Amerikanske forskere har taget fækalier fra raske mennesker og sat dem op i tarmen på folk, der døjede med ubehagelige infektioner med bakterien ’clostridium difficile’. Efter allerede seks dage var patienterne kommet sig over deres - ellers uheldbredelige - diarré. (Foto: Colourbox)

Det lyder klamt. Men det gør godt. Transplanteret bæ fra en rask person kan ifølge et nyt studie kurere folk med uhelbredelig diarré.

Studiet er foretaget af amerikanske forskere med speciale i fordøjelsessystemet – såkaldte gastroenterologer. Resultatet er godt nyt for ofrene for tarmbakterien ’clostridium difficile’, der forårsager træthed og diarré, som almindelig medicin ikke kan helbrede.

Årsagen ligger i bakterierne i vores endetarm.

»Sammensætningen af bakterier i deres afføring var kendetegnet ved markant færre arter, end hos normale mennesker. Derfor giver det mening, at en massiv udskiftning af bakterier kan vende tilstanden og give mulighed for en kur til folk, der ellers ikke kunne helbredes,« siger dr. Mark Mellow fra Integris Baptist Medical Center, der står bag opdagelsen.

Overraskende gode resultater

Resultatet af bæ-transplantationerne var opsigtsvækkende godt:

• Det tog i gennemsnit seks dage for patienterne af komme sig over diarréen
   
• Deres træthed fortog sig efter fire uger.
   
• Hele 91 procent af de 77 patienter fik det væsentligt bedre – og havde det stadig godt tre måneder efter transplantationen.
   
• Men eventyret endte ikke der. Succesraten steg til 98 procent, efter at seks patienter – som ikke havde oplevet fremgang efter transplantationen – modtog en to-ugers kur med medicinen Vancomycin

Transplantation skaber øko-balance i tarmen

I Danmark giver Henrik Bjørn Nielsen, lektor i Metagenomics ved Danmarks Tekniske Universitet, forskningsresultatet en positiv medfart.

Han fortæller, at vores tarme er et økosystem, der gerne skal indeholde så mange forskellige bakterier som muligt for at være i balance - eneste undtagelse er selvfølgelig sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor kan det nogle gange være godt at få bakterier udefra - altså få sat sunde bakteriekulturer op i tarmen.

»I forhold til den forståelse vi efterhånden har af de her ting, lyder det ikke helt skævt. Genetablerer man et sundt økosystem i maven, kan man få nogle ubalancer på plads,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Der er tale om en meget ny viden. Studiet i USA er et af de første af sin art.

»Der er ikke lavet en farlig masse af de her transplantationer. Men der har været tilfælde, hvor transplantation af kulturer fra en sund person har vist sig at være meget gavnligt mod kronisk betændelse i tarmen. Betændelse, som ødelagde tarmen så meget, at personen var i livsfare,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Sund bæ holder sygdommen nede

Transplantationen virker sandsynligvis, fordi de syge mennesker får tilført bakterier, der i tarmen ’overtager plads’ fra den ubehagelige ’clostridium difficile’.

»Når man transplanterer en ny tarmflora ind, kan den holde infektionsbakterien nede eller påvirke den problematiske bakterie, så den opfører sig pænt.«

»Nogle få af os har ’clostridium difficile’ i vores tarme – men bliver ikke syge, fordi de andre bakterier holder den i skak. «

»Man kan sige, at nogle bakterierne fungerer som vores immunforsvars forlængede arm,« siger Henrik Bjørn Nielsen.

Transplantationer er fremtiden

I USA mener forskerne bag undersøgelsen, at den vil medføre et nyt gennembrud inden for gastroenterologien.

»Jeg tror, vi vil se, at gastroenterologi bliver praktiseret anderledes, nu hvor vi har fækal transplantation. Ikke kun i forhold til ’clostridium difficile’, men også i forhold til mange andre enheder – både i og uden for mave-tarmkanalen,« siger medforfatter til undersøgelsen Lawrence Brandt.

Man håber, at transplantation af bæ kan føre til gennembrud i fedme-, diabetes- og astma-forskningen.

Studiet er blevet fremlagt på det årlige møde i ’the American College of Gastroenterology’.

Læs danske forskere overvejelser om bakterier i tarmen i artiklen Bakterier holder allergi væk.