Hjernen er kompleks. Lektor Aase Frandsen forsker i, hvad der sker biokemisk ved sindslidelser som skizofreni. (Illustration: Henry Gray's Anatomy of the Human Body)

Læger og lægemiddeleksperter bliver hele tiden klogere på hjernens komplicerede kommunikationssystemer, men der er stadig flere spørgsmål, end der er svar, når det handler om behandling af sindslidelsen skizofreni. Hvert år diagnosticerer man 500 nye tilfælde i Danmark, og tallet er stigende.

Mange bivirkninger

I de sidste mange år har man benyttet en kombination af psykosocial behandling, samtaleterapi og medicin - de såkaldte antipsykotika - til at lette de skizofrene patienters tilværelse.

Aase Frandsen er lektor på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun forsker i antipsykotika - og forsøger med afsæt i hjernens biokemi at få mere at vide om de mekanismer, der giver sig udslag i skizofreni:

»Vi ved stadig meget lidt om, hvad der egentlig sker i hjernen rent biokemisk, når det handler om sindslidelser som skizofreni - og de eksisterende lægemidler har mange bivirkninger, der kan være til stor gene for patienterne,« fortæller hun.

Den ældre generation af antipsykotisk medicin gav først og fremmest bivirkninger i form af ufrivillige, pludselige bevægelser.

De nye lægemidler virker langt bedre mod de tilbagevendende psykoser, der kendetegner sygdomsbilledet - men her lider de skizofrene patienter af bivirkninger i form af overvægt og øget risiko for udvikling af diabetes.

Kroppens kontroltårn

Hjernen er organismens kontrol- og kommunikationssystem, og den består af et kompliceret netværk af nerveceller. Nervecellerne kommunikerer ved hjælp af elektriske impulser, der bevæger sig gennem cellerne, og via signalstoffer som cellerne udveksler med hinanden.

Nervecellerne adskilles af en snæver kløft, og her bringer signalstofferne beskeder fra afsenderen videre til modtageren ved at binde sig til receptorer på modtagercellens overflade.

Aase Frandsen og hendes kolleger ønsker på langt sigt at udvikle bedre lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni, men først er de nødt til at vide mere om, hvordan de eksisterende lægemidler virker i hjernen.

Signalforvirring

Forskerne tester funktionaliteten af hjerneceller, der behandles med de kendte lægemiddelstoffer. De måler, om cellevævet er henfaldet - men de har også mulighed for at måle hjernens signalstoffer og deres bindingsreceptorer under påvirkning af lægemidlerne.

Vi vil gerne fjerne de forkerte signaler i hjernen, men det er svært uden at fjerne den gode funktion i samme bevægelse

- Lektor Aase Frandsen

»Problemet er, at mange af de lægemiddelstoffer, vi tester, ikke har decideret receptoreffekt - de har det, vi kalder en modulerende effekt. De binder forskellige steder på receptoren - og ændrer dermed funktionaliteten af systemet, uden at der er tale om en hånd-i-handske-receptorbinding. «

»Vi vil gerne fjerne de forkerte signaler i hjernen, men det er svært uden at fjerne den gode funktion i samme bevægelse. Man har eksempelvis begrundet mistanke om, at glutamat har stor betydning, når det handler om skizofreni. Men hvis du - populært sagt - slukker for glutamatreceptoren, så fjerner du også livsnødvendige funktioner,« fortæller Aase Frandsen.
Andre signalstoffer har formentlig også betydning for de sindslidende - skizofreni er en kompleks tilstand og mange receptorsystemer er i spil.

Cellens stresssystem

Cellen indeholder et såkaldt stresssystem, der er udviklet til at gøre den mere robust. Systemet har eksisteret siden de første celler kom til verden og er omtrent det samme hos alle levende organismer.

»Hypotesen er, at det cellulære stresssystem opretholder balancen i hjernen og er herre over cellens liv og død. Hvis en nervecelle udsættes for stress - det kan være et slag, en hjerneblødning eller en stærk nerveimpuls - så forstærkes cellen i første omgang. Den tager hjelm på, kan man sige. Så afventer den situationen og 'overvejer' sin chance for overlevelse.«

»Hvis cellen fornemmer en uoprettelig skade, begår den selvmord. Cellen starter simpelthen et såkaldt kontrolleret dødsmaskineri, så det kun er den enkelte celle, der dør - en ukontrolleret død ville rive flere celler med i faldet. Vi prøver at opklare, hvordan systemet virker rent biokemisk - hvis vi finder ud af det, bliver vi måske bedre til at udvikle nye og mere effektive lægemidler med begrænsende bivirkninger,« fortæller Aase Frandsen.

Tværfagligt samarbejde

Hun samarbejder med medicinalkemikerne på Det Farmaceutiske Fakultet om at udvikle nye lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni:
»Men vi kan ikke så godt udvikle nye stoffer, før vi finder et bestemt target i hjernen. Når vi har det, kan kemikerne syntetisere et såkaldt lead.«

Aase Frandsen har også en psykiater med på holdet:
»Han har en enorm erfaring med, hvordan de forskellige stoffer virker klinisk i kraft af et omfattende patientmateriale. På den måde får vi indblik i, hvilke stoffer det kan være interessant at teste,« fortæller hun.

Hjernen skal på finansloven

Der bliver flere og flere behandlingskrævende hjernesygdomme af den simple årsag, at vi bliver flere mennesker på jorden - og vi lever længere. Ifølge en undersøgelse foretaget af eksperterne i European Federation of Neurological Societies lider omkring 127 millioner europæere af mere eller mindre alvorlige hjernesygdomme - og Europa brugte i 2004 386 milliarder euro til behandling.

»Undersøgelsen blev offentliggjort i 2005, og den har betydet, at hjernens sygdomme fik sin egen 'pind' i EU's syvende rammeprogram - faktisk fik hjernens sygdomme bevilget lige så mange penge som kræft og hjerte-kar-sygdomme til sammen. Men bevillingerne skal matches nationalt - vi må have hjernen på finansloven,« erklærer Aase Frandsen.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet