Danskere finder ny metode til at bekæmpe antibiotikaresistens
Et dansk forskerhold har fundet ud af, hvordan kombinationen af forskellige antibiotika kan designes for at forhindre patienter i at udvikle resistente bakterier.

Forskellige medikamenter bør, ifølge Morten Sommer, kombineres ud fra et nyt princip, hvis man vil komme resistente bakterier til livs. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/cat.mhtml?lang=da&language=da&ref_site=photo... target="_blank">Shutterstock</a>)

Kombinationsbehandling bruges af læger til at behandle infektionssygdomme og forskellige kræftformer med varierende succes.

Resistens er skyld i over 50 procent af dødeligheden blandt patienter i behandling for helt almindelige infektionssygdomme, såsom lungebetændelse og diarré.

Bakteriernes resistens over for antibiotika gør, at den normale behandling ikke virker (se faktaboks).

Det har fået WHO til at omtale resistensudvikling som en alvorlig trussel mod folkesundheden.

Professor Morten Sommer og hans forskerholds nye resistensprincip kan være et relevant hjælperedskab til, hvordan læger fremover skal anvende antibiotika for at sikre den mest optimale behandling:

»Vores princip kan hjælpe læger til rationelt at vælge de behandlingsforløb, der sænker udviklingen af resistens blandt patienter mest muligt,« siger Morten Sommer.

Forskere udskifter det gamle resistensprincip med et nyt

Fakta

Antibiotikaresistens opstår oftest på grund af for lav eller for høj dosis af antibiotika i en for lang periode af gangen. Cellernes arvemasse forandrer sig og kan derved nå at ’vænne’ sig til behandlingen med antibiotiske stoffer før den virker på de syge celler.

Kilde: Min.medicin.dk

En væsentlig faktor for udvikling af resistens er, om kombinationen af behandlingsstofferne har en 'mindre kraftig' (antagonistisk) virkning eller en 'mere kraftig' (synergistisk) virkning end hvert af stofferne alene, ifølge det gamle resistensprincip.

Det gamle resistensprincip lyder, at 'mindre kraftige' stofkombinationer giver en langsommere resistensudvikling på lang sigt, mens 'mere kraftige' kombinationer har en bedre effekt på kort sigt.

Dette princip gør professor Morten Sommer fra Institut for Systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet og hans forskningsgruppe med deres nye resistensprincip nu op med.

Det nye resistensprincip går ud på, at kombinationsbehandlinger skal sammensættes af to (eller flere stoffer), som har de egenskaber, at udviklingen af resistens mod det ene stof øger følsomheden mod det andet kombinationsstof. En taktik som forskerne kalder 'kollateral følsomhed'. 

Antibiotiske modpoler skaber gylden middelvej for resistensbekæmpelse

Forskerne har i et nyligt publiceret studie testet kombinationen af fem forskellige typer antibiotika.

De fandt, at tre af disse er særligt effektive til at reducere udviklingen af resistente E.coli-bakterier (se faktaboks). Det gælder for følgende to antibiotiske stofkombinationer:  

  1. Amikacin (Amk) + Ciprofloxacin (Cip)
  2. Amikacin (Amk) + Tetracyklin (Tet)
Fakta

Escherichia coli (E. coli): er en bakterieart, der har forskellige undergrupper. De fleste findes naturligt i tarmene på mennesker og dyr og er ikke sygdomsfremkaldende. Særlige grupper af E. coli kan imidlertid give infektioner af forskellig art såsom diarré og urinvejsinfektion.

Kilde: Statens Serum Institut

Det gode ved disse stoffer er, ifølge Morten Sommer, at de også er meget klinisk anvendelige.

Eksempelvis bruges Amk og Cip på hospitaler til at behandle henholdsvis lungeinfektioner og urinvejsinfektioner, mens Tet oftest bruges i behandling af bumser (acne).  

Skal følges op af flere undersøgelser

Stoffernes resistensegenskaber skal være modsatrettet af hinanden for at give den mest optimale effekt.

Det vil sige, at udviklingen af resistente bakterier sker langsomst, når bakterier er resistente over for det ene stof, mens de samtidig er overfølsomme mod det andet stof i behandlingen. 

Aage Alstrup, der er dyrlæge og selv forsker i billeddiagnosticering af infektioner med stafylokok-bakterier ved Aarhus Universitet, finder forsøget yderst interessant og originalt.

Dog tilføjer han, at resultaterne skal følges op med nye undersøgelser – enten udført på forsøgsdyr eller patienter i antibiotikabehandling, før man mere sikkert kan vide, i hvor høj grad princippet kan anvendes af læger i den kliniske praksis. 

Gør det nye resistensprincip sig generelt gældende?

Fakta

Sådan gjorde forskerne
Forsøget er blevet udført i laboratoriet som et in vitro-forsøg, hvilket betyder, at bakterierne er dyrket på en kunstig måde frem for i levende dyr eller mennesker. Det har, ifølge Aage Alstrup, både en fordel og en ulempe.

- Fordelen er, at forsøgsomstændighederne er velkontrollerede, hvilket gør det muligt at få et klart billede af antibiotikaens effekt på bakteriernes resistensudvikling.
- Ulempen er omvendt, at man aldrig kan vide, om resultaterne fra sådanne in vitro-forsøg direkte kan overføres in vivo – altså til syge levende mennesker, der i klinisk praksis sættes i langvarig behandling med antibiotika.

Morten Sommer og hans forskningsteam har med dette studie kortlagt resistensegenskaber for en særlig stamme af E. coli. Og det faktum giver Aage Alstrup endnu en grund til at mene, at der er brug for opfølgende studier.

»Det kan jo være, at E. coli-bakterierne reagerer helt anderledes i selskab med de mange forskellige bakterier, der lever i menneskekroppen,« siger Aage Alstrup.

Aage Alstrup spørger også ind til, hvordan forsøgets resultater kan bruges til at begrænse udviklingen af andre resistente bakterietyper. Men netop det aspekt virker Morten Sommer ganske fortrøstningsfuld ved.

Morten Sommer forklarer, at selvom de resterende store bakteriearter stadig mangler at blive kortlagt, såsom stafylokokker, så tyder det imidlertid på, at mange af de samme resistenstræk går igen de enkelte typer af celler imellem.

»Individuelle egenskaber gør sig gældende for de forskellige bakteriearter, men de antagelser som ligger til grund for vores resistensprincip er at finde i andre celletyper. Der er altså stor sandsynlig for, at princippet også gør sig gældende for vira og cancerceller, selvom det ikke er valideret endnu,« siger Morten Sommer.