Tag dig i agt, hvis dit husdyr lider af diarré. Maveondet kan nemlig skyldes rotavirus, der ved nærkontakt kan finde på at hoppe over på mennesker.
Denne form for smitte kaldes med et fint ord for ’zoonosisk spredning’ og er et velkendt fænomen i ulandene, men nu har man for første gang nogen sinde set fænomenet i Danmark - endda to gange i træk.
Det viser et nyt studie, der er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Statens Serum Institut og DTU Veterinærinstituttet. Forskerne bag studiet har netop fået publiceret gen-analyser i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology and Infection, der viser, at to danskere er blevet smittet med den diarregivende rotavirus fra dyr.
»Man ved ikke, hvor almindeligt det er, at rotavirus spreder sig fra dyr til mennesker, men vores studie viser, at det kan ske. Derfor er det vigtigt, at personer, som har husdyr i hjemmet eller som på anden vis er i kontakt med dyr i deres dagligdag er opmærksomme på smitte,« siger professor Lars Erik Larsen, der har ledet studiet på DTU Veterinærinstituttet.
De to danske mænd på 28 og 35 år, der blev smittet med rotavirus, er fra samme region i Danmark. De blev begge syge med blandt andet diarre, kvalme, mavekramper og hovedpine i de samme dage i juli 2006. Begge gik efterfølgende til lægen, der tog en blodprøve, som viste smitte med rotavirus.
En ny vaccine er kommet på markedet til mennesker mod rotavirus. Vaccinen dækker dog kun de mest almindelige slags rotavirus, som typisk florerer i mennesker, og giver ikke nødvendigvis nogen beskyttelse mod den slags, der spreder sig blandt dyr.
Hvis rotavirus hopper mellem dyr og mennesker, er der ifølge Lars Erik Larsen en risiko for, at der fremavles nogle typer, som vaccinen ikke dækker mod.
Det specielle i dette tilfælde er, at rotavirus i de to personer ikke ligner det, der er typisk for mennesker, men i stedet det man kender fra visse dyr.
Rotavirus findes i mange forskellige dyrearter, heste, grise køer og mennesker. Hvert dyr har sin afart af virus, det vil sige, at det rotavirus, man normalt finder i en hund, ser en smule anderledes ud end det, som man finder i en ko, der igen varierer fra rotavirus i mennesker.
De to mænd kommer fra samme område, men har ikke haft noget med hinanden at gøre. Det er derfor meget sandsynligt, at de sygdomsramte har fået sygdommen fra inficerede dyr i området.
Rotavirus er ekstremt smitsomt, fordi det optræder i store koncentrationer i afføring, der let kan ramme dyrets pels.
Man ved endnu ikke, hvor almindeligt det er, at dette virus hopper fra dyr til mennesker, men det nye studie slår fast med syvtommersøm, at man skal passe på sig selv, når man er tæt på et sygt dyr.
I mange besætninger holder man farlige bakterier for døren ved at give dyrene penicillin. Men det kan give bagslag, for forbruget af antibiotika kan gøre dyrenes bakterier resistente.
Bliver mennesker smittet af bakterierne, vil de tage deres penicillinresistens med sig. Dette er endnu et eksempel på 'One World-One Health'- tankegangen, som omtales i artiklen.
Opdagelsen er et resultat af et meget tættere samarbejde mellem forskere, der studerer sygdomme i dyr, og forskere, der studerer sygdomme i mennesker.
Globalt har der ellers ikke været tradition for så tæt en kommunikation mellem forskere fra de to områder. Dette kom som en overraskelse for regeringerne i mange ramte lande, da fugleinfluenzaen H5N1 begyndte at sprede sig i 2006.
Myndighederne startede derfor en række globale initiativer for at øge kommunikation mellem de to forskningsområder, hvilket blev begyndelsen til en ny trend inden for sygdomsforskning, der kaldes for ’One World-One Health’. Initativet går i sin enkelt ud på at øge udveksling af informationer og data mellem de to områder.
Danmarks har været forgangsland på det felt, fordi vi som et af de få lande i verden har et helt forskningscenter (Zoonozecentret), der specifikt forsker i den slags sygdomme.
»Hvis ikke vi havde haft det tætte samarbejde mellem de to forskningsområder her i Danmark, ville vi ikke have opdaget, at rotavirus i de to mænd kom fra dyr, så den forskning er yderst vigtig, hvis vi vil dæmme op for smitten mellem dyr og mennesker i fremtiden,« slutter Lars Erik Larsen.
Zoonoser er sygdomme og infektioner, der kan overføres mellem dyr og mennesker.
Listen over zoonoser er meget lang og rummer nogle af de mest frygtede sygdomme, f.eks. virusinfektionerne influenza A virus, Lassafeber, hundegalskab, ebola og bakterieinfektionen pest. Også andre mikroorganismer, f.eks. svampe samt parasitter kan være årsag til zoonoser.
I Danmark er de almindeligste zoonoser forårsaget af bakterier, f.eks. Campylobacter, Salmonella, der i en årrække har været den mest betydende, og Chlamydia, samt parasitter som f.eks. protozoen Toxoplasma gondii.
En anden infektion
Den er et af de mest populære kæledyr. Men katten er samtidig også det eneste dyr, hvor parasitten Toxoplasma gondii udskilles i afføringen. Af samme årsag advares gravide mod at tømme kattebakker, fordi parasitten kan betyde, at fostret får hjerneskader. Sygdommen med parasitten er også kendt som haresyge.
Nu mener forskere, at parasitten ikke kun er en trussel for fostres hjerner, men også kan være en medvirkende årsag til kræft i hjernen generelt. Det er forskere ved det nationale center for videnskabelig forskning, CNRS, på universitetet i Montpellier, der kommer med konklusionen.
Vi mener, at at Toxoplasma gondii potentielt set kan øge risikoen for hjernekræft hos mennesker, siger den ledende forsker Frederic Thomas til Daily Mail. Parasitten er allerede kendt for at give hjernesvulster hos dyr og der er også meget der tyder på, at Toxoplasma gondii kan påvirke hjernen, så det giver adfærdsændringer. Skizofreni er også sat i forbindelse med parasitten, der har katte som hovedvært.
Om vaccination.
Det er, i mine øjne, en myte kreeret af vaccineindustrien, at vi kan vaccinere os ud af ”alle problemer”.
Dermed ikke sagt, at vaccination ikke kan være relevant samt en fornuftig løsning.
En vaccination er ikke altid uproblematisk, da en vaccine kan indeholde giftige metaller, som f.eks. kviksølv og aluminium, der ophobes i organismen.
En vaccine kan indeholde stoffer, som man kan have udviklet allergi overfor, hvilket kan medføre en livstruende situation.
Endvidere indeholder vacciner en lang række andre stoffer, som er vævsfremmede for vores organisme. Der er formentlig ingen, som ved, hvordan disse vævsfremmede stoffer påvirker vores helbred på længere sigt ?
Mulige bivirkninger af vaccination, som ikke optræder i umiddelbar tilknytning til vaccinationen eller til vaccinationsstedet på kroppen, kan være svære at sætte i forbindelse med vaccinationen, og det er også kun få procent af bivirkninger ved vaccination, som indberettes.
Måske skulle vi sætte ind på andre punkter.
F.eks. indlæring af hygiejne-vaner (håndvask efter kontakt med dyr), bedre levnedsmiddelkontrol samt prioritering af sund kost og gode livsstils-vaner, så immunsystemet styrkes ?