I dit blod svømmer der et protein rundt, som har stor betydning for dit fysiske og psykiske velbefindende. Proteinet hedder 'Brain-derived neurotrophic factor', BDNF, og det beskytter blandt andet vores hjerneceller, når de udsættes for skadelige påvirkninger.
Men mere og mere tyder på, at BDNF også spiller en rolle i udvikling af forskellige sygdomme.
Det bliver nu bekræftet af ny dansk forskning, offentliggjort i Journal of the American Geriatrics Society. Forskere fra Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet under Københavns Universitet har opdaget, at niveauet af BDNF i blodet kan forudsige, hvor stor en risiko kvinder har for at dø i en høj alder.
»Vi har fundet ud af, at 85-årige kvinder, som havde et lavt niveau af BDNF, havde en dobbelt så stor risiko for at dø sammenlignet med jævnaldrende kvinder, som havde et højt niveau af BDNF,« siger læge, dr.med. og ph.d. Helle Bruunsgaard fra Rigshospitalet, som har været med på forskerholdet bag undersøgelsen.
Helle Bruunsgaard uddyber: »Hvis vi justerer for de faktorer, der kan have betydning for livslængden, som for eksempel uddannelse, evnen til at klare sig selv og hvilke sygdomme, de måtte lide af, bliver effekten endnu større. Så har de ældre kvinder med lav BDNF en fire gange så stor risiko for at dø.«
BDNF bliver produceret mange steder i kroppen, og for nylig fandt man ud af, at musklerne også producerer stoffet, når man motionerer.
BDNF er kendt for at kunne stimulere væksten af hippocampus i hjernen. Det er et center i hjernen, som vi bruger til at koncentrere os og lære nye ting med.
Det er også fastslået, at demente og depressive mennesker, overvægtige og patienter med sukkersyge (diabetes 2) har et meget lavt niveau af BDNF i blodet.
Det betyder med andre ord, at niveauet af BDNF i blodet fortæller meget om den almene tilstand hos ældre kvinder uanset hvilke sygdomme, de måtte lide af.
»Man kan sige, at niveauet af BDNF er en uafhængig faktor, som kan give et fingerpeg om, hvordan den indre tilstand er hos de ældre kvinder, og fortæller noget om, hvor stor chancen er for, at de også får de næste år med,« siger Helle Bruunsgaard.
På nuværende tidspunkt vil testen for BDNF ikke få nogen betydning for, hvordan man vælger at støtte og behandle de ældre.
»Det, vi har fundet ud af nu, er udelukkende interessant fra et forskningsmæssigt synspunkt og bekræfter, at BDNF betyder noget for livslængden. Men på lang sigt kunne blodtesten måske godt blive et diagnoseredskab til at tage sygdomme i opløbet som for eksempel Alzheimers. Så man så hurtigt som muligt kan sætte ind med den medicin, som kan forsinke udviklingen af sygdommen,« siger Helle Bruunsgaard.
Helle Bruunsgaard understreger, at en sådan test aldrig ville komme til at stå alene, men skulle suppleres med andre relevante undersøgelser.
På lang sigt kunne blodtesten måske godt blive et diagnoseredskab til at tage sygdomme i opløbet, som for eksempel Alzheimers.I undersøgelsen har forskerne taget udgangspunkt i Glostrup Befolkningsundersøgelser, som startede i 1964, hvor de fulgte og stadig følger et udsnit af den årgang, der er født i 1914.
Forskerne fra Rigshospitalet har valgt at følge 188 personer fra de var fyldt 85 år og til og med de 90 år. 117 af deltagerne var kvinder og 71 var mænd. Det overraskede forskerne, at de ikke så den samme tendens hos mænd, som de så hos kvinder. For hos mændene betød niveauet af BDNF i blodet ikke noget for deres risiko for at dø.
Det kommer også bag på Helle Bruunsgaard. Men noget kunne tyde på, at BDNF måske i højere grad er en vigtig faktor for kvinder, end den er for mænd. Det vidner en undersøgelse, som de danske forskere i samarbejde med finske forskere, offentliggjorde for et år siden. Her undersøgte de BDNF-niveauet i blodet hos personer mellem 50 og 75 år og så en sammenhæng mellem niveauet af BDNF i blodet og de kognitive funktioner. Altså evnen til at erkende, tænke og bruge viden. Men kun hos kvinderne.
»Vi så en tydelig tendens til, at kvinder med et højt niveau af BDNF bevarede de kognitive funktioner, men vi så ikke den samme sammenhæng hos mænd. Så noget kunne tyde på, at BDNF i nogle sammenhænge spiller en vigtigere rolle hos kvinder end hos mænd,« siger Helle Bruunsgaard.
På spørgsmålet om det måske kunne være en af forklaringerne på, hvorfor kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, svarer Helle Bruunsgaard:
»Det aner vi ikke noget om, og det er foreløbig ren spekulation. Men det er en spændende tanke, og forhåbentlig er det noget, vi bliver klogere på i fremtiden.«
Vi skal alle dø
og jo ældre vi er jo højere er risikoen for at det sker i morgen.
i Biblen, 1. Mosebog (det gamle testamente) fortælles om at mennesker keder sig fordi de næsten er udødelige (Metusalem blev 969 år) og derfor horer og starter krige.
kapitel 6.3: Da sagde Gud Herren: »Min livsånde skal ikke for altid blive i menneskene. De er jo dødelige, og derfor vil jeg højst give dem 120 år at leve i.«
Hvorfor er det så vigtigt for formidlere af forskiningsresultater at fokusere på udødelighed?
Sig hellere som Lars Okholm (døde i februar 2009, 91 år gammel): "Spørgsmålet er ikke om vi skal dø - for det skal vi. Spørgsmålet er om vi lever til vi dør".
og det er vel det der forskes i?
Vi skal ikke leve længere, men vi skal undgå livsstilsygdomme og aldersbetingede sygdomme, fordi hospitals pladser og plejehjemspladser koster "knapper"
Ældre har øget risiko for at dø??
Jeg ved ikke... Jeg læste manchetten og trak MEGET på smilebåndet over, at ældre kvinder har øget risiko for at dø! Har alle ældre ikke det? :)) Ja, ja, jeg ved det godt, det var bare sjovt at læse det på "den" måde...
KVINDERS UDØDELIGHED
Det er imponerende hvad videnskaben i dag kan præstere. I artiklen står der bl. a. "Vi har fundet ud af, at 85-årige kvinder, som havde et lavt niveau af BDNF, havde en dobbelt så stor risiko for at dø sammenlignet med jævnaldrende kvinder, som havde et højt niveau af BDNF,« siger læge, dr.med. og ph.d. Helle Bruunsgaard fra Rigshospitalet, som har været med på forskerholdet bag undersøgelsen" Skal de stakkes kvinder med højt BDNF niveau aldrig få lov at dø.