Mænd har en tendens til at foretrække en kvindekrop med ganske smal talje i forhold til hofter, hvis de skal vælge blandt figurer.
Det viser mange studier. Men hvordan kan en blind mand danne sig en mening om, hvilken kvindelig figur han synes er mest attraktiv?
En gruppe hollandske forskere allierede sig med to mannequin-dukker og gik løs på problemstillingen for at se om følgende kunne afkræftes:
»Det virker almindeligt at antage, at præferencen for en smal midje, som mange mænd ser ud til have, kommer fra visuelle erfaringer,« skriver de i artiklen, hvor de præsenterer undersøgelsen.
Artiklen er publiceret i tidsskriftet 'Evolution and Human Behavior'.
For at undersøge, hvor nødvendigt synsindtryk er for at danne en præference for en kropstype, præsenterede forskerne de 19 blinde, heteroseksuelle hollandske mænd for de to mannequiner. Mænd, der havde været blinde fra fødslen.
Dukkerne havde samme kropsmasse, men den ene havde smallere talje i forhold til hofterne end den anden dukke.
De blinde mænd fik instruktion om at føle sig frem, danne sig en mening om, hvilken af dukkerne som havde den mest tiltalende figur, og derefter indplacere dem på en attraktivitetsskala.
Forsøget antydede, at disse mænd foretrak kropsfaconen med smallest talje i forhold til hofter.
Præferencen for en udpræget timeglas-form blandt de blinde var imidlertid ikke så tydelig som den, forskerne fandt, da de bad en gruppe seende mænd om at rangere de to udstillingsdukker baseret på synsindtryk.
Konklusionen på undersøgelsen blev alligevel, at synsindtryk ikke behøver at være en nødvendig faktor for at udvikle en præference for timeglas-figuren.
Men hvad kan være baggrunden for, at mænd - og til og med blinde mænd - ser ud til at foretrække denne variant af verdens kvindekroppe frem for mange andre?
De hollandske forskere - med amanuensis i psykologi, Johan Karremans fra Radboud University Nijmegen i spidsen - bringer forskellige teorier og tidligere undersøgelser på banen.
Én teori siger, at timeglas-figuren i evolutionens løb må have fået et ry for at være knyttet til frugtbarhed og sundhed, og at mænd, som har valgt kvinder efter dette signal, har bidraget til, at præferencen for denne facon er blevet indarbejdet.
Andre forskere har diskuteret om timeglas-formen måske appellerer til manden, fordi den ganske enkelt er forskellig fra hans egen kropsfacon, og at det er en ganske iøjnefaldende og karakteristisk kvindelig silhuet at pejle sig ind på.
Kan de nye resultater, som tyder på, at selv blinde mænd ser ud til at foretrække kvindekroppe med denne facon, betyde, at dette er en nedarvet præference og ikke blot et resultat af samfundets syn på, hvad der er sexet?
Ikke nødvendigvis hævder Karremans og kollegaerne: For kulturelle faktorer påvirker formodentlig også blinde mænd.
Flere undersøgelser tyder på, at timeglas-figuren ikke er en garanteret vinder til enhver tid og uafhængig af kulturelle faktorer, ifølge de hollandske forskere.
De henviser til en undersøgelse blandt mænd i Matsigenka i det sydøstlige Peru, som tydede på, at disse ikke havde den samme tydelige timeglas-præference, som mange vestlige mænd har udvist.
Forskerne bag undersøgelsen fra Peru mente, at præferencen for et bestemt størrelsesforhold med smalt talje i forhold til hofter, som andre undersøgelser har vist gik på tværs af kulturer, dermed kunne skyldes påvirkning fra vestlige medier og de skønhedsidealer, som bliver fremhævet deri.
»Blinde mænd er formodentlig også påvirket af vestlige medier og samfundet omkring dem, som fortæller, at timeglas-figuren er eftertragtet,« mener Karremans og kollegaerne.
Vores resultater viser, at synsindtryk ikke er en nødvendig faktor for at udvikle en præference for smal talje i forhold til hofter. Dette betyder, at andre faktorer nok giver udslaget.Desuden har blinde, heteroseksuelle mænd formodentligt også sanseerfaringer af kvinder fra tidligere, som fortæller dem, at denne figur er mere typisk kvindelig end mandlig, og derfor vil de foretrække den, mener forskerne.
»Vores resultater viser, at synsindtryk ikke er en nødvendig faktor for at udvikle en præference for smal talje i forhold til hofter. Dette betyder, at andre faktorer nok giver udslaget,« siger Karremans og kollegaerne.
At en udpræget timeglas-figur så ud til at appellere endnu mere til mænd med synet i orden end til dem, som aldrig havde set en kvinde, tolker forskerne som, at de visuelle indtryk fra kvinder og kulturen, man lever i, kan forstærke og rendyrke præferencen. Men der behøver ikke være nogen modsætning mellem stimuli fra miljøet, og hvad som er en nedarvet præference, mener institutleder på Psykologisk Institut ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), Leif Edward Ottesen Kennair.
»Det er ikke så kontroversielt at hævde, at der findes medfødte kriterier for, hvad man skal opleve som seksuelt attraktivt i tillæg til, at tillæring er en naturlig del af nedarvede responser,« siger han.
Forbehold og resultater taget i betragtning synes han, konklusionen om, at synet ikke behøver at være afgørende for timeglas-præferencen, er rimelig.
»Undersøgelsen viser, at der kan være medfødte præferencer, at disse kan være afhængig af stimulering, men samtidig kan modnes uden stimuli i enkelte tilfælde og ikke nødvendigvis afhængigt af en bestemt sans,« siger Kennair til forskning.no.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
/tilmeld_nyhedsbrev.jpg)
Hvorfor?
Tænk at nogen forsker i sådan noget. Hvorfor? Hvad skal vi bruge det til? Kvinder har alle dage fået at vide, hvordan de skal se ud - og at de netop ikke ser sådan ud, som mændene gerne vil have, at de skal se ud. I disse år bliver budskabet absolut ikke mindre massivt. Jeg tænker her på reklamer og især amerikanske ungdomsserier, hvor der aldrig er en bare almindeligt udseende kvinde/ung pige. Alle er gudesmukke med Afrodite-former. Og skal man endelig bruge nogen, der er grimme, så tager man en smuk og gør hende grim med bøjle, hornbriller og evt. fedmekostume (America Ferrera i "Ugly Betty", Gwyneth Paltrow i "Shallow Hal"). Men når nu også forskere føler trang til at "bevise", hvordan mænd vil have, at kvinder skal se ud, så skyldes det måske, at de aldrig ser hverken tv, film eller blade og at de derfor tror, at her er da virkelig det budskab, som verden har gået og sukket efter: Mænd vil have kvinder med smalle taljer.
Ak ja... Menneskeheden har ellers problemer nok at slås med i form af sygdomme, fattigdom, sult, økonomiske kriser og hvad ved jeg, som skriger på kloge hoveder, som kan komme op med nogle løsninger. Og så sidder man og forsker i mænds mening om kvinders taljemål. Kors et vist sted - nemlig ca. der, hvor mænds hjerner siges at befinde sig. Nu er det så "bevist" at dette åbenbart også i meget høj grad gælder for nogle mandlige forskere.
19
Man har undersøgt 19 blinde personer. Er det virkeligt nok til at konkludere noget? Den oprindelige artikel er fyldt med en masse statistiske udregninger. Er der ikke en statistik-kyndig der vil kigge på det og forklare om man virkeligt kan konkludere noget ud fra kun 19 testpersoner?