Dårlig søvn får måske hjernen til at krympe
Sover du dårligt? Så skal du passe ekstra godt på de små grå, for et nyt studie viser, at der er en sammenhæng mellem søvnbesvær og en krympende hjerne.

Nyt studie påviser en sammenhæng mellem reduktion af hjernen og søvnmangel (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-171835172/stock-photo-young-man-in-bed-w...)

Voksne mennesker med søvnbesvær ser ud til at opleve en hurtigere reduktion af hjernevolumen. Deres hjerner krymper altså hurtigere, end den gør hos mennesker uden søvnproblemer. Det viser et studie, som for nylig blev publiceret i det amerikanske tidsskrift Neurology.

Studiet er udført af psykologer ved Psykologisk Institut ved Universitetet i Oslo i samarbejde med Oxford i Storbritannien.

Søvn har længe været anset for at være hjernens vagtmester, som har til opgave at reparere hjernen og kroppen efter dagens gerninger.

Definitionen på søvnbesvær er, at man har vanskeligheder med at sove igennem om natten. Det er ikke første gang, studier viser, at søvnmangel er skadeligt - forskere har eksempelvis tidligere fundet ud af, at søvn er afgørende, for at vi kan få nedbrudt giftstoffer i hjernen. 

Hjernesvind var mest udtalt hos personer over 60

I studiet deltog 147 voksne nordmænd med en gennemsnitsalder på 54 år. Deltagerne udfyldte et spørgeskema om søvnvaner, hvor de blandt andet blev spurgt om, hvor længe de sov, hvor lang tid det tog dem at falde i søvn om aftenen, og om de brugte sovemedicin.

Alle deltagerne blev hjernescannet med MRI to gange, med 3,5 års mellemrum.

Forskerne opdagede, at hjernens volumen blev reduceret hurtigere hos de deltagere, som havde søvnproblemer, i løbet af studiets forløb. Reduktionen var desuden mere udtalt hos personer over 60 år.

»De havde stigende svind i relativt bredspektrede områder af hjernen, inklusive områder i frontallappen, tindingelappen og isselappen. Disse områder er involveret i flere forskellige processer, der vedrører kognition,« siger professor Kristine Beate Walhovd ved psykologisk institut ved Universitetet i Oslo.

Kognition er en fællesbetegnelse for en række processer i hjernen som opmærksomhed, hukommelse, tolkning og problemløsning. Forskerne kan derfor ikke udpege nogle specifikke opgaver, som rammes ved hjernesvind.

Man ved ikke, hvad der kom først

Fakta

VIDSTE DU...

- Tidligere studier har vist, at ældre menneskers søvnbehov falder med årene, og at de sover lettere, men man ved ikke hvorfor.

- En stor amerikansk undersøgelse har tidligere vist, at træning hjælper til en bedre søvn.

- Hjernesvind gennem livet er normalt. Det nye studie påviser dog, at der finder et større svind sted - hjernen krymper altså hurtigere - hvis man sover dårligt. Effekten er mest udtalt hos personer over 60 år.

Forskernes studie giver ikke nogen forklaring på årsagssammenhængen.

»Man ved endnu ikke, om dårlig søvnkvalitet er en årsag til ændringer i hjernestrukturen, eller om det er den reducerede hjernestørrelse, der forårsager søvnproblemerne,« siger Anders Martin Fjell ved Psykologisk Institut ved Universitetet i Oslo.

Det, som forskerne har fundet ud af, er, at der var en sammenhæng mellem den søvnkvalitet, der blev målt, anden gang deltagerne blev undersøgt, og hvor meget hjernen var svundet ind mellem første og anden hjernescanning.

»Søvn kan have en effekt på hjernen, men samtidig er det også klart, at ændringer i hjerne vil kunne påvirke søvnen. Det ville være interessant at undersøge årsagssammenhængen i et kombineret studie for bedring af søvnkvalitet,« siger Anders Martin Fjell.

»Vi har effektive behandlinger af søvnproblemer, så fremtidig forskning bør også teste, om man kan bremse reduktionen af hjernen ved at bedre søvnkvaliteten. Hvis det er tilfældet, kan forbedring af folks søvnvaner blive et vigtigt initiativ til at forbedre hjernehelbredet,« siger han.

Hjernesvind gennem livet er normalt

Hvor meget hjernesvind er der tale om?

»Den nedgang i hjernevolumen, vi har målt, er variationer over den ændring, som vi normalt finder i hjernebarken gennem et voksenliv. I vores studier kan hjernebarken være op til fem millimeter tyk. Den årlige procentvise ændring i hjernebarkens tykkelse er typisk mellem 0,2 og 0,4 procent over forskellige områder,« forklarer doktorgradsstipendiat Andreas Storsve ved Universitetet i Oslo.

Deltagerne i studiet er med i et større studie, som forskerne gennemfører ved Research Group for Lifespan Changes in Brain and Cognition (LCBC), ved Psykologisk Institut ved Universitetet i Oslo.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle