'Bør føre til nobelpris': Immunforsvar æder kæmpe kræftsvulst
Med en kombination af to typer af medicin er det lykkedes amerikanske forskere at få immunforsvaret til at tilintetgøre en stor kræftsvulst i løbet af bare tre uger. Dansk forsker spår gennembruddet en nobelpris.
Når en kræftsvulst begynder at vokse uhæmmet, er det fordi immunforsvaret har tabt kampen. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-250912129.html&src=download_history" target="_blank">Shutterstock</a>)

Da en 49-årig amerikansk kvinde med en årelang historie med tilbagevendende kræftsvulster mødte op på lægeklinikken med endnu en ny svulst, besluttede en gruppe forskere fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center at afprøve en ny kombination af to typer immunregulerende kræftmedicin på hende.

Ingen af de to typer af medicin har nogen som helst effekt på kræftcellerne i sig selv. Medicinens opgave er derimod at styrke cellerne i immunforsvaret, så de bliver bedre i stand til at slå kræftcellerne ihjel.

Og det virkede på den 49-årige kræftsyge kvinde. Da hun mødte op på klinikken for at få nummer to dosis af kombinationsbehandlingen, var svulsten nemlig forsvundet. Resultatet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Klinisk professor i cancer immunterapi på Københavns Universitet Inge Marie Svane er meget imponeret over resultatet, selvom der kun er tale om en enkelt patient.

»Du kan se på billederne i artiklen, hvor stor svulsten er. Og tre uger efter er der bare et hul, der hvor svulsten var før. Jeg mener, at dette gennembrud må føre til en nobelpris på sigt,« siger hun.

NB: Længere nede i artiklen bringer vi for dokumentationens skyld et billede af den omtalte kræftsvulst. Sarte sjæle skal scrolle hurtigt videre.

Kræftceller gemmer sig for immunforsvaret

Fakta

Hvad er immunterapi?
Immunterapi går ud på at påvirke immunforsvaret, så det reagerer anderledes.

Immunterapi bruges både til behandling af kræft, allergi og autoimmune sygdomme som gigt og sclerose.

Inge Marie Svane har gennem flere år forsket i immunterapi til behandling af kræft. Hun forklarer, at immunterapi kort og godt handler om at gøre immunforsvaret stærkere, så det bliver i stand til at finde og dræbe kræftcellerne.

Immunforsvaret består af en række forskellige celler, som har forskellige opgaver i forhold til at bekæmpe sygdomme i kroppen.

Nogle af cellerne skal genkende og dræbe virusinficerede celler. Mens andre har til opgave at hæmme disse dræberceller, så de ikke kommer ud af kontrol.

»Kræftceller kan udskille faktorer, som tiltrækker de celler, der hæmmer dræbercellerne. Populært kan du sige, at en svulst omgiver sig med en hær af immunforsvarets egne celler, som sørger for, at kræftcellerne ikke bliver opdaget og slået ihjel,« forklarer Inge Marie Svane.

Samtidig er kræftceller så smart indrettet, at hvis det lykkes en dræbercelle at nå frem og sætte sig fast på en kræftcelle, så har kræftcellen ofte et protein på overfladen, der sender et signal til dræbercellen, som standser den.

Den 49-årige kræftsyge kvinde fra USA fik to typer af behandling. Begge kaldes immunregulerende antistoffer. Det ene antistof sørger for, at hæmmede immunceller bliver mere aktive. Det kan medføre, at kræftcellerne ikke mere kan gemme sig for immunforsvaret.

En kræftcelle beskytter sig mod immunforsvaret ved at tiltrække immunceller som hæmmer dræbercellerne. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Det andet stof sørger for, at dræbercellerne bliver i stand til at sætte sig fast på kræftcellerne og dræbe dem uden at blive hæmmet.

Immunforsvarets politi hyperaktiveres

Behandlingen med immunregulerende antistoffer er en type af immunterapi, som særligt bruges til behandling af kræft.

Inge Marie Svane forklarer, at seneste udvikling inden for immunterapi til behandling af kræft også handler om at styrke T-cellerne i immunforsvaret.

T-cellerne er de celler, som opdager og dræber syge celler. Det er altså T-cellerne, som kræftceller har lært at gemme sig for.

»Du kan kalde det en slags hyperaktivering af T-cellerne. Ved den behandlingsform tager vi levende kræftvæv ud fra en patient og udvinder levende T-celler, som vi hyperaktiverer. Vi tager for eksempel en million T-celler ud og får dem til at dele sig, så de bliver til flere milliarder i stedet,« fortæller hun.

På den måde opnår man en kæmpehær af immunceller, som er klar til at dræbe kræftcellerne.

Fakta

Immunterapi mod kræft
Inden for kræftområdet er man længst fremme med at bruge immunterapi til behandling af modermærkekræft. Men det giver også gode resultater ved andre former for kræft som for eksempel nyrekræft, blærekræft og leukæmi hos børn.

»Før man giver T-cellerne tilbage ind i blodbanen på patienten, giver man en forberedende behandling i form af kemoterapi. Den fjerner kortvarigt alle andre celler i immunforsvaret og skaber plads, så vores aktiverede T-celler kan komme ind og udrydde kræftcellerne,« forklarer Inge Marie Svane.

Ved hjælp af kemoterapien sørger man altså for, at de hæmmende celler fra immunforsvaret, som kræftcellerne gemmer sig bag ved, er blevet udryddet. Og på den måde er der direkte adgang for de milliarder af dræbende T-celler.

Denne behandling virker på 40-50 procent af patienterne. Behandlingen er intensiv i de 2-3 uger, den står på, men har til gengæld ikke langtidsbivirkninger.

Kræftceller kan stadig narre T-cellerne

Halvdelen af de patienter, som får denne behandling oplever desværre ingen bedring. Det kan skyldes, at kræftcellerne stadig har et våben til at standse T-cellerne.

Mange kræftceller kan nemlig som nævnt afgive et signal til T-cellerne om ikke at dræbe. Det betyder, at selvom det lykkes T-cellerne at finde kræftcellerne og sætte sig fast på dem, så vil de få besked på ikke at dræbe. Og så er man lige vidt.

»Hvis man kunne kombinere de hyperaktiverede T-celler med behandling med det immunregulerende antistof, som sørger for, at T-cellerne ikke bliver hæmmet, når de vil dræbe kræftcellerne, så ville man formentlig stå med en endnu meget effektiv behandling,« siger Inge Marie Svane.

T-celler kan blive meget farlige

I øverste venstre hjørne ses foto af svulsten. Foto B nedenunder er en CT-scanning af svulsten. Foto C øverst til højre viser hullet efter svulsten, som blev tilintetgjort af immunforsvaret, mens foto D er en CT-scanning, som viser, at brystvæggen er ved at gendannes. (Foto: New England Journal of Medicine)

En stor del af immunterapien til behandling af kræft handler netop om at gøre T-cellerne bedre i stand til at opdage og dræbe kræftceller.

Udfordringen er, at T-celler ikke nødvendigvis skelner mellem kræftceller og kroppens egne celler.

»T-cellerne kan blive meget farlige, fordi de også vil angribe kroppens egne celler. Der er set enkelte eksempler på, at patienter er døde af behandlingen,« fortæller Inge Marie Svane.

Immunterapi kan da også have flere uhensigtsmæssige bivirkninger, fordi immunforsvarets dræberceller bliver så stærke, at de går til angreb på kroppen egne celler.

Patienter, som får behandling med immunregulerende antistoffer, kan risikere at få betændelse i tarmen eller leveren eller nyrerne. Nogle oplever også, at immunforsvaret angriber og dræber hormonproducerende celler i binyrer og skjoldbruskkirtel.

Hvis det lykkes immunforsvaret at dræbe alle de hormonproducerende celler, kan man blive ude af stand til at producere livsnødvendige hormoner, som for eksempel regulerer stofskiftet, og der vil efterfølgende være brug for behandling med erstatningshormon.

Inge Marie Svane er dog overbevist om, at fremtidens kræftbehandling i høj grad vil bestå af immunterapi.

»Grænsen for, hvad man kan opnå med immunterapi, sættes af bivirkninger,« siger hun.

Den 49-årige kvinde, som lagde krop til det store gennembrud i immunterapi, er stadig i bedring. Seks uger efter behandlingen med immunterapi viste en CT-scanning, at vævet i brystvæggen, hvor svulsten havde siddet, var ved at regenerere.