Computer i sengen smadrer din næste dag på arbejdet
Et nyt speciale fra Roskilde Universitet viser, at blandt andet arbejdsmails i sengen ødelægger evnen til at være veloplagt og nytænkende på arbejdspladsen dagen efter. Læs her, hvordan du kan blive mere innovativ.
Hvis du vil være veloplagt og fyldt med energi på arbejdet, skal du ikke tage computeren med i seng. (Foto:<a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-192354587/stock-photo-male-in-bed-browsing-the-internet-late-at-night-with-a-tablet.html?src=CysUiqdo4RHgJrt-GP-EdQ-1-54" target="_blank">Shutterstock</a>)

Arbejdsmails i sengen om aften gør dig mindre veloplagt og kreativ på arbejdet dagen efter.

Det viser et nyt speciale fra Roskilde Universitet, hvor to studerende har undersøgt, hvad blandt andet kort og forstyrret nattesøvn gør ved den enkelte medarbejders evne til at være innovativ.

Konklusionen på undersøgelserne viser en skræmmende tendens.

»Vi kan se, at de medarbejdere, der lå i sengen om aften med laptops og telefoner og besvarede mails, fik en langt mere urolig søvn, hvor de tit vågnede. Det var klart, at når folk havde brugt aften på at besvare blandt andet arbejdsmails i sengen, var de mindre friske på arbejdet dagen efter. Personer, der tendenterede til at tage computeren med i seng, vurderede også deres velbefindende ringest og kunne derfor ikke hengive sig til innovationsfremmende processer,« forklarer en nyudklækket kandidat fra virksomhedsstudier på Roskilde Universitet, Claes Ziehm Mortensen.

Claes Ziehm Mortensen har sammen med medstuderende Jakob Bjerrum Koch for nyligt forsvaret deres speciale om emnet. Specialet fik de 12 for. 

Bedst at følge lysets døgnrytme

At computere og arbejdsmails i sengen ødelægger næste dag på arbejdet, skyldes ifølge Claes Ziehm Mortensen, at det kunstige lys fra de elektroniske apparater snyder hjernen, så den ikke ved, om det er dag eller nat.

Det giver en dårlig og mere urolig nattesøvn med flere ubemærkede opvågninger.

Den efterfølgende dag er de mail-besvarende medarbejdere mindre oplagte, de har mindre energi og ringere samarbejdsevner, hvilket går ud over deres kreativitet og innovative formåen.

Derimod har de medarbejdere, der følger sollysets naturlige døgnrytme, en langt bedre nattesøvn og et meget større overskud på arbejdet og kan levere den innovation, som virksomheden i mange tilfælde skal leve af.

Konklusionen i specialet kalder ifølge Claes Ziehm Mortensen på konsekvenser.

»Det gør jo, at man må stille sig selv spørgsmålet: Kan en virksomhed kræve af deres medarbejdere, at de går i ordentlig tid i seng. Måske skal virksomheder endda tænke i, at det formentlig er en god idé, hvis deres medarbejdere ikke føler sig tvunget til at arbejde og besvare mails i de sene aftentimer, da det går ud over deres arbejde dagen efter,« siger Claes Ziehm Mortensen.

Derfor er laptop i sengen en dårlig idé

Det er ifølge ph.d. og søvnforsker ved Glostrup Hospital Birgitte Rahbek Kornum veldokumenteret, hvorfor kunstigt lys i sengen kan forstyrre nattesøvnen.

Når aften falder på, begynder hjernen at producere stoffet melatonin, der får kroppen til at slappe af, fortæller hun.

Niveauet af melatonin når sit maksimum omkring klokken ét om natten og sikrer en god nattesøvn.

Kunstigt lys kan dog forskyde det tidspunkt, hvor melatoninen bliver frigivet i hjernen, så den først når sit maksimum alt for sent på natten.

Både dagslys og nattesøvnen bestemmer, hvor oplagte vi er i løbet af dagen. Derfor er det bestemt en god idé at sørge for at få den rette mængde af begge dele.

Birgitte Rahbek Kornum

Det gør, at den første del af søvnen bliver mindre god.

»Specielt blåt lys kan udsætte hjernens produktion af melatonin. Derfor begynder hjernen først at producere melatoninen, efter computeren er slukket. Ud fra en søvnforskers synspunkt er det en meget dårlig idé at sidde og kigge på en computer, tv eller en Ipad, lige inden man skal sove,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Kunstigt lys forvirrer hjernen

Lys påvirker dog ikke kun nattesøvnen.

Lys har en afgørende indflydelse hele døgnet, hvilket blev vist i specialets andet fokusområde.

Her kiggede de to studerende på den belysning, som forsøgspersonerne arbejdede under.

Undersøgelsen viste, at medarbejdere med den ringeste belysning beskrev deres arbejdsdag mindre positivt og gav udtryk for, at de havde mindre energi.

»Vores hjerner registrerer lyset omkring os og fortæller os, om det er dag eller nat. Kun naturligt lys får hjernen til at tro, at det er dag, og det frigiver nogle stoffer i hjernen, som gør os mere kreative igennem energi og følelsen af glæde. Hvis lyset ikke føles naturligt, tror hjernen, at det er nat, og så sidder vi i stedet og gaber og føler os uoplagte,« forklarer Claes Ziehm Mortensen.

Få computeren ud af soveværelset

Claes Ziehm Mortensen anbefaler derfor, at både virksomheder og medarbejdere tænker over, hvordan søvn og lys påvirker den enkelte medarbejder.

Blandt andet peger Claes Ziehm Mortensen på, at udendørsmøder er en rigtig god idé.

»Hvis to eller tre mennesker har et møde, kan det være en god idé, at de tager det, mens de går en tur og på den måde får noget naturligt lys. Der skal ikke mere end 12-20 minutters sollys til løfte humøret og energiniveauet,« siger Claes Ziehm Mortensen.

Birgitte Rahbek Kornum er helt enig.

»Lys er specielt vigtigt om morgenen og om formiddagen. På de tidspunkter kan et godt skud sollys få hjernens melatoninniveau til at blive synkroniseret med døgnrytmen. Derfor er det en særdeles god idé,« fortæller søvnforskeren.

Claes Ziehm Mortensen peger også på, at det for virksomhederne kan være en god idé, at de fortæller deres medarbejdere, at de ikke skal besvare arbejdsmails alt for tæt på midnat.

»Så hellere stå tidligere op,« siger Claes Ziehm Mortensen.

Sådan gjorde forskerne:

I deres undersøgelser har Claes Ziehm Mortensen og Jakob Bjerrum Koch brugt spørgeskemaundersøgelser, interviews, fokusgruppeinterviews, dagbøger og et digitalt apparat, kaldet Actiwatch, der måler aktivitet, søvn og lys i omgivelserne, til at finde ud af, hvad forskellige aftenritualer og arbejdsbelysning gør ved folks arbejdsglæde og muligheder for at være nytænkende på arbejdet.

De to studerende brugte Actiwatch til at finde ud af, hvor meget tid forsøgspersonerne brugte foran en skærm, lige inden de skulle sove, og hvor meget de efterfølgende bevægede sig om natten. De brugte også apparatet til at finde ud af, hvor meget lys de enkelte forsøgspersoner oplevede i løbet af deres arbejdsdag.

Dagbøgerne og spørgeskemaundersøgelserne brugte Claes Ziehm Mortensen og Jakob Bjerrum Koch til at lave en vurdering af forsøgspersonernes velbefindende, samt hvor tilfredse og innovative de var på deres arbejde. På den måde blev eksemeplvis dagbøgerne brugt til at forstå, hvilken indvirkning en dårlig søvn havde på personerne dagen efter.

I specialet fulgte de to studerende 10 medarbejdere på virksomheden Karnov i 14 dage.