Forstyrrelser af døgnrytmen kan ødelægge vores velbefindende. Det kan man se på folk med spædbørn. De bliver fuldkommen smadret, fordi deres døgnrytme forstyrres.«

»Det samme gælder, når man rejser på tværs af tidszoner. Det handler om evne til at regulere døgnrytmen, og hvis den evne forstyrres, kan det føre til søvnproblemer, som vi kan se i vores undersøgelse,« fortæller Line Kessel.

970 deltagere fik målt linserne

I forsøget fik 970 frivillige forsøgsdeltagere i alderen 30 til 60 år målt, hvor meget blåt lys, der kom ind til deres nethinder.

Derudover blev forsøgsdeltagerne spurgt til deres søvn og brug af sovemidler, hvilket forskerne bagefter sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik om danskernes forbrug af sovemedicin.

Forsøgsdeltagerne blev anset for at have en søvnforstyrrelse, hvis de bekræftede, at de ofte led af søvnløshed eller havde købt receptpligtig sovemedicin inden for de seneste 12 måneder.

Forsøgsdeltagere med mere gule linser havde søvnproblemer

Hvis man har meget gule linser, vil man se verden i et mere gult lys. Men man bemærker det ikke, fordi det er langsom udvikling, som hjernen når at vænne sig til undervejs. Først i det øjeblik, hvor man bliver opereret for grå stær, og den gule linse fjernes, bemærker man forskellen. Derfor oplever mange patienter, at verden ser helt blå ud det første døgn efter grå stær operation - ikke fordi verden bliver mere blå, men fordi de lige pludselig kan se blåt lys igen.

Line Kessel, seniorforsker, Glostrup Hospital

Undersøgelsen viste, at markant flere kvinder, rygere, ældre og personer med diabetes led af søvnforstyrrelser.

Tidligere undersøgelser har påvist, at linsen ældes hurtigere hos rygere, patienter med diabetes og dem med høj risiko for åreforkalkning af hjertet - men sammenhængen mellem en meget gul linse og søvnforstyrrelser var betydelig, selv efter at Line Kessel og hendes kollegaer havde korrigeret for alder, køn, diabetes, rygning og risikoen for åreforkalkning af hjertet.

Resultatet vedrører alle mennesker

Den viden er vigtig, fordi den kan hjælpe os til at forstå, hvad der giver forstyrrelser i døgnrytmen.

»Resultatet vedrører rigtigt mange mennesker - f.eks. folk med skiftende arbejdstider. Men eftersom vi alle sammen får gule linser med alderen, kan den nye viden bruges til at afhjælpe søvnforstyrrelser i fremtiden,« uddyber Line Kessel.

Effekten af operation er stadig uklar

Næste skridt bliver at undersøge, hvad der sker, når man fjerner den gule linse.

I princippet er det det, der sker, når man opererer for grå stær - et indgreb, som med 50.000 operationer årligt rent faktisk er den hyppigst udførte operation i Danmark, beretter Line Kessel.

»Men om operationen har en gavnlig effekt på søvnkvaliteten, ved man endnu ikke nok om. Det bliver derfor næste projekt at teste det i et større studie,« fortæller hun.