Er stress-barometret oppe i det røde felt, kan det godt betale sig at søge trøst hos vor fader i himlen. Hvis du vel og mærke tror på, at han findes.
Hvis ikke accelererer barometret bare. Det rapporterer livescience.com på baggrund af hjernebølge-målinger hos personer, der blev stresset af at lave fejl i en prøve.
Dem, der var blevet primet til at tænke religiøse tanker inden prøven - enten ved at skrive om religion eller gennem ordlege - følte mindre anspændthed, når de lavede fejl end dem, der ikke havde været eksponeret for religiøse tanker inden start.
Det er forskere fra University of Toronto-Scarborough i Canada, der har udført forsøget.
De målte hjerneaktiviteten i området kaldet den anteriore cingulate cortex (ACC).
ACC er bl.a. associeret med reguleringen af kroppens tilstand af ophidselse, og det er herfra alarmen går, når man er ved at lave fejl.
Man kan for eksempel aktiverer ACC ved hjælp af Stroop-testen, hvor en forsøgsperson skal sige, hvilken farve ordene 'rød', 'blå', 'grøn' osv. er skrevet med. Det kan være 'rød' skrevet med gul skrift.
Resultaterne af forsøget viste, at hos personer, der ubevidst eller bevidst var blevet påvirket til at tænke på Gud, faldt hjerneaktiviteten i ACC under prøven.
Overraskende for forskerne reagerede ateister modsat under forsøget.
Ikke nok med at tanken om Gud ingen beroligende effekt havde, men den fik ligefrem aktiviteten i ACC til at stige.
Det vil sige, at de blev mere stressede, af at få Vor Herre på hjernen.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at for religiøse mennesker virker Gud som en opretholder af orden i verden.
Tilsyneladende tilfældige begivenheder bliver derfor sat i system og følelsen af stress reduceres.
Hos ateisterne derimod ødelægger tanken om en guddom den meningsstruktur, de allerede har etableret, og derfor oplever de blot Gud som et forstyrrende element og stressniveauet stiger.
Ifølge livescience.com mener forskerne, at studiet supplerer tidligere forskning, der viser, at religiøse mennesker er lykkeligere, sundere og lever længere end ikke-troende.
Men ateisterne skal ikke fortvivle.
Der er nemlig god grund til at tro, at de vil klare sig lige så godt i forsøget, hvis de blev primet til at tænke på deres egne overbevisninger i stedet for Gud.
Studiet er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science.
Læs og overvej!
Læs og overvej!
Revideret udgave af SV:Hips som haps.
Bruger0 siger:
"Man må tro på det man vil.
Men jeg tror ikke på der ikke er nogen gud.... Jeg ved der ikke er nogen gud. Så jeg "tror" ikke.... Jeg ved.
Så for mig er atisme ikke en tro, men viden"
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg retfærdiggøre og berettiger ikke at ateisme er en viden, og synes først du skulle prøve at besvare disse spørgsmål;
Hvad gør ateisme til en viden?
Hvorfor er de abrahamitiske religioner så ikke en viden?
Nogen forskel?
En ateist kan med selvsikkerhed godt sige: "Jeg ved at Gud ikke eksistere" ...men ateisten har jo igen troet på sin viden og sagt det. Ingen kan være yderst sikker, da ingen har nogen dokumentation på det..
Lidt mere kombineret:
Mennesker tror vær især på deres egen viden, opfattelse og logik, og ud fra det vælger de en tro..!
Dette er ligefremt abesprog og konkret tænkning makker...
Ateisme er en tro.
Ud fra mit synspunkt er ateisme en tro, eftersom ateisterne ikke 'tror' på Guds eksistens.
Det er netop lige derfor det hedder en tro. Man tror kun, og man ved ikke...
for sådan noget kan ikke vides ..:)
Der er ingen forskrifter, regler eller grænser for hvordan og hvorledes en tro skal indføres. Ateisme er bare en tro der indeholder regler, som mennesker ikke er vant til at høre eller læse om. En anderledes tro.
Intet menneske kan være helt sikker på at de tilhører den sande tro.
Et hvert menneske vil højst sandsynligt se sin egen tro som den sande ud fra sin egen opfattelse og logik.
-Ateister vil blive yderst stressede ved at tænke på Gud, da de intet har som modsvar.
Ateisme som en tro?
Så ... at ikke tro på guder er en tro .... ligesom ikke at samle på frimærker er en hobby?
SV:Hips som haps.
I mine øjne er ateister lige så troende som religiøse er. Ateister tror på, at der ingen gud er og religiøse tror på, at der er en gud. Alle mennesker er troende og når de for serveret en anden forklaring end den de tror på, så bliver de fustreret.
Man må tro på det man vil.
Men jeg tror ikke på der ikke er nogen gud.... Jeg ved der ikke er nogen gud. Så jeg "tror" ikke.... Jeg ved.
Så for mig er atisme ikke en tro, men viden.
***************************************************************
At ateiset bliver stresset er kun fordi vi er blevte pumpet med løgn i skole, nogle familiemedlemmer, og det stresser.
SV:Hips som haps.
I mine øjne er ateister lige så troende som religiøse er. Ateister tror på, at der ingen gud er og religiøse tror på, at der er en gud. Alle mennesker er troende og når de for serveret en anden forklaring end den de tror på, så bliver de fustreret.
Det å ikke tro på guder er ikke det samme som å tro at det ikke finnes guder. Se parallel i amoralsk, dvs at moral ikke er en faktor, som hos alle dyr unntatt mennesker.
Men dette blir vel noe vel finurlig for de troende?
Hips som haps.
I mine øjne er ateister lige så troende som religiøse er. Ateister tror på, at der ingen gud er og religiøse tror på, at der er en gud. Alle mennesker er troende og når de for serveret en anden forklaring end den de tror på, så bliver de fustreret.
SV:ateister
er for det meste også selv troende. det har ikke noget dybere kendskab til den naturvidenskabelige verden. det virker blot absurd for dem at der findes en gud, ligesom det for de religiøse er komplet absurd at foreslå der ikke findes en. men prøv at fremføre den videnskabelige kendsgerning at der ikke finde nogen ydre verden eller nogen bevidsthed, så vil de fleste ateister rive sig i håret og komme med u-underbyggede argumenter.
Og dine betraktninger er basert på . . . ?
ateister
er for det meste også selv troende. det har ikke noget dybere kendskab til den naturvidenskabelige verden. det virker blot absurd for dem at der findes en gud, ligesom det for de religiøse er komplet absurd at foreslå der ikke findes en. men prøv at fremføre den videnskabelige kendsgerning at der ikke finde nogen ydre verden eller nogen bevidsthed, så vil de fleste ateister rive sig i håret og komme med u-underbyggede argumenter.
Mer fortvilelse enn stress
For oss ateister er det mer fortvilelse og uforståenhet over at noen kan forbli så dumme at de holder ved sin overtro gjennom tykt og tynt!
Og det er vanskelig å argumentere med de som ikke kan se at det de liker å beskrive som 'tro' er overtro, et fordummende element som medfører at de troende ikke stiller kritiske spørsmål til det de blir fortalt når de gjelder religiøse saker. Går utfra at dette kan stresse en ateist når det er snakk om mennesker som ellers virker rasjonelle og fornuftige, og som står en nær.
Stress gælder også andre grupper i "forsvarsposition"
Det burde da være velkendt at graden af ophidselse hos ateister ofte stiger når de udsættes for religiøse synspunkter, på samme måde som ganske dagligdags empiri viser at religiøse mennesker ofte lader sig ophidse af andre trossystemer, deriblandt ateisme.
Det under mig lidt at undersøgelsen ikke søgte at eftervise at effekten af at få sat spørgsmålstegn ved sin filosofiske basis også gælder for andre grupper end blot ateister. Det ses f.eks. tydeligt når der diskuteres ting som fodbold eller valg af computer hard/software :-)