Babyer med gulsot risikerer autisme
Der er en næsten fire gange så stor risiko for at babyer udvikler autisme, hvis de har været indlagt med gulsot, viser ny dansk undersøgelse.

Det er helt almindeligt, at det nyfødte barn bliver gul i huden, og det hvide i øjnene bliver gulligt. Det er tegn på gulsot, og det rammer ca. 60 procent af alle nyfødte. Nu viser en ny undersøgelse, at der er en mulig sammenhæng mellem gulsot og infantil autisme - den 'klassiske' form for autisme.
»Det startede egentligt med, at jeg skulle undersøge, om der var nogle faktorer ved selve fødselsforløbet, som kunne hænge sammen med udviklingen af infantil autisme,« forklarer Rikke Maimburg, jordemoder og ph.d.-studerende på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet.
Efter nærmere undersøgelse fandt Rikke Maimburg ingen væsentlig forbindelse mellem børnenes fødselsforløb for eksempel iltmangel under fødslen og udviklingen af infantil autisme.
Da hun i undersøgelsen kontrollerede for de forhold, der normalt fører til indlæggelse på spædbarnsafdelingen, fandt hun og resten af forskerholdet ud af, at børn, der senere fik en infantil autist-diagnose, forsat havde dobbelt så stor risiko for at blive indlagt i forhold til de børn, der ikke fik en infantil autist-diagnose.
Hønen eller ægget?
Fakta
VIDSTE DU
Gulsot (icterus) er en tilstand hvor kroppens hud og slimhinder bliver gullige på grund af at en stor mængde af galdefarvestoffet bilirubin (som er et restprodukt af nedbrudte røde blodlegemer) ophobes i kroppen. Gulsot misfarver urin og afføring: Urinen bliver mørkere, mens afføringen bliver grålig. (kilde: wikipedia)
Da gulsot er den hyppigste årsag til genindlæggelse på spædbarnsafdelingen var det oplagt at undersøge om der var en mulig sammenhæng mellem gulsot og infantil autisme.
Spørgsmålet er så, hvad der kommer først? Er de børn, som senere vil udvikle eller vise symptomer på infantil autisme disponeret for at udvikle behandlingskrævende gulsot? Eller er det den behandlingskrævende gulsot, som forårsager infantil autisme? Det kan Rikke Maimburg ikke svare på.
»Jeg kan blot se, at der er en sammenhæng, det næste arbejde bliver at undersøge, hvordan sammenhængen mellem gulsot og autisme skal forklares,« siger Rikke Maimburg.
Ingen grund til panik
»Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen grund til panik, hvis ens barn har haft gulsot. Over halvdelen af de nyfødte får gulsot, mens kun ca. 1 promille af en fødselsårgang udvikler infantil autisme. Vores undersøgelse peger på, at der er en forbindelse mellem indlæggelseskrævende gulsot og infantil autisme, og jeg håber derfor, at vi snart kan se vores resultater reproduceret i andre undersøgelser,« siger Rikke Maimburg.
Værdifuldt studium
Fakta
VIDSTE DU
Autisme: Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå og afkode omgivelsernes sociale samspil, de kan have svært ved at kommunikere og forstå nuancerne, når vi taler sammen, de kan ligeledes have forstyrrelser i forestillingsevnen
Værdien af de nye resultater bekræftes af pensioneret overlæge Ole Sylvester Jørgensen, der er specialist i børne- og ungdoms-psykiatri:
»Det er virkelig et godt studie, virkelig veludført,« siger han efter at have læst den videnskabelige artikel.
»Undersøgelsen er interessant, fordi den peger på, at vi skal undersøge det spor nærmere. Som Rikke Maimburg selv siger, kan vi på nuværende tidspunkt ikke sige noget om gulsot fører til autisme, eller det er autisme, der disponerer for gulsot. Derfor er vi nødt til at lave andre undersøgelser, der så i sidste ende måde kunne føre til bedre forebyggelse, og muligvis til bedre behandling. Det jeg mangler, er at se, hvor mange af de autistiske børn, som Rikke Maimburg har fundet, også er retarderede. Fordi jeg hælder mere til at gulsot er knyttet til retardering, og autismen derfor hænger sammen med denne retardering,« siger Ole Sylvester Jørgensen.
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Danske kemikere skal udvikle banebrydende blodpropmedicin
21. maj 2013 kl. 03:54Forskere fra Københavns Universitet skal bygge en særlig nanopartikel, som kan opdage og ødelægge farlig åreforkalkning, inden den bliver til en blodprop. -
Danske børns pubertet er under forskerobservation
20. maj 2013 kl. 05:44Børn kommer i gennemsnit et år tidligere i puberteten end for bare 15 år siden. For første gang sender danske forskere nu spørgeskemaer ud til 11-årige for at finde årsagen.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Mennesker kan måske gro nye tænder
19. maj 2013 kl. 12:31Forskning i alligatorers imponerende tandsæt giver håb om, mennesker fremover også vil kunne udvikle mere end ét tandsæt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
15/05
-
14/05
-
14/05
-
15/05
-
20/05
-
16/05
-
17/05
-
17/05
Det læser andre lige nu
-
Hvorfor får vi modermærker?
1. juli 2010 kl. 13:22 -
Kom helt tæt på en dræber-tornado
1. maj 2011 kl. 05:55 -
Urgammelt vand på Jorden åbner op for liv på Mars
17. maj 2013 kl. 12:59
Spørg Videnskaben
-
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21 -
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44
Seneste kommentarer
-
Af Liliane Morriello for 40 minutter 6 sekunder siden
[Danske børns pubertet er under forskerobservation]
-
Af Liliane Morriello for 46 minutter 47 sekunder siden
[Danske børns pubertet er under forskerobservation]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Hverken partier eller vælgere er særlig vilde med kvindelige kandidater
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Danske børns pubertet er under forskerobservation
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















