Cutting er et fænomen, hvor unge mennesker - overvejende kvinder - føler en besynderlig trang til at skade sig selv med vilje. Typisk ved at skære sig selv i f.eks. armen.
Forskning på området tyder først og fremmest på, at selvskaderiet for de flestes vedkommende har det formål at 'erstatte' eller overdøve en svær psykisk pine, som de bærer rundt på, med en mere forståelig og kontrollerbar fysisk smerte.
To canadiske forskere har nu stillet det oplagte spørgsmål, om det spiller nogen rolle for cutterne, at de ser deres eget blod flyde ud af f.eks. armen.
Forskerne ønskede at finde ud af, om selve det at bløde har nogen betydning for den 'lindring', som den enkelte cutter oplever ved at skære i sig i selv.
Ved at foretage en rundspørge blandt 1100 studerende fandt forskerne frem til 64 cuttere.
51 kvinder og 13 mænd, der alle var mellem i 18 og 21 år.
Disse 64 unge udfyldte et særligt indrettet spørgeskema, som skulle afsløre, om det for den enkelte cutter havde nogen betydning at se sit eget blod, eller om det blot var selve smerten ved at skære sig, der blev oplevet som det egentlige formål med cutting.
Ud fra besvarelserne af dette spørgeskema blev de 64 personer inddelt i to grupper.
Den ene gruppe på 33 personer angav ikke nogen særlig interesse for at se deres eget blod: De ville langt overvejende blot fremkalde en fysisk smerte hos sig selv.
Men den anden gruppe på 31 personer oplevede derimod, at de absolut ønskede at se deres eget blod, når de skar sig selv i armen.
Forskning i cutting tyder først og fremmest på, at selvskaderiet for de fleste har det formål at 'erstatte' eller overdøve en svær psykisk pine med en mere forståelig og kontrollerbar fysisk pine eller smerte.
Undersøgelser fra USA, England og andre lande tyder på, at selvskade i form af cutting eller lignende forekommer hos op til tre procent af unge piger, og noget sjældnere hos unge mænd.
De årsager, de angav til ønsket om at se deres eget blod, var især følgende: (tallene i parentes er procenten af denne gruppe, der oplevede det pågældende formål):
Det udløser min indre spænding eller pine (85%) Det virker direkte beroligende på mig (74%) Det får mig til at føle mig virkelig (52%) Det hjælper mig til at koncentrere opmærksomheden (33%) Det viser, at jeg har skåret dybt nok (15%)
De to første af de anførte grunde til at ønske at se sit eget blod ved cutting var altså de mest almindelige, og de handler klart om at få fred for en indre pinefuld spænding eller psykisk smerte.
Det ser altså ud til, at man kan inddele cuttere i to kategorier; dels dem, der er ligeglade med deres eget blod, og så dem, der opnår en yderligere 'sjælefred' - udover den, de opnår ved smerten - når de ser deres eget blod pible frem.
Da forskerne sammenlignede de to grupper på forskellige områder, viste det sig i øvrigt, at gruppen, der direkte ønskede at se blod, var den psykisk set mest belastede gruppe.
De scorede væsentligt højere på spørgeskemaer til måling af både angst og depression.
De havde også flere symptomer på den såkaldte 'borderline personlighedsforstyrrelse', der er en psykisk lidelse præget af en pinefuld tomhedsfølelse i tilværelsen og et meget omskifteligt følelsesliv med hyppige anfald af stærk vrede.
Denne vrede kan ifølge visse forskere i sig selv være en af drivkræfterne bag cutting.
Nemlig hvis vreden er rettet mod en selv og fører til et ønske om at skade sig selv, som en - eventuelt ubevidst - straf for noget, man har gjort, eller blot for at være den person, man er, og som man i hvert fald i nogle perioder bryder sig meget lidt om.
Da man første gang for 20-30 år siden fik øje på denne gruppe af selvskadere, der specielt benyttede cutting, troede man, at der var tale om halvhjertede eller ubevidste selvmordsforsøg, selvom de pågældende sjældent direkte sagde, at de var ude på at begå selvmord.
I de senere år har det vist sig, at fænomenet er så almindeligt, at man har kunnet udføre en række større videnskabelige undersøgelser over disse selvskadere.
Herved er det blevet bekræftet, at der næsten aldrig er tale om nogen form for selvmordstendens bag den selvskadende adfærd.
De mange undersøgelser tyder først og fremmest på, at selvskade eller cutting for de fleste har det formål at 'erstatte' eller overdøve en svær psykisk smerte med en mere fysik og kontrollerbar smerte.
Der kan således være tale om det, psykologer kalder 'emotionel coping', dvs. et forsøg på at lindre en følelsesmæssig smerte så den bliver mindre slem - i dette tilfælde altså ved at søge at 'overdøve' den med en fysisk smerte, som de pågældende foretrækker frem for den dybere og ofte svært forståelige, psykiske pine.
Forskningen tyder i øvrigt på, at årsagerne til den psykiske pine kan være mangfoldige, f.eks. ensomhed, kæresteproblemer og familieproblemer.
Desuden er der ofte tale om unge mennesker, som lige fra barndommen har haft svært ved at klare psykiske belastninger.
Dels fordi de har været udsat for en eller flere overvældende belastninger, som har været særlig skræmmende, f.eks. fysiske eller seksuelle overgreb eller 'psykisk vold' i form af ydmygelser og udelukkelse fra andres samvær, som kan have været ligeså pinefulde som de fysiske overgreb.
Dels har de pågældende ofte haft få muligheder for at få hjælp og trøst af andre i forbindelse med deres 'psykiske smerter', således at de har grebet til mere eller mindre - og i tilfælde af cutting, så absolut mindre - hensigtsmæssige løsninger på deres indre, psykiske pine.
Undersøgelser fra USA, England og andre lande tyder på, at selvskade i form af cutting eller lignende (der kan f.eks. også være tale om at brænde sig selv med cigaretter eller rive hår ud), forekommer hos op til tre procent af unge piger og noget sjældnere hos unge mænd.
Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
