Det er den almindelige opfattelse, at den såkaldte fedmeepidemi blandt børn og unge skyldes at ungerne sidder stille og dyrker for lidt motion.
En rapport fra 'Universities of Exeter & Plymouth' indikerer dog, at det faktisk kan forholde sig stik modsat.
Det er ikke sådan, at stillesiddende børn bliver overvægtige - men snarere sådan, at børn som har problemer med overvægt, ikke bevæger sig.
»Hele vort samfund er bygget således op, at vi har behov for at bevæge os mindst muligt,« mener Steinar Krokstad, førsteamanuensis ved Institut for samfundsmedicin ved NTNU - Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim.
Forskerne fra Storbritannien har fulgt over 200 skolebørn i byen Plymouth gennem 11 år. 25 procent af børnene er overvægtige.
Forskerne har blandt andet forsøgt at få børnene til at gå ned i vægt.
Men resultatet var nedslående: børnene gik ikke ned i vægt. Faktisk gik børnene kun 90 gram ned i gennemsnit på tre år. Så hvorfor fungerede forsøgene ikke?
Forskerne havde en enestående mulighed for at svare på dette spørgsmål, i og med at de lå inde med data omkring børnene, som gik mere end et årti tilbage i tid. De gik derfor tilbage og så på den klassiske 'hønen eller ægget'-problemstilling:
Hvad kom først - overvægt eller stillesidden?
Og svaret var entydigt: fysisk aktivitet havde ingen effekt på vægttab, men højere vægt havde en klar sammenhæng med lavere aktivitetsniveau.
Forskning i hvorfor og hvordan børn bliver overvægtige har fået stor opmærksomhed de seneste år.
Et af de almindeligste råd for at gå ned i vægt er mere fysisk træning. Det, at træningen ikke hjalp i den britiske undersøgelse, kan potentielt have implikationer for, hvordan man skal bekæmpe overvægt i befolkningen.
Men er der egentlig nogen fedmeepidemi? Der findes dem som tvivler.
EarlyBird Diabetes Study, det institut som har gennemført undersøgelsen, har tidligere vist, at vejen mod et tungere liv begynder tidligt, allerede før skolealderen. Fejlernæring i denne periode kan føre til fedme senere i livet, selv om barnet lever sundt resten af barndommen.
Ifølge Steinar Krogstad handler dette imidlertid ikke kun om mad og træning, men også om hvordan vi organiserer hele livet. Han er daglig leder for 'Helseundersøkelsen i Nord-Trøndelag' (HUNT), som har indsamlet data om befolkningen i den del af Norge i over 20 år.
»Hovedårsagen til den overvægt vi ser i dag, er den mangel på behov for daglige aktivitet for at overleve, for at skaffe føde og så videre - ikke de timers fysisk træning eller motion, vi nu laver eller ikke laver, per uge.
Dermed mener Krokstad, at det ikke er overraskende, at det er let at blive stillesiddende, hvis du er overvægtig. Hele samfundet er nemlig bygget op til det, fortæller han:
»Overvægt er knyttet til tre ting: hvorvidt du har et fysisk krævende arbejde, hvorvidt du bevidst og aktivt motionerer eller træner, og hvorvidt du har et højt aktivitetsniveau i det daglige. Det er når det gælder den sidste faktor, at det går galt i det moderne samfund.«
For eksempel peger Krokstad på, at vi nu betaler regninger i netbanken, i stedet for fysisk at gå i banken. I stedet for at gå hen til butikken tager vi bilen - ind i mellem tager vi ligefrem elevatoren fra parkeringshuset og direkte op i butikken.
»Når folk siger de er aktive, så taler de om, at de træner. Men selv med tre-fire ekstra timer med aktivitet per uge, bliver det totale antal aktive timer fortsat meget lille, hvis du har et stillesiddende arbejde og tager bilen, når du køber ind.«
Krokstad tror desværre, at man ikke kan gøre ret meget ved denne udvikling.
»Man kan godt forestille sig tiltag, som ville virke, men de ville blive utrolig vanskelige at gennemføre i praksis. At indføre en parkeringsfri zone i en 200-meters radius omkring butikker, for eksempel, eller regulerede portioner på restauranter. Det passer bare meget dårlig med den tendens omkring individuel frihed og modstand mod regler, som vi har i dag.«
»Jeg tror desværre at vi blot - bogstavelig talt - må sidde stille og betragte udviklingen,« siger han afsluttende.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Fedmeepidemi?
Men er der egentlig nogen fedmeepidemi? Der findes dem som tvivler.
Nu er det sådan at meget søde morgenmads produkter giver en ubalance i stofskiftet som vare hele dagen. Hvordan kan det undgå at giver fysiske problemer?
Individualitet, ja - Opgivelse, nej!
På punktet omkring individualitet vil jeg give Krokstad ret. Men at vi bare skal opgive og sætte os med hænderne i skødet er jeg så absolut uenig i. Jeg håber, at han udtaler sig som han gør for at provokere.
Min søn er som teenagere er flest. Kan han på nogen måde spare lidt energi i sine pligter og den daglige trummerum, så gør han det. Men samtidigt går han meget op i sport og har hjemmefra lært om vigtigheden af den rette kobination af kalorier, vitaminer og mineraler, samt kulhydrater, proteiner og fedt kombineret med fysisk udfoldelse. Disse 2 ting er nøglen. Motion - allerhelst dagligt, og sund kost med det rette antal kalorier.
Han havde 'hvalpefedt' som barn, men er absolut en flot 16-årig i dag. Jeg håber, at jeg har gjort ham bevidst omkring, hvor stor betydning maden og den daglige motion betyder for hans velbefindende, både fysisk og psykisk.
Lidt provokerende vil jeg komme med den påstand, at det desværre i dag er for få som er individuelle nok til, at ansvar for deres eget vægtproblem og deres manglende træning af hjerte-kar systemet. Det er en forsvindende lille andel af de mennesker som klager over lavt stofskifte, som rent faktisk har et problem i den retning. Min erfaring er, at problemet næsten altid er stort kalorieindtag (gerne ubrugelige sukkermolekyler), ofte ubevidst, og lavt energiforbrug, ofte bevidst.Gigt- og ledskader bør heller ikke afholde fra at dyrke motion. Motion bør snarere ses som et betydeligt bidrag til at forbedre den enkeltes almene sundhedstilstand, idet undersøgelser tyder på, at betændelsestilstande lindres ved motion.
Jeg er såmænd selv et eksempel. Stillesiddende arbejde, Nemme måltider i løbet af dagen (læs: elendig kost) og ingen energi og lyst til fysiske udfoldelser andet end at rejse mig i reklameblokkene om aftenen for at gå i køleskabet. Jeg endte på 115kg, med ondt i ryg og knæ, inden jeg tog mig sammen og ændrede mine kostvaner og begyndte at dyrke motion - dagligt så vidt muligt. Ifølge fedtmålinger smed jeg 40kg fedt og tog 25kg muskelmasse på og føler mig langt mere ovenpå end i mit tidligere liv.
Afslutningsvis er jeg vist nødt til at citere entertaineren Asbjørn Riis:"Husk : Hold dig i form, spis sundt og tro på dig selv - YEAAHH"