Danske forskere bag nyt våben mod kræft
Ny teknologi, der kan spotte særligt farlige kræftceller, kan medvirke til tidligere diagnosticering og mere målrettet behandling.

Kræft vil kunne diagnosticeres tidligere og behandles mere præcist, når Peter Kristensen og kollegernes metode er klar til brug ude på landets kræftklinikker. (Foto: Colourbox)

En kræftknude indeholder mange tusind, endda flere millioner celler.

Men det er kun få af dem, der er farlige, og ser man på et gennemsnit af celler, som man oftest gør, når man analyserer en kræftknude, risikerer man at misse de farligste celler.

Nøjes man i stedet med at se på de særligt farlige celler, bliver resultatet mere nøjagtigt.

Hidtil har det dog ikke været muligt at isolere de farlige celler, der også kaldes ’kræftstamceller’.

Der findes kun meget få af dem i blodet på kræftpatienter, og i en blodprøve findes der måske kun én til fem kræftstamceller.

Det udstyr, der har været til rådighed, har simpelthen ikke været præcist nok til at se på så små mængder af celler.

»Med vores nye metode kan vi analysere enkelte celler. Vi smider så at sige al støjen væk, alle de mindre farlige celler, og koncentrerer os om at se på de virkeligt farlige celler - kræftstamcellerne,« fortæller Peter Kristensen, der er lektor ved Aarhus School of Engineering, og leder af forskningsprojektet.

Mere målrettet behandling i sigte

Peter Kristensen og kollegerne har udviklet en metode, der kan isolere nogle bestemte såkaldt rekombinante antistoffer, der binder sig til overfladeproteiner, som er specifikke for kræftstamceller.

Dermed kan de selekteres fra tusindvis af andre celler.

»Når vi kan isolere enkelte celler, kan vi ’stå med cellen i hånden’, og når vi gør det, kan vi begynde at se på, hvilke stoffer, der kan bruges til at slå den ihjel,« fortæller Peter Kristensen.

Fakta

Artiklen "Selection of antibodies against a single rare cell present in a heterogeneous population using phage display" af Morten Dræby Sørensen og Peter Kristensen er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.

Dermed kan metoden medvirke til en bedre og mere målrettet behandling af kræft, men Peter Kristensen understreger, at den nye metode ikke er en behandling, men et våben til bedre diagnostik. Det er den forbedrede diagnostik, der leder til en bedre behandling.

Kan lede til tidligere diagnoser

At opdage kræft tidligere i forløbet end ellers er også en mulighed med den nye teknologi.

Typisk opdager en patient først, at han eller hun har kræft, når en tumor er vokset frem.

Med metoden kan man screene for kræftstamceller i blodet, og opdage kræften meget tidligere end ellers.

»Der er rigtig mange kræftformer, der er svære at opdage, for eksempel leverkræft, som man typisk først opdager, når den har spredt sig til andre steder,« siger Peter Kristensen.

»Med vores metode kan vi identificere kræftstamceller, før kræften har spredt sig. Men det er klart, at der skal være en mistanke, før man kan bruge metoden. Den kan ikke give en tidligere mistanke, men en tidligere diagnose, hvis der allerede er en mistanke,« forklarer Peter Kristensen.

Opfølgende diagnostik kan også forbedres med den nye metode.

En kræftpatient, der er erklæret rask, går til opfølgende kontrol, og her kan metoden bruges til at slå fast, om der igen er kræftceller i patientens blod.

Kræftstamceller ligner kroppens celler

Kræftstamceller er ikke stamceller, som vi kender dem. Det er ikke ligesom stamceller fra et foster, der kan udvikle sig til hvad som helst.

Der er i højere grad tale om en særligt farlig type kræftceller, der på grund af flere faktorer har bedre mulighed for at sprede sig i kroppen, end andre kræftceller.

Med vores nye metode kan vi analysere enkelte celler. Vi smider så at sige al støjen væk, alle de mindre farlige celler, og koncentrerer os om at se på de virkeligt farlige celler, kræftstamcellerne.

Peter Kristensen

»Kræftstamceller deler sig meget langsomt, faktisk ligesom kroppens egne celler. Mange former for kræftbehandling er målrettet celler, der deler sig hurtigt, og derfor vil kræftstamceller bedre kunne komme over i blodet og blive der, uden at blive ramt af for eksempel kemobehandling,« forklarer Peter Kristensen.

Immunsystemet er hjælpeløst

Kroppens eget immunsystem kan heller ikke gøre meget mod kræftstamcellerne.

Langt de fleste kræftceller nedbrydes ellers af kroppen, når de kommer over i blodbanerne, men fordi kræftstamcellerne ligner kroppens egne celler på grund af den langsomme deling, rammer immunsystemet dem ikke.

Spredning af kræft, også kaldet metastase, er også en af kræftstamcellernes specialiteter.

Mange kræftceller er slet ikke i stand til at sprede kræft, selvom de måske overlever behandling.

Men kræftstamceller har derimod det, forskerne kalder ’et stort tumorigent potentiale’. Det betyder, at de er gode til at sprede kræften i patientens krop.

Ny metode er afgørende for fremtidig diagnostik

Kræftstamceller er altså nogle dødbringende størrelser, og derfor er det at betragte som et gennembrud, at Peter Kristensen og kollegerne har formået at isolere dem.

»Når vi kan isolere kræftstamcellen, kan vi også se, hvordan den adskiller sig fra de andre celler, og hvordan den opfører sig. Det betyder, at vi får adgang til helt ny vide om sygdommen. Det bliver afgørende for, at lægerne kan behandle patienter langt mere effektivt og præcist, og på et tidligere stadium i sygdomsforløbet,« understreger Peter Kristensen.

På nuværende tidspunkt er den nye metode stadig på forskningsbasis.

Peter Kristensen forventer, at den om cirka fire år kan være i brug ude på klinikkerne, med mindre forskerne løber ind i større problemer.

»Den største udfordring er, at vi i laboratoriet har arbejdet med isolering af antistoffer mod nogle få kræfttyper - og patienter. Viser det sig, at vi har isoleret antistoffer, der kun kan bruges til at fange kræftstamceller, der er karakteristiske for enkelte patienter eller enkelte kræfttyper, så vil det tage længere tid at finde antistoffer, der kan få en bred anvendelse. Men det kan lade sig gøre,« slutter Peter Kristensen.