Danske børns pubertet er under forskerobservation
Børn kommer i gennemsnit et år tidligere i puberteten end for bare 15 år siden. For første gang sender danske forskere nu spørgeskemaer ud til 11-årige for at finde årsagen.

For et stigende antal danske børn rammer puberteten, allerede inden de er fyldt 13 år. En ny undersøgelse vil finde årsagen. (Foto: Colourbox)

 

Bumser, bh'er og penishår er en del af hverdagen for et stigende antal danske børn under 13 år.

Flere får buler under blusen, allerede når de er syv, og menstruation et par år senere, lyder det fra lægerne, og i USA viser de nyeste tal, at hver tiende amerikanske pige begynder at udvikle bryster som otteårig.

Mors livstil kan påvirke barnet

Historier om 2. klasse-elever med teenagernykker, der gemmer sig væk under store trøjer, fordi de ser anderledes ud end veninderne, dukker med jævne mellemrum op i medierne, og i årevis har forskere diskuteret årsagen til den tidlige pubertetsudvikling.

Nu er danskere så gået i gang med den nok hidtil mest omfattende undersøgelse på området.

»Man ved ikke så meget om, hvad der forårsager tidlig pubertet. Vi tror, det kan være noget, man er udsat for, mens man stadig er et foster i sin mors mave, der kan have betydning,« siger lektor Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hun er med til at udføre undersøgelsen, der er støttet af Det Frie Forskningsråd.

»Moderens livsstil, kost, rygning, medicin, stress eller andre forhold under graviditeten kan sandsynligvis forstyrre barnets hormoner, så puberteten starter tidligere end normalt,« fortsætter hun.

Tusindvis af børn undersøges

Fakta

Videnskab.dk bringer denne artikel i samarbejde med Det Frie Forskningsråd, der også støtter pubertetsundersøgelsen.

I alt 22.500 danske børn skal, fra de er 11 år, hjælpe Cecilia Ramlau-Hansen og hendes forskerkolleger med at finde ud af, hvad det helt præcis er, der gør børn kønsmodne tidligere end for år tilbage. Forskerne beder børnene om at svare på en række simple spørgsmål om deres udvikling.

»Vi vil finde ud af, hvor langt de er i puberteten, så vi spørger pigerne, om de har fået menstruation, og om de er begyndt at udvikle bryster.«

»Drengene bliver spurgt, om de har haft udløsning, og om deres stemme er i overgang. Har de uren hud, kønsbehåring osv.? Børnene får vist nogle billeder af forskellige udviklingstrin, og så skal de klikke af, hvor de selv synes, de er i deres udvikling,« forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.

Indtil videre har forskerne opfordret 14.000 børn til at udfylde et spørgeskema på internettet. 7.500 børn har taget imod opfordringen. Hvert halve år, indtil de fylder 18 år, bliver de bedt om at udfylde et nyt skema, så forskerne kan følge deres pubertetsudvikling over tid.

Fire års kortere barndom

Børnene, som deltager i undersøgelsen, kan ikke kun vise forskerne, om den danske pubertetsalder stadig falder. De kan også hjælpe med at finde årsagen til, at de uskyldige børneår er blevet færre i løbet af de sidste par hundrede år, så den gennemsnitlige pige i dag får sin menstruation som 13-årig, mens hun i 1800-tallet var 17 år, før det skete.

De 22.500 børn er nemlig ikke tilfældigt udvalgte: De er sønner og døtre af kvinder, som indgår i en stor national fødselskohorte kaldet Bedre Sundhed for Mor og Barn. Forskerne bag kohorten har fulgt ca. 92.000 kvinder og deres 100.000 børn, siden kvinderne var gravide i 1996-2003.

Fakta

Børns pubertetsalder bliver løbende undersøgt. Forskere har fx lavet undersøgelser, hvor de har bedt unge mennesker i tyverne huske tilbage på deres teenager-år og svare på spørgsmål ang. deres pubertet. Men ifølge Cecilia Ramlau-Hansen kan resultaterne af den slags undersøgelser være usikre, for man kommer nemt til at huske forkert, når man skal svare på noget, der skete for flere år siden. Indtil videre har pubertetsundersøgelser primært beskæftiget sig med pigers udvikling, måske fordi det er nemmere at sige præcis, hvornår piger kommer i puberteten, da menstruation er et tydeligt tegn. Det er sværere for drenge at huske præcis, fx hvornår de havde deres første udløsning.

Mens de var gravide og op til i dag, har kvinderne løbende svaret på spørgsmål om deres kostvaner, medicinforbrug, alkoholindtag, rygning, arbejdsmiljø, økonomiske forhold, psykiske tilstand, børnenes udvikling osv.

»Nu har vi nogle rigtig gode oplysninger om mange forskellige tidlige eksponeringer (påvirkning i fosterstadiet; red.). Ved at sætte de oplysninger vi får fra børnenes spørgeskemaer sammen med de oplysninger, vi har om deres mødre, kan vi undersøge, om der er et link mellem noget, der skete, mens moderen var gravid og tidlig pubertet hos hendes barn,« forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.

Svært at huske datoen for den første rejsning

Forskere, der hidtil har undersøgt befolkningers gennemsnitlige pubertetsalder, har som regel spurgt voksne mennesker om, hvornår de kom i puberteten. Men resultatet af den slags undersøgelser er forbundet med en vis usikkerhed, for deltagerne kan nemt komme til at huske et år eller nogle måneder forkert, når det måske er flere år siden, de første gang vågnede op med rejsning eller fik menstruation.

»Vi samler oplysningerne ind, mens børnene rent faktisk går igennem puberteten. Dermed undgår vi usikre oplysninger, som man vil få, hvis man spørger voksne mennesker om deres alder ved forskellige trin i kønsmodningen,« siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Næste generations forskere kan fortsætte

Tidligere undersøgelser har vist, at børn, der kommer for tidligt i puberteten, er mere tilbøjelige til at blive overvægtige og insulinresistente end andre børn. Desuden ser det ud til, at der er en større risiko for, at de får visse typer kræft senere i livet.

Puberteten sætter gang i nogle hormoner, og det kan tænkes, at disse hormoner kan have en negativ indflydelse på helbredet, hvis de påvirker kroppen længere tid end normalt, forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.

Fakta

Indtil børnene i Cecilie Ramlau-Hansens undersøgelse er fyldt 15 år, henvender forskerne sig til deres forældre, som bliver opfordret til at give spørgeskemaerne videre til deres børn. Spørgsmålene i skemaerne er suppleret med billeder, som illustrerer, hvordan de forskellige trin i puberteten fx brystudvikling ser ud.

Hendes undersøgelse kan give mere nøjagtige indikationer på, hvilke sygdomme man oftere får, hvis man kom tidligt i puberteten.

»På sigt – når børnene bliver ældre og måske får en diagnose - har vi oplysninger om deres pubertetsudvikling, så vi med stor sikkerhed kan se, hvilke sygdomme der oftere rammer dem, som kom tidligt i puberteten end dem, der kom sent i puberteten. Det giver mulighed for at forebygge.«

»Om endnu længere tid kan nye forskere føre undersøgelsen videre til næste generation,« siger Cecilie Ramlau-Hansen.

En bank af værdifuld viden

Kun i Danmark og i andre skandinaviske lande er det muligt at lave så omfattende befolkningsundersøgelser som den, Cecilia Ramlau-Hansen er i gang med. Det skyldes, at skandinaver er de eneste i verden, som får CPR-numre ved fødslen. CPR-numrene gør det muligt at opbevare oplysninger om borgernes helbred i nationale registre.

Forskere kan få adgang til de nationale registre, og på den måde kan de følge befolkningens helbred over tid.

»Det er en bank af værdifuld viden, en fantastisk datakilde, som forskere fra andre lande også kan få adgang til. At vi har sådan et registersystem, er virkelig noget helt specielt på verdensplan – ingen andre steder har man mulighed for at indsamle oplysninger om store befolkningsgrupper over så lang tid og sammenholde dem med data fra nationale registre.«

»Det giver os en unik position i internationale forskerkredse,« siger Cecilia Ramlau-Hansen.

Mor og barn under observation siden 1996

Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) er navnet på den store danske fødselskohorte, som Cecilia Ramlau-Hansen bruger. Kohorten har data om flere end 92.000 kvinder, der var gravide i 1996-2003 og deres 100.000 børn.

Danske forskere fra Center for Epidemiologisk Grundforskning startede kohorten i 1996 for at få mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker barnets sundhed gennem livet.

Forskerne interviewede de 92.000 kvinder to gange, mens de var gravide, og to gange efter, de havde født.

Kvinderne svarede på spørgsmål om deres helbred, arbejdsmiljø, levevaner, medicin og barnets udvikling. De fik også taget tre blodprøver.

Data bruges i en lang række sammenhænge

Forskerne har to gange siden fulgt op på undersøgelsen: Da kvindernes børn var fyldt henholdsvis syv og 11 år.

Kohortens data er blevet brugt til en lang række danske og udenlandske undersøgelser om, hvordan det påvirker et barns udvikling, hvis moderen fx røg, tog bestemte former for medicin, drak alkohol eller lightprodukter, spiste noget specielt eller var stresset, mens hun var gravid. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud