Danske forskere: Mænds dårlige sædkvalitet er »akut« og »skræmmende«
Vi er nødt til at finde årsagen til stigende infertilitet og testikelkræft nu, advarer forskere.
Sædkvalitet lav dårlig danske mænd infertil barnløshed helbred alarmerende

Tilbage i 1992 rapporterede danske forskere om, at mænds sædkvalitet var faldende. Intet peger på, at den negative spiral har i sinde at slutte. (Foto: Shutterstock)

I juli i år viste et stort og skræmmende videnskabeligt studie, at mænds sædkvalitet er faldet med 50-60 procent de seneste 25 år. Det kan du læse mere om i artiklen Drastisk fald i sædkvalitet »kan udrydde menneskeheden«.

I samme periode har flere mænd fået testikelkræft, og de to ting mistænkes for at hænge sammen.

Udviklingen kan ifølge forskere true vores fertilitet, og de dystre fremtidsudsigter får Niels Skakkebæk, der er professor ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, til at råbe vagt i gevær.

»Vi forstår slet ikke årsagerne godt nok til, at mænds sædkvalitet falder, og at vi har relativt høj hyppighed af testikelkræft. For at undgå at det kommer til at have store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, er der akut brug for at få øremærket langt flere forskningsmidler til at finde ud af, hvorfor det sker,« siger Niels Skakkebæk.

Professoren har netop offentliggjort en artikel om emnet i det videnskabelige tidsskrift BMJ.

Markør for, at der er noget »rivende galt«

Professor Tina Kold Jensen, der forsker i fertilitet og reproduktion ved Miljømedicin på Syddansk Universitet mener også, at det er påfaldende og bør tages meget alvorligt, at sædkvaliteten bliver ved med at falde, mens flere og flere mænd får testikelkræft.

»Det er skræmmende, fordi vi ikke ved, hvorfor det sker. Alt tyder på, at det skyldes nogle miljøfaktorer, og det kan være med til at forklare, hvorfor eksempelvis danske mænd har meget dårligere sædkvalitet end deres svenske brødre,« siger Tina Kold Jensen.

Tina Kold Jensen mener ikke, at vi kommer dertil, hvor mænd en dag slet ikke vil være i stand til at lave børn, men den faldende sædkvalitet er en markør for, at der er noget rivende galt. (Læs også boksen under artiklen) 

Dårlig sædkvalitet er lig med dårligt helbred

Tina Kold Jensens egne studier har eksempelvis vist, at, mænd med lav sædkvalitet også:

  • Har et generelt dårligere helbred
  • Dør tidligere
  • Oftere bliver indlagt på hospitaler

»Spørgsmålet er, hvor længe vi har tid til at vente med at identificere problemet og gøre noget ved det? Mænds livskvalitet bliver som helhed ramt af de påvirkninger, der kommer til udslag som lav sædkvalitet og øget forekomst af testikelkræft,« siger Tina Kold Jensen.

lav dårlig sædkvalitet, infertilitet, barnløshed mænd helbred politikere

Alt tyder på, at den faldende sædkvalitet skyldes nogle miljøfaktorer, og det kan være med til at forklare, hvorfor eksempelvis danske mænd har meget dårligere sædkvalitet end deres svenske brødre. (Foto: Shutterstock)

Dårlig sædkvalitet starter i fosterstadiet

Niels Jørgensen, der er overlæge på samme afdeling som Niels Skakkebæk, og som har været med til at lave det videnskabelige studie fra Juli, forklarer, at det formentlig er i fosterstadiet, at noget går galt under testiklernes udvikling.

Fejlen kommer senere i livet til udtryk som både lavere sædkvalitet og øget risiko for testikelkræft.

Niels Jørgensen fortæller, at han ikke er i tvivl om, at det vil være muligt at reducere problemerne, hvis man kan identificere de faktorer, der skader testiklerne.

»En positiv sidegevinst vil formentlig være, at mænds generelle sundhedstilstand også forbedres,« skriver Niels Jørgensen i en artikel på Videnskab.dk.

Forskerne: »Politikere må på banen«

Det kræver dog, at forskningen intensiveres, og at området prioriteres meget højere af såvel universiteterne, sundhedsvæsenet, regeringen og de store fonde, der uddeler midler til forskning.

»Der skal simpelthen sættes meget mere massivt ind med nogle flere forskningsprogrammer i reproduktionsmedicin. I dag bruger vi mange penge på fertilitetsbehandling, og selvom det er godt for den enkelte, gør det ikke noget for at forbedre betingelserne for de kommende generationer,« siger Niels Skakkebæk.

Desuden skal forskningen følges op af politisk vilje til at ændre på tingene, siger Tina Kold Jensen.

»Hvis det viser sig, at nogle hormonforstyrrende stoffer er de store syndere, skal de med det samme forbydes, så vi kan få vendt tendensen,« siger hun.

Forskere får politisk opbakning

»Det er beskæmmende, at et forskningsområde, hvor Danmark længe har haft en international førerposition, ikke har en langsigtet struktur for videre forskning.«

Sådan siger Flemming Møller Mortensen der er sundheds- og forebyggelsesordfører for Socialdemokraterne som svar på forskernes opråb.

Han fortæller, at vi i Danmark har høstet stor international anerkendelse på grund af netop det arbejde, som forskerne på især Rigshospitalet har gjort, og at der skal støttes op om det gode arbejde fremadrettet.

»Jeg er fuldstændig enig med forskerne. Derfor afsatte den Socialdemokratiskledede regering også 50 millioner øremærkede kroner til netop forskning inden for det her område. Desværre skar den nuværende regering en stor del af pengene væk igen, men jeg er sikker på, at mulighederne er rigtig gode for, at når der bliver genskabt et rødt flertal, vil der igen komme øget fokus på det her problem,« fortæller Flemming Møller Mortensen, der også selv vil tale området op ved hver en given lejlighed.

Otte procent af alle børn født efter fertilitetsbehandling

Mandlig infertilitet er medvirkende til, at otte procent af alle børn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandlinger.

Det svarer til et par børn i hver danske skoleklasse.

I lande som eksempelvis Tyskland, Singapore og Japan, hvor kvinder kun får mellem 1 og 1,5 børn hver, kan et yderligere fald i mænds sædkvalitet sende fødselsraterne ned på faretruende lave niveauer og trække tæppet helt væk under samfundsøkonomien.

I Danmark har de gennemsnitlige fødselsrater de seneste 40 år været cirka 1,7 barn pr. kvinde, og det betyder, at vi allerede nu har cirka 25 procent færre unge, end vi havde i 1970’erne.

»Forholdet mellem unge og gamle bliver forskruet, og det bliver svært at holde samfundshjulene i gang, når der bliver alt for mange gamle mennesker i forhold til unge mennesker,« forklarer Niels Skakkebæk.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud