Vores grundlæggende forståelse af andre menneskers indbyrdes magtforhold er formentlig medfødt.
Det fastslår et nyt sensationelt forsøg, der viser, at naturen har prioriteret forståelsen af socialt hierarki som så grundlæggende, at det er afgørende for livet.
»Vores forsøg viser, at vi har en medfødt forståelse af sociale magtstrukturer. Det giver et indblik i, hvilke helt grundlæggende byggeklodser vi bruger til at forstå verden.«
»Vi er helt inde at røre ved skelettet af, hvordan mennesker forstår verden,« siger Lotte Thomsen, der står bag opdagelsen og er tilknyttet Københavns Universitet og Harvard University.
Resultatet bliver offentliggjort i Science i dag, og Lotte Thomsen har også givet interview til New Scientist og CNN.
Klodsernes konflikt
Lotte Thomsen ville undersøge, om spædbørn forstår sociale magtstrukturer, inden de får et sprog. I forsøget viste hun spædbørn fra 9-måneders alderen en lille film med en stor og en lille klods med ansigt på.
Først ser børnene hver klods bevæge sig over en scene alene, for at give børnene en forståelse af, at klodserne har det klare mål at komme fra den ene ende af scenen til den anden.
Klodserne starter og ender modsat af hinanden. Her efter ser børnene begge klodser bevæge sig over scenen, indtil de støder ind i hinanden på midten.
»Først bumper klodserne ind i hinanden for at vise børnene konflikten. De kan ikke hoppe over eller gå forbi hinanden. Det er en minimalskitse af magt, der viser en konflikt, som kun den ene kan vinde. Herefter mødes klodserne igen på midten, og hvis den store klods lægger sig ned og trækker sig bagud i scenen, så den lille klods kan passere, så bliver børnene helt forbløffet,« fortæller Lotte Thomsen.
Dominans er et kernebegreb
Det vil sige, at spædbørnene allerede, inden de har et sprog eller selv har deltaget i dominanssituationer, forstår, at den lille klods burde vige for den store og ikke omvendt.
Hvis der skulle være en anden grund, som for eksempel, at de har set ældre søskende udkæmpe magtkampe, så betyder, det at spædbørnene skulle være i stand til at overføre deres erindring om søskendes magtkamp til den lille tegnefilm med klodserne, og det er ikke sandsynligt.
»Hvordan kan de vide, at den lille klods burde vige? De kan ikke have lært det. Derfor mener vi, at en basal forståelse af sociale strukturer er medfødt. Vi er sociale væsener og har udviklet os i sociale grupper, og det har påvirket vores evolution. Naturen har prioriteret forståelsen af socialdominans som et kernebegreb, vi skal have med ind i livet,« siger Lotte Thomsen.
Naturens prioriteter
Andre forsøg viser, at spædbørn også har en medfødt forståelse af fysikkens love. For eksempel bliver de forbavset, hvis en klods ikke falder ned, når den bliver tabt, men i stedet stiger til vejrs eller svæver i luften.
De har også en fundamental forståelse for tal. Hvis de bliver præsenteret for tre klodser og tre klodser mere og tre klodser til og så fem klodser, bliver de forbavset over, at der pludselig er fem klodser mere i stedet for tre.
De er også i stand til at skelne mellem, om der er en intention bag en handling. En kørestol, der bliver skubbet, bevæger sig for eksempel ikke ved egen vilje, mens et menneske, der går, bevæger sig af sig selv.
Ved det uden at have fået det at vide
En af de vigtigste ting, vi skal lære, er, hvordan vores sociale omverden fungerer. Hvem har et fællesskab, hvem har en magtposition i forhold til en anden, hvem står lige?
Lotte Thomsen
De samme basale forståelsesmønstre går igen i dyreverdenen, hvor forsøg viser, at kyllinger for eksempel foretrækker at sidde ved en kugle, der bevæger sig af sig selv, frem for en, der bliver skubbet. Dermed har naturen prioriteret, at vi bliver født med en basal forståelse af naturlovene, tal og sociale strukturer.
»En af de vigtigste ting, vi skal lære, er, hvordan vores sociale omverden fungerer. Hvem har et fællesskab, hvem har en magtposition i forhold til en anden, hvem står lige?«
»Men paradoksalt nok bliver spædbørnene nødt til at vide, hvad de skal kigge efter for at genkende det. Det er svært at forklare, hvordan de skulle kunne det uden en medfødt eller meget tidligt udviklet forståelse af, at den store klods har større magt end den lille klods,« siger Lotte Thomsen.
Som eksempel nævner hun, at man skal kunne genkende, at kys og kærtegn viser, at to mennesker elsker hinanden, mens farven på deres bukser ikke fortæller noget om deres indbyrdes relation.
Undgå kamp til døden
Det vanskelige i at arbejde med spædbørn er, at de ikke har et sprog og derfor ikke selv kan give udtryk for deres forbavselse. Men tidligere forsøg viser, at spædbørn, ligesom voksne, kigger længere tid på det, som ikke passer med det, de forventede.
I det aktuelle forsøg ændrede Lotte Thomsen en lang række variabler som farven på klodserne, hvem der hoppede over scenen først, hvilken side de kom fra, når de blokerede hinanden. I alle tilfældene kiggede spædbørnene i længere tid, når den store klods underkastede sig den lille klods’ mål.
»Det er afgørende for os at forstå vores sociale omverden. Verden består også af nogle, der forsøger at gøre ting, der er i modstrid med en andens vilje, og hvis man forstår det indbyrdes magtforhold mellem parterne, betyder det også, at man ikke behøver at kæmpe til døden for sit mål, som vi også ser hos dyr, der ender med at underkaste sig. Det er vigtigt for spædbørn at forstå, hvor de selv er i det sociale hierarki for at forstå, hvordan verden hænger sammen,« afslutter Lotte Thomsen.
