Danskere bag ny urintest for prostatakræft
Aarhusianske forskere har udviklet en ny og simpel urintest, som kan afgøre, om mænd har prostatakræft eller ej.
urintest prostatakræft PSA-test prostatabiopsi prostatacancer

Danske forskere håber på, at en ny urintest for prostatakræft kan være klar til brug på hospitalerne inden for fem år. (Foto: Shutterstock)

Hvert år får cirka 4.500 danske mænd konstateret kræft i prostata – også kendt som blærehalskirtlen.

Nu har danske forskere udviklet en ny metode, hvor man med en simpel urinprøve kan få svar på, om en mand har prostatakræft eller ej.

»Metoden kan med stor nøjagtighed skelne mellem raske mænd og mænd med prostatakræft,« forklarer Karina Dalsgaard Sørensen, som er professor på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Hun håber, at den nye urintest i fremtiden vil betyde, at færre mænd er nødt til at få taget en ubehagelig prostatabiopsi for at få afgjort, om de har prostatakræft eller ej.

Sådan diagnosticeres prostatakræft

Normalt er første skridt en blodprøve, som måler blodets indhold af PSA.

Et højt PSA-tal kan være tegn på prostatakræft, men metoden er meget usikker.

Derfor sendes patienter med højt PSA-tal videre til en biopsi, hvor lægen tager en prøve af prostata.

Forskere har tidligere kritiseret, at for mange mænd unødigt får taget en prostatabiopsi, som kan være forbundet med ubehag, unødig frygt og risiko for infektion pga. indgrebet.

I andre lande skanner man i stigende grad prostata (MR-skanning) for at stille diagnosen.

Kilde: Karina Dalsgaard Sørensen.

Færre får brug for ubehagelig biopsi

Ved en prostatabiopsi stikker lægen en nål ind gennem endetarmen for at tage en prøve af prostata, og indgrebet er forbundet med både ubehag og risiko for infektion, forklarer Karina Dalsgaard Sørensen.

»Vi vil gerne undgå at tage prostatabiopsier på mænd, som ikke har brug for det. Vi tror, at vi med vores urintest har fundet en metode, som mere præcist kan afgøre, hvilke mænd der har brug for en biopsi. Det vil forhåbentlig kunne sænke antallet af unødvendige prostatabiopsier,« forklarer Karina Dalsgaard Sørensen.

Hun håber på, at urintesten kan være klar til brug på landets hospitaler inden for de næste fem år.

Sådan diagnosticeres prostatakræft i dag

Når lægerne i dag skal teste, om en mand har prostatakræft, er første skridt som oftest en blodprøve, som måler blodets indhold af PSA (Prostata Specifikt Antigen).

Er der meget PSA i blodet, kan det måske være et tegn på prostatakræft, men metoden er for usikker til endeligt at afgøre om, der er kræft i prostata eller ej. Derfor bliver patienter med et højt PSA-tal typisk sendt videre til en prostatabiopsi, men som tidligere beskrevet på Videnskab.dk får mange raske mænd unødigt lavet de ubehagelige biopsier af deres prostata.

»Ud fra vores foreløbige resultater tror vi på, at vores urintest mere præcist end PSA kan afgøre, hvem der har brug for en biopsi. Og hvis man laver både urintest og PSA i kombination bliver det endnu mere nøjagtigt,« forklarer Karina Dalsgaard Sørensen.

Prostatakræft prostatacancer PSA biopsi mikroRNA

Princippet bag den nye prostata-test er at undersøge niveauet af nogle små stykker RNA (mikroRNA) i urinprøver. I et nyt studie viser forskerne, at man på baggrund af mikroRNA i urinen kan skelne mellem raske patienter og patienter med prostatakræft. (Illustration: Jacob Fredsøe/Aarhus Universitetshospital)

Farlig eller ej?

Når en mand har fået stillet diagnosen prostatakræft, er næste skridt at afgøre, om kræften er farlig eller ej – og dermed om det er nødvendigt at udsætte patienten for en kræftbehandling, som kan give ubehagelige bivirkninger.

Netop vurderingen af, om en patients prostatakræft er farlig eller ej, er i øjeblikket en stor udfordring for lægerne.

Mange mænd kan nemlig leve i årtier med prostatakræft, uden at det volder nogle problemer, og kun for en lille andel af mænd udvikler kræftformen sig til at blive en alvorlig og livstruende.

»Hvis man fjernede prostata på alle mænd og undersøgte den grundigt, ville man rundt regnet finde prostatakræft hos halvdelen af alle mænd, som er ældre end 50 år. Men det er kun hos ganske få mænd, at kræften er aggressiv og har brug for at blive behandlet. Problemet er, at det er svært at se forskel på den aggressive prostatakræft og den fredelige form for prostatakræft. Vi har simpelthen ikke særlig gode værktøjer til at se forskel,« forklarer Karina Dalsgaard Sørensen.

Professor: Lovende resultater

Aggressiv eller fredelig prostatakræft?

Mange mænd kan leve i årevis med prostatakræft, uden at det spreder sig eller giver problemer.

Derfor er det vigtigt kun at behandle mænd med aggressiv/farlig prostatakræft.

Behandling af prostatakræft kan nemlig være forbundet med alvorlige bivirkninger som impotens (rejsningsproblemer) og inkontinens (ikke kunne holde på vandet).

Det er imidlertid svært at kende forskel på aggressiv og fredelig prostatakræft, og derfor bliver mange mænd unødigt behandlet.

Mænd, som ikke kommer i behandling for deres prostatakræft, bliver normalt indrullet i et program, hvor kræften overvåges.

Kilde: Karina Dalsgaard Sørensen/Aarhus Universitetshospital

I det nye studie tester Karina Dalsgaard Sørensen og hendes kolleger derfor, om deres urintest – ud over at kunne opspore prostatakræft - også har potentiale til at skelne mellem aggressiv og fredelig prostatakræft. Og det mener de, at testen har.

»Vores resultater er meget lovende. Vi har set på urinprøver fra mænd, som har fået lavet en operation og fået fjernet prostata på grund af prostatakræft. Der kan vores test forudsige, hvem der får tilbagefald, og hvem der ikke gør. Et tilbagefald betyder, at kræften inden operationen har nået at sprede sig og derfor kommer igen andre steder i kroppen senere i livet. Derfor er et tilbagefald et mål for, om prostatakræften var aggressiv eller ej, da patienten blev opereret,« siger Karina Dalsgaard Sørensen, som sammen med sine kolleger har afprøvet metoden på urinprøver fra 500 mænd, der er blevet opereret for kræft i prostata.

Skepsis: Kan testen afgøre om kræften er farlig?

På Rigshospitalets center for prostatakræft, Copenhagen Prostate Cancer Center (CPC), er læge og forsker Andreas Røder begejstret for Aarhusforskernes nye studie. Han understreger, at det er veludført og giver ny viden om biologien bag prostatakræft. Men han er imidlertid ikke overbevist om, at urintesten kan bruges til at skelne mellem aggressiv og fredelig prostatakræft.

»De viser, at metoden relativt sikkert kan bruges til at identificere prostatakræft, og det er et virkelig flot stykke arbejde. Men hvis man skal være djævlens advokat, så er det allervigtigste inden for prostatakræft i øjeblikket at finde en metode til at skelne mellem farlig og ufarlig prostatakræft. Det har de svært ved at vise, at deres metode kan gøre,« siger Andreas Røder, som forsker i prostatakræft, men ikke har været en del af studiet om urintesten.

Han vil dog ikke afvise, at yderligere forskning og videreudvikling af metoden måske vil vise, at urintesten kan hjælpe lægerne med at skelne mellem aggressiv og fredelig prostatakræft i fremtiden.

»Under alle omstændigheder er det rigtig spændende og nyt at lede efter markører for prostatakræft i urinen. Det er fantastisk for dansk forskning, at vi kan markere os inden for feltet med forskning på et højt internationalt niveau,« siger Andreas Røder.

Sådan fungerer urintesten
Prostatakræft prostatacancer PSA biopsi

Prostata - også kaldet blærehalskirtlen - sidder lige under blæren. (Illustration: Shutterstock/Videnskab.dk)

Princippet bag den nye urintest er, at den afslører, om der er særlige molekyler i urinen – såkaldte mikro-RNA (mRNA). Mikro-RNA er under normale omstændigheder med til at regulere, hvordan kroppens celler fungerer, men hvis der er kræftceller i kroppen, vil der typisk blive udskilt ekstra meget mikro-RNA, forklarer Karina Dalsgaard Sørensen.

»Man ved, at kræftceller kan udskille mikro-RNA til blodbanen og til urinen. Så hvis der er mikro-RNA i urinen, kan man forestille sig, at det er blevet smidt derud af kræftceller. Derfor fik vi ideen til, at man kunne lede efter tegn på prostatakræft i urinen,« siger Karina Dalsgaard Sørensen.

Forskerne fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har slået pjalterne sammen med firmaet Exiqon i arbejdet med at videreudvikle urintesten.  

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud