Børn af skizofrene bliver psykisk syge
Næsten 70 procent af børn med to skizofrene forældre får en psykisk sygdom. Det viser en analyse af alle psykiatriske indlæggelse i Danmark mellem 1970 og 2007.

Forskere har længe gået ud fra, at skizofreni er arveligt, men de har bedømt risikoen ud fra gætterier på baggrund af mindre undersøgelser.
Nu har tre danske og en amerikansk forsker gennemgået data fra 2,7 millioner danskere. Resultatet er opsigtsvækkende: To ud af tre børn af skizofrene forældrepar bliver psykisk syge.
Analysen er blandt andet lavet af forskere fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Hver fjerde blev skizofren
Forskerne begyndte med udelukkende at undersøge risikoen for, at børnene fik skizofreni. Havde ingen af forældrene sygdommen, var risikoen under én procent. Var den ene forælder syg, steg risikoen til syv procent, men var begge forældre skizofrene, eksploderede den til 27 procent.
Så undersøgte de risikoen for, at børnene fik en hvilken som helst psykiatrisk lidelse som for eksempel en depression eller en bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom). Nu steg tallet til 67,5 procent.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Archives of General Psychiatry.
Genetik eller miljø?
Forskerne mener, at resultaterne bekræfter, at skizofreni er ekstremt arveligt. De kan dog ikke konkludere, om det er en biologisk arv, selvom tidligere familiestudier peger i den retning.
»Vi kan ikke bevise med undersøgelsen, at sygdommen er arvelig gennem generne, men vi ved fra tidligere studier, at enæggede tvillinger, som har en tvillingebror eller -søster med skizofreni, har større risiko end tveæggede, og at bortadopterede børn af skizofrene forældre også har en overhyppighed,« siger Preben Bo Mortensen, professor, dr.med., centerleder for Center for Registerforskning, Aarhus Universitet.
Han er ophavsmand til undersøgelsen sammen med Thomas Munk Laursen, Aksel Bertelsen og Irving Gottesman fra University of Minnesota.
Fakta
VIDSTE DU
Begrebet skizofreni opstod for 100 år siden, men har med sikkerhed været beskrevet siden middelalderen.
Den har med sandsynlighed været en sygdom, siden menneskeheden opstod. Flere dyreracer har adfærd mellem individerne, der kan tolkes som skizofren adfærd.
Kilde: Netpsych.dk
Forskerne er dog enige om, at en så stor overhyppighed ikke alene kan forklares ved genetik. Preben Bo Mortensen peger derfor på, at årsagen til skizofreni skal findes i et komplekst samspil mellem genetik og visse miljøfaktorer.
»Vi ved, at folk i byerne har større risiko, og at det samme gælder indvandrere - ligegyldigt om de kommer fra Sverige eller Pakistan. Derudover mener vi, at hvis moderen har haft en infektion under graviditeten, så stiger risikoen, og at der også er en sammenhæng mellem en høj alder hos faderen og sygdommen,« siger han.
Resultaterne er guld værd for rådgivning
Den nye undersøgelse er banebrydende ved at være én af verdens største statistiske analyser af forekomsten af skizofreni. Men selv med 2,7 millioner personer var kun 270 af dem børn af to skizofrene forældre.
»For det første er sygdommen forholdsvis sjælden, og for det andet er mange af patienterne alvorligt syge, så skizofrene mennesker får generelt færre børn end andre,« påpeger Preben Bo Mortensen.
Han mener, at resultaterne især er brugbare i rådgivningen af skizofrene forældre.
»Nu kan vi melde helt klart ud, hvad deres risiko er for at få et sygt barn. Det er en væsentlig forbedring i forhold til den rådgivning, vi kan tilbyde skizofrene par, der overvejer at få børn« siger han.
De fire forskere har fundet tallene ved at sammenkøre det danske CPR-register med registerdata over behandlinger på de psykiatriske afdelinger. På den måde har de kunnet spore psykiatriske familiemønstre.
Ud over skizofreni undersøgte de også børn af forældre med andre psykiatriske lidelser, men ingen havde samme høje risiko. Hos familier, hvor begge forældre i stedet havde bipolar lidelse, blev 44,2 procent af børnene psykisk syge.
I Danmark er omkring 16.000 mennesker i dag i behandling for skizofreni, og hvert år får cirka 500 stillet diagnosen.
Relaterede artikler
Mere om skizofreni
Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Sygdommen rammer begge køn lige hyppigt og begynder typisk i 15-30 års-alderen. Risikoen for at udvikle skizofreni er cirka en procent for befolkningen som helhed.
Sygdommen kan sætte ind snigende eller akut. Hvis skizofrenien udvikler sig snigende, trækker man sig mere og mere ind i sig selv. Man isolerer sig fra familie og venner. Den skizofrene kan også blive skødesløs med personlig hygiejne og miste interessen for uddannelse, job og almindelige gøremål.
Man kan få søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, såkaldt ambivalens og forandringer i følelseslivet. Stofmisbrug og en interesse for okkulte emner kan også være en del af billedet.
Hos flertallet vil der med tiden komme perioder præget af hallucinationer (syner, stemmer, lugte, smag eller berøring). Desuden vil der være vrangforestillinger, ofte bizarre eller forfølgelsesprægede, eller usammenhængende tale. Nogle vil have symptomer fra arme, ben og resten af kroppen, hvor de for eksempel stivner i underlige positioner.
Sygdommen er meget belastende for den skizofrene og for familien, ikke mindst på grund af de medfølgende sociale problemer i forhold til uddannelse og job. Op mod 15 procent af yngre skizofrene begår selvmord.
Kilde: Netdoktor.dk
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen
7. februar 2012 kl. 12:47Hvilken af de to figurer i artiklen er mest lys i midten? Når hjernen snyder dig, er det måske ikke en fejl, men en slags forbedring af virkeligheden. -
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
6. februar 2012 kl. 03:56Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
02/02
Det læser andre lige nu
-
10 myter om tænder, mund og tandpleje
21. juni 2010 kl. 13:33 -
Kinesiske forskere kopierer andres forskning
7. april 2011 kl. 03:55 -
Dagens ret i kantinen: Græshopper med melorme-salat
14. januar 2011 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:43
-
08:52
-
08:27
-
13:14
-
10:31
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Lasse Jensen for 18 minutter 3 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
-
Af Otto Krog for 1 time 27 minutter siden
[Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Tak...
...til videnskab.dk for i det mindste at have fjernet billedet.
At forvente et mere nuanceret og faktisk videnskabeligt holdbart billede tegnet også af teksten, ville formodentligt, taget højde for de p.t. samfundet dominerende dogmer, være lige så naiv, som hvis man tilbage i middelalderen havde forventet kirken til at indrømme, at jorden ikke er universets midtpunkt.
Forudindtaget forskning
Tvillingestudierne er ekstremt fejlbehæftede, og blev i sin tid gennemført alene med det mål for øje, at skabe "bevis" for en biologisk arvelighed af "psykisk sygdom". Dvs. forskerne var forudindtagede, hvilket studiernes design, og således resultaterne, bærer tydeligt præg af. Studierne er i princippet værdiløse og beviser ingenting.
At såkaldt "skizofreni" skulle være "en sygdom i hjernen", er en ren formodning, for hvis korrekthed der ikke findes videnskabeligt holdbare beviser. Andre, mindst lige så gyldige, formodninger går ud på, at se "skizofreni" som en psykologisk reaktion på traumatisering, og mange faktorer taler for, at denne formodning faktisk kommer noget nærmere sandheden, end historierne om biologisk hjernesygdom. Blandt disse faktorer er f.eks. den slående lighed i symptomatiken mellem "skizofreni" og PTSD, såvel som det faktum, at med "skizofreni" stemplede personer, der tror på traumamodellen i langt større omfang opnår fuld recovery, end personer, der tror på kronisk, biologisk hjernesygdom.
Nyere forskning har desuden fundet frem til, at traumatiske oplevelser i barndommen både har indflydelse på individets gener og på dannelsen af nervebanerne i hjernen. Eventuelle genetiske/biologiske "anomalier" hos med "skizofreni" stemplede mennesker, må således betragtes som endnu et symptom (på at have været udsat for overgreb), snarere end som årsagen til "skizofrenien".
Grundlæggende må det betegnes som både socialt diskriminerende, videnskabeligt uholdbart, og, taget højde for de forskellige forklaringsmodellers psykologiske effekt på recoverychancerne, etisk uforsvarligt, at ensidigt informere om biologiske hypoteser, oven i købet i en form, der lader hypoteserne fremstå som fakta.
Det er korrekt, at det bestemt ikke er en "walk in the park", at gennemgå en identitetskrise af en sådan alvorsgrad, at det så kaldes for "skizofreni". Imidlertid findes der en del mennesker med denne erfaring, for hvem deres krise(r) har betydet en enestående mulighed for at opnå personlig vækst og udvikling. "Sygdommen" er ikke nødvendigvis udelukkende og altid kun en belastning, men kan, med den rette hjælp (!), betyde et personligt gennembrud.
Illustrationen til afsnittet "Mere om skizofreni" er under al kritik, lige så diskriminerende og misvisende, som afsnittets indhold, og har absolut intet at gøre med hvordan mennesker oplever de identitetskriser, der stemples som "skizofreni". Den rene sensationsjournalistik. Illustrationen bør fjernes omgående.
Der stilles utallige fejl diagnoser ved skizofreni diagnoser
Psykiatrien er i høj grad præget af vilkårlighed, da diagnoserne er såkaldte skøn uden klinisk dokumentation for diagnosens rigtighed, hvilket medfører mange skizofreni diagnoser er helt uden hold i virkeligheden og verificerer graden af inkompetencen i faget psykiatri, der har for mange barfodskandidater blandt lægestabene. En kvalificeret diagnose som skizofreni tager omkring 3 måneder at verificere, mens de diagnoser der slynges ud ved såkaldte skøn ofte er baseret på 5 minutters skødesløse samtaler med patienterne.
Faget psykiatri har en meget stor antal psykisksyge læger, der uagtet lovens intentioner om påbudt bortvisning af de psykisksyge studerende, ikke bortvises. Hvilket afspejles i stort omfang ved de mange fejldiagnoser netop sådanne mentalsygelæger stiller, da de ofte har vrangforestillinger selv og projicerer deres egne lidelser over på klientellet som de diagnotiserer. Vilkårligheden har store udsving afhængig af hvor diagnosen er stillet.