Engelske erfaringer viser, at det hjælper på selvmordsstatistikken, hvis man kun kan købe et begrænset antal piller i håndkøb. (Modelfoto: Colourbox )

Langt flere unge kvinder forsøger i dag at begå selvmord med hovedpinepiller end for 12 år siden. Faktisk er antallet af 12-20 årige piger, der tager en overdosis, steget til mere end det firedobbelte. Og når politikere siger, at det ikke nytter at gøre det sværere at købe store mængder piller, så passer det ikke. Engelske erfaringer viser nemlig det modsatte. Det påpeger professor socialpsykiatri og psykiatrisk epidemiologi Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center Bispebjerg, Københavns Universitet. Over 90 procent af de smertestillende piller, der i dag bliver langet over disken, sælges i pakninger på over 100 stk. Det er typisk de unges forældre som køber dem, og de gemmer dem hverken væk eller overvejer, at det kan være farligt at have dem stående frit fremme i køkkenskabet. »Det bliver alt for nemt for husets teenager at tage en overdosis af hovedpinepiller, når kæresten har slået op, veninden har sendt en ondskabsfuld SMS eller læreren har påtalt for mange fraværstimer,« påpeger Merete Nordentoft. Som en del af forslaget til 'Dansk Handlingsplan for Forebyggelse af Selvmordsforsøg' foreslog et udvalg under Sundhedsstyrelsen allerede i 1998 at indføre receptpligt for større pakninger af smertestillende medicin og at tillade salg af mindre pakninger - op til 20 eller 25 stk. - i blisterpakninger i håndkøb på apoteker og i dagligvarebutikker. Tilsvarende ordninger findes i en lang række lande omkring os, for eksempel Frankrig, Irland, England, Norge, Sverige og Finland. Det hjælper at begrænse adgangen til pillerne »Men der har været rejst tvivl, om det vil nytte at indføre pakningsbegrænsninger,« fortæller Merete Nordentoft. »Forskellige politikere, senest Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jacob Axel Nielsen har udtalt, at det ikke nytter med pakningsbegrænsninger, og at man bare vil flytte selvmordshandlingerne over til andre, farligere metoder. Det er ganske simpelt ikke rigtigt.« England indførte i 1998 regler, så man højst kunne købe 32 tabletter i håndkøb på apoteket, og maximalt 16 tabletter i dagligvarebutikker. Forskerne har fulgt konsekvenserne af denne lovgivning de sidste ti år og konstaterer, at der nu er færre dødsfald med svage smertestillende midler, færre levertransplantationer, og færre forgiftningstilfælde med et stort antal tabletter. Sovemedicin og kulilte i Danmark Den engelske selvmordstatistik viser samtidig, at antallet af selvmord i England og Wales er faldet fra 5347 i 1998 til 4322 i 2007, et fald på 20 procent. »Intet i de engelske tal tyder på, at pakningsbegrænsningerne har fået de unge til at skifte til andre og farligere metoder,« fortæller Merete Nordentoft. »Vi har et eksempel på en tilsvarende udvikling i Danmark med gammeldags sovemedicin og kulilte.« I 1980 begik over 1600 danskere selvmord. Af dem anvendte over 200 barbiturater og 200 komfur- eller udstødningsgas. Det samlede tal er i dag nede på ca. 650 om året, og Merete Nordentoft påpeger, at årsagen bl.a. skyldes at gammeldags sovemedicin ikke længere er let tilgængelig, samt nedbringelsen af kulilte i husholdnings- og udstødningsgasser. »Det har altså været muligt at fjerne farlige metoder både i Danmark og England, uden at det har ført til stigning i selvmord ved andre metoder,« slår Merete Nordentoft fast. »Denne tilgang til selvmordsforebyggelse har faktisk været den mest frugtbare overhovedet, så de politikere der skråsikkert udtaler, at det ikke nytter, må være dårligt oplyst, eller også udtaler de sig mod bedre vidende.« Derfor bruger selvmordtruede ikke andre metoder Men hvorfor er det så effektivt at gøre det sværere at komme til den smertestillende medicin? Hvis de unge kan købe mindre pakninger døgnet rundt, vil de så ikke blot gå fra benzintank til benzintank og købe mange små pakker? »En række studier viser, at langt de fleste selvmordsforsøg blandt unge er impulsive,« fortæller Merete Nordentoft. »En ny, stor, skotsk undersøgelse af selvmordsforsøg blandt teenagere konkluderer, at halvdelen kun har overvejet handlingen i mindre end en time, yderligere 15 procent i mindre end et døgn og kun 20 procent i mere end en uge. Der er altså ikke tale om velplanlagte selvmordsforsøg, men om desperate, impulsive handlinger, hvor de unge oftest griber det, der nu står tilgængeligt i medicinskabet.. Derfor er det muligt at sikre, at de fleste af disse handlinger bliver mindre farlige end de er nu, ved at indføre pakningsbegrænsninger.« Hvordan forebygger vi selvmord? »Vi ved endnu ikke, hvorfor antallet af selvmordsforsøg stiger,« forklarer Merete Nordentoft. »Men vi ved meget om, hvad der karakteriserer de unge piger, der foretager selvmordsforsøg.« Som motiv angiver teenagerne ofte, at de ønsker at slippe ud af en uudholdelig tilstand: De lever i følelsesmæssigt og socialt belastede omgivelser, mange ryger og drikker mere end deres jævnaldrene eller har prøvet stoffer, flere bliver mobbet, har været udsat for vold eller seksuelt misbrug, deres forældre er ofte skilt, flere der har lavt selvværd, flere lider af symptomer på angst eller depression, og flere der har oplevet selvmordsforsøg blandt familie eller venner. »De udgør en truet gruppe, som har brug for hjælp,« siger Merete Nordentoft. »Vi har behov for initiativer, så de let får forbindelse med professionelle voksne, der kan hjælpe.« Samtidig mener hun, at alle psykiatriske og børne-ungdomspsykiatriske afdelinger skal have mulighed for at hjælpe selvmordstruede gennem kontakt til fleksible, opsøgende medarbejdere, som kan sikre, at de guides frem til egnede behandlingstilbud. Det kunne for eksempel ske ved at informere om muligheden for hjælp hos de telefonlinjer og netsider, som de unge søger. »Helt konkret kunne frivillige på telefonlinjerne, hjemmesiderne og chatfora foreslå de unge, at de giver deres telefonnumre videre til en sygeplejerske fra de opsøgende beredskaber, der burde være i forbindelse med de psykiatriske og børne-ungdomspsykiatriske afdelinger,« foreslår Merete Nordentoft. Russisk roulette med selvmordproblematikken Skal vi i Danmark gribe ind overfor det stadigt stigende antal unge piger og kvinder mellem 12 og 20 år, som forsøger at tage livet af sig med piller, kræver det indsatser på en lang række områder. Vi skal målrettet arbejde på at sikre, at de selvmordstruede tilbydes relevant hjælp, når livet gør ondt, og det er samtidigt afgørende, at vi sørger for, at når de unge i desperation forsøger selvmord, så er det så ufarligt som muligt. »Hvert år behandles næsten tusind unge piger under indlæggelse på grund af forgiftning med smertestillende medicin,« fortsætter Merete Nordentoft. »I langt de fleste tilfælde overlever de, fordi pårørende opdager dem i tide og bringer dem til behandling på sygehusene. En stor del af forgiftningerne er livsfarlige, og det lave antal dødsfald blandt de unge skyldes udelukkende en særdeles effektiv behandlingsindsats. Men som sagerne står nu, bliver der spillet russisk roulette med de selvmordstruedes liv.« Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Langt flere unge kvinder forsøger i dag at begå selvmord med hovedpinepiller end for 12 år siden. Faktisk er antallet af 12-20 årige piger, der tager en overdosis, steget til mere end det firedobbelte. Og når politikere siger, at det ikke nytter at gøre det sværere at købe store mængder piller, så passer det ikke. Engelske erfaringer viser nemlig det modsatte. Det påpeger professor socialpsykiatri og psykiatrisk epidemiologi Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center Bispebjerg, Københavns Universitet. Over 90 procent af de smertestillende piller, der i dag bliver langet over disken, sælges i pakninger på over 100 stk. Det er typisk de unges forældre som køber dem, og de gemmer dem hverken væk eller overvejer, at det kan være farligt at have dem stående frit fremme i køkkenskabet. »Det bliver alt for nemt for husets teenager at tage en overdosis af hovedpinepiller, når kæresten har slået op, veninden har sendt en ondskabsfuld SMS eller læreren har påtalt for mange fraværstimer,« påpeger Merete Nordentoft. Som en del af forslaget til 'Dansk Handlingsplan for Forebyggelse af Selvmordsforsøg' foreslog et udvalg under Sundhedsstyrelsen allerede i 1998 at indføre receptpligt for større pakninger af smertestillende medicin og at tillade salg af mindre pakninger - op til 20 eller 25 stk. - i blisterpakninger i håndkøb på apoteker og i dagligvarebutikker. Tilsvarende ordninger findes i en lang række lande omkring os, for eksempel Frankrig, Irland, England, Norge, Sverige og Finland. Det hjælper at begrænse adgangen til pillerne »Men der har været rejst tvivl, om det vil nytte at indføre pakningsbegrænsninger,« fortæller Merete Nordentoft. »Forskellige politikere, senest Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jacob Axel Nielsen har udtalt, at det ikke nytter med pakningsbegrænsninger, og at man bare vil flytte selvmordshandlingerne over til andre, farligere metoder. Det er ganske simpelt ikke rigtigt.« England indførte i 1998 regler, så man højst kunne købe 32 tabletter i håndkøb på apoteket, og maximalt 16 tabletter i dagligvarebutikker. Forskerne har fulgt konsekvenserne af denne lovgivning de sidste ti år og konstaterer, at der nu er færre dødsfald med svage smertestillende midler, færre levertransplantationer, og færre forgiftningstilfælde med et stort antal tabletter. Sovemedicin og kulilte i Danmark Den engelske selvmordstatistik viser samtidig, at antallet af selvmord i England og Wales er faldet fra 5347 i 1998 til 4322 i 2007, et fald på 20 procent. »Intet i de engelske tal tyder på, at pakningsbegrænsningerne har fået de unge til at skifte til andre og farligere metoder,« fortæller Merete Nordentoft. »Vi har et eksempel på en tilsvarende udvikling i Danmark med gammeldags sovemedicin og kulilte.« I 1980 begik over 1600 danskere selvmord. Af dem anvendte over 200 barbiturater og 200 komfur- eller udstødningsgas. Det samlede tal er i dag nede på ca. 650 om året, og Merete Nordentoft påpeger, at årsagen bl.a. skyldes at gammeldags sovemedicin ikke længere er let tilgængelig, samt nedbringelsen af kulilte i husholdnings- og udstødningsgasser. »Det har altså været muligt at fjerne farlige metoder både i Danmark og England, uden at det har ført til stigning i selvmord ved andre metoder,« slår Merete Nordentoft fast. »Denne tilgang til selvmordsforebyggelse har faktisk været den mest frugtbare overhovedet, så de politikere der skråsikkert udtaler, at det ikke nytter, må være dårligt oplyst, eller også udtaler de sig mod bedre vidende.« Derfor bruger selvmordtruede ikke andre metoder Men hvorfor er det så effektivt at gøre det sværere at komme til den smertestillende medicin? Hvis de unge kan købe mindre pakninger døgnet rundt, vil de så ikke blot gå fra benzintank til benzintank og købe mange små pakker? »En række studier viser, at langt de fleste selvmordsforsøg blandt unge er impulsive,« fortæller Merete Nordentoft. »En ny, stor, skotsk undersøgelse af selvmordsforsøg blandt teenagere konkluderer, at halvdelen kun har overvejet handlingen i mindre end en time, yderligere 15 procent i mindre end et døgn og kun 20 procent i mere end en uge. Der er altså ikke tale om velplanlagte selvmordsforsøg, men om desperate, impulsive handlinger, hvor de unge oftest griber det, der nu står tilgængeligt i medicinskabet.. Derfor er det muligt at sikre, at de fleste af disse handlinger bliver mindre farlige end de er nu, ved at indføre pakningsbegrænsninger.« Hvordan forebygger vi selvmord? »Vi ved endnu ikke, hvorfor antallet af selvmordsforsøg stiger,« forklarer Merete Nordentoft. »Men vi ved meget om, hvad der karakteriserer de unge piger, der foretager selvmordsforsøg.« Som motiv angiver teenagerne ofte, at de ønsker at slippe ud af en uudholdelig tilstand: De lever i følelsesmæssigt og socialt belastede omgivelser, mange ryger og drikker mere end deres jævnaldrene eller har prøvet stoffer, flere bliver mobbet, har været udsat for vold eller seksuelt misbrug, deres forældre er ofte skilt, flere der har lavt selvværd, flere lider af symptomer på angst eller depression, og flere der har oplevet selvmordsforsøg blandt familie eller venner. »De udgør en truet gruppe, som har brug for hjælp,« siger Merete Nordentoft. »Vi har behov for initiativer, så de let får forbindelse med professionelle voksne, der kan hjælpe.« Samtidig mener hun, at alle psykiatriske og børne-ungdomspsykiatriske afdelinger skal have mulighed for at hjælpe selvmordstruede gennem kontakt til fleksible, opsøgende medarbejdere, som kan sikre, at de guides frem til egnede behandlingstilbud. Det kunne for eksempel ske ved at informere om muligheden for hjælp hos de telefonlinjer og netsider, som de unge søger. »Helt konkret kunne frivillige på telefonlinjerne, hjemmesiderne og chatfora foreslå de unge, at de giver deres telefonnumre videre til en sygeplejerske fra de opsøgende beredskaber, der burde være i forbindelse med de psykiatriske og børne-ungdomspsykiatriske afdelinger,« foreslår Merete Nordentoft. Russisk roulette med selvmordproblematikken Skal vi i Danmark gribe ind overfor det stadigt stigende antal unge piger og kvinder mellem 12 og 20 år, som forsøger at tage livet af sig med piller, kræver det indsatser på en lang række områder. Vi skal målrettet arbejde på at sikre, at de selvmordstruede tilbydes relevant hjælp, når livet gør ondt, og det er samtidigt afgørende, at vi sørger for, at når de unge i desperation forsøger selvmord, så er det så ufarligt som muligt. »Hvert år behandles næsten tusind unge piger under indlæggelse på grund af forgiftning med smertestillende medicin,« fortsætter Merete Nordentoft. »I langt de fleste tilfælde overlever de, fordi pårørende opdager dem i tide og bringer dem til behandling på sygehusene. En stor del af forgiftningerne er livsfarlige, og det lave antal dødsfald blandt de unge skyldes udelukkende en særdeles effektiv behandlingsindsats. Men som sagerne står nu, bliver der spillet russisk roulette med de selvmordstruedes liv.« Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet