Danske forskere pionerer behandlingen af livmoderhalskræft
Danske forskere har de seneste år været med til at give kvinder med livmoderhalskræft langt bedre chancer for at overleve. Konceptet bliver nu udbredt i Danmark og resten af verden.
Livmoderhalskræft

Danske forskere har været med til at udvikle gyldne standarder for behandling af livmoderhalskræft. Forskningen forbedrer markant mulighederne for at overleve sygdommen og mindsker dramatisk risikoen for bivirkninger. (Foto: Shutterstock)

Læger og forskere fra kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital har de seneste år været med til at forbedre behandlingen af kvinder med livmoderhalskræft.

Det betyder, at kvinder i dag har langt større chancer for at overleve sygdommen og komme igennem kræftforløbet uden bivirkninger, og på Aarhus Universitetshospital får man i dag en af verdens absolut bedste behandlinger, når det kommer til livmoderhalskræft.

De gode resultater med behandling af kvinder med livmoderhalskræft gør, at andre lande i dag skeler til Danmark, når de skal forbedre deres egne kræftafdelinger.

»På baggrund af vores arbejde har vi i dag en langt mere præcis viden om, hvor store doser stråling det kræver for at kontrollere kræften, og hvor meget det raske væv kan tåle. Dette betyder, at overlevelsen for kvinder med livmoderhalskræft er forbedret med omkring ti procent, og risikoen for svære bivirkninger er mere end halveret,« fortæller overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital Jacob Christian Lindegaard, der er en af de danske forskere, som har skubbet udviklingen fremad.

Det store arbejde inden for området er for nylig blevet præsenteret i intet mindre end ti videnskabelige artikler i det nyeste nummer af det førende videnskabelige tidsskrift inden for området, Radiotherapy and Oncology, hvor man gør status over de seneste ti års fremskridt.

Skaber gyldne standarder

Konsekvensen af den danske forskning, som er sket i samarbejde med en lang række internationale partnere, er, at alle de behandlingsprincipper, som man i Aarhus bruger til kvinder med livmoderhalskræft, i øjeblikket bliver udbredt til hele verden.

Her får kræftafdelinger på hospitaler i både Europa, USA og Canada et indblik i den protokol, som har givet de danske læger så stor succes.

Samtidig forpligter de udenlandske hospitaler sig til at følge protokollen og rapportere deres resultater ind til en fælles database.

Forskerne fra Aarhus afholder ligeledes kurser i behandling af livmoderhalskræft, hvilket flere end 100 fysikere og læger indtil videre har deltaget i som et led i bestræbelserne på at forbedre behandlingen af livmoderhalskræft i de lande, som de kommer fra.

»Disse metoder er nu blevet den gyldne standard inden for behandling af livmoderhalskræft, og vi er heldige, at vi har været med hele vejen, hvilket gør, at Aarhus Universitetshospital i dag har førerhatten på,« siger Jacob Christian Lindegaard.

Bredes ud til hele Danmark

Også i Danmark er man begejstrede for det arbejde, som forskerne fra Aarhus Universitetshospital har stået for.

Trine Juhler-Nøttrup er overlæge på den onkologiske klinik på Rigshospitalet og arbejder med at implementere de nye standarder i livsmoderhalskræftbehandlingen på afdelingen.

Trine Juhler-Nøttrup har også implementeret behandlingsprotokollen på Herlev Sygehus og fortæller, at man på baggrund af forskningsarbejdet fra Aarhus er i gang med at brede behandlingsstrategien ud over hele landet.

»I resten af Danmark er man inspireret over den måde, som man i Aarhus er gået ind i et internationalt samarbejde om at forbedre denne form for kræftbehandling. Derfor går Rigshospitalet, Odense Sygehus og Herlev Sygehus nu også ind i det internationale samarbejde. Det er et vigtigt arbejde, som vi nu alle sammen gerne vil være med i,« siger Trine Juhler-Nøttrup.

Overlægen forventer, at man ved at indføre den nye behandlingsprotokol i hele landet kan øge chancerne for at overleve livmoderhalskræft og i særdeleshed nedbringe risikoen for alvorlige bivirkninger af behandlingen.

»Vi kan forvente større sandsynlighed for helbredelse med færre bivirkninger, eksempelvis skader på endetarmen, hvilket førhen blev set hyppigt. Det vigtige er også, at uanset hvor i landet du bliver behandlet for livmoderhalskræft, får du nu den samme høje standard for behandling, som forskerne fra Aarhus har været med til at skabe,« siger Trine Juhler-Nøttrup.

Forskere forbedrer indvendig strålebehandling

Om livmoderhalskræft

Læger opdeler livmoderhalskræft i fire kategorier.

Første kategori er den mindst alvorlige og omhandler livmoderhalskræft i de allertidligste stadier.

Fjerde kategori er den alvorligste, hvor kræftsvulsten har spredt sig til eksempelvis blæren.

Bliver kræften opdaget i det tidligste stadie, overlever næsten alle ramte kvinder. Kvinder, hvor kræften først opdages i det fjerde stadie, har under 25 procent chance for at overleve sygdommen.

I Danmark bliver knap 400 kvinder årligt ramt af livmoderhalskræft.

Den aarhusianske forskning drejer sig specifikt om indvendig strålebehandling til kvinder med livmoderhalskræft.

Livmoderhalskræft er i mange år blevet behandlet med udvendig strålebehandling og kemoterapi, mens den indvendige strålebehandling ifølge Jacob Christian Lindegaard har haltet voldsomt bagefter.

I deres forskning har lægerne fra Aarhus Universitet udviklet en ny protokol, hvor der er meget mere fokus på den indvendige strålebehandling samt mere fokus på at bruge MR-skannere til præcist at lokalisere kræftsvulstens placering.

»MR-Skanneren gør os i stand til meget præcist at lokalisere kræften. Vi kan se, hvor den har spredt sig til og på den baggrund justere, hvordan den indvendige strålebehandling skal foregå,« forklarer Jacob Christian Lindegaard.

Læger kan præcist målrette strålebehandling

Den indvendige strålebehandling foregår i sig selv ved, at lægerne lægger nogle rør op i kvinden, og inde i rørene bevæger radioaktive kilder sig rundt.

Forskerne kan meget præcist styre, hvorhenne i røret de radioaktive kilder skal befinde sig og i hvor lang tid.

På den måde kan de justere, hvor meget stråling forskellige områder i livmoderen og områderne omkring livmoderen skal have for at ramme kræftsvulsten hårdest muligt uden at beskadige for meget af det omkringliggende væv.

»En af de helt store fordele ved denne nye form for behandling er, at vi slet ikke i samme grad rammer alt muligt andet væv end selve kræftsvulsten. Derved bliver bivirkningerne også meget mindre. Ved at bruge MR-skannerne opnår vi en præcision, som vi ikke havde i gamle dage, og når vi ser på vores data og sammenligner med historiske data, kan vi se, at vi har en meget høj grad af lokal kontrol. Det har bragt den gennemsnitlige overlevelse for kvinder med lokal avanceret livmoderhalskræft op på næsten

70 procent, hvilket så absolut er en gevinst i forhold til, hvordan det så ud tidligere,« fortæller Jacob Christian Lindegaard.

Behandling kom til verden i internationalt samarbejde

Embrace-studiet

EMBRACE studiet har indsamlet data fra mere end 1.400 patienter 23 institutioner i Europa, Asien og Nordamerika i perioden 2008-2015 (www.embracestudy.dk). Patienterne er blevet fulgt grundigt op over tid, og databasen er nu kilde til en enestående viden om bivirkninger og kontrol med sygdommen. EMBRACE studiet er koordineret af forskere fra Aarhus (Jacob Christian Lindegaard og Kari Tanderup) og Wien (Richard Pötter og Christian Kirisits).

Udviklingen af den nye protokol for livmoderhalskræftbehandling begyndte for ti år siden med et samarbejde mellem forskere fra mange forskellige lande.

Forskerne besluttede sig for at se, om de kunne forbedre behandlingen på området ved blandt andet, at de allesammen rapporterede ind til en fælles database (EMBRACE-studiet, se faktaboks), så alle fik gavn af eventuelle opdagelser og resultater.

»Det blev drevet af ildhu og akademisk interesse,« siger Jacob Christian Lindegaard om forskningssamarbejdets spæde begyndelse.

Over årerne lærte læger og forskere mere og mere om den mest effektive måde at behandle livmoderhalskræft.

Forskerne blev blandt andet klogere på de præcise mængder af stråler, som gjorde mest muligt skade på kræftsvulsten, ligesom de blev bedre til at lokalisere kræften meget præcist med MR-skannere.

De fandt også ud af, hvor meget andre vævstyper i underlivet, eksempelvis endetarmen, kunne tåle af stråling, før den begyndte at tage uoprettelig skade under behandlingen.

»Førhen var det ikke unormalt, at en kvindes endetarm tog så meget skade, at hun efterfølgende fik stomi af kræftbehandlingen. Det har vi dramatisk reduceret risikoen for i dag,« siger Jacob Christian Lindegaard.

Udvendig strålebehandling skal forbedres

Selvom det danske forskningsarbejde har pioneret behandling af livmoderhalskræft, er der dog stadig plads til forbedring.

Jacob Christian Lindegaard fortæller, at man kan se på livmoderhalskræftbehandling som en behandling med tre led.

  • Det første er er den udvendige behandling med stråleterapi, som har det formål at få kræftsvulsten til at skrumpe og tage sig af eventuel spredning til bækkenet
  • Den anden del er kemoterapi, som forstærker virkningen af strålebehandlingen og også virker udenfor det område, man kan bestråle.
  • Den tredje og sidste del af livmoderhalskræftbehandlingen er den indvendige strålebehandling, som de danske forskere har været tovholdere på at få gjort bedre.

»Mens vi har gjort rigtig meget for skanningerne og den indvendige strålebehandling, mangler vi stadig at få gjort noget ved den udvendige strålebehandling og kemoterapien. Det er der, vi skal forbedre os i fremtiden, hvilket vil bringe chancerne for at overleve denne form for kræft meget højere op,« siger Jacob Christian Lindegaard.

Forbedringerne føres ud i livet i EMBRACE II studiet, som skal rekruttere 1.000 patienter over de næste fire år og derefter følge patienterne op i fem år.

Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningen i livmoderhalskræft på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital med flere bevillinger. Støtten fra Kræftens Bekæmpelse har været afgørende for etableringen af forskningsaktiviteterne i Aarhus, og for at afdelingen nu huser  en hel forskningsgruppe, som beskæftiger sig med området.