Når arbejdet hober sig op, kalenderen bugner af aftaler, bilen går i stykker, og børnene lægger sig syge på skift, er det nemt at føle sig stresset. For det meste går det hurtigt over igen, men for hver tiende dansker er tilstanden mere permanent.
Forskerne ved dog stadig kun lidt om, hvorfor vi bliver stressede, og hvordan man forhindrer det. Derfor får Danmark nu sit første stresscenter baseret på forskning, Københavns Stressforskningscenter.
»Vi ved, at stress formentlig har betydning for vores helbred og kan være forbundet med sygdomme som kræft, lungesygdomme og hjerte-kar sygdomme, men vi vil gerne forstå, hvorfor det har betydning, og hvordan man kan forebygge det.«
»Med Københavns Stressforskningscenter håber vi at kunne styrke området og skabe et dansk stressforskningsmiljø af høj international standard,« siger centerleder Naja Hulvej Rod, lektor og cand.scient.san.publ. fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Københavns Stressforskningscenter kommer ikke til at ligge på en konkret adresse, men bliver et murstensløst samarbejde mellem stressforskere fra tre institutioner: Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg Universitetshospital.
»De tre institutioner har forskellige tilgange til stressforskning. Nogle undersøger behandling og forebyggelse, mens andre ser på konsekvenserne på lang sigt for at vurdere, hvordan vi som samfund skal håndtere problemet,« siger Naja Hulvej Rod.
Hun uddyber, at 30 af de største danske stressforskere, som samlet set har publiceret mere end 150 videnskabelige artikler, allerede er tilknyttet centeret.
I andre lande har der videnskabeligt set været meget mere fokus på stress. I Danmark vil vi også gerne være med og få sat stress på dagsordenen»Der er derfor ikke tale om, at vi skal starte helt fra bunden, men om at vi skal samle og koordinere den eksisterende forskning og i det hele taget sætte mere fokus på forskning i stress.«
Forskerne fra Københavns Stressforskningscenter vil blandt andet kaste sig over samspillet mellem stress og vores fysiske og mentale reaktioner.
»Vi skal undersøge, hvad der sker med kroppen, når man bliver stresset, og hvilke reaktioner det udløser, eksempelvis i forhold til stresshormoner og ændringer i blodtrykket. Men også hvilken betydning stress har for vores adfærd – ryger vi mere, drikker vi mere og sover vi dårligere,« siger Naja Hulvej Rod.
Derudover vil forskerne:
Naja Hulvej Rod mener, der er brug for Københavns Stressforskningscenter som en videnskabelig pendant til de mange tilbud om behandling af stress, der findes på markedet i dag.
»Stress er et område, som mange interesserer sig for, både virksomheder og enkeltpersoner. Og det såkaldte ’grå marked’, hvor konsulentfirmaer og personlige coaches tilbyder behandling af stress, er skudt op på det seneste. Derfor er der brug for et alternativ, der er baseret på forskning,« slutter hun.
Det nye stressforskningscenter åbnes officielt fredag 20. januar på Københavns Universitet.
Tja hvor svært kan det være...
Sæt tempo, krav og arbejdsopgaverne ned på arbejdspladserne, så bliver folk ikke så stressede, jeg ved det er helt forbudt snak, men at bruge flere formuer på, at finde ud af hvad stress kommer af forekommer mig både komisk og i særdeleshed tragisk, for er det ikke bare fordi man IKKE VIL se skoven for bare træer, det tror jeg!
Forskning i stress.
Når der er tale om stress, så har der i medierne alene været fokus på mulige årsager som mobning på arbejdspladsen, en kalender der bugner af aftaler, for stor arbejdsbelastning, syge børn etc.
Der mangler fokus på den mere miljømæssige side af sagen, hvilket kunne være udsættelse for miljøgifte som f.eks. kviksølv og bly, der bl.a. påvirker individets evne til at danne signalstoffer (Et signalstof er et stof, som overfører signaler fra en nervecelle til en anden).
Kan individet ikke danne signalstoffer i de rigtige mængder og i de rigtige indbyrdes forhold, må man formode, at individet er dårligere stillet til at klare en stress-tilstand.
Endvidere må der også formodes at være en cocktail-effekt, idet både stress og belastning med tungmetaller er tilstande, som påfører individet øget fri radikaldannelse (frie radikaler er kemisk reaktive stoffer, som i for store mængder er skadelige for individet).
Dette vil sige, at en tungmetalforgiftet person må antages at kunne tåle stress dårligere end én, som ikke er tungmetalforgiftet.
Bliver individet belastet med frie radikaler over en vis grænse, så opstår der oxidativ stress (ubalance mellem fri radikal dannelse og individets evne til at neutralisere disse ved hjælp af antioxidanter) og en sådan tilstand medfører symptomer som f.eks. træthed.
Er man træt, så er man ikke nogen attraktiv arbejdskraft, hvorfor en træthedstilstand kan medføre yderligere stress og en ond cirkel.
Tungmetalbelastning / tungmetalforgiftning kan også medføre problemer med f.eks. hukommelse, indlæring og koncentrationsevne, hvilket absolut ikke er gode kort til arbejdsmarkedet og derfor mulige årsager til yderligere stress.
Det oplyses, at man ønsker at finde sammenhængen mellem stress og sygdomme.
Der er en sammenhang mellem tungmetalforgiftning og en lang række sygdomme f.eks. hjerte-kar-lidelser, neurologiske lidelser og psykiske lidelser.
Det er ikke min holdning, at alt skyldes tungmetalforgiftning, men hvor symptomerne kunne passe, så må det være rimeligt, at muligheden udelukkes ved relevant testmetode ?
Men med hensyn til relevante test, så er de personer, som måtte lide af mulig kronisk tungmetalforgiftning på Herrens Mark, idet der ikke findes hverken viden eller vilje til at erhverve sig en sådan viden i det offentlige danske sundhedsvæsen.
Personer, som måtte ønske sig test for kronisk tungmetalforgiftning, må benytte sig af de få privatpraktiserende speciallæger med udenlandsk efteruddannelse i emnet vi har i Danmark, i Norge eller syd for grænsen.
Gode hjemmesider om tungmetalforgiftning:
Engelsk: http://www.mercuryexposure.info/
Dansk: http://www.tungmetal.dk/