Forurening, stress, gener, bly og så videre. Det fyger med teorier, når snakken i forskerkredse falder på årsagerne til skizofreni. For det er aldrig for alvor lykkedes at finde årsagen til den invaliderende sygdom, som plager 29.000 danskere.
»Basalt set aner man ikke, hvad skizofreni skyldes, og derfor er det utroligt svært at fjerne årsagen til sygdommen,« forklarer dr. med. Carsten Bøcker Pedersen fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet. Han har netop modtaget sin doktorgrad for afhandlingen 'Urban-rural differences in the risk of schizophrenia'.
Doktorafhandlingen søger at give svaret på en af de helt store gåder for skizofreni-forskere. Den opstod i 1939, da de to forskere Bert Faris og Warren Dunham fandt ud af, at personer, der boede i centrum af Chicago, havde størst risiko for at blive ramt af skizofreni, og at risikoen aftog med stigende afstand fra storbyen.
»Da hverken fødested eller bopæl i sig selv bør kunne påvirke risikoen for at udvikle skizofreni, må sygdommen skyldes nogle faktorer, der øger risikoen for at udvikle skizofreni, og som forekommer hyppigere i byen end på landet,« forklarer Carsten Bøcker Pedersen, der til daglig er ansat ved Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
De to amerikanske forskere mente dengang, at forskellene skyldtes de sociale problemer i byen. Men mange har siden hen påstået, at forskellen skyldes, at flere med anlæg for skizofreni søger mod byen, hvor de senere får registreret sygdommen.
Carsten Bøcker Pedersens forskning kaster nyt lys over mysteriet.
Navnet på sygdommen skizofreni stammer fra græsk og betyder opsplittet sind.
»En af vores undersøgelse bekræfter, at familiens bopæl før barnet fødes - og faktisk før det undfanges - har en vigtig betydning for barnets risiko for senere at udvikle skizofreni. Det tyder på, at arven spiller en stor rolle. Men vi kan alligevel ikke udelukke, at individuelle faktorer, der har med opvæksten at gøre, også spiller ind,« forklarer Carsten Bøcker Pedersen.
En anden undersøgelse, baseret på næsten to millioner personer født i Danmark, viste, at jo længere tid man havde boet i jo større by, desto større var risikoen for senere at udvikle skizofreni.
Personer, der havde boet de første 15 år af deres liv i hovedstaden, havde næsten tre gange så stor risiko for senere at blive skizofren i forhold til tilsvarende personer på landet.
»Meget tyder på, at bymennesker udsættes for nogle miljømæssige faktorer, der forekommer oftere i byen end på landet. Der er undersøgelser, der peger på infektioner under og efter graviditeten, eksponering overfor giftige stoffer, samt stress og kostvaner,« fortæller Carsten Bøcker Pedersen.
Carsten Bøcker Pedersen nævner, at forskellene i den måde, vi lever sammen med for eksempel vores husdyr på i henholdsvis byen og på landet, har været nævnt som en mulig årsag. Det har eksempelvis været vist at toxoplasmose, en parasitinfektion, der skyldes nærkontakt med katte, øger risikoen for skizofreni.
Andre undersøgelser tyder på, at tungmetaller som bly i bymenneskers miljø kan spille en rolle.
»Det er karakteristisk for undersøgelserne, at det er meget små forskelle, vi ser, og at man i andre undersøgelser ikke kan reproducere forskellene. Så meget tyder på, at hvis de enkelte faktorer spiller en rolle, så er den meget lille,« siger Carsten Bøcker Pedersen.
Forskerne håber på sigt at kunne fjerne de faktorer, der er ansvarlige for by-land forskellene. Undersøgelser viser nemlig, at man derved kan forhindre næsten halvdelen af alle nye tilfælde af skizofreni.
»Skizofreni er en undervurderet sygdom. Hver af de 29.000 nulevende personer med skizofreni i Danmark koster samfundet en halv million kroner om året, og set i det lys, er den meget ringe fokus på sygdommen tankevækkende,« mener Carsten Bøcker Pedersen.
Udfordringen er dog lige nu, at forskerne har meget troværdige data, der kobler opvækst i byen med en øget tendens til skizofreni. Til gengæld savner man stadig en troværdig hypotese, der kan forklare forskellene. Lige nu er den eneste sikre faktor den nedarvede risikofaktor. Omkring otte procent af alle skizofrene har en mor eller far, der er skizofren.
»Jeg vil ikke sige, at vi er desperate, men så længe vi ikke forstår årsagerne til sygdommen bedre, er det svært at hjælpe denne gruppe af marginaliserede mennesker, som ikke nyder mediernes bevågenhed på trods af, at op mod ti procent af skizofrene begår selvmord,« slutter Carsten Bøcker Pedersen.
SV:Psykiatrien er en pseudovideskab
Jeg fik et mix ind ved en fjl fra min udklipsholder, det beklager jeg, der skulle kun have stået:
Psykiatrien er set i et videnskabeligt perspektiv ikke en kliniskvidenskab, men en pseudovidenskab, hvor der ikke kan føres klinisk bevisligheder for en sindstilstand ved falsificerbarhed, Karl Poppers videnskabsfilosofi. En teori eller en sætning siges at være falsificerbar, hvis der kan udledes en sætning af den, der kan være falsk, og at være falsificeret, dvs. gendrevet, hvis den pågældende sætning faktisk er falsk.
Popper fremfører bl.a. falsificerbarhed som et kriterium for videnskabelighed. En teori kan kun gøre krav på at være videnskabelig, hvis den i princippet er falsificerbar, hvilket vil sige den kan tænkes at være falsk. Hermed tager Popper afstand fra den traditionelle empiristiske opfattelse, at de empiriske videnskaber er kendetegnet ved, at de søger at bekræfte (verificere) deres teorier.
Derimod er det videnskabens opgave at opstille en række dristige hypoteser og efterfølgende søge at gendrive dem. Falsifikation angiver på én gang et kriterium for videnskabelighed og en videnskabelig metode.
Psykiatrien er en pseudovideskab
Psykiatrien er set i et videnskabeligt perspektiv ikke en kliniskvidenskab, men en pseudovidenskab, hvor der ikke kan føres klinisk bevisligheder for en sindstilstand ved falsificerbarhed, Karl Poppers videnskabsfilosofi. En teori eller en sætning siges at være falsificerbar, hvis der kan udledes en sætning af den, der kan være falsk, og at være falsificeret, dvs. gendrevet, hvis den pågældende sætning faktisk er falsk.
Popper fremfører bl.a. falsificerbarhed som et kriterium for videnskabelighed. En teori kan kun gøre krav på at være videnskabelig, hvis den i princippet er falsificerbar, hvilket vil sige den kan tænkes at være falsk. Hermed tager Popper afstand fra den traditionelle empiristiske opfattelse, at de empiriske videnskaber er kendetegnet ved, at de søger at bekræfte (verificere) deres teorier.
Derimod er det videnskabens opgave at opstille en række dristige hypoteser og efterfølgende søge at gendrive dem. Falsifikation angiver på én gang et kriterium for videnskabelighed og en videnskabelig metode. Min forklaring af falsifikation, (af lat. falsus 'falsk' og facere 'gøre'), falsificerbarhed, et centralt begreb i Karl Poppers videnskabsfilosofi. En teori eller en sætning siges at være falsificerbar, hvis der kan udledes en sætning af den, der kan være falsk, og at være falsificeret, dvs. gendrevet, hvis den pågældende sætning faktisk er falsk. Popper fremfører bl.a. falsificerbarhed som et kriterium for videnskabelighed. En teori kan kun gøre krav på at være videnskabelig, hvis den i princippet er falsificerbar, dvs. kan tænkes at være falsk. Hermed tager Popper afstand fra den traditionelle empiristiske opfattelse, at de empiriske videnskaber er kendetegnet ved, at de søger at bekræfte (verificere) deres teorier. Derimod er det videnskabens opgave at opstille en række dristige hypoteser og efterfølgende søge at gendrive dem.Falsifikation angiver på én gang et kriterium for videnskabelighed og en videnskabelig metode.
Besættelse,
Skizofreni er grader af besættelse, og det er ikke tilfældigt at 'følsomme' og 'åbne' sjæle er påvirkelige af den fortættede mentale sfære der 'klæber' til byer.
Meget interessant artikel med
Meget interessant artikel med nogle bemærkelsesværdige fakta! Når man ser bort fra diverse påvirkninger fra den moderne verdens industrielle påvirkninger, så er det i sig selv interessant at de fleste tilfælde af schizofreni opstår i byerne. Dette må vel nødvendigvis føre til nogle spørgsmål om hvilke kvalitative leveforskelle der er imellem land- og bylivet. Som der står i en klumme herover: "Navnet på sygdommen skizofreni stammer fra græsk og betyder opsplittet sind". Opsplittet imellem hvad? Imellem virkelighed og fantasi? Hvad er virkelighed og hvad er fantasi? - Vore dages lægevidenskab forholder sig meget til virkeligheden, det man kan se, måle og veje, det fysiske. Men vi mennesker er jo ikke kun en krop! Vi har jo også et sind eller en sjæl som befinder sig i kroppen, og det er nok her lægevidenskaben går galt i byen når man stiller diagnosen schizofreni. Hvis et sind i en krop ikke befinder sig i nogen naturlige omgivelser hvor både kroppen og sindet kan udfolde sig, så ER der pr. definition en adskillelse, en schizofren tilstand. Og hvis denne tilstand står på længe nok, så bliver adskillelsen/mangeltilstanden til sidst så stor, at den, ifølge lægevidenskaben, bliver behandlingskrævende og bliver dæmpet med en medicin, der fjerner symptomerne på det adsplittede sind, men ikke årsagerne. Hvis den umiddelbare årsag er, at patienterne kunne have fået det bedre ved at leve ude på landet, er den naturlige behandling naturligvis at flytte patienterne væk fra byerne. Men det er ikke hele sagen: De såkaldte "vrangforestillinger" er et tegn på at en "schizofren" person har fået åbnet op for en spirituel/åndelig del af sit sind, men måske ikke er i stand til at forstå hvad en sådan åbning betyder personligt. Her er den psykologiske eller psykiatriske videnskab ikke til megen nytte da man fortrinsvis kun arbejder med hvad man kan måle og veje. - Mange såkaldte schizofrene patienter har oplevelser som faktisk kun kan afkodes og forstås ved at anvende mytologiske erkendelsesmetoder for menneskelig udvikling. Og så er vi tilbage til den tid hvor menneskene levede i naturen i en balance imellem krop og sind. Det er min klare opfattelse - fordi jeg selv har oplevet et og andet - at forklaringen på schizofreni kan fås og afhjælpes ved at studere diverse naturbefolkningers levevis og verdensopfattelse hvor der ikke var nogen adskillelse imellem hvad man kunne opleve via fysiske eller spirituelle evner. Der var simpelthen ingen adskillelse/schizofreni i deres samlede verdensbillede og levevis. Naturfilosof Ivar Nielsen - www.native-science.dk og www.cosmology-unified.dk