Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet
Danskere betaler tusinder af kroner for at blive testet positive for borrelia-infektion hos tyske privatklinikker. Men privatklinikkerne bruger upålidelige testmetoder, lyder det fra en række danske forskere.

På flere tyske privatklinikker bruges de såkaldte western blot-test, men testene er upålidelige og viser, at de fleste har borrelia; også selvom de ikke har det. (Foto: Shutterstock)

 

Mange danskere får at vide af tyske privatklinikker, at de viser tegn på borrelia-infektion og betaler tusindvis af kroner for at blive behandlet.

Klinikkernes testmetoder giver dog et upålideligt resultat, og det er sandsynligt, at de behandlede danskere slet ikke er syge af den flåtbårne bakterie, borrelia.

Sådan lyder det fra en række danske forskere.

»Testene er dårlige og giver falske, positive resultater, hvis de står alene. Hvis man ikke er omhyggelig med testmetoderne, kan man få alle til at være positive for borrelia,« siger Ram Dessau, forsker og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Hospital, efter at have fået at vide, hvilke testmetoder flere tyske privatklinikker bruger.

På flere tyske privatklinikker bruges blandt andet såkaldte western blot-test (se faktaboks 1), men disse test viser, at de fleste har borrelia, også selvom de ikke har det, siger Karen Krogfelt, fagchef på Statens Serum Institut.

»De fleste danskere vil testes positive for borrelia, hvis de fik deres blod testet med western blot-metoder. De er alt for upræcise. Den danske ELISA-test er langt mere pålidelig,« siger Karen Krogfelt, fagchef og afsnitsleder på Mikrobiologi og Infektionskontrol ved Statens Serum Institut.

LÆS OGSÅ: 'Tysk læge: Dansk borrelia-test er ikke tilstrækkelig', hvor lederen af en af de populære klinikker, læge Armin Schwarzbach, svarer tilbage på kritikken.

Syge danskere tror ikke på det danske sundhedsvæsen

Flere af de syge danskere, der bruger de udenlandske klinikker, er kritiske over for den danske diagnose- og behandlingsform og har kontaktet forskere og klinikere for at konfrontere dem med kritikken.

»Nogle skælder ud og andre vil bare snakke. Nogle gange er den videnskab, de har fundet, og som måske modsiger de danske retningslinjer, baseret på en utilstrækkelig videnskabelig metode – eller resultaterne viser noget andet end det, de tror. Nogle lytter, men andre gør ikke. Vi kan jo kun forklare dem, hvad vi ved, og forskningen er ret entydig omkring de her testmetoder,« siger Karen Krogfelt og fortsætter:

Fakta

Der findes en lang række borrelia-testplatforme med forskellige navne til undersøgelse for borrelia-antistoffer. De følger dog alle samme grundprincip, nemlig at de måler på, om blodet og eventuelt rygmarvsvæske, indeholder antistoffer, som reagerer på borrelia-antigener. Hvis det sker, vil det resultere i et farveskift, som kan aflæses. Eksempler på testplatforme er, udover ELISA og western blot, line Blot, micro-array, chemiluminescent assay, luminex. Disse platforme kan bruges til mange forskellige formål ud over borrelia, hvor man ønsker at spore antistoffer. Kilde: Overlæge, speciallæge i klinisk mikrobiologi, Ram Dessau.

»Det er ærgerligt, at de ikke stoler på vores arbejde og i stedet tror, de har borrelia på grund af de her privatklinikker, der tager penge for deres dårligere test. Det gør det sværere for os at hjælpe dem med det, de egentlig fejler. Jeg siger ikke, at de ikke fejler noget, det er bare ikke nødvendigvis Borrelia«

Også overlæge Jette Bangsborg, der har været med til at lave de danske retningslinjer for borrelia-diagnostik og -behandling, mener, at det er trist patienterne bruger penge på privatklinikker, der giver dem forkerte svar.

»Diagnosen fra udlandet fastholder dem i forestillingen om, at langvarige, bivirkningsfyldte antibiotikakure er den rette behandling, og så fratager det dem muligheden for udredning og behandling af de egentlige sygdomsårsager, der ligger bag deres symptomer,« siger Jette Bangsborg, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital.

2.200 danskere mener, de danske borrelia-test er for dårlige

Næsten 2.200 danskere har siden november 2015 skrevet under på en underskriftsindsamling på hjemmesiden Skrivunder.dk, at der skal en anden test og behandling af borrelia til i Danmark. De mener ikke, at den nuværende ELISA-test, der bruges i Danmark, er god nok til at vurdere, om en patient har en borrelia-infektion.

Overlæge Ram Dessau forstår ikke, hvorfor så mange er hoppet på idéen om, at det danske sundhedsvæsen skulle være så inkompetent.   

»Det er et virkelig mærkeligt fænomen, og det er også udbredt i andre lande. Jeg gad godt vide, hvordan det er opstået,» siger Ram Dessau.

Facebookgruppe lokker danskere til tyske klinikker

Et svar kan til dels være den lukkede Facebook-side 'Borrelia Info' med over 1.100 medlemmer.

Administratorerne bag siden anbefaler i gruppens velkomstmeddelelse, at man får lavet en test hos ArminLabs i Tyskland til omkring 4.000 kroner. Og ArminLabs har lavet et særligt tilbud til den danske Facebook-gruppe, så man får rabat, hvis man udfylder en formular, der findes på gruppens side. ArminLabs har alene i 2015 testet cirka 250 danskere for tegn på borrelia-infektion, skriver lederen, Armin Schwarzbach, i en mail til Videnskab.dk.

Han skriver ydermere, at laboratoriet har fundet, at cirka 60 procent af danskerne er blevet testet positive for borrelia-infektion og cirka 5 procent for co-infektioner, det vil sige andre bakterielle infektioner, der kan følge med et flåtbid, end borrelia.

Flere af de danskere, der bruger de udenlandske klinikker, er kritiske over for den danske behandlingsform. Problemet er, at diagnosen fra udlandet fastholder patienterne i forestillingen om, at langvarige, bivirkningsfyldte antibiotikakure er den rette behandling, og det fratager dem muligheden for udredning og behandling af de egentlige sygdomsårsager. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

Den tyske læge Armin Schwarzbach, der står bag Arminlabs, har tilknytning til ILADS (International Lyme and Associated Diseases Society), der er en international gruppe af forskere og læger med base i USA, der kritiserer og går imod flere af de offentlige retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia i USA og europæiske lande, såsom Danmark, Holland og Tyskland.

Hvis man kigger nærmere på ILADS’ egne retningslinjer og ser på de steder, hvor de adskiller sig fra offentlige retningslinjer, skriver ILADS ofte selv, at videnskaben bag deres alternative tilgange er dårlig eller ikke-eksisterende. (Bemærk at den amerikanske myndighed, NGC, ikke tager ansvar for ILADS-retningslinjerne, men har bare gjort dem tilgængelige på deres side).

 

Klinik har tendens til at finde alle kunder syge

Armin Schwarzbach har samtidig været med til at stifte privatklinikken BCA Clinic, der ifølge egen hjemmeside følger ILADS’ retningslinjer.

Klinikken tilbyder andre borrelia-test end ELISA-testen og sælger alternative og ikke-videnskabeligt funderede behandlinger af borrelia - for eksempel foton- og elektronterapi, lysterapi, naturopati.

BCA Clinic, der bruger en western blot-testmetode, har en tendens til altid at finde deres kunder syge. Faktisk lider 90 procent af alle BCA Clinics patienter af co-infektioner til borrelia, siger den nuværende leder af BCA Clinic, Carsten Nicolaus, i en artikel i Huffington Post.

BCA Clinic tilbyder efterfølgende deres kunder, at de kan købe naturmedicin til flere tusinde kroner, såsom ’detoxpiller’, der ikke anerkendes som behandling inden for almindelig vestlig videnskabelig medicin, omega-3 og multivitaminer, viser et indblik, Videnskab.dk har fået i en af de danske patienter, der har besøgt klinikken. To måneders forbrug kostede patienten over 6.000 kroner.

 

Armin Schwarzbach lægger ikke afstand til alternativ medicin

I 2014 startede ArminLabs sit eget laboratorium, men samarbejder stadig med flere alternative behandlingsklinikker, ifølge ArminLabs egen hjemmeside.

Armin Schwarzbach lægger altså ikke afstand til alternativ naturmedicin og -praksis, der ikke er baseret på videnskabelige standarder.

Videnskab.dk har over mail spurgt Armin Schwarzbach, hvorfor han støtter alternativ medicin i behandlingen af borrelia.

Fakta

Infektion med bakteriearten borrelia kaldes også Lyme Sygdom eller borreliose. Borrelia-bakterien overføres med flåter, som findes i naturen, især i skove og beplantede områder. Borrelia-infektion smitter ikke mellem mennesker. Den tidlige infektion, første stadie, viser sig inden for uger efter smitte med et karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt omkring bidstedet, der spreder sig. I andet stadie kan infektionen sprede sig fra bidstedet til andre organer, som f.eks. hjernen (neuroborreliose). Symptomerne på neuroborreliose viser sig typisk som hovedpine og nakke/rygstivhed og udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk i ansigtet. Der findes også andre mere sjældne og langvarige sygdomsforløb af andet og tredje stadium af borreliose, som ledbetændelse og karakteristiske hududslæt. Kilde: Statens Serum Institut.

»Bakterielle infektioner skal i første omgang behandles med antibiotika. Men hvad hvis nogen ikke tolererer kemi i kroppen på grund af lever-, nyre- eller tarmproblemer? Hvis en terapeut forbedrer symptomerne på en patient, uanset hvilken metode i verden, har de opfyldt deres lægegerning,« svarer Armin Schwarzbach og fortsætter:

»Jeg har aldrig selv solgt nogen detox-piller eller lignende, fordi jeg er en traditionel læge, og jeg specialiserer mig i at teste og fortolke testresultater. Men jeg er åben for andre terapeuter og terapiformer. Jeg har stor respekt for andres arbejde, hvis de forbedrer livskvaliteten for patienter. Det er det vigtigste kriterium for enhver form for terapi i verden.«

 

Forskers interessekonflikt årsag til patienters mistro

Kritikerne af den danske ELISA-testmetode, herunder Armin Schwarzbach, hæfter sig ved, at en af de syv forskere, der har været med til at lave retningslinjerne for borrelia-behandling og -test i Danmark, Klaus Hansen, tjener penge på ELISA-borreliatesten, når den bliver solgt.

Klaus Hansen har været med til at udvikle testen, får licensindtægter og har derfor en interesse i at promovere ELISA-testen, der bruges i Danmark.

Klaus Hansen har dog ikke påvirket retningslinjerne, mener en lang række forskere og klinikere uden økonomisk interesse i ELISA-testen. 

»ELISA-testen til borrelia bruges i hele verden, og der er masser af uafhængig forskning, der viser, at ELISA er langt mere pålidelig end andre testmetoder,« siger Karen Krogfelt. Hun har ikke været med til at lave de danske retningslinjer.

Der er ingen tvivl om, at ELISA-testene er det bedste, vi har, siger Tove Ejlertsen, ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

»Ingen test er perfekt, men ELISA-testen er det bedste, vi har i øjeblikket. Vi har forsøgt at bruge western blot på vores prøver sideløbende, men det gav ikke en brugbar information. Derfor er vi stoppet med det igen,« siger Tove Ejlertsen. Hun har heller ikke været med til at lave de danske retningslinjer.

Heller ikke på Aarhus Universitetshospital mener man, at der er grund til at have mistro til ELISA-testen.

Der er mange skovflåter i den danske natur. En del af dem bærer sygdomme, som de kan overføre til mennesker. Hvis man er uheldig, kan man blive alvorlig syg af et bid fra en flåt. I forhold til hvor lang tid danskerne bruger i skoven og naturen, er risikoen for at blive syg af et flåtbid dog meget lille, skriver <a>Naturstyrelsen</a>. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

»ELISA-testen er ikke perfekt, men den er helt klart det bedste, vi har i øjeblikket,« siger Marianne Kragh Thomsen, overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og ansvarlig for borrelia-analyserne på afdelingen. 

 

Rapport: Danske retningslinjer for borrelia-test lever op til forskningen

Også på Herlev Hospital er man enig.

»Vi bruger udelukkende ELISA-testene, da de er de bedste, man har. De er ikke fejlfrie. Man bliver også nødt til at henholde sig til symptomerne som læge. Det gælder alle test for antistoffer, som ELISA-testene er,« siger Jette Bangsborg, der har været med til at vurdere retningslinjerne i en klaringsrapport fra 2014.

Her konkluderer hun sammen med seks andre forskere, at de danske retningslinjer for borrelia-test og -behandling lever op til, hvad den stærkeste forskning peger på. De andre forskere bag klaringsrapporten er Ram Dessau, Anne-Mette Lebech, Finn Sellebjerg, Christian Østergaard, Sigurdur Skarphedinsson og Klaus Hansen.

Forskerholdet bag klaringsrapporten refererer til 212 undersøgelser, hvor Klaus Hansen, der har en økonomisk interesse i ELISA-testen, kun medvirker på 15 af dem.

 

Længere antibiotikabehandling hjælper ikke

Et andet kritikpunkt, som det danske sundhedssystem møder fra de underskriftindsamlende danskere og den kritiske gruppe af læger i ILADS er, at borrelia-infektioner kræver længere antibiotikabehandling, end man typisk får i Danmark, når man bliver diagnosticeret med en neuroborrelia-infektion (se faktaboks 2).

Det hjælper dog ikke på symptomerne at give mere antibiotika, siger Jette Bangsborg fra Herlev Hospital.

»Indtil videre er det ikke vist, at længerevarende behandling er gavnlig. Derfor følger vi læger de danske guidelines, som også er i overensstemmelse med nordiske og europæiske retningslinjer,« siger Jette Bangsborg.

Kritikerne peger på, at infektionen ikke er slået ned efter behandling. Der er dog god grund til, at symptomerne ikke forsvinder med det samme efter antibiotikabehandling, siger Jette Bangsborg.

Fakta

Udover borreliose er disse blandt de mest kendte sygdomme, forårsaget af flåter: - Rickettsia, også kaldet plettyfus, er karakteriseret ved feber, hovedpine, muskelsmerter og udslæt af forskelligt udseende. Denne sygdom skal behandles med antibiotika. - Tularæmi, eller harepest, skyldes bakterien francisella tularensis, som i starten giver små sår, men infektionen kan udvikle sig til høj feber, kulderystelse, hævede lymfeknuder og hovedpine. I værste fald kan den forårsage decideret lungebetændelse.

»Der er ikke noget mystisk i, at symptomerne varer ved, efter en infektion er slået ned. Kroppen skal nå at komme sig, og det tager tid. I få tilfælde kan borrelia dog forårsage permanente skader og lammelser, og her kan antibiotika heller ikke hjælpe,« siger Jette Bangsborg.

Undersøgelser viser, at både børn og voksne med overstået neuroborreliose ikke har højere forekomst af følgetilstande såsom træthed og hovedpine end kontrolgruppen.

Nogle patienter har dog stadig gigtsymptomer og betændelse i led som følge af en borrelia-infektion, selv efter endt behandling.

En undersøgelse viser dog, at der ingen tegn er på bakterie-DNA fra borrelia-bakterier hos patienterne, og inflammationen derfor ikke vil afhjælpes af yderligere antibiotika-behandling.

 

Antistoffer i blodet er til stede i blodet længe

Det er svært at måle, om man stadig har en infektion efter antibiotikabehandlingen, da de fleste testmetoder, man har til rådighed, kigger på antistoffer i blodet, og disse antistoffer vil blive ved med at være til stede lang tid efter, infektionen er forsvundet.

Antistofferne fungerer som en slags vaccine mod fremtidige borrelia-infektioner. Derfor er det svært at konkludere, at infektionen varer ved, bare fordi antistoftesten er positiv. 

På dette område er både Armin Schwarzbach og de danske retningslinjer enige. 

Alligevel mener danske forskere, at infektionen sandsynligvis er slået ned efter den standardbehandling, man giver i Danmark, da undersøgelser viser, at længerevarende antibiotikakure ikke virker bedre.

 

Ingen værdi i længevarende antibiotikabehandling

I en undersøgelse fra 2010 sammenligner forskere antibiotikabehandling af voksne med tegn på flåtbid, erythema migrans, hvor antibiotikaen (doxycyclin) er givet i hhv. mere eller mindre end 10 dage.

Konklusionen er, at omkring 10 dages behandling giver lige så gode resultater som længerevarende behandling.

Samtidig viser en større gennemgang af randomiserede, dobbelt-blindede og placebo-kontrollerede studier ingen værdi af at genoptage antibiotisk behandling hos patienter, der har følgetilstande efter overstået behandling for forskellige stadier af Borrelia-infektion.

Det er dog muligt, at nogle af de danske patienter, der er syge efter et flåtbid, men testet negative for borrelia, kan have en infektion fra en anden flåtbåren bakterie, der kan give hovedpine, træthed og generel ubehag (læs mere i boksen under artiklen).

Artiklen er redigeret 12. april, 2016. Se kommentarer for uddybning.

Læger overser mulighed for andre flåtbårne bakterier

Skovflåter kan bære andre bakterier end borrelia, som kan give influenza-lignende symptomer. Det skal de almenpraktiserende læger huske på, når de bestiller en analyse af deres patients blod, men det er alle ikke klar over, vurderer Karen Krogfelt, fagchef hos Statens Serum Institut.

»Nogle læger overser, at de i deres computer skal vælge specifikt Statens Serum Institut og vores såkaldte ’flåtpakke’, hvis de ønsker at få testet deres patienter for andre flåtbårne bakterier. Vi har skrevet det på vores hjemmeside, men vi må konstatere, at der ikke er særlig mange læger, som benytter sig af muligheden,« siger Karen Krogfelt.

Hvis lægerne ikke vælger at bestille flåtpakken, udført på Statens Serum Institut, men bestiller undersøgelse for borrelia-antistoffer, udført på den lokale mikrobiologiske afdeling, vil blodet som udgangspunkt ikke blive undersøgt for andet end borrelia.

Det bekræfter Jette Bangsborg, Marianne Kragh Thomsen og Tove Ejlertsen, der tilføjer, at hvis lægen sender en prøve til Aalborg Universitetshospital, hvor der ønskes yderligere undersøgelser, videresender de prøven til Statens Serum Institut.

»Vi er endnu ikke klar over, hvilke og hvor mange bakterier de europæiske flåter bærer rundt på, og som kan gøre os syge. Det er vi i gang med at undersøge. Men vi ved, der er nogle få, som kan overføres via flåter, og som kan give hovedpine og træthed - influenzalignende symptomer. De bakterier tester vi på Serum Instituttet, når den praktiserende læge vælger ’flåtpakken’,« siger Karen Krogfelt. 

Borrelia er den mest sandsynlige årsag

Flåtpakken er dog en dyr affære, så man bør som læge teste for borrelia først, da borrelia er den mest sandsynlige årsag, skriver professor og ledende overlæge Svend Ellermann-Eriksen i mail til Videnskab.dk.

»Kun hvis der er vedvarende symptomer hos en borrelia-negativ person, bør flåtpakken bruges. Flåtpakken skal ikke bruges i første omgang, men bør kun bruges af specialister i neurologi eller infektionssygdomme, der kan udrede patienterne for, om de fejler noget andet alvorligt, som kan ligne borreliose,« siger Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Også Marianne Kragh Thomsen mener, at man som læge skal sørge for henvise til speciallæger, før man sender blod til test hos Statens Serum Institut.

»Jeg mener, at disse patienter skal henvises til speciallæger i infektionssygdomme eller neurologiske sygdomme eller til børnelæger, da det er meget vigtigt også at tænke på udredning for andre alvorlige tilstande som eksempel dissemineret sklerose,« siger Marianne Kragh Thomsen og slutter:

»Det er ekstremt vigtigt, at patienter, mistænkt for neuroborreliose, henvises til at få foretaget såkaldt lumbalpunktur, hvor der udhentes rygmarvsvæske, der skal anvendes til test for, om en patient har neuroborreliose. Her kan en undersøgelse af blod ikke stå alene.«