Hverken blindtarmens funktion i kroppen eller årsagen til, at der opstår betændelse i den, er hundrede procent afklaret.
Nu har amerikanske forskere i en ny undersøgelse set nærmere på diagnosticeringer af blindtarmsbetændelse, influenza, rotavirus og andre tarminfektioner i et datasæt over en 36-års periode.
Undersøgelse er publiceret i januarudgaven af JAMA's Archives of Surgery.
Forskerne så sæsonvariationer og klynger af tilfælde af influenzavirus og blindtarmbetændelse, som havde et sammenfald i tid; noget, som de mener støtter teorien om, at betændelse i vedhænget kan have en forbindelse til virus.
Men; de fremlægger ikke en særlig stærk sammenhæng, noget forskerne også selv indrømmer.
Der er tale om en association, og i forskernes statistiske data mangler blindtarmsbetændelserne desuden de klassiske vinterbølger, som ses for influenza.
»Hverken influenzavirus eller rotavirus er sandsynlige direkte årsager,« skriver forskerne.
De fremhæver samtidig, at der er ligheder i raterne for influenza og blindtarmsbetændelse, og at de kan have nogle fælles mekanismer/træk som gør at de optræder samtidigt, sådan som forskerne viser.
Virussporet møder kritik fra Rebecca C. Britt, som selv er kirurg ved Eastern Virginia Medical School. Britt påpeger, at undersøgelsen ikke giver nogen håndfast dokumentation for at virus kan være en årsag til blindtarmsbetændelse.
»De fastslår, at der ikke er nogen forbindelse mellem tarminfektioner og rotavirus. De har set en parallel i antal tilfælde af blindtarmsbetændelse og sæsoninfluenza på samme tid,« påpeger Britt i et indlæg, som er publiceret i tilknytning til undersøgelsen, en såkaldt 'Invited Critique'.
Britt skriver endvidere, at influenza måske kunne tænkes at spille en rolle, ved at kroppens immunsystem bliver mere udsat, når det samtidig kæmper mod en influenzavirus.
Men der findes ingen klar dokumentation for, at influenzavirus er en årsag til betændelsen.
»Vi kender egentlig ikke årsagerne til blindtarmsbetændelse. Sandsynligvis er der flere faktorer som spiller ind,« fortsætter hun.
En mulig forklaring, som ofte trækkes frem, er, at den trange passage i blindtarmen tilstoppes, måske af et fremmedlegeme - eller rester af afføring.
Blindtarmsbetændelse er udbredt, oftest blandt 10-30-årige, men kan opstå i alle aldre. En ud af ti rammes i løbet af deres liv.
Man antager at betændelsen starter med tilstopning af det trange hulrum i blindtarmen. Afføringsrester eller et fremmedlegeme kan lukke det til. Slimen kan ikke komme ud, trykket stiger og blodcirkulationen svækkes. Dette giver grobund for infektion.
Kilde: Norsk helseinformatikk: Akutt betennelse i blindtarmen
Det væsentligste bidrag i undersøgelsen er den del, hvor forskerne går imod den etablerede tankegang om akutkirurgi nærmest som en nødvendighed, mener Rebecca C. Britt.
»Gennemgangen af vore data bryder med den sædvanlige opfattelse på dette felt, eftersom vi antyder at akut blindtarmsbetændelse ikke nødvendigvis fører til sprængt tarm hvis den ikke fjernes hurtigt,« siger kirurg og forfatter på undersøgelsen, Edward H. Livingston fra UT Southwestern Medical Center, i en pressemeddelelse.
»Netop som det traditionelle ar efter denne type operationer er i færd med at blive historie, takket være kighulskirurgi, kan ideen om, at patienter med blindtarmsbetændelse skal opereres øjeblikkeligt, også være på vej ud,« mener han.
I Norge bliver flertallet af blindtarmsbetændelser behandlet ved fjernelse, men der findes andre mulige alternativer.
Hvis for eksempel patientens tilstand ikke forværres over en uges tid, vil man overveje at give antibiotika og afvente om betændelsen svinder ind - noget den gerne gør ifølge infosiden om blindtarmsbetændelse fra Ullevål Universitetssygehus.
Livingston understreger at patienterne stadigvæk skal undersøges hurtigst muligt. Det, som den nye rapport sætter spørgsmålstegn ved, er nødvendigheden af akutkirurgi - altså at man i større grad afventer behovet for operation.
Resultaterne antyder endvidere, at tilfælde med sprængt tarm har andre mere sammensatte årsagsfaktorer, end at det tager tid at komme på operationsbordet.
I USA får omkring 280.000 personer fjernet blindtarmen hvert år, og denne operation er den hyppigst forekommende form for akut indgreb på sygehusene.
Blindtarmsbetændelse blev første gang identificeret i 1886. Siden dengang har læger antaget, at en hurtig fjernelse af tarmstumpen er nødvendig for at hindre brud på tarmen - noget som kan være kritisk.
Eftersom fjernelse løser problemet og generelt set indebærer en lav risiko for patienten, blev dette den medicinske praksis på området fra begyndelsen af 1900-tallet.
Den nye undersøgelse peger altså på, at øjeblikkelig fjernelse ikke nødvendigvis er påkrævet, og at man kan afvente og se om kroppen kan klare at bekæmpe betændelsen - enten på egen hånd eller med hjælp fra antibiotika.
I 2007 kom en svensk undersøgelse, som blandt andet viste, at 86 procent i antibiotikagruppen kom sig uden behandling i form af operation. Flere norske kirurger var derimod skeptiske.
Tilfælde, hvor søfolk har stået uden en eneste kirurg i nærheden eller børnesygehuse uden akutmodtagelse, har antydet, at en blindtarmsbetændelse kan klares uden operation, siger Edward H. Livingston.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Gammeldags læger reddede nok mit liv
for 21 timer efter de første smerter blev min blindtarm fjernet kirurgisk og det kunne konstateres, at den var gangren - koldbrand - så jeg er glad for, at de pågældende læger ikke var "avancerede".