Annonceinfo

Bacon-tampon helbreder livsfarligt næseblod

Bacon har en opsigtsvækkende evne til at standse blødninger. Ifølge en videnskabelig artikel kan svinekødet redde mennesker, der ikke kan danne sår.

Emner: ,
Læger standsede en lille piges livsfarlige næseblod, da de stoppede et stykke bacon op i hendes næse. Som sikkerhedsforanstaltning blev der fæstnet en tråd til kødet, så det nemt kunne hives ud igen. (Fotomontage: Mette Friis-Mikkelsen)

Læger og sygeplejersker var i alarmberedskab. En lille pige på fire år var i al hast blevet bragt til hospitalets onkologiske afdeling med varmt, rødt blod piblende ud ad næsen.

Både lægerne og pigens forældre vidste, hvorfor ingen kunne standse den livsfarlige blødning. Den lille pige havde den meget sjældne sygdom ’Glanzmann thrombasthenia’, som rammer et ud af en million mennesker. En sygdom som betød, at pigens blod ikke kunne klumpe sig sammen og danne sår.

Igennem fem dage forsøgte lægerne at standse strømmen af blod fra den stakkels patients næse. De gav hende blodtransfusioner med rask blod, og det ene stykke gaze og vat efter det andet blev proppet op i den lille næse.

Men lige så snart tamponerne blev fjernet, begyndte blødningen igen.

Pludselig fik en af lægerne – en tidligere soldat i den amerikanske hær – en vild idé, som skulle redde den lille pige.

Bacon var redningen

Lægen skar nogle aflange bacontern. Han bad den fireårige om at lægge hovedet tilbage, og det lækre kød blev proppet op i de små næsebor. Det var et mirakel: Allerede efter 48 timer var blødningerne så godt som forsvundet.

Fakta

Bacons gavnlige effekt på næseblod er før blevet bemærket af forskere. Første gang i en videnskabelig artikel fra 1940. Sidenhen i en afhandling om, hvordan man behandler næseblod fra 1953 – se links under artiklen.

»En af mine kolleger kunne fra sin tid i militæret huske, at de dér brugte svinekød til at standse næseblod. Så vi kontaktede en læge i blodsygdomme, der før havde anvendt den teknik.«

»På baggrund af fortidens videnskabelige data og vores erfaring, besluttede vi at tage teknikken i anvendelse,« siger Dr. Sonal Saraiya, Children's Hospital of Michigan til Videnskab.dk.

Moderne medicin forhindrer bacon-infektioner

De amerikanske forskere genoptog i virkeligheden en gammel lægeteknik.

»Idéen med at bruge svinekød er ikke ny. Vi genoptog en teknik, der blev anvendt før i tiden – så tidligt som 1800-tallet – men som havde fået et dårligt ry på grund af komplikationer såsom infektioner.«

»Men med moderne antibiotika var vi i stand til at forhindre de komplikationer,« siger Sonal Saraiya.

Dansk forsker forbløffet

De amerikanske læger mente, at de havde gjort så stor en opdagelse, at det fortjente at blive beskrevet i en videnskabelig artikel. Den artikel er nu blevet publiceret i tidsskriftet ’Annals of Otology, Rhinology & Laryngology’.

Fakta

Der er forskel på vævsfaktor fra forskellige arter. Vævsfaktor fra en gris kan dog stadig virke hos et menneske. Engang udtrak man i stor stil lægemidler fra dyrevæv. For eksempel lavede man insulin fra grises bugspytkirtler, som virkede fint i mennesker.

På Rigshospitalet i Danmark beskæftiger en anden børnelæge sig med blødninger. Marek Zak har ikke hørt om det forskningsmæssige gennembrud på den anden side af Atlanten.

»Bacon i næsen? Det er bestemt ikke noget, jeg praktiserer i min hverdag,« konstaterer Marek Zak.

Blødninger skyldes en fejl i blodpladerne

Den danske børnelæge har for tiden ingen børnepatienter med ’Glanzmann thrombasthenia’ – og sandsynligvis kan antallet i Danmark tælles på en hånd. Men han kender udmærket den sjældne sygdom. Rigshospitalets Enhed for Trombose og Hæmostase behandler enkelte voksne med lidelsen.

»Det er en medfødt funktionsdefekt i blodpladerne som betyder, at de er opbygget på en forkert måde,« fortæller Marek Zak.

Ligesom andre celler har blodplader en skov af såkaldte receptorer på deres yderside - cellemembranen. Receptorerne bruger celler, når de skal kommunikere med hinanden.

»Ved Glanzmann mangler patienten bestemte undergrupper af receptorer på overfladen af blodpladerne. Det betyder, at den enkelte blodplade ikke kan klumpe sig ordentligt sammen med de andre,« forklarer Marek Zak.

Måske er salt forklaringen på bacon-mysteriet

Fakta

Et forsøg kan afsløre, om vævsfaktor var årsagen til, at den lille piges blødning stoppede, vurderer Marek Zak.

I forsøget kan man prøve at dryppe Glanzmann-patienter, der har næseblod, med ren vævsfaktor som næsedråber eller næsespray. Virker det, har vævsfaktoren i bacon sandsynligvis en finger med i spillet.

En dansk opfindelse fra Novo Nordisk – med navnet NovoSeven – kan for øvrigt behandle Glanzmann thrombasthenia. NovoSeven sætter gang i koagulationen via ’tissue pathway’, som er den del af koagulationsprocessen, der normalt bliver aktiveret af vævsfaktoren.

Den lille pige i USA blev behandlet med blodtransfusioner. Sådan behandler læger også først og fremmest ’Glanzmann thrombasthenia’ i Danmark. Når Glanzmann-patienternes kroppe ikke selv kan danne raske blodplader, må de få dem fra andre mennesker med rask blod.

Marek Zak har svært ved at forestille sig, at bacon på mirakuløs vis kan få Glanzmann-patienters blodplader til at fungere. Det er da heller ikke de amerikanske forskeres gæt. De peger på to mulige grunde til, at bacon er godt mod næseblod:

  • Saltet i baconen får blodkarrene i næsen til at trække sig sammen, så blødningen standser.
     
  • Bacon har muligvis en høj såkaldt ’vævsfaktor’. Vævsfaktor er et protein, der findes i vores væv – altså muskler og hud. Når vi får en rift eller et sår, sætter vævsfaktor gang i en koaguleringsproces: Blodet størkner, når det kommer i kontakt med vævsfaktor.  Processen ender med, at blødningen standses, og der bliver dannet et sår.

»Det kan godt være, at karrene trækker sig sammen på grund af salt. Det er jo også det, kroppen automatisk gør som det første, når den skal standse en blødning.«

»Men hvis de har ret i forhold til det med vævsfaktoren, ville det jo betyde, at man i princippet kunne standse en blødning ved at stoppe et hvilket som helt stykke mere eller mindre råt kød op i næsen,« fortæller Marek Zak.

Don’t do this at home!

Det er ikke en ubetinget god idé, at forældre fra nu af udstopper deres ungers næser med kød.

»Jeg ville nok være lidt bekymret med hensyn til hygiejnen – inklusive risikoen for smitte med bakterier, som undertiden desværre findes i fødevarer. Med mindre man kan skaffe steril bacon,« siger Marek Zak og lufter sin skepsis:

citatSelvom tamponer af saltet svinekød ikke i sig selv kan standse ukontrollerbart næseblod, mener vi, at det kan være et nyttigt supplement til andre medicinske og kirurgiske behandlinger – især hos patienter med ’Glanzmann thrombasthenia’.
- De amerikanske forskere bag bacon-opdagelsen

»Jeg vil ikke være arrogant og sige, at det ikke virker. Men det kommer bag på mig, at det virker,« siger Marek Zak.

Pige fik bacon-behandling for anden gang

Bacons vidundervirkning på næseblod kom sandsynligvis også bag på lægerne i USA. Men de fik efter kun fire måneder igen mulighed for at afprøve den utraditionelle procedure.

Den lille pige med ’Glanzmann thrombasthenia’ faldt og slog sin næse så eftertrykkeligt mod asfalten, at hun igen fik næseblod. Denne gang vidste lægerne, at bacon var det rette supplement til blodtransfusioner – og ganske rigtigt standsede pigens blødninger.

Forskere: Vi vil vide mere

Ingen ved, hvorfor bacon ser ud til at være et mirakelmiddel mod næseblod. Men forsker-lægerne fra Children’s Hospital of Michigan opfordrer til, at videnskaben kaster sig over det opsigtsvækkende mysterium.

»Denne sag kan ikke alene afklare den mulige sammenhæng mellem standsning af næseblod og pakning af næsen med strimler af salt svinekød.«

»Det er vigtigt, at klinikere, som behandler disse patienter, holder sig til moderne behandlingsparadigmer – både medicinsk og kirurgisk – indtil en behørigt kontrolleret og veldesignet undersøgelse foreligger,« skriver forskerne i den videnskabelige artikel.

Opdagelserne er publiceret i tidsskriftet ’Annals of Otology, Rhinology & Laryngology’. Vi takker vores læser Anne Sophie Vinther Hansen for at gøre os opmærksom på den forbløffende videnskabelige artikel, der udvidede vores viden om bacons lyksaligheder.

Rolig nu :o)

Til Knut Knutson --> Har stor respekt for din faglige ekspertise omkring næse/hals know how.. Men skyd ikke budbringeren. Han formidler jo bare og tager ikke stilling til om det er sandt eller ej. Og stor tak til videnskab.dk for en spændende hjemmeside :o)

Muligvis. Men kunne en ostehaps have gjort det samme ?

Det kunne også tænkes at blødningen stoppede af sig selv itil sidst, og at det ikke var fordi hun fik stukket et stykke bacon op i tuden.. Der gik jo 48 timer før det stoppede med at bløde, så det kunne i præncippet måske havde haft samme resultat, hvis hun fik en ostehaps i næsen.. Men jeg skal da ikke udelukke det var flæsket selvom jeg er lidt i tvivl..

En forklaring kunne være at gazebind har det med at tørrer lidt fast i såret og derved starter blødningen igen og igen når de udskifter det hele tiden, hvorimod bacon er fedtet og derfor ikke hiver sårskorpen af når det trækkes ud af næsen..

Sikke en overskrift

Det er bestemt en af de mest mystiske og underholdende overskrifter jeg længe har set. Men lige så overrasket blev jeg da også da jeg læste artiklen. Det er vildt overraskende læsning.
Godt nok ved vi at bacon er godt, og meget bacon er meget godt, men at det ligefrem kan bruges i sådan et tilfælde det er i hvert fald overraskende for mig.

Til sidst bliver jeg lige nødt til at sige, AV!, i forhold til det som Ruth skrev. Det lyder som en meget ubehagelig oplevelse, og jeg kan da godt forstå at du tydelig kan huske den oplevelse stadig :)

Salt i såret

Da jeg mellem 10 og 14 "lykkedes" det mig engang, at skære min lillefingers yderste led igennem, helt ind til knoglen, det blødte som en syndflod, så det var nok mere blodmængden en selve såret, der fik mig i panik. Min mormor, som lige havde advaret mig,mod den måde jeg brugte kniven på, tog det ganske koldt og roligt. Hun tog en håndfuld køkkensalt, og pakkede fingeren ind i salt og en klud. DET gjorde så afsindig ONDT OG SVED, men blødningen holdt da op i løbet af en time eller to.
Så det er i hvert fald sikkert, at saltet virker, men det er bare alt for smertefuldt i den
"udgave"jeg fik behandlingen.

Gammel nyhed

Papyrus Edwin Smith er en kirurgisk lærebog fra ca. 1600 fvt.. Den er i lighed med de fleste af de øvrige medicinske papyri formentlig en kopi af ældre skrifter, idet denne papyrus tillægger arkitekten, ingeniøren og lægen Imhotep (ca. 2655-2600 fvt.), medicinens og lægegerningens fader, det oprindelige forfatterskab.
Heri er anvisning på syning af sår, og til standsning af blødninger anbefales tamponade med råt kød, hvilket er meget fornuftigt (specielt hvis det er frisk, så infektionsrisikoen er lav), da det vil medvirke til at aktivere blodets koagulationssystem.

Svinet ligner os mest

Svinet er det dyr, der ligner os mest. Og ikke aber som chimpanser eller andre dyr, som delfiner, der også har en høj intelligens.
Når man skal have insulin, kommer det fra svin.
Hvis man skal lave forsøg med ulykker, der jo er for farlige, bruger man svin.

Halløjsa Niels Ebdrup

Hvor i alverdens riger og lande har du fundet den TÅBELIGE artikel.
Jeg har været næse/ hals kirurg i over 30 år og har aldrig nogen sinde
været ude for noget som beskrevet.
Ved kraftig blødning fra næsen stoppes dette effektivt med brænding af karrene.
Lad dog være med at publicere sådan en gang ammestue snak

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg