Danskere i front i jagten på HIV-kur
Forskere fra Aarhus bruger kræftmedicin til at få skjult HIV frem i lyset og gøre det synligt for immunforsvaret. Nyt studie viser, at metoden kan bruges til at dræbe HIV-celler.
HIV AIDS kur mod hiv romidepsin

I et nyt studie er det lykkedes danske forskere at lokke HIV-virus ud af sit skjul og ud i blodet - og herefter dræbe HIV-inficerede celler. (Foto: Shutterstock)

Selvom læger i dag er blevet dygtige til at holde HIV i skak, findes der stadig ingen kur, som fuldstændigt kan fjerne HIV-virus fra kroppen.

HIV-virusset er nemlig så snedigt indrettet, at det kan gemme sig i kroppens egne celler og dermed gøre sig usynligt for immunforsvaret.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital er imidlertid helt i front, når det gælder om at ’pille usynlighedskappen’ af HIV og få virusset frem i lyset. I et nyt studie har forskerne brugt en kræftmedicin til at gøre HIV-virusset synligt, og herefter har de fået kroppens eget immunforsvar til at dræbe knap 40 procent af de HIV-inficerede celler.

Historien kort:

HIV kan skjule sig inden i kroppens egne celler, men i et nyt studie lykkes det forskere fra Aarhus Universitetshospital at få det skjulte HIV-virus frem i lyset.

Samtidig booster forskerne HIV-patienternes immunsystem, og dermed lykkes det at få immunsystemet til at dræbe knap 40 % af patienternes HIV-smittede celler.

Der er fortsat lang vej til en egentlig kur mod HIV, men de danske forskere er helt i front inden for deres felt.

»Vi havde håbet på, at det ville lykkes os at dræbe nogle af de HIV-inficerede celler. Men vi havde ikke regnet med, at vi det ville lykkes os at dræbe så stor en andel, som vi gjorde,« fortæller Steffen Leth, som er ph.d.-studerende ved afdelingen for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital.

Han er en af forskerne bag undersøgelsen, som er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Vækker international opsigt

Aarhusgruppens jagt på en kur mod HIV har allerede vakt genlyd i internationale medier og ikke mindst i HIV-forskerkredse. Da aarhusianerne tilbage i 2014 præsenterede deres indledende resultater på en AIDS-konference i Australien, gik der ligefrem et »hørtbart gisp« igennem salen, skrev udenlandske medier.

Dengang havde aarhusianerne kun testet kræftmedicinen romidepsin på seks HIV-patienter, men forsøget tydede på, at medicinen kunne bruges til at identificere celler, som var smittet med HIV.

»I det første studie viste vi, at vi kunne aktivere HIV-virus, som ellers lå i dvale og skjulte sig inden i kroppens celler - endda i en sådan grad, at vi kunne måle viruspartikler ude i blodet med almindelige målemetoder. Det var der ikke nogen, som havde set før,« fortæller Steffen Leth.

Nu dræber forskerne også HIV-celler

HIV-virus

HIV er en forkortelse for Human Immundefekt Virus.

Der findes fortsat ingen kur mod HIV.

I dag er HIV-behandlingen imidlertid så effektiv, at HIV-smittede kan leve et langt og sundt liv, så længe de får medicin.

Langt fra alle har imidlertid adgang til HIV-behandling. Det anslås, at 1,1 million mennesker døde af HIV-relaterede årsager i 2015.

Kilde: WHO

I den nye undersøgelse har forskerne testet romidepsin på endnu flere HIV-patienter - i alt har 20 patienter deltaget i forsøget. De nye resultater slår fast, at romidepsin er i stand til at aktivere det skjulte HIV-virus og få det frem i lyset, så man kan måle viruspartiklerne ude i patienternes blodbaner.

Men de nye resultater stopper ikke der. For denne gang har forskerne også taget skridtet videre og lokket kroppens eget immunsystem til at dræbe en god portion af de HIV-inficerede celler.

»Vi er stadig meget langt fra en egentlig kur, som kan fjerne HIV fuldstændigt fra kroppen. Men det er selvfølgelig endemålet, og vi bliver ved med at arbejde videre og prøve på at forbedre vores metode,« siger seniorforsker Ole Schmeltz Søgaard, som er en af hovedkræfterne bag HIV-studierne i Aarhus.

Professor ved Københavns Universitet Jens Lundgren påpeger også, at der fortsat er »lang, lang, lang vej« til en egentlig kur mod HIV. Men i øjeblikket er Aarhusforskerne med i førerfeltet, siger Jens Lundgren.

»Inden for denne her gren af forskningen, som er på jagt efter en kur mod HIV, er man rigtig langt fremme i Aarhus. De har evnet at sætte en forskningsplatform op på Skejby, som kan lave denne her type studier, og det har man haft sværere ved at gøre i andre lande. På den måde er de kommet frem i allerførste række i Aarhus, og de er anerkendt for det internationalt,« siger Jens Lundgren, som selv er en anerkendt HIV-forsker, men ikke er en del af forskningsprojektet i Aarhus.

Sådan virker kræftlægemidlet

Aarhusforskernes forsøg har vist, at kræftlægemidlet romidepsin kan aktivere det HIV-virus, som normalt skjuler sig inden i arvemassen på kroppens celler. Når virusset aktiveres, søger det ud i blodbanen, og ifølge forskerne bliver der efterladt et spor på ydersiden af de HIV-inficerede celler. 

Det betyder, at det pludseligt er muligt at kende forskel på raske celler og HIV-smittede celler, og dermed burde immunforsvarets dræberceller i princippet kunne opspore og destruere de hiv-inficerede celler.

Men i de første undersøgelser af romidepsins evner kunne forskerne imidlertid ikke se nogen tegn på, at det rent faktisk lykkedes kroppens immunforsvar at dræbe HIV-cellerne. Selvom HIV-cellerne blev gjort synlige, blev der altså ikke færre af dem.

»Vi gættede på, at immunforsvaret simpelthen ikke var godt nok til at kunne dræbe HIV-cellerne. Derfor begyndte vi at spekulere over, hvordan vi kunne give immunforsvaret en hjælpende hånd,« siger Ole Schmeltz Søgaard fra Aarhus Universitetshospital.

Sådan dræbes HIV-virus

HIV er et virus, der angriber immunforsvaret.

HIV kan ikke formere sig uden hjælp, og derfor placerer HIV sit eget arvemateriale i nogle af kroppens celler.

HIV vælger en bestemt slags celler, der kaldes CD4-celler, og som er en vigtig del af vores immunforsvar. 

CD4-cellerne kan ikke selv bekæmpe virusset, men det kan til gengæld immunforsvarets dræber-T-celler.

Problemet er, at dræber-T-cellerne ikke kan se på en CD4-celle, om den indeholder HIV-virus. 

Derfor er ideen bag det nye studie, at kræftlægemidlet romidepsin skal aktivere HIV-virusset, så der bliver efterladt et spor på ydersiden af de HIV-smittede CD4-celler.

Dermed bliver det pludselig muligt for dræber-T-cellerne at genkende og opspore de HIV-inficerede celler.

Samtidig vaccinerer forskerne deres forsøgspersoner med andre stoffer, som skal booste immunforsvaret og hjælpe dræber-T-cellerne med at slå de HIV-smittede celler ihjel.

Kilde: Aarhus Universitetshospital

Vaccine booster immunforsvaret

I den nye undersøgelse endte forskerne med at give forsøgspersonerne en vaccine, som kort fortalt havde til formål at klæde kroppens immunforsvar bedre på til opgaven med at dræbe HIV-cellerne.

Denne HIV-vaccine var i forvejen blevet udviklet af et lille, norsk medicinalfirma, som gik med til at lade forskerne i Aarhus afprøve deres præparat.

»Vi gav HIV-patienterne seks vacciner, som skulle booste immunsystemet til at kunne genkende og dræbe HIV-cellerne. På den måde er vores studie en kombination, hvor vi på den ene side booster kroppens immunsystem, og på den anden side bruger romidepsin til at gøre det muligt at opspore de celler, som er inficeret med HIV,« siger Steffen Leth og tilføjer:

»Det er det første kombinationsstudie, som har vist en effekt på den samlede mængde af HIV-celler i kroppen. Vi kunne se, at mængden af HIV-inficerede celler blev reduceret med knap 40 procent.«

Kritik af manglende kontrolgruppe

Professor Jens Lundgren mener, at det nye studie er både spændende og veludført, men han klapper ikke kun begejstret i hænderne.

»Hvis man skal være en snert skeptisk, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har en kontrolgruppe (gruppe af forsøgspersoner, som ikke får medicinen, red.) med i forsøget. Med en kontrolgruppe ville man kunne se, hvilke ændringer, der kan tilskrives behandlingen, og hvilke ændringer der bare handler om tilfældig variation. Det vil typisk være den måde, man designer denne her type studier på,« siger Jens Lundgren og tilføjer:

»Hvad, der måske er endnu vigtigere, er, at de finder en reduktion på 40 procent af de HIV-inficerede celler. Men hvor mange procent skal der egentlig til for at kurere HIV? Vi ved, at selv når der kun er meget, meget lidt HIV tilbage, så er det nok til at HIV kan vinde frem og sprede sig. Så hvis man skal finde en kur, skal man virkelig have fat i et middel, som formår at ramme og dræbe alt HIV i alle afkroge. Og det, tror jeg, bliver rigtig svært. Men det er ikke det samme, som at det er umuligt. Her har de i hvert fald taget et skridt i den rigtige retning.«

Hvornår får vi en kur mod HIV?

Forskerne i Aarhus gør da også selv meget ud af at understrege, at de kun har taget små skridt på vejen, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at deres forskning vil føre til et gennembrud.

Men hvis alt nu går, som forskerne ønsker sig og håber på, hvornår kan vi så forvente en kur mod HIV?

Hvordan gik det til, at Aarhusforskerne kastede sig over jagten på en kur mod HIV?

Scroll ned og læs mere i boksen under denne artikel

»Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet, men jeg tør simpelthen ikke give noget konkret bud. Det er forbundet med alt for mange usikkerheder. Men der er tale om en horisont, som de fleste regner med ikke ligger inden for de næste fem år,« siger Ole Schmeltz Søgaard.

I øjeblikket arbejder forskerne i Aarhus videre med nye forsøg, hvor de især fokuserer på at finde den bedste metode til at dræbe de HIV-inficerede celler. De har netop modtaget en international bevilling på 19,2 millioner kroner fra den globale afdeling af medicinalfirmaet Gilead Sciences til at fortsætte jagten på en kur mod HIV.

Sådan opstod ideen om at jagte en kur mod HIV

Hvordan er det gået til, at en forskergruppe fra Aarhus har lagt sig i det førende felt i jagten på en kur mod HIV?

Seniorforsker Ole Schmeltz Søgaard fra Aarhus Universitetshospital fortæller, at ideen opstod blandt ham og kollegerne tilbage i 2008.

Dengang gik nyheden om den såkaldte Berlin-patient verden rundt. Patienten led af både HIV og blodkræft og fik en knoglemarvstransplantation som et led i behandlingen af sin livsfarlige kræftsygdom.

Det viste sig, at den knoglemarv, som Berlinpatienten modtog, kom fra en donor, som havde et særligt gen, der gjorde ham resistent over for HIV. Det betød til manges overraskelse, at Berlinpatienten ikke alene slap af med sin kræftsygdom – med knoglemarvstransplatationen modtog han nemlig også det HIV-resistente gen og blev dermed kureret for HIV.

»Indtil nyheden om Berlinpatienten kom frem, regnede de fleste med, at det var umuligt at kurere HIV. Man kan holde virus helt nede med behandling, men erfaringen har vist, at hvis man stopper behandlingen, vinder virus altid frem igen. Derfor var dogmet blandt forskere, at det ikke kunne betale sig at forske i en kur mod HIV, for det var alligevel umuligt. Men Berlinpatienten gav håb om, at det måske alligevel ikke var helt umuligt at finde en kur mod HIV,« fortæller Ole Schmeltz Søgaard.

Strategien er 'Shock and kill'

Selvom Berlinpatienten gav bevis for, at det i princippet er muligt at kurere HIV, så er det ikke umiddelbart en farbar vej at behandle alle patienter på samme måde som Berlinpatienten – kort fortalt er en knoglemarvstransplantation et livsfarligt indgreb, og det er svært at finde donorer, som lige præcis er bærere af det HIV-resistente gen, fortæller Ole Schmeltz Søgaard.

Derfor kastede Aarhusforskerne over en anden strategi i jagten på en kur mod HIV. De ville finde en metode til at gøre HIV synligt og derefter dræbe det - en strategi, som i forskerkredse er kendt som ’shock and kill’.

I første omgang gennemtrawlede de litteraturen for at se om der fandtes stoffer, som havde særlige evner til at ’pille usynlighedskappen’ af HIV. Her faldt de over den stofgruppe, som blandt andet lægemidlet romidepsin tilhører. Romidepsin er egentlig udviklet til behandling af blodkræft, men laboratorieforsøg havde vist, at midlet formentlig også havde evner til at aktivere HIV.

»Vi kiggede i forskellige stofgrupper for at se, hvilke stoffer der havde evner til at aktivere HIV. Der kunne vi blandt andet se, at romidepsin var et af de mest potente stoffer. Men det var ikke tidligere afprøvet i mennesker med HIV. Så vores første forsøg gik ud på at undersøge, om det overhovedet virkede, men også om der var nogen særlige bivirkninger,« siger Steffen Leth og tilføjer, at forskerne endnu ikke har set alvorlige bivirkninger af romidepsin hos deres forsøgspersoner.

Forskerne arbejder har også arbejdet - og arbejder - med flere andre stoffer, som både har til formål at gøre HIV-virus synligt og dræbe det.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker