Det lykkedes Wiktor Mazin at identificere de personer, som havde en psykisk sygdom, og det lykkedes at finde frem til, hvilken sygdom det var (Foto: Thorkild Amdi Christensen )

Lider du af søvnbesvær? Har du mindre appetit og oplever uønsket vægttab? Har du svært ved at koncentrere dig? Spørgsmål som disse er i dag lægens måde at diagnosticere en depression på.

Diagnosen bygger dermed på en vurdering, som fastsættes ud fra de svar, patienten kommer med.

I fremtiden vil lægen måske kunne få hjælp fra en blodprøve, når den rette diagnose skal findes. For blodet afslører psykiske lidelser.

Det har forsker Wiktor Mazin påvist muligheden af i ph.d.-afhandlingen 'Exploring the biological basis of affective disorders', som han udførte ved DTU Fysik.

»Det betyder, at læger kan få en mere objektiv metode til at stille diagnoser for psykiske lidelser på. Blodprøven bliver en mere biologisk orienteret måde at diagnosticere på,« forklarer Wiktor Mazin.

Flere hundrede blodprøver studeret

Dette fremtidsscenarium er ikke utænkeligt efter Mazins studier af flere hundrede blodprøver fra både raske og psykisk syge mennesker. I alt blev blodprøver fra omkring 500 mennesker nøje studeret for to slags psykiske lidelser: posttraumatisk stress (PTSD) og grænsepsykoser. Der var også et delprojekt under ph.d.en, hvor Mazin undersøgte, om blodprøverne også kunne bruges til at identificere personer, som var på vej til at udvikle en depression.

Mazins forskning foregik i tæt samarbejde med Lundbeck i både USA og Danmark. Det var Lundbeck, der havde indsamlet blodprøverne med henblik på forskning fra anonyme personer i USA, Danmark og Eksjugoslavien. Lundbeck analyserede blodprøverne i laboratoriet og formidlede derefter datafilerne fra blodprøverne til Mazin.

Genekspressioner er sladderhanken

I dag kan man ved hjælp af en såkaldt genekspressionsanalyse måle aktiviteten af flere gener på én gang i for eksempel en blodprøve. En lang række sygdomme skyldes, at bestemte gener enten er mere eller mindre aktive. Hvis der viser sig at være et mønster i aktiviteten hos personer med en bestemt sygdom, som afviger markant fra aktiviteten hos raske mennesker, kan dette mønster bruges til at diagnosticere sygdommen. Mazins mål var at undersøge, om dette også gjaldt menneskers sjælelige helbred.

Kan psykiske sygdomme aflæses i blodets genekspressioner?

Der er identificeret 20-30.000 forskellige gener hos mennesket, og Wiktor Mazin kiggede på ekspressioner fra 25-30 af de gener, som Lundbeck på forhånd havde udpeget og mente kunne være relateret til psykiske lidelser. For at kunne udføre forskningen havde Wiktor Mazin gennemført flere kurser på blandt andet DTU Systembiologi i gener og genekspressionsanalyse.

Deprimerede får den rette behandling

I første omgang måtte Mazin finde ud af, om der overhovedet er en forskel i genekspressionerne hos raske og syge mennesker.

Det fandt han, at der var. Han krydstjekkede blodprøverne for at se, om der eventuelt var forskel på personernes nationalitet.

»Der er i forvejen stor biologisk forskel på mennesker, og vores genekspressioner kan være meget forskellige. Så jeg ønskede at finde ud af, om de raske personer fra ét land lignede raske personer fra et andet land. Det viste sig, at det gjorde de i stort set alle tilfælde,« forklarer Mazin.

Hans forskning handlede i høj grad om at finde de rette metoder til klassifikation, så forskellen mellem raske og syge kunne konstateres.

Dernæst begyndte Wiktor Mazin at undersøge, om de afvigende genekspressioner hos de syge mennesker også afslørede, hvilken psykisk lidelse de pågældende mennesker led af. Kan man med andre ord fastsætte en psykisk diagnose ved at kigge på en persons genekspressioner i blod?

Det lykkedes for Mazin at identificere de personer, som havde en psykisk sygdom. Men ikke nok med det. Det lykkedes også at finde frem til, hvilken sygdom samt komme med bud på undertyper af sygdommen.

»Det er afgørende at kunne identificere for eksempel ikke blot en depression, men også hvilken slags depression. Ligesom cancer er depression en meget bred diagnose, og der findes et hav af undertyper af lidelsen. At få identificeret den helt rette diagnose er vigtigt i forhold til at kunne give den rette behandling, så deprimerede kan blive hurtigere raske,« forklarer Mazin om perspektiverne af sin forskning.

Spotter sygdom før udbrud

Derudover kan Mazins forskning også danne grundlag for at identificere mennesker, der er ved at udvikle en psykisk lidelse.

Mennesker er gode til at lyve over for sig selv og benægte, at der er noget galt. Det kan være på grund af en psykisk forsvarsmekanisme, som er nyttig, hvis man har brug for at fortrænge noget ubehageligt, for eksempel et overfald. Men når man lider af fortrængninger, så erkender man ikke, at man har et problem

- Wiktor Mazin

»Jeg fandt også nogle personer, som var på vej til at udvikle en depression. Det kan også være nyttigt, for så kan man forebygge og nå at stoppe det, inden det når at udvikle sig til en fuld sygdom,« forklarer Wiktor.

På spørgsmålet om hans forskning ikke kan blive misbrugt, således at vi en dag for eksempel risikerer at skulle aflevere en blodprøve med jobansøgningen, så arbejdsgiveren kan screene vores mentale helbred, inden ansættelseskontrakten skrives under, smiler Wiktor Mazin afklaret.

»Al forskning kan i princippet blive misbrugt,« svarer Wiktor, men uddyber omhyggeligt:

»Jeg har haft mine etiske overvejelser. Med hensyn til medicinering og psykiske sygdomme som depression er jeg heller ikke overbevist om, at medicin altid er den bedste behandling.«

»For når du får en pille, så lærer du ikke noget om, hvad der forårsagede depressionen. Nogle gange må vi omlægge vores liv, hvor ubelejligt det end er, for at fjerne årsagen til depression.Men hvis min forskning kan være med til, at nogen får en bedre hjælp eller en hurtigere hjælp, så skal jeg ikke være den, der bestemmer, om folk skal have piller eller ej.«

Fremmer selverkendelse

Wiktor Mazin er oprindeligt uddannet ingeniør fra DTU Fysik i 1997, men efteruddannede sig siden som psykoterapeut og har også arbejdet med dette i en periode. Derfor ser han også, at hans forskning kan bruges til at hjælpe mennesker, som har det psykisk dårligt, men som benægter det.

»Mennesker er gode til at lyve over for sig selv og benægte, at der er noget galt. Det kan være på grund af en psykisk forsvarsmekanisme, som er nyttig, hvis man har brug for at fortrænge noget ubehageligt, for eksempel et overfald. Men når man lider af fortrængninger, så erkender man ikke, at man har et problem. Med en blodprøve kan lægen bedre yde den rette hjælp, og patienten kan lettere erkende sin sande tilstand,« forklarer Mazin, der i dag ikke længere er udøvende psykoterapeut.

Nu arbejder Wiktor Mazin på fuld kraft som forsker i virksomheden Medical Prognosis Institute beliggende i forskerparken Scion DTU i Hørsholm. Her bruger han sine erfaringer fra sin ph.d. ved DTU, men nu inden for kræftsygdomme.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet