Australsk professor lovpriser danske sundhedsregistre
En af verdens førende skizofreniforskere skal forske på Aarhus Universitet de næste fem år. Læs, hvordan vinterbørn gav ham den idé, at D-vitamin påvirker udvikling af skizofreni, og om hvor berømte de danske sundhedsregistre er i udlandet.

»Min drøm og min vision er at afsløre de ultimative årsager til skizofreni og så forsøge at afværge lidelsen,« siger John McGrath i denne video, hvor han forklarer om sin forskning. (Video: Kristian H. Nielsen/Videnskab.dk)

»Jeg har fået et CPR-nummer! Det er meget stort, fordi jeg har forsket i danske sundhedsregistre i årevis,« griner den australske professor og psykiater ved University of Queensland John McGrath.

Han er en af verdens førende kapaciteter inden for forskning i skizofreni og de miljø- og livsstils-risikofaktorer, der kan føre til sygdommen.

Niels Bohr-professorer

Denne artikel er et led i en portrætserie af Niels Bohr-professorer, som er blevet til med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond.

John McGrath​ er anden artikel i serien. Første artikel om Matthew Collins kan du læse her.

Med Niels Bohr-programmet ønsker Danmarks Grundforskningsfond at berige danske forskningsmiljøer med topforskere fra udlandet.

Skype-forbindelsen fra Brisbane er upåklagelig, og John McGrath tager sig god tid til at forklare, hvorfor han er begejstret for at skulle bruge halvdelen af sin forskningstid de næste fem år på Center for Registerforskning på Aarhus Universitet som en del af det Niels Bohr-professorat, han har fået tildelt af Grundforskningsfonden.

»I Australien kan jeg ikke foretage den slags forskning, de udfører på Aarhus Universitet. I danskere er måske ikke klar over det, men ude i verden er I kendte og elskede for jeres registre. Det er en stor tillidserklæring fra den danske befolkning at give forskere som os lov til at forske i de store, danske sundhedsregistre,« siger John McGrath.

Han har netop gennem en lang årrække samarbejdet med professor Preben Bo Mortensen på Center for Registerforskning om at kortlægge risikofaktorer, der kan ligge til grund for mentale sygdomme.

»Jeg er virkelig stolt af, at vi har et forskningsmæssigt niveau, der gør, at vi kan få en kapacitet som John McGrath inden for dørene på Aarhus Universitet i en periode på fem år. Han har ideerne og et enormt netværk, så jeg har store forventninger til udkommet af vores tætte samarbejde,« siger Preben Bo Mortensen.

LÆS OGSÅ: En af verdens førende bioarkæologer flytter til Danmark​

Får mulighed for at tænke stort

Niels Bohr-professoratet giver John McGrath mulighed for at kigge på sit felt på en helt ny måde.

»Til hverdag har jeg travlt med at tilse patienter og lede store forskningsprogrammer og forskerhold. Niels Bohr-professoratet giver mig mulighed for at træde et skridt tilbage og tænke på de store forskningsmæssige spørgsmål inden for mit felt,« siger John McGrath og uddyber:

Blå bog: John McGrath
  • Uddannet læge ved University of Queensland i Brisbane, Australien, hvor han også er vokset op.
  • Efter endte studier arbejdede han som psykiater i en årrække, før han i 1990 vendte tilbage til universitetet og blev leder af Queensland Centre for Mental Health Research, hvor han fortsat er leder i dag.
  • Forsker desuden i risikofaktorer for udvikling af skizofreni og andre mentale sygdomme ved Queensland Brain Institute og ved Queensland Department of Psychiatry.
  • Er desuden redaktør på en række psykiatriske tidsskrifter og har publiceret flere end 250 videnskabelige artikler.
  • Har tre voksne børn og er gift med psykiater Frances Dark.

»Efter at have forsket i rigtig mange år føler jeg det mere presserende end nogensinde, at vi skal investere i hjerneforskning og god grundforskning, der kan klarlægge årsager til mentale sygdomme, og det muliggør professoratet.«

Forskeropholdet i Danmark kommer til at kræve adskillige 30-timers-flyveture i de to første år, hvor John McGrath vil opholde sig i Danmark tre-fire uger ad gangen, fordi han skal afslutte et stort projekt i Australien.

»Til gengæld vil jeg de tre sidste år af professoratet være hovedparten af min tid i Danmark og opholde mig tre, fire eller fem måneder ad gangen. Det er et godt tidspunkt for mig i livet til at gøre sådan. Jeg er 58 år, har tre voksne børn, og min kone kan tage med mig til Danmark i længere perioder,« fortæller John McGrath, der også er begyndt at få danskundervisning.

Vinterbørn gav ham ideen om D-vitamin

Med det nye Niels Bohr-professorat på 30 millioner kroner skal forskerne blandt andet undersøge prøver fra 80.000 nyfødte og kigge på, om mangel på D-vitamin i fostertilstanden kan have en betydning for udvikling af skizofreni, depression, bipolar sygdom, ADHD og autisme senere i livet.

Til formålet benytter forskerne blandt andet PKU-biobanken på Statens Serum Institut, CPR-registeret og det psykiatriske centralregister.

Læs meget mere om projektet her: Forsker vil klarlægge risikofaktorer for skizofreni

Ideen, til at D-vitamin kunne hænge sammen med udviklingen af mentale sygdomme, fik John McGrath helt tilbage i 1998.

D-vitamin dannes i huden, når solens ultraviolette stråler rammer os. Og baggrunden for hans idé var, at flere studier viste en let forøget forekomst af skizofreni hos personer, der var født om vinteren eller foråret, samt en betydelig øget forekomst hos mørklødede personer, der emigrerede til blandt andre skandinaviske lande med færre solskinstimer. Mørk hud virker nemlig som et naturligt solfilter og giver derfor en nedsat D-vitaminsyntese i huden.

Sidenhen har John McGrath foretaget en række studier af sammenhængen, blandt andet i samarbejde med Aarhus Universitet og Preben Bo Mortensen. Læs et af dem her.

john mcgrath portræt skizofreni

»Hvis en baby har et lavt D-vitamin-niveau ved fødslen, har barnet mere end 40 til 50 procent større risiko for at udvikle skizofreni. Det er interessant, fordi vi faktisk kan gøre noget ved det,« forklarer John McGrath i videoen øverst. (Foto: Kristian H. Nielsen/Videnskab.dk)

»Resultaterne peger samlet set på, at det er forbundet med en øget risiko for at få skizofreni senere i livet, hvis den nyfødte har et lavt niveau af D-vitamin i kroppen,« fortæller John McGrath.

Derfor vil forskerne nu gentage undersøgelsen i en langt større population af danskere for at få belyst sammenhængen.

»Vores hypotese er, at D-vitamin og skizofreni er årsagsmæssigt korreleret, ligesom B-vitaminet folat og rygmarvsbrok er det. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne forebygge en lille andel af skizofrenitilfælde på en simpel, sikker og acceptabel måde med et D-vitaminsupplement, ligesom man forebygger rygmarvsbrok med folinsyre,« siger John McGrath.

Etablerer samarbejde mellem universiteter

Klinisk professor Berit Lilienthal Heitmann fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forskningsleder på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital glæder sig meget over, at John McGrath kommer til Danmark.

»Han er en af de dygtigste forskere på sit område og en kæmpekapacitet. Det er en stor gevinst, at han nu kommer til Danmark,« siger hun.

Berit Lilienthal Heitmann har samarbejdet med John McGrath i flere store projekter omhandlende betydningen af D-vitamin i fosterlivet og udviklingen af sygdomme senere hen i livet.

LÆS OGSÅ: D-vitamin-mangel giver måske psykoser​

»Vi kontaktede ham, fordi han var foran os med at forske i, om D-vitamin kunne have nogle særlige virkninger i forhold til at programmere os til senere i livet at få sygdomme. Han har virkelig bidraget til projektet, og det har tillige været en stor fornøjelse at samarbejde med ham,« siger hun.

Berit Lilienthal Heitmanns forskergruppe interesserer sig især for D-vitamins betydning for de fysiske snarere end de mentale sygdomme, især fedme, diabetes og knoglefrakturer. Hun regner med at komme til at etablere et tæt samarbejde med gruppen på Aarhus Universitet, og her spiller John McGrath en vigtig rolle for samarbejdet.

john mcgrath portræt skizofreni baby nyfødt blodprøve

John McGrath og hans kollegaer skal i projektet undersøge hælblodprøver fra 80.000 nyfødte. De kan derved finde ud af, om D-vitaminer til gravide kan forebygge skizofreni. (Foto: Shutterstock)

»Der skal nogle gange store kapaciteter til at se muligheder og få tingene til at ske. Preben Bo Mortensen og jeg har ikke tidligere samarbejdet, og fordi John McGrath kender os begge, har han set, at vi vil være et godt match. Derfor opstarter vi nu et samarbejde, hvor vi skal kigge på nogle af blodanalyserne fra Aarhus Universitet i relation til forskellige somatiske (fysiske, red.) sygdomme og genetik,« forklarer Berit Lilienthal Heitmann.

Uopfordret fortæller hun, at John McGrath er en usædvanlig god samarbejdspartner:

»John McGrath er bestemt et behageligt menneske, som ikke alene fagligt, men også personligt er fantastisk at samarbejde med.«

Danske forskere rejser til Harvard og Brisbane

En af John McGraths fornemmeste opgaver i professoratet bliver at bringe international forskerkapacitet til Danmark.

Skizofreni

Skizofreni debuterer ofte i ungdommen og kan i nogle tilfælde udløses af stofmisbrug, traumatiske oplevelser eller stress.

En stor del af forklaringen på, hvorfor skizofreni opstår, ligger i generne, men også psykiske, sociale og miljømæssige påvirkninger har en betydning, såsom infektioner under graviditet og sociale belastninger.

Hvert år konstateres der i Danmark 3.500 nye tilfælde af skizofreni, og 43.000 personer lever med skizofreni.

Færre kvinder end mænd får skizofreni, og den gennemsnitlige debutalder er højere, og forløbet er ofte mildere hos kvinder.

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark 2015, Sundhedsstyrelsen

»Jeg vil koordinere ansættelsen af nyt personale for en del af midlerne knyttet til Niels Bohr-professoratet, og her vil jeg bringe kollegaer med mig fra Australien, USA og andre europæiske lande, som jeg i forvejen samarbejder med. De mennesker vil have input til den danske forskning, lige såvel som de dygtige danske forskere vil komme til blandt andet Australien og Harvard på forskerophold,« forklarer John McGrath.

LÆS OGSÅ: 13 gener giver ny indsigt i skizofreni​

På Aarhus Universitet er Preben Bo Mortensen enig i, at professoratet vil virke som en forskermagnet.

»John McGrath er en person, som begejstrer og inspirerer dem, han arbejder sammen med. Og så har han et enormt netværk. Det betyder, at det vil tiltrække dygtige forskere fra hele verden, og at vores forskere får endnu bedre muligheder for at komme ud at forske spændende steder,« siger Preben Bo Mortensen.

Om fem år har vi solide resultater

Sammenhængen mellem D-vitamin og mentale sygdomme er langtfra det eneste, John McGrath skal forske i i løbet af de fem år i Danmark. Bevillingen giver også mulighed for at bruge de danske registerdata til at udforske sammenhængen mellem gener og mentale sygdomme, og hvor stor en belastning mentale sygdomme er for den danske folkesundhed.

»I forskerverdenen er det sjældent, at du får midler til at udføre så store forskningsprogrammer som med Niels Bohr-professoratet. Jeg er begejstret for de muligheder, det giver for at bygge nye forskerhold og udforske vores data på nye måder, så vi kan stå med solide resultater om fem år, i forhold til hvordan vi kan forebygge mentale sygdomme,« siger John McGrath.

Ud over at forske i miljømæssige faktorer, som kan påvirke udviklingen af skizofreni, forsker John McGrath på University of Queensland også i, hvordan man bedst kan behandle personer med psykoser. I den forbindelse er han ved at bygge et stort setup til at foretage kliniske afprøvninger af forskellige behandlingsmetoder.

Fun fact

John McGrath er personligt stor fan af Niels Bohr. Han citerer ham flittigt i sine forelæsninger og har et billede af ham hængende på sit kontor.

LÆS OGSÅ: D-vitamin: Psykiske sygdomme kan skyldes for lidt sol​​

Desuden har han i årevis arbejdet sammen med forskere på Harvard University om det globale projekt World Mental Health Survey, som sammenligner forekomsten af mentale sygdomme på tværs af en stor del af verdens lande, og med forskere i Seattle om det verdensomspændende projekt Global Burden of Disease.

Begge projekter håber han via Niels Bohr-professoratet at koble til de danske data, fordi de danske registre og data egner sig rigtig godt til den type af forskning.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud