Norske forskere har opdaget, at visse betændelsesreaktioner er en del af kroppens naturlige forsvar mod kræft. Billedet viser makrofager, som er typiske betændelsesceller (med grønt), som dræber kræftceller (blåt og rødt). (Foto: Clara Hammarström)

Efter seks års arbejde har forskere fra Universitetet i Oslo og Oslo Universitetssykehus endelig fundet ud af, hvordan de forskellige elementer i immunsystemet kommunikerer med hinanden for at angribe kræftceller.

Det viser sig således, at betændelse bekæmper kræft i mus - hvilket indikerer, at det samme kan være tilfældet i mennesker.

Deres opdagelse kan ændre den almene opfattelse af sammenhængen mellem betændelse og kræft og dermed måske føre til en helt ny type immunkur mod kræft.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Immunforsvaret bliver overivrigt

Betændelse er kroppens eget forsvar, når et væv eller et organ bliver inficeret, irriteret eller skadet på andre måder. Typiske egenskaber ved betændelsesreaktioner er hævelse, rødmen, varme og smerte.

Almindeligvis fører betændelsen til, at infektionen eller skaden helbredes, men nogle gange bliver kroppens immunforsvar overivrigt og forårsager kroniske betændelsessygdomme.

Det medicinske navn er inflammatoriske sygdomme, og nogle af eksemplerne er leddegigt, kronisk tarmbetændelse og astma. Disse sygdomme behandles med betændelsesdæmpende medicin.

Betændelse er et naturligt forsvar

»Kræftforskere har længe ment, at betændelsesreaktioner i kroppen er en medvirkende årsag til kræft og kan fremme væksten af svulster. En række kroniske betændelsessygdomme såsom kronisk tarmbetændelse og kronisk mavesår er forbundet med højere hyppighed af kræft,« siger Alexandre Corthay fra Universitetet i Oslo.

»Man har derfor troet, at betændelse øger faren for kræft. Nogle gange er det rigtigt, men vores fund viser, at visse betændelsesreaktioner er en del af kroppens naturlige forsvar mod kræft. Det er nyt,« siger han.

Det er ikke alle kræftceller, som opstår i kroppen, der bliver til kræft. Kroppens immunforsvar bekæmper hele tiden kræftcellerne i kroppen. Forskerne har nu undersøgt, hvilke betændelsesreaktioner i immunforsvaret, der er vigtige for at bekæmpe kræft.

Forskere ville finde immunsystemets sprog

Betændelsens beskyttelse mod kræft er et tæt samarbejde mellem to af immunsystemets vigtigste bestanddele; T-hjælpeceller og makrofager.

Forskerne har beskrevet, hvilke signalmolekyler der skal til, for at T-hjælpecellerne og makrofagerne skal kunne kommunikere med hinanden.

»Vi måtte udvikle en helt ny metode for at finde de vigtige signalmolekyler. Immunforsvaret kommunikerer ved hjælp af over 200 signalmolekyler,« siger Corthay.

Forskerne har testet 33 signalmolekyler og fundet de ni vigtigste i kræftbekæmpelsen.

»Tre af de ni signalmolekyler er centrale i betændelsesreaktioner. Det betyder, at de betændelsesfremmende signalmolekyler er en del af immunforsvaret mod kræft,« forklarer Corthay.

Proteiner sætter T-celler på sporet af kræft

Betændelse kan vise sig at være lægernes nye ven i kampen mod kræft og kan måske komme til at erstatte andre behandlingsformer. (Foto: Colourbox)

T-hjælpecellerne finder kræftcellerne ved at genkende visse proteinforandringer i kræftcellerne. Ved hjælp af signalmolekyler fortæller T-hjælpecellerne makrofagerne, hvad de skal gøre.

Makrofager er grovædende celler og kaldes ofte for frontsoldater. Det er med andre ord makrofagerne, som får den drabelige opgave at slå kræftcellerne ihjel.

Nogle gange er løsningen mere sofistikeret. Makrofagerne kan også udsende signalmolekyler, som stopper blodkardannelsen i kræftcellerne. Blodkardannelsen spiller en stor rolle for svulstens vækst.

Uden blod bliver oxygenet ikke fragtet rundt. Så kan svulsten ikke vokse og vil til sidst sulte ihjel.

Test på patienter med lungekræft

De tre signalmolekyler kan bruges i en fremtidig immunkur mod kræft. Forskerne forestiller sig, at medicinen kan sprøjtes direkte ind i svulsten.

»Når vi afkoder immuncellernes sprog, giver det mulighed for at finde ud af, hvordan vi kan få T-hjælpecellerne til at sende den rigtige kommando til makrofagerne,« siger Alexandre Corthay.

Den nye medicin skal med andre ord sørge for, at T-hjælpecellerne beordrer makrofagerne til at bekæmpe svulsten.

Forskerne har hidtil forsket i lymfekræft og knoglemarvskræft hos mus. Nu planlægger forskerne at teste kommunikationssystemet mellem T-hjælpeceller og makrofager hos patienter med lungekræft, prostatakræft og hudkræft.

Det vil de gøre ved at lede efter de særlige signalmolekyler i ti til tyve år gamle kræftprøver for at se, om der er en sammenhæng mellem signalmolekylerne og overlevelse.

Betændelse bliver bekæmpet i ny kræftbehandling

Opdagelsen kan blive et søm i ligkisten for den betændelsesdæmpende behandling mod kræft, som er under afprøvning flere steder i verden i dag. Mange kræfteksperter mener nemlig, at betændelse er gavnligt for kræftcellen. Det er derfor en oplagt løsning at bekæmpe kræften med betændelsesdæmpende medicin.

Men hvis forskernes teori er rigtig, er der fare for, at behandlingen ikke kurerer, men tværtimod stimulerer kræften.

»Betændelsesdæmpende behandling er ikke en god ide mod kræft. Det er godt, at den behandling ikke er kommet så langt,« siger han.

Skal betændelse bekæmpe kræft?

Trods den nye opdagelse mener Corthay, at det er vigtigt ikke at skræmme patienter med inflammatoriske sygdomme.

»Betændelsesdæmpende medicin er vigtig for at lindre smerte og redde liv, men sammenhængen mellem brugen af disse medikamenter over tid og en øget sandsynlighed for kræft står ikke klart. Der har vi brug for nye undersøgelser,« påpeger Alexandre Corthay.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm